5. Koblinger mellem sprogundervisning og praktik

Jens Jørgen Olesen

Praktikperioden er for de flestes vedkommende det første møde med det danske arbejdsmarked. Det er derfor uhyre væsentligt, hvordan vi får grebet dette møde an. Det følgende kapitel er beskrivelser af de konkrete undervisningserfaringer med kobling mellem sprogundervisning og praktik i de tre arbejdsmarkedsklasser. Der er to typer - dels forberedelse til praktikken og dels undervisningen, som foregår sideløbende med praktikken.

Beskrivelse af introduktionsforløbet

Strukturen og længden på de tre arbejdsmarkedsklasser er forskellig (jfr. 2. kapitel: Beskrivelse af arbejdsmarkedsklasserne), derfor beskrives Viborgklassen for sig, mens arbejdsmarkedsklasserne i Nykøbing og Thisted beskrives samlet.

Viborg

Introduktionsforløbet til arbejdmarkedsklassen havde en varighed på 6 uger. Formålet med introduktionsforløbet var at forberede kursisterne til at komme i praktik. Dette blev gjort ved at undervise i arbejdsmarkedskendskab, og ved at bevidstgøre kursisterne om de krav om bløde kvalifikationer, det danske arbejdsmarked stiller, både ved hjælp af tekster og praktiske øvelser. Der skete i introduktionsforløbet også en afklarings-proces for kursisterne med hensyn til egne personlige og faglige kvalifikationer, en proces, som skulle munde ud i valg af praktiksted. Kursisterne skulle helt konkret finde fem adresser på virksomheder, hvor de kunne tænke sig at komme i praktik. Introduktionsforløbet indeholdt også almindelig sprogundervisning.

De seks ugers introduktionsforløb gav mulighed for at iagttage kursisternes stabilitet. Hvis denne var svingende, ville skolen være afventende med hensyn til at sende kursisten i praktik.

Introduktionsperioden i Viborg var opdelt på følgende måde:

1.uge.
Afklaring af, hvad formålet er med at komme i praktik: (Via tekstlæsning, spørgsmål, klassediskussioner).

2.uge.
Afklaring af kursisternes personlige og faglige kvalifkationer. Afklaring af, hvilket fagområde/arbejdsområde kursisten øn-sker praktik inden for (ved hjælp af vejledningsprogrammer, f.eks. "Spor" og Maxi-due").

3.uge.
Kursisten skal finde adresser på egnede praktiksteder ud fra den afklaring, der er sket ugen før. Adresser kan findes i telefonbogen, i Kompas - virksomhedsoversigt, som er brancheopdelt, på internettet (f.eks. Viborg erhvervsråds virksomhedsoversigt), via jobannoncer, m.m. Udarbejdelse af den personlige dataliste påbegyndes og afsluttes eventuelt.

Vejlederen ringer til de forskellige adresser og tager således den første kontakt til praktikstedet.

4.uge.
Kursisten færdiggør sin dataliste og udarbejder en præsentationsfolder, der indeholder en beskrivelse af, hvad en arbejds-markedsklasse indeholder samt de gældende regler for kursister i praktik. Herudover indeholder den kursistens personlige da-taliste. Der trænes i praktiksamtale i klassen (det første møde med praktikstedet).

5. og 6.uge.
Kursisternes samtaler med praktikstederne finder sted i disse uger.

I klassen bliver der arbejdet med bløde kvalifikationer og synlige og usynlige regler på arbejdspladsen. Kinabogen til at styrke kursisternes rolle som aktive sproglærende på praktikpladsen bliver introduceret.

Etnografisk metode introduceres.

Derefter 15 uger med ugentlig 3 dages dansk og 2 dages praktik.

Thisted og Nykøbing

Begge klasser havde 1 introduktionsuge. Her forberedte man forløbet og gav generelle oplysninger om arbejdsmarkedet. De forskellige praktiksteder blev præsenteret. Der blev arrangeret besøg på forskellige arbejdspladser med for- og efterbehandling på sprogskolen og med deltagelse af sprogskolens vejleder.

Bekendtskab med nye arbejdsformer, nye kolleger, nyt sprog m.m. kan nok tage modet fra de fleste, og vi har derfor arbej-det med forskellige metoder, der kan gøre denne proces så gnidningsfri som muligt.

Det er vores erfaring, at rollespil er en god øvelse til at engagere kursisterne i projektet.

Eksempel:
Gå ind i en virksomhed, og spørg efter en bestemt navngiven person.
Ring til din praktikplads, og fortæl, at du er syg og derfor ikke kommer i praktik. Fortæl også, hvornår du regner med at komme igen.

Variationerne er uendelige og giver anledning til en afslappet og humoristisk holdning på holdet.

Billedserien "Go da til erhvervslivet" beskriver på udmærket vis situationer fra erhvervslivet. Denne serie blev brugt sammen med et materiale udgivet af Fyns Amt: "Hvilken vej? Praktik som læreproces". Heri gennemarbejdes den/de første dag/dage i praktikken.

Undervisning i bløde kvalifikationer/dansk mentalitet skete ud fra materialerne: "Hvilken vej?" og "Se det er dansk".

Endelig var det vigtigt for selvtilliden, at banale, praktiske ting var i orden. Eksempel: Hvordan kommer jeg til praktikstedet? Hvad hedder min kontaktperson? - korrekt udtale af navne og lokaliteter.

Efter denne uges introduktion startede kursisterne med 3 dages praktik og 2 dages sprogundervisning om ugen.

Sammenhæng og opfølgning mellem sprogundervisningen og praktikken

Sprogundervisningen skal styrke den enkelte kursists danskkundskaber. Når kursisten har et konkret behov for at lære dansk, vil motivationen for at lære dansk forhåbentlig blive øget. Hvis ikke kursisten før har været klar over det, kan ingen være i tvivl om nødvendigheden af at kunne det danske sprog, når man først er på praktikstedet/arbejdspladsen. Ved at kursisten kommer i praktik, kan denne styrkelse få endnu et lift i den rigtige retning, i modsat fald kan der ske en fossilering af sproget.

Det er lærerens opgave at udnytte de muligheder, et sådant forløb giver.

En forudsætning for at opnå et godt resultat er, at man som lærer jævnligt kan besøge praktikstedet. Ved disse besøg kan man høre om praktikstedets oplevelser ved at have en flersproget medarbejder ansat. Der vil sikkert dukke noget op, som man bagefter kan bruge i sprogundervisningen. Desuden kan man ved at snakke med kursisten høre om eventuelle problemer eller misforståelser og få dem afklaret enten på stedet eller i undervisningen. Eventuelt kan kommunen inddrages.

I sprogundervisningen er det meget vigtigt, at man bruger tid på at give kursisterne et godt kendskab til dansk arbejdspladskultur, således at de er bekendt med både åbne og skjulte normer, der kan være på en arbejdsplads. Det er vigtigt ikke at generalisere - nye steder, nye normer/skikke.

Det kan være en fordel for undervisningen, at kursisterne er på forskellige arbejdspladser. De møder til undervisningen med mange forskellige indtryk, som man kan bruge som udgangspunkt i undervisningen f.eks.

• Tonen på en dansk arbejdsplads.
• Hvad snakker man om i pauserne?
• Hvad kan man gøre for at komme med i snakken?
• Hvad gør man, hvis man ikke forstår en besked?
• Hvad gør man på personalemødet, når man ikke forstår, hvad der bliver sagt. Kan man afbryde?
• Kønsroller.
• Ledelsesfunktion.
• Forhold til autoriteter.
• Er det blamerende at spørge, hvis der er noget, man ikke forstår?
• Kropssprog.
• Virksomhedsorganisation.

De fleste kursister vil sikkert i starten af praktikperioden være meget tilbageholdende med at spørge for meget på praktikstedet. Her kan læreren gøre meget. Hvis det er lykkedes at få

kursisten til at skrive ikke-forståede ord/vendinger ned i Kinabogen, kan de til fælles bedste behandles i undervisningen.

Det kan en gang imellem være svært at forstå, hvad der er skrevet ned; dels kan dialekt spille ind, dels kan der være specielle fagudtryk. I begge tilfælde er det vigtigt, at læreren har besøgt praktikstedet; det kan hjælpe med ved oversættelsen af ordet/vendingen.

Denne brug af Kinabogen vil kunne gøres samlet for hele klassen, så alle vil kunne få glæde af at høre om de sprogproblemer, der har været på de enkelte praktiksteder. Man kunne også sætte kursisterne sammen i tomandsgrupper, repræsenterende forskellige brancher. Det er her vigtigt at holde fast i, at når grupperne fortæller klassen om deres overvejelser, skal dette foregå på dansk; samtalen i de enkelte grupper kan udmærket foregå på gruppens modersmål. Derved opnår man en bedre gennemdrøftelse af emnet, da der ingen sproglige barrierer er. Hvis man vil udvide aktiviteten lidt, kan man en gang imellem bede den ene fortælle klassen, hvad den anden har fortalt.

Skriftligt kan kursisten blive engageret på forskellige måder.

Efter at have været på praktikstedet i et par uger, kan man bede om at få nogle spørgsmål besvaret.

• Praktikstedets navn.
• Adresse.
• Telefonnummer.
• Ejerforhold.
• Mødetider.
• Pauser.

Fortæl lidt om din arbejdsplads.

• Hvor mange ansatte.
• Hvis der fremstilles et produkt, så:
• Hvor meget?
• Hvor sælges det til?
• (Se også kapitlet om Etnografisk metode).

Foto som formidling i undervisningen

En anden aktivitet kan være at tage billeder på praktikstedet. Sproglæreren kan være den, der tager billederne med fare for, at de bliver lidt "opstillede", eller man kan måske få en person på praktikstedet til at gå rundt med et kamera i lommen og så bruge det i passende situationer. (Dette skal endelig være aftalt med de implicerede personer, fordi det ikke må have karakter af overvågning).

Billederne bliver brugt i sprogundervisningen. Hver kursist fortæller om sine billeder fra arbejdspladsen. Den fælles samtale kan give megen snak på klassen og kan også bringe lidt morskab ind i undervisningen.

Billederne kan også anvendes til støtte for skriftlig fremstilling. Kursisterne skriver efter samtalen om hvert enkelt billede. Bil-leder og tekst kan så samles i et hæfte til hver enkelt.

Det er her meget vigtigt, at man ikke stiller for store sproglige krav til besvarelserne. Sætningerne er enkle, meget ofte hovedsætninger, men det centrale er samtalen og engagementet i opgaven og den efterfølgende bearbejdelse.

Eksempler på sådanne billeder med kursistens tekst:

Der er et kontor, her arbejder vores chef. Han hedder Kaj Ulriksen. Han laver regnskabsarbejde, og hver onsdag holder han møde. Han er en god mand.

Jeg lægger sål i træskoen, en blød sål nr. 2. Den gør, at træskoen bliver mindre. Bag ved mig er der mange tomme papkasser.

Brug af ekskursioner i undervisningen

Ekskursioner er meget velegnede, når man snakker kobling mellem dansk og praktik. Når man besøger forskellige virk-somheder, kan man efterfølgende bruge disse besøg i en sammenligning med eget praktiksted.

Man kan igen ved hjælp af billeder få en snak i gang.

• Hvorfor gør de sådan?
• Hvorfor har de "uniform" på?
• Så pæn er vores kantine/vort personalerum ikke!

Det er kontorarbejde. Der sidder en politimand. Han har civilt tøj på. Han skriver på computer.

Ovenstående er et eksempel på besvarelse ved besøg på politistationen, en besvarelse som måske også ubevidst afspejler en forskellig kulturel opfattelse af ordensmagten.

Eksempler på ekskursioner:

• Kirke
• Politigård/domhus
• Rådhus
• Falck
• Kraft/varmeværk
• Historiske steder, museer
• Virksomheder

Jeg tror, det er godt med mange besøg på praktiksteder/ arbejdspladser; selvfølgelig kun hvis man er velkommen, men det kan man hurtigt få en fornemmelse af. Det er også godt, hvis man en gang imellem kan få en snak på praktikstedet, hvor både kursist og en fra praktikstedet er med.

Vi har her alle muligheder for at tage udgangspunkt i de erfaringer, kursisten gør i det virkelige liv ude på en arbejdsplads. Den mulighed skal vi lære at bruge på bedste måde, så kan der kun komme noget godt ud af denne ordning.

Det har været lærerigt at opleve kursisternes samtale om deres respektive arbejdspladser. Alle har givet udtryk for en slags stolthed og loyalitet i forbindelse med omtalen af netop "deres" sted. Det har helt tydeligt styrket kursisternes selvopfattelse og givet mere mod på tilværelsen, at de nu aktivt deltager i et arbejdsfælleskab. Måske har vi her på stedet været så heldige, at alle er kommet til at arbejde med ting, de interesserer sig for og i forvejen havde en vis kompetence til. Denne øgede selvtillid og oplevelse af at være en del af et fællesskab med danskere er en meget væsentlig del af praktikken.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel