Kapitel 7

Kursisternes syn på voksenprøven i Dansk 2

Resultaterne for kursisterne på Dansk 2 præsenteres under følgende hovedoverskrifter:

• Den mundtlige prøve og projektopgaven
• Retskrivningsprøven
• Kursisternes kommentarer til prøven i Dansk 2

Den mundtlige prøve og projektopgaven

Langt de fleste kursister synes godt om den mundtlige prøveform
Kursisternes syn på den mundtlige prøveform fremgår af tabel 51.

Tabel 51

Hvad synes du om den mundtlige prøveform? Tallene er angivet i procent (N = 369).

Tre fjerdedele af kursisterne synes særdeles godt eller godt om den mundtlige prøveform. Relativt få synes klart ikke om den.

De fleste uddybende kommentarer til spørgsmålet er positive. Den mundtlige prøve foregår i en "afslappet", "rolig", "venlig" eller "behagelig" atmosfære. Prøven giver alle lige ret og muligheder, og selv under pres foregår det roligt. Prøveformen stemmer overens med det, der er sket i undervisningen.

Prøven udgør et godt grundlag for karakteren, og samtalen mellem lærer, kursist og censor fungerer naturligt. Lærers og censors humør påvirker dog eksaminanden, og det fremhæves, at det er vigtigt, at læreren bevarer roen under prøven. Et stort antal kommentarer indeholder påskønnelse af lærers og censors måde at være på under hele prøven.

"Både min lærer og censor var helt fantastiske til at lade mig fremlægge på min måde, og gik jeg i stå, var de gode til at skubbe mig i gang igen."

Nogle kursister kender allerede prøveformen fra folkeskolen, men fremhæver, at den er bedre på Dansk 2, fordi man her har projektopgaven. Det er rart at få lejlighed til at komme med nye overvejelser, som er gjort efter aflevering af projektopgaven. I det hele taget er man sikker i sin sag, når det gælder projektopgaven.

Mange nævner også, at de er bedre til at udtrykke sig mundtligt end skriftligt. De skriver, at de er gode til at føre en samtale, selv om nervøsitet altid vil spille ind.

Den selvstændige, individuelle fremlæggelse passer ligeledes mange kursister. En kursist skriver direkte, at så er man fri for de andre kursisters bemærkninger til det, man siger. Dialogen forløber i de fleste tilfælde særdeles godt, og prøven ses som kronen på værket og Òden afsluttende udfordring . Prøven er hurtig og kontant afregning for, hvad man har lært, og hvis man har deltaget i undervisningen, er eksamensterperi ikke nødvendigt.

Den ukendte tekst opfattes ikke så ukendt endda, fordi den har relation til projektet. Det bemærkes også, at det er spændende at skulle op i en ukendt tekst.

Der er dog også mange kritiske bemærkninger til den mundtlige prøveform. Kritikken går i ret stort omfang på tiden, både på forberedelsestid og eksaminationstid. Tiden er fx for kort til den lange tekst, som er for abstrakt og for svær. Er man nervøs i forvejen, gør tidspresset ikke nervøsiteten mindre.

En del kursister mener, at der er for kort tid til at fremlægge og "forsvare" projektopgaven, som de måske har været en måned om at lave, og som der er lagt så meget arbejde i. Den mundtlige prøve skulle give mulighed for at uddybe projektopgaven, men mange føler, at det er der ikke tid til.

Også eksaminationen i den ukendte tekst kritiseres. Når prøveoplægget er for omfattende eller omfatter for mange elementer, bliver fremlæggelsen uoverskuelig. En kursist nævner, at han fik både et kapitel fra en roman, en saglig artikel og et billede, som skulle analyseres.

Af en del kommentarer fremgår det, at det betyder meget for nogle kursisters retfærdighedssans, at eksaminationstiden er den samme for alle. Flere nævner, at de har fået for lidt eksaminationstid i forhold til andre på holdet, og det er de ikke tilfredse med.

Om selve eksaminationen er der utilfredshed med, at

- lærer og censor afbryder,

- læreren er for nervøs og stiller spørgsmålene for hurtigt efter hinanden,

- læreren selv svarer på spørgsmålene uden at give kursisten tid til at tænke,

- "det kan være umuligt at forstå den højere uddannede lærers og censors spørgsmål",

- censor har haft for mange kursister oppe og sidder med "røde øjne og mumler",

- der ikke er nok interesse fra censors og lærers side og ingen konkrete spørgsmål, der kræver uddybende svar,

- notater fra forberedelsestiden ikke måtte anvendes.

For en del kursister er prøven noget helt nyt og uvant, og nogle mener, at de ikke var tilstrækkeligt forberedt til denne form for prøve. Derfor vil de gerne have en slags forprøve.

Også usikkerhed med hensyn til, hvad der lægges vægt på ved prøven, kommer frem her, ja i det hele taget usikkerhed med, hvad der kræves.

Flere kursister skriver, at prøver har noget med held at gøre, og at det er for tilfældigt, om man kommer op i en svær eller let tekst. Det føles urimeligt, at det er 10 minutter og ikke hele året, man får karakter for. Det er uretfærdigt, at en enkelt karakter skal kunne stoppe ens uddannelsesplaner.

Kursisternes valg af emne til projektopgaven

Kursisterne er blevet spurgt om, hvad emnet for deres projektopgave var.

Kursisternes angivelse af emne kan i grove træk grupperes i en række emner eller temaer.

Litterære emner udgør ca. en fjerdedel af alle de angivne emner. Nedenfor er anført en række eksempler på emner eller temaer.

Litterære emner: Hosekræmmeren, Ole Lund Kirkegaard og hans forhold til børn og unge, Tove Ditlevsen, Karen Blixen, H. C. Andersen, Søren Kierkegaard, "Slaven" af Hans Kirk, Eventyr, Johan Skjoldborg, Islandske sagaer, Tiden med udgangspunkt i Sv. Aage Madsens bog "Lad tiden gå", Hvordan kom H. C. Andersens barndom i fattigdom til udtryk i hans digtning, Grønlandske myter, Dan Turell, Martin Andersen Nexø, Analyse af "De uanstændige" af Leif Panduro, Analyse af en forfatter og forsøg på at skrive en bedre novelle end ham.

Børn og unge: Vold mod børn, Ungdommens miljø, Børneprostitution, Gadebørn, Børneopdragelse, "Mønsterbrydere", Misrøgt af børn, Rocker kontra biker.

Indvandrere, flygtninge, racisme: Andengenerationsindvandrere, Udlændinge i Danmark, Integration, En indvandrers første dag i en fremmed by skrevet som en stemningsfuld skildring, Bosniske flygtninge i Danmark, Muslimer i Danmark.

Familie, ægteskab, skilsmisse, kærlighed, parforhold: Ulykkelig kærlighed, Stedmor/stedfar, Skilsmisse og samvær, Børnefamiliens vilkår i Danmark i dag, Familien i udvikling eller afvikling?

Psykologiske emner: Selvmord, Drømme, Psykisk arbejdsmiljø, Narcissisme, Kriser efter døden - for de efterladte, Sorg, Mindreværdskomplekser, Jalousi, Ensomhed.

Sygdom: Autisme, Down-syndromet, Det at sidde i kørestol, Epilepsi, Brystkræft, Aids, Diabetes, Anorexi.

Historie: Leonora Christine, Kartoffeltyskere, 2. verdenskrig, Racehygiejne i Danmark 1920-56, Arbejderbevægelsen 1850-1900.

Kvinder: Kvinder i mandefag, Kvindernes frigørelse, Kvinder på arbejdsmarkedet, Kvindeliv.

Livskvalitet: Whip-lash/piskesmæld, Livskvalitet og konflikter, Arbejdslivskvalitet, Livskvalitet, Heden og mosen.

Religion: Scientology som en ny religiøs bevægelse, Folkekirken og missionærerne, Jehovas vidner, Adventistsamfundet i Danmark, Er vi danske kristne? Moonbevægelsen.

Ældre: Ældreomsorg, At være ældre for 100 år siden sammenlignet med i dag, Ældres vilkår, Ældre menneskers skolegang, hvorfor og med hvilket udbytte?

Minoriteter: Hjemløse, Artikel om bøsser, "At være anderledes".

Reklamer: Reklamer under temaet Òforældre og børn , Det overnaturlige i reklameverdenen, Coca Cola.

Land/by: Sammenligning af almindeligt og økologisk landbrug, Afvandring fra land til by, Frilandsgrise, Den stavnsbundne bonde.

Kunst/musik: Surrealismen og budskabet.

Dyr: Mishandling af heste, Dyr som underholdning, Min kærlighed til katte.

Misbrug: Alkoholmisbrug, Narkomani, Rygning, Hash.

Andet: Århus Universitets kommunikation til ikke-akademikere, Kærlighed mellem et menneske og en vampyr, Hvorfor vælger mange voksne at gå i skole igen? Den sociale arv.

Hvorfor vælger kursisterne det emne, de gør?

Langt de fleste kursister angiver, at de valgte det pågældende emne, fordi de fandt det interessant og spændende.

Herudover angives især følgende begrundelser:

• Ville gerne vide mere om emnet
• Emnet var aktuelt
• Der var mange indfaldsvinkler til emnet
• Emnet var utraditionelt eller anderledes
• Havde en personlig baggrund for at behandle emnet
• Havde lyst til at give sin mening om emnet til kende

Andre nævner, at valget af emne er truffet i samråd med læreren eller efter diskussioner i klassen i forbindelse med undervisningen.

Der er dog også nogle, der vælger mere tilfældigt: "Noget skal man jo vælge!", eller det emne, de synes er nemmest for dem.

Enkelte føler, at de ikke selv har haft meget at skulle have sagt ved valg af emne, fordi lærerne ikke gav dem ret meget at vælge imellem.

Man må dog sige, at det gennemgående træk i svarene er et stærkt personligt engagement i valg af emne.

De fleste kursister kunne godt lide projektarbejdsformen

Af tabel 52 fremgår det, hvad kursisterne synes om projektarbejdsformen.

Tabel 52

Hvad synes du om den arbejdsform, du brugte ved projektopgaven? Tallene er angivet i procent (N = 374).

Godt to tredjedele af kursisterne synes særdeles godt eller godt om projektarbejdsformen, mens omkring en tredjedel enten synes nogenlunde om den eller ikke kan lide den.

316 af de 374 kursister giver en begrundelse for deres afkrydsning.

Af begrundelserne fremgår det, at kursisterne har oplevet det som et meget stort og tidskrævende arbejde at lave en projektopgave.

Det var vanskeligt at lave projektopgaven, men også spændende. Mange kursister beskriver, at de gik op i arbejdet med liv og sjæl.

"Fra jeg startede med opgaven og til den var færdig, tænkte jeg kun på den opgave."

Mange kursister beskriver, hvor vanskeligt det er at komme i gang, men når man først har fået en god problemformulering, så skrider arbejdet fremad. En del beskriver, hvordan de lægger en arbejdsplan og følger den: først indhentning af materiale, så læsning og derefter går de i gang med at skrive. Nogle får hjælp af venner eller familie til fx at rette stavefejl og skrive opgaven ind på computer. Nogle kursister beskriver, at de undervurderede arbejdsbyrden og begyndte for sent, så de kom under tidspres til sidst.

Langt de fleste kursister havde ikke prøvet projektarbejdsformen tidligere, og kommentarerne tyder på, at den information, der går forud for arbejdet, og kontakten med læreren under processen er afgørende for både kursistens oplevelse af arbejdet og det endelige resultat.

Det kommer blandt andet frem i en lang række kommentarer, hvor lærerens rolle understreges. Der er nogenlunde lige mange positive og negative udsagn om lærerens rolle.

De positive udsagn:

• Læreren var en god støtte og hjælp
• Læreren var god til at motivere kursisten til at komme videre, når kursisten gik i stå
• Man kunne altid gå til læreren og få kommentarer
• Glad for at læreren kom med kommentarer og læste igennem

De negative udsagn:

• Vejledningen var det rene kaos
• Læreren havde ikke tid
• Der kunne godt være brugt mere tid på projektopgaven i klassen
• Læreren var ikke særlig hjælpsom
• Der var forvirring i klassen om, hvordan opgaven skulle laves
• Kursisten fik en meget dårlig vejledning

Det fremgår af kommentarerne, at lærerne i nogle tilfælde ikke tilstrækkeligt tydeligt har været i stand til at afklare begreberne - fx det danskfaglige sigte i projektopgaven. Det er vigtigt, at læreren er opmærksom på, at kursisterne har behov for en grundig forklaring på, hvad der menes med at lave en projektopgave. Det er en forudsætning for en vellykket arbejdsgang, at læreren fungerer godt i rollen som konsulent. Mange kursister fremhæver, at de ingen erfaring har med denne type arbejde, og at de har følt sig meget usikre.

Kursisterne beskriver de vanskeligheder, de stødte ind i undervejs. Disse bestod blandt andet i:

• Problemer med at skrive på computer
• Vanskeligheden i at finde et emne
• At starten og problemformuleringen var meget svær
• At det var svært at begrænse sit emne
• At det var svært at finde materiale
• At det ikke var let at sortere det fra, som man skulle bruge
• At det var svært at holde styr på projektopgaven

Kommentarerne indeholder dog også en del forslag til, hvordan man kan forsøge at afhjælpe nogle af problemerne:

• Der bør udarbejdes en skriftlig vejledning til kursisterne
• Otte sider til en projektopgave er for stor en begrænsning
• Der skal være mere hjælp at hente ved "blackout" eller "skrivestop"
• Man skal arbejde med denne opgavetype i årets løb
• Layout bør ikke indgå i bedømmelsen, når der ikke undervises i det
• Det vil være en hjælp at arbejde i grupper, så man kan snakke med andre om opgaven
• Den skriftlige opgave skal kun bedømmes på det skriftlige, ikke på det mundtlige
• Man skal ikke begynde for tidligt med projektopgaven. Hjernen er optaget af det hele tiden

Alt i alt viser kommentarerne dog, at projektopgaven tilsyneladende har flere plusser end minusser, og mange kursister er meget bevidste om, hvad de lærer af nye arbejdsformer og af nyt indhold ved denne arbejdsform:

• Man fik lært at bruge sin nysgerrighed og sortere relevant materiale ud til projektopgaven
• Man tvinges til at sætte sig ind i stof, man ellers ikke ville have beskæftiget sig med
• Projektopgaven giver én mulighed for at sætte sig ind i et emne og se nogle dybere ting i det danskfaglige
• Den åbner en masse døre, som man ellers ikke vidste fandtes
• Det var interessant selv at finde frem til svar på problemformuleringen og dejligt at være fri for gruppearbejde
• Den gav plads til fordybelse og udvidelse af baggrundsviden
• Spændende at lære at indhente oplysninger

Hvem fik kursisterne især hjælp af, da de lavede deres projektopgave

I spørgeskemaet blev kursisterne spurgt: ("Fik du hjælp af andre, da du skulle lave din projektopgave?")

54% af kursisterne svarede nej til dette spørgsmål, mens 46% svarede, at de havde fået hjælp af andre.

Kursisterne har dog tydeligvis forstået spørgsmålet forskelligt, idet mange af de kursister, der svarer, at de har fået hjælp, nævner læreren som den centrale person. Læreren kan også have været en central person for de kursister, der har svaret nej til, at de har fået hjælp af andre. Disse kursister har sandsynligvis ment, at spørgsmålet ikke omhandlede lærerens rolle.

Til trods for spørgsmålets uheldige formulering, fremgår det, at dansklæreren er den, kursisten oftest har fået hjælp fra.

Dog er der også mange, som har diskuteret deres projektopgave med venner og familie, tidligere lærere, børns lærere eller fx psykologilæreren, hvis projektet drejede sig om et psykologisk emne.

Enkelte kursister nævner, at de har kontaktet personer uden for VUC i forbindelse med udarbejdelse af deres opgave - en præst i adventistsamfundet og en kunstner, som kursisten har lavet et interview med til projektet. En kursist har valgt at henvende sig til folk, han ikke kendte, da de kunne stille nogle helt andre spørgsmål til projektet.

Der er også en del, der nævner, at de har søgt assistance til indskrivning på computer, enten hos sagkyndige på VUCÕs studieværksted eller blandt venner og bekendte. En del nævner desuden, at de ikke selv har skrevet deres opgave ind, og at stavefejl er blevet rettet af andre: lærer, kammerater, søster, kæreste eller ven.

Hvordan forbereder kursisterne sig til den mundtlige prøve?

Langt størstedelen (ca. 90%) af kursisterne forbereder sig på en eller anden måde til prøven. Beskrivelserne viser dog, at forberedelsen går lige fra at skimme teksten igennem og læse i bussen på vej til prøven til meget grundige forberedelser. Blandt de kursister, der havde forberedt sig meget grundigt, er der én, som beskriver det på denne måde:

"Ud fra det opgivne pensum studerede jeg mine tekster og noter taget i årets løb. Jeg lavede mine egne analysemodeller til bl.a. noveller, eventyr og sagtekster. Jeg kiggede nærmere på de aktuelle tidsperioder fx samfundsstruktur, familiemønstre, religion, litteratur, videnskab og væsentlige litterære personer. Endvidere lavede jeg genreoversigt og genrebeskrivelser."

De forberedelsesmåder, der hyppigst bliver nævnt,

- repetition af tekster og noter,

- læse supplerende tekster,

- læse om forfatterne,

- lave nye notater,

- øve sig i fremlæggelse,

- forestille sig, hvilke spørgsmål der vil blive stillet,

- læse om genrer.

Nogle kursister nævner udelukkende, hvordan de har forberedt sig til projektopgaven. De har læst mere stof, øvet sig i fremlæggelse, læst opgaven igennem flere gange, fået helt styr på den, indhentet nye oplysninger m.m.

Ca. hver tiende kursist skriver, at de ikke har forberedt sig, udover at de måske har læst reglerne for prøven igennem. En del nævner, at man jo ikke kan forberede sig til den ukendte tekst, da man jo ikke ved, hvad det er for en tekst. Hvis man i øvrigt har arbejdet fornuftigt året igennem, behøver man ikke at forberede sig, eller som det udtrykkes af denne kursist:

"Jeg havde hørt efter i timerne, taget notater, lavet mine lektier, og så er eksamen jo den flittige studerendes fest."

Temmelig mange kursister var usikre på, hvad der ville blive lagt vægt på ved deres præstation ved den mundtlige prøve

Bedømmelsen af projektopgaven og den mundtlige fremlæggelse

Tabel 53 viser i hvor høj grad kursisterne synes, at de forud for den mundtlige prøve vidste, hvad der ville blive lagt vægt på ved bedømmelsen af henholdsvis selve projektopgaven og den mundtlige fremlæggelse.

Tabel 53

Fik du inden prøven klart at vide, hvad der ville blive lagt vægt på ved vurderingen af din projektopgave? Tallene er angivet i procent.

Det fremgår af tabellen, at det er ret forskelligt, hvor meget kursisterne synes, at de har fået at vide om, hvad der ville blive lagt vægt på ved bedømmelsen af selve projektopgaven og den mundtlige fremlæggelse.

Omkring halvdelen af kursisterne synes generelt, at de fik klar besked om vægtningen inden prøven. Omkring en fjerdedel synes, at det stod nogenlunde klart, men relativt mange (over en femtedel) synes ikke, at de havde fået klar besked, hverken hvad angår selve projektopgaven eller den mundtlige fremlæggelse.

De kursister, der er tilfredse med informationen, har ikke meget på hjerte. Det er hovedsagelig de mere utilfredse kursister, der begrunder deres utilfredshed. Det er tydeligvis selve projektopgaven, der har været tvivl om. Mange kursister har ikke tidligere set endsige udført en sådan opgave, og det fremgår, at der er megen usikkerhed om de grundliggende regler. En del kursister har måttet gætte sig til, hvad der ville blive lagt vægt på. En kursist var ikke klar over, at projektopgaven også ville blive bedømt på den mundtlige fremlæggelse. I flere udtalelser træder kritikken klart frem.

"Læreren siger før eksamen, at jeg har lavet en rigtig god opgave, som jeg eventuelt kunne forbedre ved at skrive min egen mening om emnet, og efter eksamen kommer han og siger, at den indeholder for lidt danskfagligt. Hvorfor sagde han ikke det i første omgang? dårlig vejledning!"

 

"Vi havde fået at vide, at grafikken var mindre vigtig men umiddelbar før deadline fik vi at vide at det alligevel ville blive vurderet ret højt."

Nogle kursister bruger følgende ord til at beskrive, hvordan de oplevede informationen: "rent kaos", "læreren vidste ingenting", "læreren kunne ikke finde ud af det, klassen måtte selv finde ud af det hele."

Herudover nævnes følgende kritikpunkter:

• Retningslinjerne blev udleveret, men de kan være svære at forstå
• En skematisk opstillet projektteknik efterlyses
• Der blev talt for lidt om projektopgaven ved eksamen
• Stavning var vigtigere end forventet
• Der var ikke så megen tid til projektopgaven i undervisningen
• Alle skriver om noget forskelligt i projektopgaven, derfor var det svært at få nogle generelle retningslinjer
• Det ville være rart at få at vide, hvad en side er med hensyn til antal anslag pr. linje etc.
• Der blev gjort meget ud af at fortælle, at det var vigtigere, at det var skrevet på pc'er end i hånden, og at forsiden havde stor betydning, mere end selve indholdet
• Lærer lagde vægt på det danskfaglige, censor på fantasifuldhed i emnevalg
• For lidt information om det danskfaglige
• To lærere gav modstridende vejledninger, som ikke var i overensstemmelse med censors
• Censor lagde ikke vægt på den mundtlige fremlæggelse

Bedømmelsen af den ukendte tekst

Tabel 54

Fik du inden prøven klart at vide, hvad der ville blive lagt vægt på ved vurderingen af din præstation i den ukendte tekst? Tallene er angivet i procent (N = 385).

Der er lidt flere kursister, der synes, at de har fået klar besked om, hvad der ville blive lagt vægt på ved vurderingen af deres præstation i den ukendte tekst i forhold til vurderingen af projektopgaven.

Der er da også langt færre kommentarer til dette spørgsmål end til det foregående. Det er tydeligt, at kursisterne har været mere fortrolige med en prøve i en ukendt tekst end i en projektopgave.

En del kursister nævner, at det var, som det havde været i årets løb. Mange har øvet i klassen, hvor plusser og minusser ved en præstation var blevet drøftet. Desuden havde man en analysemodel at gå efter, og derfor var der ingen problemer.

En del kursister fremkommer dog med følgende kritiske kommentarer:

• Alt for mange lærere havde forskellige meninger
• Der var ingen overensstemmelse mellem lærer og censor
• Informationen blev ikke lagt i faste rammer
• Formen lå klart formuleret, indholdet mindre klart
• Klassen havde fået at vide, at der var skriveredskaber i forberedelseslokalet, så der kunne tages notater, men det var der ikke
• Vidste ikke, at forfatteren var så vigtig

En del kursister synes ikke, at de fik de rigtige karakterer ved den mundtlige prøve Kursisterne blev spurgt om, hvorvidt de syntes, at de havde fået de rigtige karakterer ved den mundtlige prøve, jf. tabel 55.

Tabel 55

Synes du, du fik den rigtige karakter ved prøven? Tallene er angivet i procent.

Langt de fleste kursister synes, at de har fået den rigtige karakter, hvad angår både projektopgaven og den ukendte tekst, men specielt hvad angår karakteren for projektopgaven, er der relativt mange eller omkring en fjerdedel, der synes, at karakteren var for lav.

Der er mange uddybende og kritiske kommentarer til dette spørgsmål. De fleste kommentarer gives af de kursister, som er utilfredse med en af deres karakterer. Kritikken kan deles op i kritik, der relaterer sig til lærer eller censor, til projektopgaven og til den ukendte tekst.

Kritik af lærer eller censor

Kritikken af lærer eller censor går typisk på, at "censor var arrogant", "censor talte ned til kursisten" eller "censor tog ordene ud af munden på mig."

Det fremgår også, at der i nogle tilfælde har været uoverensstemmelser mellem kursister og lærer, og at nogle kursister har følt, at læreren ikke kunne lide dem, fx fordi de havde klaget over læreren.

Nogle kursister fortæller, at de er af den opfattelse, at hvis de har en anden holdning end lærer og censor, bliver de ikke retfærdigt bedømt og får en lavere karakter, end de skulle have haft.

"Jeg tror, at ens karakter bliver trukket ned, hvis man er uenig med lærer eller censor i de politiske sager. Fx har jeg skrevet mit projekt om hjemløse. De kommentarer, jeg havde om grunden til at blive hjemløs, var anderledes i forhold til censors. Derfor synes jeg ikke, at jeg fik den karakter, som jeg havde fortjent."

Kritik i forbindelse med bedømmelsen af projektopgaven

Manglende information om projektopgaven har i et par tilfælde ført til ubehagelige situationer ved prøven. Fx har to kursister arbejdet sammen, men ikke været klar over, at de ikke måtte lave en fælles analyse af teksterne. Det fik de først at vide ved prøven.

For kort tid til fremlæggelse får nogle kursister til at føle, at deres opgave ikke er blevet fair bedømt, at den ikke er blevet forstået af lærer og censor, og at de ikke har haft tilstrækkelig mulighed for yderligere at forklare sig.

"Jeg følte ikke, at de forstod min opgave. Rent fagligt manglede der intet, det var det de sagde. Alle opgaver blev gennemgået på under 5 minutter. Og alle fik 9/10. De så ikke på den enkelte opgave, hvilket der skuffede mig efter mit arbejde med opgaven."

Mange kursister giver udtryk for, at de har lagt meget af sig selv i projektopgaven, og derfor er skuffelsen så meget desto større, når de føler, der ikke er tilstrækkelig tid til at uddybe opgaven, eller at bedømmelsen ikke er som forventet. En kursist skriver, at hendes projektopgave var så personlig, at det på en måde var hendes tilværelse, der blev bedømt. En anden bemærker:

"Jeg havde lavet en projektopgave baseret på mit eget liv, men følte, min
lærer forstod mig ikke."

En del kursister skriver, at de havde forventet en højere karakter, også ud fra lærerens tilbagemeldinger undervejs i forløbet, hvor læreren havde sagt, at opgaven lå til en højere karakter. Der har ifølge disse kursisters mening været for stor forskel på vurderingen før afleveringen og efter afleveringen. I flere tilfælde anføres, at også læreren syntes, at den endelige karakter var for lav.

Men selv karakterer på 10 og 11 er ikke tilstrækkelige for enkelte af kursisterne. De savner begrundelser for den afgivne karakter. Når en opgave udelukkende roses, uden at der påpeges mangler, er det ikke let at forstå en karakter, der ikke er helt i top.

"Censor og lærer fortalte mig, at min projektopgave var gennemgående perfekt, og at jeg forsvarede den perfekt. Den kunne simpelthen ikke være bedre. Hvorfor fik jeg så kun 10? Bortset fra det var jeg meget tilfreds."

Uoverensstemmelser i lærers og censors vurdering kommer ifølge nogle kursister især frem med hensyn til projektopgavens omfang og problemformulering. Flere finder det urimeligt, at censor fx slår ned på en problemformulering og et omfang, som læreren på forhånd har godkendt, selvom det ikke er helt i overensstemmelse med formalia. I det hele taget volder det kursisterne kvaler, om problemformuleringen er i orden.

Utilfredshed med karakteren behøver dog ikke altid at skyldes bedømmerne. Nogle kursister giver udtryk for, at de godt kan se, at de har været for sent på den og har sjusket med orden og indhold. Andre havde regnet med at klare sig bedre, men går i baglås ved prøven.

Kritik i forbindelse med den ukendte tekst

En del kursister synes ikke om, at læreren på forhånd vælger den ukendte tekst til den enkelte elev.

"I Dansk 2 skal læreren vælge en tekst til de enkelte kursister. Han vidste, at digte ikke lige var mig og gav derfor mig et digt som den eneste i klassen."

Digte er i det hele taget ikke populære hos kursisterne, blandt andet fordi de synes, at de ikke har arbejdet meget med digte i årets løb.

En del kursister nævner endvidere, at teksterne generelt er for svære, for abstrakte og frem for alt for lange - der nævnes en længde på helt op til 24 sider. Der kræves simpelthen for meget ved prøven.

Det kan for nogle kursister være svært at forstå bedømmelsen af deres præstation, fordi censor, efter deres mening, lægger vægt på andre forhold end læreren:

"Svært at opnå topkarakter. En elev kan have både analyseret, forstået og perspektiveret en tekst, men vægtningen af detaljerne har måske i et eller flere tilfælde varieret fra enten lærers eller censors opfattelse."

Også den måde, karakteren bliver formidlet på efter voteringen, bliver kritiseret af nogle kursister. Det er afgørende for kursisternes fornemmelse for fairness, at formuleringen er entydig og klar. En kursist formulerer desuden denne kritik af en lærer:

"Min lærer startede med at sige, du får 8, men du lagde vægt på noget forkert, så du får et 7-tal - dårligt formuleret."

Relativt mange kursister synes, at den mundtlige prøve var lidt sværere end forventet

Tabel 56

Var den mundtlige prøve lettere eller sværere, end du på forhånd havde forestillet dig? Tallene er angivet i procent (N = 384).

Omkring en fjerdedel af kursisterne finder prøven sværere, end de havde forventet - for de flestes vedkommende dog kun lidt sværere.

De kommentarer, der forekommer hyppigst hos de kursister, der finder prøven som forventet eller lettere, er, at stemningen ved prøven er god, og at læreren er beroligende. Mange anfører ligeledes, at hvis man er forberedt og har læst på stoffet, er prøven ikke noget problem. Kravene kunne faktisk godt være større. Flere anfører, at teksten var let at relatere til projektet, og så gik det bare godt.

Kommentarerne fra de kursister, der svarer, at prøven var sværere end forventet, refererer oftest til den ukendte tekst. Mange finder denne for lang i forhold til både forberedelsestid og eksaminationstid. Hvis prøveoplægget så yderligere indeholder fx både en prosatekst og et digt, er der ikke tid nok til at analysere materialet.

Andre indsigelser mod tekstoplægget er, at det er svært at forstå et udsnit fra en roman. Tekster af ældre dato er også vanskelige, især hvis man ikke har arbejdet med den pågældende epoke. Også ældre typografi kan give problemer. Ligeledes betyder det noget, at kursisten kender den pågældende genre godt.

Om projektopgaven er der kun få bemærkninger, men det anføres, at det er svært, at man både skal forsvare projektopgaven og op i ukendt tekst.

Om selve prøvesituationen

Kursisterne blev i spørgeskemaet spurgt om, hvor godt de forstod lærers og censors spørgsmål ved eksaminationen.

Tabel 57

Hvor godt forstod du lærers og censors spørgsmål ved eksaminationen? Tallene er angivet i procent.

Ikke overraskende forstår flere kursister lærerens spørgsmål bedre end censors. Forskellen er dog ikke særlig stor.

Der er ikke bedt om kommentarer til dette spørgsmål i spørgeskemaet, men generelt tyder ovenstående tal ikke på, at der er tale om noget større problem, hvad angår forståeligheden af lærers og censors spørgsmål.

Kursisterne blev endvidere spurgt om, hvad de syntes om den tid, de havde ved den mundtlige prøve.

Tabel 58

Hvad synes du om den tid, du havde ved den mundtlige prøve? Tallene er angivet i procent.

Lidt over en femtedel af kursisterne mener, at de godt kunne have brugt mere tid. Det gælder både forberedelsestid og eksaminationstid.

Nogle kursister anfører i kommentarerne, at en længere forberedelsestid ville være ønskelig, fx 10 minutter mere.

Der er ligeledes forslag om at udvide eksaminationstiden. Det mest radikale forslag går her på at lade den mundtlige prøve i projektopgaven og den ukendte tekst strække sig over to dage, da

"... det er for meget at have i hovedet på en gang. Man skal snakke så hurtigt som Kim Schumacher for at nå det."

Af kommentarerne fremgår det endvidere, at nogle kursister mener, at tiden til at "forsvare" projektopgaven er alt for kort, ikke mindst set i relation til det engagement og den tid, der er lagt i arbejdet. Det er frustrerende kort tid at have til fremlæggelse og diskussion. "En narresut", skriver en kursist. En anden skriver:

"Projektopgaven var for mig et ualmindeligt stort arbejde. Efter prøven tænkte jeg: Så meget arbejde for så lidt. Der blev næsten ikke talt om den, og jeg fik ikke at vide, hvorfor jeg kun fik 9."

Projektopgaven burde ifølge en hel del kursister være hovedopgaven ved den mundtlige prøve, og der burde lægges mere vægt på den. I hvert fald skulle der være lige lang tid til ukendt tekst og til projektopgave. Der er også forslag om helt at droppe den ukendte tekst ved den mundtlige prøve og lade projektopgaven udfylde hele tiden.

Forslag til ændringer af den mundtlige prøve

Et stort antal kursister har noget på hjerte med hensyn dette spørgsmål, idet næsten alle kursister har afgivet en kommentar.

En stor del af kommentarerne eller ændringsforslagene går på projektopgaven. Der skal foreligge helt klare regler og meget mere konkrete bestemmelser for projektopgaven. For mange forstår ikke kravene, og der er for lidt sammenhængende instruktion og vejledning. Der er forslag om, at der udarbejdes en skriftlig vejledning til kursisterne.

Det ville også være en hjælp at se eksempler på nogle forskellige projektopgaver - eventuelt sat skematisk op - så det er nemmere at få et billede af, hvad der ønskes.

Lærerne skal fortælle, hvad der forventes inden for de forskellige typer projektopgaver, og hvordan man kommer i gang med arbejdet. Starten på opgaven falder mange vanskelig.

En kursist skriver, at han har været oppe i projekter i tre fag, og at der var forskellige regler for alle tre fag. Han foreslår, at man koordinerer reglerne. Det andet er ikke til at finde ud af.

Det er endvidere ikke hensigtsmæssigt at lave projekt for første gang ved selve prøven. Man bør have mulighed for at arbejde med projekt, aflevere det og få en bedømmelse i løbet af året. Ligeledes ønskes der flere muligheder for at kunne vælge emne mere frit.

Også den tid, der er til selve projektarbejdet, er efter nogles mening for kort. Kravene til projektopgaven er for høje i forhold til den tid, der sættes af til den.

To modsatte synspunkter står over for hinanden med hensyn til opgavens omfang:

• Projektopgaven burde være længere, da det er svært at få indhold ind på så få sider
• Projektopgaven er for omfangsrig. Der er alt for mange ting, man skal tage stilling til

Der er dog også mange kommentarer om den ukendte tekst.

Flere anfører, at de synes, at der skal gives en årskarakter, fordi de finder, at det er et spørgsmål om held/uheld med hensyn til, hvilken tekst de får ved prøven, samt at det er et for stort pres, når prøven er det eneste afgørende.

Teksterne er for lange og varierer meget i længde og sværhedsgrad fra eksaminand til eksaminand. Der er for mange ældre tekster. Prøven skal være mere sammenhængende, og emnet for den ukendte tekst skal hænge sammen med projektopgaven.

Der er også en del kommentarer til valget af den ukendte tekst. Disse viser, at der blandt kursisterne ikke er enighed om den bedste fremgangsmåde.

Uenigheden kan illustreres med disse to citater:

"Vores lærer havde fundet den tekst, vi var oppe i, alt efter vores niveau. Han gjorde det bestemt ikke under vores evner. Han gjorde det rigtigt godt."

 

"Med hensyn til den ukendte tekst synes jeg, det var bedre, hvis man trak en vilkårlig tekst, så man kan være sikker på, at ingen bliver favoriseret."

Retskrivningsprøven

Mange kursister synes, at der ved retskrivningsprøven var afsat for lidt tid til at rette

Tabel 59

Hvad synes du om den tid, der var afsat til retskrivningsprøven? Tallene er angivet i procent.

Det fremgår af tabellen, at hver femte kursist synes, at der er for kort tid til dikteringen ved retskrivningsprøven, mens mere end dobbelt så mange oplever, at der er for lidt tid til at rette.

Et meget stort antal kursister - og det gælder i øvrigt både kursister med karakterer over middel og karakterer under middel - peger i kommentarer på, at der ikke er tilstrækkelig tid til at slå op i ordbogen, kontrollere tegnsætningen, rette eventuelle andre fejl etc.

Da hele teksten skal skrives, ikke kun enkelte ord, er tiden for kort, og derfor er der for mange sjuskefejl, som ikke skyldes, at kursisten er en dårlig staver.

Mange kursister bemærker, at de har staveproblemer, nogle endda alvorlige staveproblemer. For dem er det ekstra vigtigt, at der er tid til at se besvarelsen grundigt igennem. Det samme gør sig gældende for udlændinge. En kursist spørger, om man ikke kunne give ekstra tid til dem, der måtte behøve det.

Der klages også over, at tiden til at rette varierer fra klasse til klasse, afhængigt af, hvor hurtigt læreren dikterer. Det betyder, at der, hvor dikteringen er afstemt efter den langsomste, får klassen ultrakort tid til at rette. "Et kapløb med tiden", som en kursist skriver.

Relativt mange kursister synes, at de fik en for lav karakter ved retskrivningsprøven

Tabel 60

Hvordan er du tilfreds med den karakter, du fik ved retskrivningsprøven? Tallene er angivet i procent (N = 381).

21% af kursisterne er kun nogenlunde tilfredse med deres karakter ved retskrivningsprøven. 30% af kursisterne er mindre tilfredse eller direkte utilfredse med deres karakter i retskrivningsprøven.

De mange kommentarer til dette spørgsmål viser, at mange kursister opfatter retskrivningsprøven som temmelig svær. For nogle af de ældre kursister er prøven svær, fordi der er kommet så mange nye regler. Et forholdsvis stort antal kursister er klar over, at de ikke er gode til at stave, og er heller ikke selv tilfredse med egen kunnen. Nogle kursister nævner i den forbindelse, at der bør tages mere hensyn til ordblinde.

En del af kursisterne giver udtryk for skuffelse, fordi de i løbet af året har ydet bedre præstationer. Flere af disse kursister ville i øvrigt gerne have set, hvilke fejl de havde lavet.

Der er også en del kommentarer vedrørende uoverensstemmelser mellem lærer og censor ved karaktergivningen. I de fleste tilfælde ankes over, at censors karakter lå lavere end lærerens.

Nogle kursister synes, at de har haft for få diktater i løbet af året. Det nævnes fx, at man kun har haft én diktat i løbet af et halvt år. Der bliver også generelt skrevet for lidt i timerne.

Mange kursister giver udtryk for utilfredshed med dikteringen ved prøven. Der klages fx over, at lokalet var for stort, så kursisterne ikke kunne høre, hvad læreren sagde. Hvis man ikke kender læreren, der dikterer, giver dette anledning til usikkerhed. En kursist foreslår, at man slukker for ventilatorer i rummet under oplæsningen. Og så er det irriterende, når den tilsynsførende sidder lige bag ved og spiser rundstykker.

Generelt er kursisterne tilfredse med tempoet i dikteringen. Nogle kursister fremkommer dog med eksempler på, at der blev skiftet tempo midt i diktaten, fordi oplæseren blev nervøs og tempoet derfor hæsblæsende.

Enkelte kursister foreslår, at der skal være længere tid mellem sætningerne, og at der skulle læses op tre gange i stedet for to. Fem ord ad gangen er også for meget for nogle kursister.

Direkte fejloplæsning opfattes som meget generende, og det ødelægger koncentrationen. Derfor bør det være en rutineret lærer, der dikterer, så fejl i oplæsningen undgås.

"Vores lærer kom flere gange til at sige forkert eller glemte nogle sætninger eller tegn, hvilket vi også gjorde opmærksom på bagefter."

Nogle kursister mener endvidere, at der er for mange fremmedord i prøven og for mange ord, som de ikke kender og ikke bruger i hverdagen. Udsagnsordet "fritte" nævnes som eksempel på ord, der ikke kan findes i ordbogen. En anden kursist skriver, at hans lærer klagede over, at en diktat indeholder ord, som ikke står i ordbogen, men læreren fik desværre ikke medhold i klagen.

Kommateringen giver også anledning til ret mange bemærkninger. Det nævnes, at de kursister, der har lært at sætte tegn efter de nye regler, føler sig ekstra pressede med hensyn til tid.

Det fremgår meget tydeligt af kommentarerne, at en stor del af kursisterne har problemer med tegnsætningen. Mange mener, at kommateringen tæller for meget ved karaktergivningen, og Žn kursist vidste fx slet ikke, at tegnsætning talte med. Et forslag går ud på, at man dropper tegnene, for de viser ikke, om man kan stave. Et andet forslag går ud på, at man laver en særskilt prøve i tegnsætning.

En kursist spørger, hvorfor der overhovedet skal være retskrivning på Dansk 2, som svarer til 10. kl., hvor man ikke har en sådan prøve. En anden kursist begrunder et ønske om afskaffelse af retskrivningsprøven med, at det ikke hjælper med en svær prøve, når man ikke er god til retskrivning. Det er ikke muligt at forbedre sin præstation synderligt, og læreren kan lige så godt give karakteren på forhånd.

Forslag til ændringer af retskrivningsprøven

Mange kursister giver i kortfattede kommentarer udtryk for, at de er glade for prøven. De skriver typisk blot "prøven fungerer godt", "prøvens opbygning er udmærket", etc.

Omvendt er der en del kursister, der mener, at retskrivningsprøven burde afskaffes.

Der fremkommer nedenstående forslag:

• Brug projektopgaven i stedet
• Afskaffes som eksamen, god til undervisning
• Hellere årskarakter
• Flyt retskrivningsprøven til trin 1

Herudover har kursisterne følgende forslag til ændringer af retskrivningsprøven:

Dikteringen

• Oplæsningen skal være høj og tydelig
• Oplæsningen skal være langsommere med flere pauser
• Indspilning af teksten på bånd ville fjerne muligheden for fejl i oplæsning
• Ikke så mange mennesker på en gang i et lille lokale
• For mange mennesker og for megen uro

Tiden

• Længere tid til ordbog
• Ens rettetid for alle uafhængig af diktering, fx 20 minutter

Teksten

• Ikke så mange fremmedord
• Kun ord, der står i ordbogen
• Mere nutidssvarende tekst fx med edb-ord som byte, harddisk, surfe
• Mere interessant tekst
• Tekster "fra livet"
• Kortere diktat
• Hellere indsætningsdiktat
• Ikke indsætningsdiktat

Tegnsætningen

• Tegnsætningen vægtes for højt
• At sætte komma har intet med stavning at gøre
• Man skulle gøre som i folkeskolen, hvor man ikke skal sætte komma selv

Tosprogede

• Udlændinge skulle have retskrivningsprøve sammen med udlændinge, ikke med danskere
• Som tosproget er det svært at følge med
• Lærerens udtale er meget vigtig
• Mere hjælp til de tosprogede

Andet

• Flere diktater i klassen
• Der er kun kedelige øvehæfter til dem, der ikke kan stave
• Ens lærer bør ikke være med i bedømmelsen, kun censor
• Prøverne skal retur, så man kan se fejlene

Kursisternes kommentarer til prøven i Dansk 2

118 kursister benytter sig af lejligheden til at komme med en sidste afsluttende kommentar til prøven i Dansk 2. Nogle af kommentarerne er kursisterne også tidligere fremkommet med, men de medtages her, fordi de er kursisternes spontane reaktion på et helt åbent spørgsmål. Man må derfor formode, at indholdet i kursisternes kommentarer er noget, der har særlig stor betydning for dem.

Kommentarerne er delt op i generelle kommentarer, kommentarer om retskrivningsprøven og kommentarer om projektopgaven.

Generelle kommentarer

• Det er pinligt at overvære ordkløveri mellem lærer og censor i en eksamenssituation
• Elevpotentialet var meget forskelligt, derfor blev der brugt for megen tid på at tale om eksamen
• Prøven er positiv, fordi man yder mere
• Prøven er negativ, fordi det er rædselsfuldt at gå til eksamen
• Lærerne har for mange sygedage, og timerne bliver ikke erstattet
• Bedre mulighed for at arbejde med edb-kursus i hurtiglæsning ville være en god idé
• Flere undervisningstimer i løbet af året
• Mere information om prøvens forløb
• Årskarakter som belønning til de kursister, der yder noget i årets løb
• Det er meget dårligt, at klager ikke tages alvorligt
• Prøverne ved AVU tages ikke så seriøst som hf-prøverne af lærere og censorer
• Kravene er for høje
• Generelt dårlig information mellem VUC og selvstuderende

Kommentarer til retskrivningsprøven

• Urimeligt, at der er tid til at rette stavefejl via ordbog, men ingen mulighed for at rette kommafejl
• Der ønskes mere grammatik
• Flere diktater i undervisningen, færre analyser
• Underligt at afslutte med prøve i diktat, når der ikke har været særlig meget undervisning i det
• Når 50% af en klasse har fra 30 - 70 fejl er der noget galt med undervisningen
• Man får fejl, når man skriver TV. For de fleste ser tv ud som en forkortelse af "til venstre"

Kommentarer til projektopgaven

• Mere hold og styring fra lærerside ved projektopgaven

Kommentarer til spørgeskemaet

• Spørgeskemaet burde have været udsendt noget før
• Når VUC er en international skole, burde man have spurgt om kursisternes nationalitet
• Selvom prøven forløber godt, som den er nu, så er det helt fint, at den tages op til nyvurdering
• Det er faktisk slet ikke så dumt via dette spørgeskema at få sat sit forløb i relief

Andre kommentarer

En meget stor del af de afsluttende bemærkninger på spørgeskemaet er positive. Mange kursister udtrykker deres tilfredshed med at have gået på VUC og at have aflagt prøven i Dansk 2.

"Det har for mig været en meget god oplevelse at have dansk. Nok ikke mindst, fordi jeg har haft så dygtig og inspirerende lærer."

 

"Jeg synes, det var rart at få et bevis på, at det aldrig er for sent at lære mere."

 

"For mig var det vigtigt at prøve grænser. Man arbejder seriøst med opgaven. Sikken et tilbud at få, tænk at få mulighed for at blive klogere i en moden alder. Det skulle mange flere gøre, det ville spare samfundet for mange lægebesøg, piller osv. De år, jeg har gået der, har jeg set mange få nyt indhold i deres hverdag."

 

"Det var sjovt at se, at jeg var bedre, end jeg først troede."