Kapitel 5

Kursisternes syn på prøven i Dansk 1

I dette kapitel præsenteres resultaterne for kursisterne på Dansk 1 under nedenstående hovedoverskrifter:

• Den mundtlige prøve
• Den skriftlige prøve
• Kursisternes kommentarer til prøven i Dansk 1

Den mundtlige prøve

Kursisterne synes godt om den mundtlige prøveform
Kursisternes syn på den mundtlige prøveform fremgår af tabel 25.

Tabel 25

Hvad synes du om den mundtlige prøveform? Tallene er angivet i procent (N = 292).

78% af kursisterne svarer, at de synes særdeles godt eller godt om den mundtlige prøveform. Kun få kursister synes ikke om denne prøveform.

Mange kursister begrunder i uddybende kommentarer deres positive indstilling til den mundtlige prøveform.

Det er karakteristisk, at ordet "afslappet" går igen i mange af kommentarerne. En kursist siger fx:

"Jeg synes godt om forskellen fra denne prøve og så til folkeskolens afgangsprøve. Her kommer man op i kendte tekster, så man kan forberede sig derhjemme. I folkeskolen er det en ukendt tekst, så der skal man være hurtiglæser, og det er jeg ikke."

Som begrundelser for, at kursisterne godt kan lide den mundtlige prøveform, nævnes især følgende:

• Man kan vælge emne selv
• Der har været god tid til at forberede sig
• Dialogformen er velegnet
• Den mundtlige prøve giver mulighed for en selvstændig indsats uden afbrydelse
• Der er mulighed for at komme med egne argumenter og meninger
• Man lærer noget ved at gå til prøve, fx at formulere sig og at huske
• Atmosfæren er afslappet og hyggelig
• Lærer og censor støtter og beroliger
• Godt at få sin viden afprøvet

Blandt de kursister, der er mere forbeholdne i deres udtalelser om den mundtlige prøveform, angiver mange nervøsitet som årsag til blokeringer. Det er fx ikke nemt at gå til prøve, når det er 42 år siden, man gik i skole. Man bliver nervøs, når man har lærer og censor siddende på hver sin side. Prøven er for tilfældig, fordi nogle er bedre til at snakke end andre. Og så er 20 minutter for lidt tid til at vise sin kunnen.

En del er utilfredse med lærer og censor:

• De overholder ikke tiden for de enkelte eksaminationer
• De kommer for sent
• Censor har ikke læst teksterne
• Lærer og censor er mere interesseret i at drikke kaffe og spise rundstykker
• Lærer og censor skal yde en indsats i dialogen
• De er gode til "at hyle en ud af det"
• Det er svært at forstå, hvad censor mener
• Lærer og censor afbryder for tit

Der stilles endvidere forslag om årskarakter i stedet for eksamen, en førprøve og mere diskussion om selve teksten ved prøven.

De fleste kursister vidste, hvad der ville blive lagt vægt på ved vurderingen af deres præstation

Tabel 26

Fik du inden den mundtlige prøve klart at vide, hvordan din præstation ville blive
vurderet? Tallene er angivet i procent (N = 290).

60% af kursisterne synes, at de fik særdeles klar eller klar information om, hvad der ville blive lagt vægt på ved deres præstation ved den mundtlige prøve. Godt en fjerdedel synes dog kun, at de fik nogenlunde klar besked, mens 12% synes, at de fik mindre klar besked eller slet ingen besked.

De fleste af de uddybende kommentarer er generelt positive:

• Vi fik et ark med oplysninger
• Vi fik alt at vide, godt og grundigt
• Vi havde en ekstratime dagen før
• Fint forberedelsesprogram
• Ellers var det ens egen skyld, man kunne bare spørge
• Supergodt

Enkelte kursister nævner dog, at der også kan blive for megen information.

"Det er meget godt med information om prøven - bare ikke i alle 10 måneder!"

Omvendt er der dog også nogle kursister, som skriver, at de fik mangelfuld eller slet ingen information om vurderingen. Enkelte kursister synes også, at prøven forløb helt anderledes, end de havde fået at vide. Det var noget helt andet, censor gik op i ved den mundtlige prøve.

Kursisternes valg af emne til den mundtlige prøve

Kursisterne er i spørgeskemaet blevet spurgt om, hvilket emne de valgte til den mundtlige prøve.

Da de emner, som kursisterne vælger, skal være afledt af undervisningen, er der for det meste tydelig sammenhæng mellem kursisternes valg af emne på de enkelte hold. Af emner, som er valgt af grupper på holdene - dog ofte med varierende overskrifter - kan nævnes:

• Familieliv, Parforhold, Ægteskabelige problemer
• Kærlighed, Kærlighed eller mangel derpå, Kærlighed på trods
• Det stærke køn/Det svage køn, Kvinde-/manderoller
• Stærke personligheder
• Kvindeportrætter
• Børn, Barndomsliv, Opdragelse, Børns vilkår
• Ældre, Livets efterår, Respekt mellem unge/ældre
• Arbejdsliv, Arbejdsløs, Stress i hverdagen
• Minoritetsgrupper, Fordomme, Indvandrere, Integration
• Forskellige kulturer
• Anderledes, Handicappet
• Mennesker og Miljø
• Arv og miljø, Hvordan miljø og opdragelse kan påvirke individet, Miljø, Den sociale arv
• Magt og afmagt, Masker i dagligdagen, Lidelser
• Ensomhed, Ensomhed og dens følger, Parforhold/ensomhed
• Rejser, Er det livskvalitet at rejse?
• Livskvalitet, "Det gode liv"
• Eventyr, H. C. Andersen, Hekse
• Constance Ring
• "De frigjorte"
• "Dansen om Regitze"
• "Et dukkehjem"
• "Fru Marie Grubbe"
• "Barndommens gade"
• "Fluernes herre"
• "Louises hus"
• "Mor bag rattet"
• "Julerejsen til mormor"

Kursisternes valg af emne styres af personlige interesseområder

Kursisternes svar på, hvorfor de netop havde valgt det emne til den mundtlige prøve, som de havde, viser meget tydeligt, at kursisterne i høj grad "brænder" for deres emne. De fleste begrundelser for valg af emne drejer sig om en personlig interesse for det pågældende emne fx:

• Kursisterne er personligt engagerede
• Kursisterne kender forholdene fra sig selv, har personlige forudsætninger
• Kursisterne har en mening om emnet, føler, de kan tage stilling og forholde sig til emnet
• Emnet er spændende, vigtigt, sjovt, positivt og godt
• Teksterne har fanget interessen
• Det er interessant at gå i dybden med et emne

Af udtalelserne fra kursisterne kan man endvidere se, at den litteratur, der arbejdes med på holdet, har indflydelse på det individuelle emnevalg. Det giver tryghed, at man er godt inde i emnet.

Der er dog også kursister, som kunne ønske sig flere muligheder, eller som synes, de har været under pres fra flertallet i klassen eller endog fra læreren, og derfor ikke selv har bestemt deres emne. Der er også nogle få kursister, der giver udtryk for, at de har brugt udelukkelsesmetoden: "Man skal jo vælge...af flere onder!"

Endelig skal nævnes et par eksempler på begrundelser for konkrete emnevalg. En kursist, der havde valgt emnet ensomhed, begrunder dette således:

"Det er, fordi der er mange mennesker, der bor alene i denne store verden, uden at de ved, hvad der bliver konsekvensen. De unge flygter hjemmefra og forlader deres forældre. Efter min mening er det meget sørgeligt."

En anden kursist, der havde valgt emnet "Børns uharmoniske forhold til uhensigtsmæssige voksne", begrunder valget på denne måde:

"Det interesserer mig. Vi har haft emnet i psykologi. Jeg har læst bogen "Fighterbørn". Derfor valgte jeg følgende fire værker som jeg endda tilføjede mere bredde: forfatterens biografi og baggrund: Beck Nygaard: Misvækst, Vibeke Willumsen: Fødselsdag, Halfdan Rasmussen: Svenner, Tove Ditlevsen: Tårer + reserve, Martin A. Hansen: Frederiks oprør."

Hvordan forbereder kursisterne sig til den mundtlige prøve?

Mange kursister beskriver ret udførligt, hvordan de forberedte sig til den mundtlige prøve.

"Jeg læste hele pensummet igennem. Så læste jeg de 20 udvalgte sider meget grundigt igennem. Jeg skrev stikord til teksterne og stikord, som jeg ville henføre fra mig selv eller andre kendskaber. Jeg fremlagde for en af mine venner et par dage før eksamen."

Langt de fleste skriver, at de gør et stort arbejde, inden de går op til prøven: læser, tager stikord og notater, laver disposition, skriver resumé, arbejder med tekstanalyse. Der er også kursister, der nedskriver alt, hvad de vil sige.

Andre øver sig mundtligt, overvejer deres meninger og argumentation og lærer teksterne helt eller næsten udenad.
Kursisternes syn på prøven i Dansk 1

"...jeg stillede mig selv spørgsmål, som jeg skulle svare på med et æggeur tændt."

Udover teksterne bliver der læst andre værker, biografier, artikler eller lignende, og bibliotekerne benyttes flittigt. Også lydbånd og video indgår i arbejdet.

En forholdsvis stor gruppe af kursister bruger andre mennesker i forbindelse med forberedelsen - både til at drøfte emnet med, til at øve sig på eller til at læse sammen med. Enkelte forbereder sig psykisk og fysisk ved fx at spise godt.

Og så er der naturligvis også nogle få kursister, der nøjes med at læse aftenen før, en "tænker over emnet", og to kursister forbereder sig slet ikke.

Var den mundtlige prøves sværhedsgrad, som kursisterne havde forestillet sig?

Tabel 27

Var den mundtlige prøve lettere eller sværere, end du på forhånd havde forestillet dig? Tallene er angivet i procent (N = 291).

Det fremgår af tabellen, at den mundtlige prøves sværhedsgrad var som forventet for godt halvdelen af kursisterne. Blandt de øvrige er der nogenlunde lige mange, der synes, at prøven var henholdsvis lettere og sværere end forventet, jf. i øvrigt kursisternes svar på det samme spørgsmål, hvad angår den skriftlige prøve (side 83).

Om selve prøvesituationen

Hvor godt forstod kursisterne lærerens og censorens spørgsmål ved eksaminationen?

Der synes ikke generelt at have været de store problemer med at forstå lærerens og censorens spørgsmål ved den mundtlige prøve, jf. tabel 28.

Tabel 28

Hvor godt forstod du lærers og censors spørgsmål ved eksaminationen? Tallene er angivet i procent.

Der er en mindre tendens til, at kursisterne har haft lidt lettere ved at forstå lærerens spørgsmål sammenlignet med censorens, hvilket næppe er overraskende, da de har kendt læreren gennem lang tid.

De fleste kursister synes, at den tid, der er afsat til den mundtlige prøve, er
passende

Tabel 29

Hvad synes du om den tid, du havde ved den mundtlige prøve? Tallene er angivet i procent (N = 291).

Mere end to tredjedele af kursisterne finder tiden passende, men næsten hver femte synes, at der var for kort tid.

I kommentarerne kommer det da også gentagne gange frem, at tiden for nogle kursister er for knap. Da dette forhold optræder så hyppigt, tyder det på, at det for disse kursister er et temmelig vigtigt punkt.

Mange kursister synes ikke, at de ved den mundtlige prøve fik tilstrækkelig lejlighed til at vise, hvad de kunne

Tabel 30

Fik du ved den mundtlige prøve vist, hvad du kunne? Tallene er angivet i procent (N = 292).

Det er bemærkelsesværdigt, at 44% af kursisterne angiver, at de kun i nogen grad fik vist, hvad de kunne ved den mundtlige prøve, og at 9% kun syntes dette i ringe grad eller slet ikke.

Et ret stort antal kursister anfører, at de har været meget nervøse ved prøven. Nogle "hader" ligefrem eksamen. Andre har aldrig været til en mundtlig prøve før, mens atter andre er usikre over for formen eller føler, at de ikke er så gode til at udtrykke sig mundtligt. Det er forstyrrende at have notater med ind, og der er i øvrigt for nogle for lidt tid.

"Jeg kunne godt have brugt mere tid. 15-20 min. er for lidt. Jeg ville gemme alt det gode til sidst, men der var tiden brugt."

Også lærer og censors forskellige måde at spørge på kan virke forvirrende og spørgsmålene kan låse kursisterne fast. Det sker, at lærer og censor spørger om noget, som kursisterne synes ligger uden for prøven, og som de mener, de ikke direkte har været undervist i.

En del negative kommentarer går på lærers og censors adfærd. Først og fremmest er kursisterne utilfredse med at blive afbrudt, inden de får sagt det, de har på hjerte. Det var for nogle ligefrem "svært at komme til orde". Lærers eller censors forsøg på vittigheder ved eksamensbordet opfattes ikke altid positivt af kursisterne. Det ødelægger deres koncentration og tager alt for meget tid.

Der er dog også mange kommentarer, hvor kursister giver udtryk for almindelig tilfredshed med den mundtlige prøve: Prøveformen giver mulighed for, at kursisten selv kan styre forløbet, dialogen mellem lærer og censor er god, og tiden er passende. En del kursister roser læreren for god støtte, mens andre udtaler sig rosende om censor. Det påskønnes, når censor lytter opmærksomt og virker beroligende.

Forslag til ændringer af den mundtlige prøve

Kursisterne blev i spørgeskemaet spurgt om, hvorvidt de havde forslag til ændringer af den mundtlige prøve. Af 174 svar på spørgsmålet lyder svaret fra 112 kursister ganske enkelt NEJ. Mange kursister synes, at prøven er god, som den er, og at det derfor er unødvendigt at ændre noget.

Der er dog 44 egentlige kommentarer, der giver forslag til ændringer. Disse kan grupperes således:

Hel eller delvis afskaffelse af den mundtlige prøve

Enkelte kursister foreslår, at man helt afskaffer prøven, eller at man beholder den skriftlige, men ikke den mundtlige prøve. En anden kursist synes derimod, at det er godt, at den mundtlige prøve kan opveje den skriftlige.

Forholdet mellem kursist/lærer/censor

Det nævnes, at der kunne ske en bedre udvælgelse af censorer med hensyn til deres opførsel (censor var "arrogant og ligeglad"), og der er også forslag fremme om, at kursisterne burde være med, når censorerne udvælges. Der er for mange unge og uerfarne censorer.

Et forslag, fremsat af en mandlig kursist, går ud på, at der burde sørges for, at det altid er kvinder, der er censorer. De er ikke så firkantede og fordomsfulde som de mandlige censorer.

Nogle kursister fremhæver videre, at censor kun skal blande sig, når læreren går i stå. En kursist har det modsatte synspunkt, idet det bemærkes, at læreren overhovedet ikke skulle være med til prøven - i hvert fald skal der "være mere ro over lærer og censor". Endelig er der en kursist, der mener, at det skulle være enten censor eller lærer, der spørger. Det er forvirrende med to, der "spørger på hver sin side af en."

Gældende for både lærer og censor er denne kommentar:

"Kun personligt hjertesuk: Censor og lærer skal være oplagte og guide eleven frem til et fair og troværdigt resultat. Prøvens rammer og struktur er ok. Men når censor ikke kan finde de rigtige afsnit i de tekster, vi har benyttet, og læreren sidder og tegner små mænd og firkanter på sit notatpapir, er der noget, der skal rettes."

Om undervisningen

En del kursister kommer ind på prøvens indhold i forhold til undervisningen.

"...lærerne skal være bedre orienteret i, hvad man skal kunne. Undervisningen var forkert i forhold til prøven."

Der er også en del kursister, der bemærker, at undervisningen burde være bedre og mere alsidig, mens andre mener, at der burde være flere emner:

"Vi kørte med stort set det samme emne fra start til slut."

Blandt de øvrige kommentarer kan nævnes:

• Det ville være mere interessant for lærer og censor ved prøven at høre om mere end ét emne
• Mere medbestemmelse med hensyn til emner ønskelig
• Flere bøger at vælge imellem
• Mere information om, hvor dybt man skal gå ned i teksterne
• I det hele taget mere information om, hvad prøven går ud på, så kursistens forberedelse kan blive målrettet
• Mere diskussion ved prøven om selve emnet ønskes
• Mere tekstanalyse

Om karakterer

Der er en del kommentarer til karaktergivningen. Der fremføres blandt andet kritik af, at kursisterne ikke får en begrundelse for karaktererne. Det gælder både ved høje og ved lave karakterer. Det foreslås, at kursisten er med under selve voteringen. Flere kursister ser gerne, at årskarakterer erstatter prøven.

Også vurdering af personlig indsats får et par ord med på vejen.

"Årsgennemsnittet af den personlige indsats skulle inkluderes. Det er uretfærdigt, at en kursist, der hele året har været uforberedt og initiativløs, får 9 til eksamen."

Andre kommentarer

Endelig fremkommer følgende forslag:

• Man skulle bruge et hyggeligt lokale til prøven
• Hvad med en kop kaffe til kursisten?
• Tidsplanen skal overholdes. 4 timers venten er for meget. Man bliver tom i hovedet
• Det er bedre med et lodtrukkent spørgsmål end et selvvalgt emne
• Mindre, men mere koncentreret pensum
• Der er for mange sider at holde styr på

Den skriftlige prøve

De fleste kursister synes godt om den skriftlige prøve

Tabel 31

Hvad synes du om den skriftlige prøveform? Tallene er angivet i procent (N = 296).

To tredjedele af kursisterne synes godt om den skriftlige prøveform, mens en tredjedel enten kun synes nogenlunde om denne prøveform eller ikke kan lide den. Der er klart færre kursister, der synes godt om den skriftlige prøveform sammenlignet med den mundtlige prøveform, jf. side 67.

Blandt de kursister, der godt kan lide den skriftlige prøveform, skriver mange blot, at prøven er ok.

Af øvrige kommentarer kan nævnes:

• Rolig og afslappet atmosfære med klare linjer for prøveafholdelse
• Det er godt at få flere emner at vælge imellem
• Der er god tid til at arbejde
• Rart at være med til at vælge emneområde
• Opgaverne er til at forstå, de er lette, inden for kendt stof, tydeligt formuleret, og der er mulighed for at uddybe
• Man lærer noget af at gå til prøve
• Man kan arbejde selvstændigt i fred og ro
• Undervisningen har lagt op til prøven

Blandt de kursister, der ikke synes så godt om den skriftlige prøveform, er der et forholdsvis stort antal kursister, der klager over uro i prøvelokalet. Der er for lidt plads, for varmt, for mange i lokalet. Endvidere kritiseres et rigidt kontrolsystem:

"Blev holdt i skolens kantine, hvor der var et rend af to censorer og andre lærere, der skulle tale med dem. Kasseapparatet skulle gøres op, papirkurve tømmes."

 

"Det er det værste, jeg næsten har oplevet. Man bliver lukket ind i et lokale sammen med flere klasser, og når vi så starter med at skrive, opdager man pludselig alle de vagtfolk, som går. Det er til at skrække folk med. Jeg følte ikke, at jeg var kriminel, men det er den følelse, man får."

Der er også ret mange kursister, der ikke er tilfredse med emnerne ved den skriftlige prøve. Disse kursister finder emnerne: uinteressante, fantasiløse, underlige, uklart formulerede, for svære, for mange/for få, for bundne, for ens.

Endvidere fremkommer der kommentarer som:

• Prøven er kedelig og ubehagelig
• Den siger ikke noget om stavning
• Det er svært at koncentrere sig
• Det er ikke let, når man er gammel (57 år)
• Mere edb ønskes

De fleste kursister vidste, hvad der ville blive lagt vægt på ved vurderingen af deres præstation

Tabel 32

Fik du inden den skriftlige prøve klart at vide, hvad der ville blive lagt vægt på ved
vurderingen af din præstation? Tallene er angivet i procent (N = 293).

58% af kursisterne synes, at de fik en særdeles klar eller klar information om, hvad der ville blive lagt vægt på ved deres præstation ved den skriftlige prøve. 15% synes ikke, at de fik en klar information.

Der er ret få kommentarer til dette spørgsmål. De positive drejer sig især om den gode lærer, der har givet klar besked.

"Vores lærer gjorde utroligt meget for, at vi skulle være så godt forberedt som overhovedet muligt."

Af lignende kommentarer kan nævnes:

• Der blev holdt forprøve
• Fik tydelig besked, utrolig god information
• Læreren vidste det hele
• Drøngod lærer

De kritiske kommentarer bestod hovedsagelig af følgende udsagn:

• Det blev der slet ikke talt om
• Læreren burde have været bedre til at forklare, hvordan man forbereder sig til eksamen
• Der blev kun sagt, at der skulle skrives en stil
• Vægtningen ved karaktergivningen blev ikke nævnt

Hvilke opgaver valgte kursisterne ved den skriftlige prøve?

Kursisterne blev i spørgeskemaet spurt om, hvilken opgave de havde valgt ved den skriftlige prøve. Kursisternes svar viser, at de har opfattet spørgsmålet forskelligt. Nogle angiver opgavetypen: fristil, referat etc., mens andre anfører emnet fx "Frihed".

Der er også mere detaljerede oplysninger som:

"Det gode liv". Jeg tog udgangspunkt i en overskrift og kommenterede denne. Jeg skrev, hvad jeg forstod ved et godt liv."

Da vi ikke har haft de mange forskellige opgavesæt til rådighed, har det ikke i alle tilfælde været muligt ud fra svaret at gennemskue, hvad kursisten egentlig har skrevet om. En sammenligning mellem den enkelte kursists emne ved den mundtlige prøve og det valgte emne ved den skriftlige viser, at der ofte er tale om en vis sammenhæng.

Som eksempler på overordnede emner kan vi nævne:

• Arbejdsløshed
• Børn og gamle, Barndommen
• Livskvalitet
• Frihed
• Familie, Ægteskab, Kærlighed, Søskende
• Indvandrere
• Hjemløs, Posedamer, Vagabonder
• Fritid, Rejser, Kolonihaven, Ferie, Forår

Som udgangspunkt bruges ofte noveller af fx Karen Blixen, H. C. Andersen, Tove Ditlevsen, John Nehm og Dan Turell eller avisartikler og avisoverskrifter.

En forholdsvis stor del af kursisterne bemærker, at de har valgt at skrive om et billede. Det fremgår, at ikke alle er lige tilfredse med kopikvaliteten af billederne.

En del nævner, at de har valgt en opgave, hvor brevformen skulle anvendes. Også referat bliver nævnt, hyppigt i forbindelse med en mere fri besvarelse fx:

"Skriv et referat af teksten og derefter en beretning om en god fællesoplevelse mellem børn/forældre."

Kursisternes valg af emne styres af personlige interesseområder

Som det var tilfældet med kursisternes valg af emne til den mundtlige prøve (jf. side 70), så viser kursisternes begrundelser for valg af opgave til den skriftlige prøve, at det først og fremmest er de personlige interesser og forudsætninger, der styrer valget af opgave. Det, der betyder noget, er, at kursisten ved noget om emnet og kan komme med sin egen mening om det.

Tilsyneladende har kursisterne ikke været i tvivl om valget. Man vælger en bestemt opgave, fordi den siger en mest; den er den eneste, man kan klare; det er den bedste; den er den letteste; de andre opgaver var alt for brede; referat kræver ikke så lang tænketid som mere frie emner; den giver størst frihed i udformningen og sætter fantasien i gang.

Den skriftlige prøve var noget sværere, end mange kursister havde forestillet sig

Tabel 33

Var den skriftlige prøve lettere eller sværere, end du på forhånd havde forestillet dig?
Tallene er angivet i procent (N = 295).

37% af kursisterne synes, at den skriftlige prøve var sværere end forventet. Til
sammenligning syntes kun 24%, at den mundtlige prøve var sværere end forventet, jf. side 73.

10% af kursisterne svarer, at den skriftlige prøve var lettere end forventet. Det tilsvarende tal for den mundtlige prøve er 23%.

Om selve prøvesituationen

De fleste kursister synes, at den tid, der er afsat til den skriftlige prøve, er passende

Tabel 34

Hvad synes du om den tid, der var afsat til besvarelsen ved den skriftlige prøve? Tallene er angivet i procent (N = 296).

71% af kursisterne synes, at den tid, der er afsat til besvarelsen af den skriftlige prøve, er passende. Der er dog 19%, der synes, at der er afsat for lidt tid.

Det er især de sidstnævnte kursister, der - som det var tilfældet med den mundtlige prøve, jf. side 74 - uddyber deres svar. Det synes at have været vigtigt for de pågældende at få understreget, at for dem var tidsrammen for snæver.

Forslag til ændringer af den skriftlige prøve

Kursisterne blev i spørgeskemaet, som det var tilfældet med den mundtlige prøve, spurgt om de havde forslag til ændringer af den skriftlige prøve.

Mange kursister, som godt kan lide den skriftlige prøve, uddyber blot med "Den er perfekt", "Det er fint", etc.

Der er dog mange forslag til ændringer. Disse forslag drejer sig om emnerne, karaktererne, undervisningen, og selve prøveforløbet.

Om emnerne

Af forslag til ændringer i forbindelse med emnerne kan nævnes følgende:

• Mere indflydelse på emnevalg
• Flere valgmuligheder
• En helt fri stil
• Bedre, mere spændende, mere varierede, mere dagligdags, mere aktuelle emner
• En valgfri opgave, som man har 1-2 uger til at skrive
• At få emnerne at vide på forhånd
• Emnerne skal i højere grad være beregnet for de unge
• Emnerne skal i højere grad være beregnet for de ældre
• Bedre kvalitet af billeder
• Tydeligere opgaveformulering

Om det sidste punkt skriver en kursist:

"Prøveopgaverne skal være lidt mere overskuelige at forstå: fx om der skal skrives et resumé eller et referat til en opgave. Sådan nogle oplysninger manglede der i mit opgavesæt."

Om karakterer

Der er en del kursister, der finder det utilfredsstillende, at man ikke får en begrundelse for sin karakter.

"Jeg ville meget gerne have set og diskuteret eller forsvaret den. Både fordi min karakter slet ikke svarede til min daglige præstation, og fordi jeg synes, jeg gjorde, hvad jeg magtede. Jeg har ingen fornemmelse af, hvad der har trukket min karakter ned."

De øvrige forslag går enten på, at der bør tages større hensyn til folk med stavevanskeligheder, eller at man hellere vil have årskarakter frem for prøvekarakter.

Om undervisningen

Forslagene til ændringer i forbindelse med undervisningen går på nedenstående:

• Flere diktater i løbet af året
• Flere skriftlige hjemmeopgaver med grundig gennemgang
• Uddybende viden om det, der skal skrives om
• Bedre information om, hvordan det foregår

Om selve prøveforløbet

Flere kursister klager over alt for megen uro i prøvelokalet:

"Det forstyrrede mig meget, at flere forlod salen fra ca. 1/2 time før tiden var gået. Stolene skramlede, og dem, der var vagt, måtte næsten hver gang hviske reglerne."

Herudover fremkommer følgende forslag:

• Brug af edb med stavekontrol ved prøven
• Prøven skal afholdes i dagtimerne
• Puder på stolene
• Man burde have lov til at skrive med blyant

Kursisternes kommentarer til prøven i Dansk 1

Til sidst i spørgeskemaet blev kursisterne bedt om at skrive, hvis de havde yderligere kommentarer til prøven i Dansk 1. Det var der mange, der havde. En del af disse kommentarer er en gentagelse af tidligere kommentarer, men der er dog enkelte nye forslag til ændringer i prøven:

• Man skulle kunne vælge mellem skriftlig og mundtlig prøve
• Bedre ryge- og ventelokaler
• Lav nogle prøver, der tager mere hensyn til ordblinde

Kommentarerne er i øvrigt i langt overvejende grad positive. Mange kursister giver udtryk for stor glæde og tilfredshed med at have gået på VUC:

• Kun ros til prøven
• Gav selvtillid, selvsikkerhed
• Dejligt at få bevis på sit arbejde, spændende
• Godt grundlag for Dansk 2
• Prøven passer til undervisningen
• Burde være et krav, ikke et tilbud
• Uden prøve ville det være for afslappet
• Godt for ældre at få en afslutning på undervisningen

Der er en del, der understreger, at det er meget vigtigt for dem at afslutte med en prøve, for så finder man ud af, om det, man har lavet året igennem, har været spild af tid. Det er dejligt at få et bevis på, at man har forstået det, man har lært.

Men der peges også på, at voksne måske er mere nervøse end børn, og at man kunne tage noget af nervøsiteten fra folk, hvis man også indførte årskarakterer. Det er ikke rimeligt, at det kun er denne ene afsluttende prøve, der bærer det hele.

Man bør blive bedømt for hele året i stedet for en dag. Man kan nemlig have både gode og dårlige dage. En udtalelse om, hvordan det er gået i årets løb ville også være en mulighed.

Som afslutning bringes følgende citater, fordi mange spontant giver udtryk for en særdeles positiv oplevelse af undervisningen:

"Jeg synes det var spændende, at vores lærer hele tiden prøvede at fortælle, at vi skulle regne med at, vi var mere værd end vi selv troede. Det gav god arbejdslyst. Undervisningen var meget alsidig, noget for alle aldre. Vi lærte af hinandens liv og prøvelser. Hvor er vi mennesker forskellige."

 

"Jeg har haft meget stor glæde af at gå på VUC. Jeg gik ud midt i 8. klasse i folkeskolen, fordi jeg var utrolig skoletræt og ville absolut være automekaniker. Men som tiden går, får man jo tit andre interesser. Jeg anså det dog ikke for sandsynligt at starte på en uddannelse på grund af min dårlige skolegang og startede derfor på et danskkursus på AOF. Det løftede mit humør og fik mig til at starte på VUC og fuldføre det, synes jeg selv, fuldt og også for at prøve en prøve. Det fik mig til at gå videre til at læse maskintekniker, hvilket jeg gør i dag."

 

"Jeg følte, jeg har fået arbejdet gjort færdig. Jeg har fået oprejsning, siden jeg sluttede 7. skoleår. Jeg fik at vide, jeg var åndssvag, fordi jeg var ordblind."

Og endelig denne kommentar:

"Ingen kommentarer til prøven, men jeg synes, at det er meget flot af jer, fordi I interesserer jer for vores mening. Tak."