6. Praktikken - Det andet ben i arbejdsmarkedsklassen

Annie Nielsen

Praktikken er en væsentlig del af hele forløbet. Hele ideen med forløbet er, at praktik og sprogundervisning skal være dele af et helhedsorienteret forløb. Praktikken skal dels støtte den erhvervsforberedende og afklarende del af formålet samt delvis være udgangspunkt for sprogundervisningen.

Dette kapitel, som beskriver praktikken, er opdelt i tre dele:

• En beskrivelse af, hvilken type praktikpladser der er, set i forhold til kursisternes erhvervsbaggrund eller ønsker.
• Referat fra en workshop med studievejledere, sagsbehandlere og jobkonsulent.
• En undersøgelse af, hvorledes praktikstederne følte sig forberedt til at tage en fremmedsproget i praktik.

Alle praktikpladser udgøres af ufaglærte jobs. Det hænger selvfølgelig sammen med kursisternes erhvervsbaggrund som mere eller mindre selvlærte. Set i forhold til landsgennemsnittet er en meget stor andel af arbejdsmarkedet i Viborg amt ufaglærte jobs. Dette sammenholdt med, at arbejdsløsheden i Viborg

amt i 4. kvartal (1998) var på 3,9 %, medførte muligvis, at det var forholdsvis nemt at skaffe praktikpladser. Som jobkonsulent, Hardi Jensen, Thisted Kommune fremførte: „har de kloge arbejdsgivere indset, at det er nødvendigt at sikre sig en god arbejdskraft: Flygtningene er en sådan arbejdskraftressource". Det er ikke givet, at det vil være lige så let at skaffe praktik-pladser, hvor der er tale om højere kvalifikationskrav eller i en lavkonjunkturperiode. I Viborg startede to så sent på forløbet, at det ikke var muligt at få en praktikplads. I Nykøbing deltog to i sprogundervisningen samtidig med at de havde deltidsarbejde. En af kursisterne måtte opgive praktikdelen pga. psykiske problemer, men deltog i sprogundervisningen. Hvis målgruppen udvides til også at omfatte spor 3 kursister, er det naturligvis nødvendigt med andre praktiktyper.

Hvis kursisterne skal opleve et behov for bedre danskkundskaber, er det en forudsætning, at de har lyst til praktikken og kan se et mål dermed. Det er derfor afgørende, at praktikken er inden for beslægtede områder i forhold til deres tidligere erhvervserfaringer, eller inden for et område, hvor de ønsker beskæftigelse. 11 ud af 26 kursister var i praktik inden for samme hovedområde, som de havde erhvervserfaring eller uddannelse indenfor i deres hjemland. 5 kvinder havde ikke tidligere været udearbejdende.

Praktikken har også en erhvervsafklarende funktion, hvor kur-sisten har mulighed for afprøvning af mulige beskæftigelsesområder.

Praktikpladsen - en væsentlig del af forløbet

Annie Nielsen

Udviklingsgruppen prioriterede at sætte fokus på, hvordan arbejdet med at finde praktikpladser og opfølgning hermed foregår. Forum for at belyse disse problemstillinger var en éndags workshop. I workshoppen deltog:

vejledere fra de to sprogskoler Lene Skaanes, Sprogskolen AOF i Thisted, Lisbeth Carøe, Indvandrerskolen AOF i Viborg

• jobkonsulent fra Thisted Kommune Hardi Jensen
• sagsbehandler fra Morsø Kommune Susanne Grove
• Annie Nielsen, Viborg Amt, som ansvarlig for workshop-pen.

Workshoppen tog udgangspunkt i et spørgeskema, som deltagerne i workshoppen først blev bedt om at udfylde. Det blev så suppleret med en erfaringsudveksling og diskussion. Spørge-skemaets struktur var udgangspunkt for den uddybende erfaringsudveksling og diskussion. Spørgeskemaerne samt notater fra erfaringsudvekslingsdelen og diskussionerne danner baggrund for dette kapitel. Workshoppen varede i godt 4 timer⁴.

Hvem har ansvaret for praktikpladsen?

De tre projekter er organiseret på forskellig måde mht. ansvaret for praktikpladser.

I Viborg finder Indvandrerskolen, AOF's vejleder praktikpladser og er ansvarlig for opfølgning. De pågældende praktikker ligger uden for den almindelige lovbundne vejledning på

sprogskolerne og finansieres derfor af kommuner og EU's Socialfond.

I Thisted og Nykøbing, hvor Sprogskolen, AOF står for sprogundervisningen, er henholdsvis jobkonsulenten og sagsbehandleren i kommunerne ansvarlige for praktikpladserne.

⁴ Afsnittet er godkendt af deltagerne i workshoppen.

Det er ikke opgaven at vurdere, hvilken organisering der er mest hensigtsmæssig, men blot fremføre de fordele og ulemper, som er forbundet med de to forskellige organiseringsformer.

Vejleder på Indvandrerskolen, Lisbeth Carøe der er ansvarlig for praktikpladserne, mener, at en skole har lettere ved at finde praktikpladser end en kommune, da virksomhederne opfatter praktikken mindre forpligtende og bureaukratisk, når det sker i skolesammenhæng. Der er i Viborg erfaringer for, at skolen

kan finde praktikpladser til sprogligt svage, som Viborg Kommune ikke har ressourcer til at finde praktikpladser til. Vejlederen er desuden på skolen og kan let kontaktes, hvis der opstår problemer på praktikstedet.

Jobkonsulent Hardi Jensen, Thisted Kommune, fremhæver til gengæld, at man som jobkonsulent har et meget stort kend-skab og netværk til de lokale virksomheder, hvilket gør det lettere at finde den rigtige plads til den enkelte. I Thisted beskrives arbejdsdelingen således, at jobkonsulenten har ansvaret

vedrørende arbejdsmarkedet, sagsbehandleren i forhold til bevillingen til aktivering eller revalidering samt administrationen. Sprogskolen har ansvaret vedrørende sprogundervisningen.

Skoler er rent lovgivningsmæssigt begrænset til maksimalt 6 ugers praktik i løbet af et år pga. forsikringsspørgsmål. De

samme begrænsninger gælder ikke for en kommune, hvor

kommunens forsikring vil dække i tilfælde af en arbejdsskade. I Viborg er der således kortere praktik end i de to andre forløb.

Hvis praktikperioden skal følges op med en handlingsplan indeholdende aktivering, job med løntilskud eller revalidering, skal kommunen under alle omstændigheder inddrages, da det er et kommunalt ansvars- og kompetenceområde.

Hvordan er proceduren, når praktikpladsen skal findes?

Forskellen på organiseringen af de tre forløb påvirker proceduren, når praktikpladserne skal findes.

I Viborg på Indvandrerskolen, hvor skolen finder praktikpladsen er forberedelserne/informationen en del af undervisningen, hvor vejleder og lærer underviser/vejleder i de lokale arbejdsmarkedsforhold. Kursistens kvalifikationer afdækkes, og kursisten udarbejder dataliste og præsentationsfolder i samarbejde med vejleder og lærer. Kursisten skal på baggrund af telefonbøger, Kompas -(register over virksomheder m.m) finde adresser på mulige praktikpladser, som vejlederen derefter kontakter telefonisk. Hvis virksomheden er interesseret, besøger kursisten selv stedet. Hvis virksomheden og praktikanten fortsat er interesserede, indgår skolen og praktikpladsen en foreløbig aftale om tre ugers prøvetid, som i de fleste tilfælde forlænges.

I Thisted informerer jobkonsulenten, sagsbehandler samt den koordinerende lærer klassen. Kursisterne udfylder en ønskeseddel mht. branche samt eventuelt konkret virksomhed. Dette sker, efter der er arbejdet med det i undervisningen på sprogskolen. Næste trin er en samtale mellem jobkonsulent, sprogskolens vejleder, sagsbehandler, tolk og kursist. På baggrund af dette møde udarbejdes en handlingsplan, som kursisten underskriver. Jobkonsulenten finder en velegnet virksomhed. De praktiske forhold aftales, herunder ansættelseskontrakt og en eventuel bevilling til revalidering. Kursisten og Sprogskolen deltager i et møde, hvor det sidste aftales mht. undervisningsplaner og opfølgning på praktikken. Hvis praktikken ikke fungerer i forhold til praktikplads eller kursist, annulleres aftalen, og en ny praktikplads findes.

I Nykøbing er udgangspunktet en statussamtale mellem kur-sist, sprogskolens vejleder og sagsbehandler om fremtidsønsker. På baggrund af ønskerne tages der telefonisk kontakt til relevante virksomheder. Jobkonsulenten og læreren besøger praktikstedet, hvor mål, midler og indhold i en praktikperiode forklares. Hvis virksomheden ønsker en praktikant, aftales et præsentationsmøde med arbejdsgiver og kursist. Der udarbejdes en kontrakt med indlagt prøvetid. Der er ikke indlagt fast længde på prøvetiden.

I Nykøbing er der desuden eksempler på, at nogle kursister selv har fundet praktikplads i en skolefritidsordning. Ifølge læreren er disse kursisters høje motivation præget af, at de selv har vil-let denne praktikplads.

I Viborg er vejledning og afklaring i forhold til praktikpladser i højere grad en del af undervisningen end i Thisted og Nykøbing. I Nykøbing og Thisted, hvor det er kommunerne, som er ansvarlige for praktikpladserne, er der i højere grad tale om vejledende samtaler med kursisten. I Thisted suppleres der med en klasseinformation.

En anden forskel er, hvorledes og hvornår kursisten inddrages i processen. I Viborg skal kursisten efter en positiv forhåndstilkendegivelse selv besøge den potentielle praktikplads. Begrundelsen herfor er, at det er vigtigt, at kursisten oplever en situa-tion, som minder om en jobsamtale.

I Thisted og Nykøbing er kursisternes ønsker baggrund for kontakter med eventuelle praktikpladser, men kursisterne møder først den kommende arbejdsgiver, når de praktiske dele af aftalerne er på plads. Begrundelserne herfor er, at kursisten ik-ke skal opleve det nederlag, som et eventuelt afslag kunne give, samt at det er vigtigt, at de praktiske aftaler og betingelser er på plads, inden kursisten deltager i mødet. Susanne Grove, Morsø Kommune vurderer, at de mindre steder ville acceptere, at kursisterne henvender sig selv, men at de større virksomhe-der ikke ville se kursister, inden aftalen er godkendt. Lisbeth Carøe anfører, at kursisten heller ikke besøger praktikpladsen, inden vejlederen har aftalt tid.

Hvordan vælges praktikpladsen?

Når praktikpladserne skal vælges i forhold til den enkelte kursist, indgår en række faktorer i bedømmelsen. En prioritering af væsentlige faktorer er vanskelig, da det hele skal gå op i en højere enhed.

En af de væsentligste faktorer er, at praktikstedet svarer til kursistens ønsker, om end det somme tider kan være nødvendigt at afstemme ønskerne i forhold til kursistens kvalifikationer og praktikpladsernes krav. Som det blev udtrykt i den uddybende erfaringsudveksling: „hvis ikke det er kursistens ønske, vil han overhovedet ikke være motiveret og dermed intet få ud af praktikpladsen". Afklaring i forhold til arbejdsmarkedet er en del af formålet med undervisningen. Det er derfor også vigtigt, at kursisten får mulighed for at prøve kræfter med det område, som han ønsker beskæftigelse inden for. Motivationen for danskindlæring vil ikke være til stede, hvis han føler det er tvang.

Kommunen/skolen har et ansvar for, at det er motiverede og stabile kursister, som kommer i praktik, da dårlige erfaringer med praktikanter vil kunne ødelægge mulighederne for andre.

En anden væsentlig faktor er mulighederne for at tale dansk på praktikpladsen. Hvis der er tale om en produktionsarbejdsplads med høreværn uden mulighed for kommunikation, vil praktikpladsen være uegnet i denne sammenhæng. Ifølge Lene Skaanes vejer denne faktor tungest, da formålet med praktikken og forløbet som helhed er at skabe muligheder for at tale og lære mere dansk.

Det er ligeledes vigtigt, at det er en „god" arbejdsplads. Med en „god" arbejdsplads menes bl.a., at der er tid til socialt samvær, at arbejdsgiveren har social forståelse. Der skal således være tid til at tage sig af kursisten.

På nogle arbejdspladser kan der være racistiske tendenser eller modstand mod udlændinge. Sådanne steder kan ikke bruges som praktikpladser.

Det er mindre væsentligt, om der er mulighed for efterfølgende ansættelse på den konkrete praktikplads, selvom det også indgår i overvejelserne.

Hvordan følges der op i løbet af praktikperioden?

I alle tre forløb er der afsat timer til sproglæreren til en sprog-lig, samfunds- og kulturmæssig opfølgning af praktikperioden. Sproglæreren besøger praktikpladsen efter behov, men gennemsnitlig en gang om måneden. Sproglærerne har løbende samtaler med vejlederne, således at praktikerfaringerne kan indgå i den generelle vejledning.

Jobkonsulent/vejleder/sagsbehandler har kontakt med praktikpladsen i starten og i slutningen for at forhøre sig i forhold til prøvetid og om den erhvervsafklarende del. Muligheden for forlængelse af perioden enten i form af aktivering, revalidering eller beskæftigelse drøftes. Der er også en række lovgivningsmæssige forpligtigelser for opfølgning⁵.

I Viborg, hvor det er Indvandrerskolen, som er ansvarlig for praktikpladsen, er det skolens vejleder som står for opfølgningen. Der er en aftale med kommunen om, at kommunen ikke selv kontakter praktikpladsen, men går gennem skolen. Hvis der er tale om forlænget periode med aktivering eller løntilskud, inddrages kommunen, da det er et kommunalt ansvar.

I Thisted Kommune har man ansat en 2-kulturel medarbejder/tolk, som virksomhederne kan trække på uden beregning. Hardi Jensen vurderer dette som værende meget vigtigt. Tilbudet gælder også, hvis der er tale om en ansættelse eller aktivering. I Morsø Kommune kan der i tilfælde af problemer også tilkaldes en tolk. I Viborg er der ikke en tilsvarende mulighed.

På alle praktikpladser har man en kontaktperson. Der er dog ikke tale om en decideret mentor, som honoreres for at sætte kursisten ind i arbejdet og inddrage ham i eksempelvis det sociale liv. I workshoppen diskuterede vi det hensigtsmæssige i en mentorordning. I Thisted havde man tidligere haft en sådan ordning for unge halvkriminelle danskere. Ordningen var en stor succes. Det kunne ikke udelukkes, at det for svært belaste de indvandrere og flygtninge kunne være en god ide, men som en generel foranstaltning vil gruppen ikke anbefale en betalt mentorordning, da det kan virke stemplende på flygtningegruppen.

Hvordan evalueres praktikperioden?

Efter praktikken evalueres praktikforløbet både i forhold til kursisten og i forhold til praktikpladsen. Det vigtigste er dog den løbende kontakt. Praktikpladsen opfordres eventuelt til at lave en anbefaling.

Erfaringerne fra praktikken inddrages i den efterfølgende vejledning/statussamtale. I Thisted og Nykøbing foregår statussamtalen mellem kursist, sagsbehandler, jobkonsulent, sprogskolens vejleder og lærer. Samtalen munder ud i en opfølgning på eksisterende handlingsplan eller en revideret handlingsplan.

I Viborg udarbejder vejlederen på baggrund af notater fra lærer og kommentarer fra praktikplads en udtalelse, som kursisten er med til at diskutere under en statussamtale med vejleder og jobkonsulent. Udtalelsen sendes efterfølgende til den kommunale sagsbehandler og jobkonsulent med kursistens underskrift og fungerer som led i en handlingsplan.

Der er ikke indbygget et egentligt vejledningsmodul som opfølgning på praktikperioden, men det kunne eventuelt overvejes.

Adskiller denne form for praktik sig i forhold til praktikforløb for danske bistandsklienter?

Dette spørgsmål blev stillet til de kommunale sagsbehandlere og jobkonsulenten for at høre, hvordan erfaringer fra forløb for danskere eventuelt vil kunne bruges i forhold til en flygtningegruppe, og hvor disse erfaringer er utilstrækkelige.

Hardi Jensen fremhævede, at det er nødvendigt med en mere helhedsorienteret indsats og vejledning. Flygtninge har ofte en torturbaggrund eller andre traumatiserende oplevelser bag sig, som der må tages hensyn til. Forskellige familiemønstre, og eventuelt andre kulturforskelle må også tages i betragtning.

Selve forløbet adskiller sig fra forløb for bistandsklienter i forhold til, at der er afsat tid til sprogundervisning, det tætte samarbejde med en uddannelsesinstitution og opfølgningen.

I Nykøbing har man tidligere aktiveret flygtninge én dag ugentligt parallelt med sprogundervisning. Det fungerede ikke efter hensigten. Det tætte samarbejde og opfølgning er ifølge Susanne Grove en forudsætning for, at forløbet kan få et positivt udfald.

Praktikstedernes vurdering af den første del af praktikforløbet
(Erfaringer fra Nykøbing)

Jens Jørgen Olesen

Som en del af herværende udviklingsarbejde besluttede jeg at bede praktikpladserne deltage i en spørgeskemaundersøgelse for at undersøge deres opfattelse af deres nye "medarbejdere".

For ikke at skabe ekstra ulejlighed og for at sikre, at skemaerne ikke endte i firmaernes papirkurve, var spørgsmålene meget enkle og lette at besvare. Desuden blev de udformet, så de var sammenlignelige og derved lettere kunne indgå i en samlet vurdering.

Undersøgelsen foregik ved, at jeg tog ud til praktikstederne med spørgeskemaerne og stillede spørgsmålene til lederen på stedet. Undersøgelsen fandt sted, da kursisterne havde været på praktikstedet mellem 1 og 2 måneder. På det tidspunkt var der 7 elever i klassen; alle praktiksteder blev besøgt, og alle svarede.

Spørgeskema med svar.

1. Hvordan kom du i forbindelse med kommunen (praktikanten)?

3 af praktikanterne havde selv opsøgt praktikstedet og fået arrangeret praktikken.

De øvrige 4 steder var kontakten sket på foranledning af kommunens jobkonsulent.

2. Hvilke oplysninger fik du vedrørende praktikanten?

De væsentlige oplysninger fik praktikstedet, da jobkonsulent og sproglærer kom på besøg, men inden da havde de i spørgsmål 1 omtalte 3 kursister fortalt lidt om sig selv.

3. Hvordan fik du oplysninger vedrørende praktikperioden?

Informationen skete pr. telefon, ved personlig kontakt fra jobkonsulent og sproglærer, eller ved direkte henvendelse fra kursisten.

4. Hvilke forventninger havde du ved praktikperiodens start?

På 2 praktiksteder havde praktikstederne ingen forventninger. Svarene på de øvrige 5 praktiksteder var: At kursisten indgik på lige fod med de øvrige ansatte. Der var ligeledes en forventning om kursistens interesse for stedet. Det gjaldt især de tre praktikpladser, hvor kursisten selv havde henvendt sig.

5. Fik du de oplysninger, du mente var tilstrækkelige?

Et sted var svaret: "Ja, men praktikanten skulle have deltaget sammen med jobkonsulenten og sproglæreren ved informationsmødet".

5 steder mente oplysningerne var tilstrækkelige. På én praktikplads ønskede man, at man havde vidst noget mere om praktikantens baggrund.

6. Hvordan informerede du de andre ansatte?

Informationen skete på personalemøder, hvor vigtigheden af, at samtaler blev ført på dansk, blev understreget.

7. Hvad forventer du af sprogskolen?

Praktikpladserne forventede jævnlige besøg af læreren, og at man kunne henvende sig til sprogskolen, hvis der var problemer.

8. Hvordan er kommunikationen mellem praktikant og de øvrige ansatte i arbejdstiden - i pauserne?

Generelt var der i starten ingen kommunikation. Praktikanten var mest lyttende. Det blev vurderet, at den nødvendige kontakt var i orden.

I institutionerne snakkede praktikanterne fint med børnene.

9. Har det været let at sætte praktikanten ind i arbejdet?

Alle steder var vurderingen, at praktikanten var ivrig efter at komme i gang.

10. Udgør praktikanten en hjælp for praktikpladsen?

Alle praktikpladserne mente, at praktikanterne var en hjælp for praktikpladsen.

11. Hvordan er den sproglige forståelse?

Der kunne være problemer med den sproglige forståelse. I besvarelsen af spørgeskemaet er der svar som f.eks.:

• „En gang imellem havde det været rart med en tolk"
• „Kursisten kan være svær at forstå"

12. Hvordan bruger I Kinabogen (notesbogen)?

Et par steder havde man ikke set notesbogen, eller praktikanten havde den ikke altid med. Andre steder blev Kinabogen brugt meget.

13. Overholdes mødetiderne?

Alle praktikpladser svarede, at praktikanterne overholdt mødetiderne.

14. Hvis praktikanten skulle begynde næste uge, er der så noget, du ville have gjort anderledes?

Svarene var forskellige. Nogle praktikpladser var tilfredse og ønskede ikke ændringer. Andre ønskede at vide lidt mere om praktikanten, herunder mere om hans kulturelle baggrund.

15. Hvordan er kommunikationen mellem praktikant og børnene? (Institutioner)

I Nykøbing var nogle i praktik i daginstitutioner. Det gik fint, idet børnene er meget ligefremme.

16. Har praktikanten tilført arbejdspladsen noget nyt via sin kulturelle baggrund og faglige viden?

På alle praktikpladser blev der givet udtryk for, at kursisten endnu ikke havde tilført praktikpladsen noget målbart fra egen kultur eller faglig viden, men man udviste alle steder en positiv interesse herfor.

Spørgeundersøgelsen affødte en række spørgsmål fra praktikstederne:

• Kan kursisten gå med i svømmehallen?
• Kan kursisten gå med til julefrokost?
• Hvorfor cykler hun ikke?
• Hvad med kontakt i fritiden?

Spørgsmålene, der opstod som følge af spørgeskemaerne, var interessante og afspejler nok i virkeligheden en del af det generelle manglende kendskab, vi danskere har til andre end os selv og en angst for at virke anmassende ved at spørge direkte. Det er godt at vide for sproglærere, fordi vi så har mulighed for at drøfte den slags i undervisningen og få tingene afmystificeret. Man kunne måske også få en snak med kursisterne om netop at gribe chancen for kontakt i fritiden.

Med hensyn til, at adskillige praktiksteder ønsker at kende mere til kursisternes baggrund, mener jeg ikke, det er udtryk for utidig nysgerrighed, men et ægte ønske om, at man via dette kendskab nemmere kan få en samtale i gang, nemmere kan vide, hvilke krav man kan stille og i tilfælde af traumatiske oplevelser, bedre lytte og støtte.

Nykøbing adskiller sig fra de to andre forløb, idet jeg var med jobkonsulenten rundt til de forskellige praktikpladser. Mit engagement i forbindelse med opstarten af praktikperioden har jeg været meget glad for. Vi, jobkonsulenten og jeg, har sammen besøgt praktikstederne. Vi ved, hvad den anden har sagt, vi har hørt praktikstedets kommentarer til, hvad vi begge har sagt. Jeg tror, det har været en fordel for os begge og dermed også for kursisterne.

Svarene i spørgeskemaet fortæller os vigtigheden af en god information inden starten af praktikperioden. Det fremgår ikke af spørgeskemaet, men alle steder gav man udtryk for tilfredshed med, at vi var to med til samtalerne.
Et praktiksted besøgte vi først ca.14 dage efter, at kursisten var begyndt i praktik. Her var kursisten med til samtalen med praktikspladsens ejer, hvilket efter min opfattelse var en positiv oplevelse.

Skulle jeg en anden gang være med til at starte en arbejdsmarkedsklasse, vil jeg meget gerne have kursisten med til de første samtaler med praktikstedet, dels for at vise respekt for kursisten som person, dels for senere at kunne bearbejde indtryk fra arbejdspladsen sammen med kursisten.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel