Redskaber til støtte for den etnografiske metode og sprogobservationer

Jens Jørgen Olesen

Når man vil arbejde systematisk med metoder som den etnografiske metode og sprogobservationer er det nødvendigt med nogle redskaber, som kan støtte kursisten i arbejdet med at observere og fastholde observationerne. I vores undervisning har vi eksperimenteret med forskellige former for notater/skriftlige arbejdsformer for at fastholde observationerne og skærpe opmærksomheden for sprog og kulturformer i hverdagen. Vi bruger begreber som "Dagbog", "Kinabog", "Logbog" og "Klassens bog".

Dagbog

Dagbog indeholder en personlig beskrivelse og refleksion. Den er privat og dermed ikke offentlig i klasseværelset. I praksis har vi ikke brugt dagbog til input i undervisningen, da det går for tæt på den enkelte til umiddelbart at kunne bruges i en undervisningssammenhæng. Nogle af kursisterne kan måske have glæde af at skrive dagbog på modersmålet som et led i deres refleksioner i forhold til selve integrationsprocessen og sprogtilegnelsesprocessen. Som sagt er dagbogsoptegnelser dog alt for personlige til, at de kan gøres til genstand i en undervisning, men man kan jo sagtens opfordre sine kursister til at eksperimentere selv.

Kinabog

For at understrege, at der er sammenhæng mellem sprogundervisningen og praktikpladsen, er det en god ide i praktikperioden at udstyre kursisterne med en notesbog. En bog, der er handy og lige til at stoppe i en lomme. Gerne med stift bind og af god kvalitet. (Vi valgte en "Kinabog", denne betegnelse vil herefter blive brugt).

På sprogskolen kan vi i samarbejde med kursisten finde frem til situationer, hvor vi tror, det vil være hensigtsmæssigt at notere ned til senere bearbejdning.

Det kan f.eks. være:

• Ord og vendinger, der er usikkerhed med.
• Ændringer af aftaler på arbejdspladsen.
• Notater af situationer, hvor opgaven i forvejen er aftalt mellem sproglærer og arbejdsgiver.
• Situationer, der forekommer uforståelige.
• "Jeg kunne godt tænke mig, men kan man det"? eks. : at bage en kage og tage den med.

I det hele taget er der ingen begrænsninger i brugen af Kinabogen. Kursisten bliver ikke stillet til regnskab for skrift og indhold; men hele tiden pointeres det hensigtsmæssige i lige "at kradse et par ting ned", således at tingene virkelig kommer på bordet og ikke bliver glemt.

I de 3 klasser har vi ikke alle brugt Kinabogen lige meget. Én har givet udtryk for, at han følte sig som spion på arbejdsstedet ved at stå og skrive ned; andre gav udtryk for, at det var for svært at skrive ned på dansk, hvilket selvfølgelig giver stof til eftertanke. Hvad vil vi bruge Kinabogen til? Er det udelukkende for at styrke sprogundervisningen, eller er der her en situation, hvor vi må sige; "Skriv på dit eget sprog", og derved mene, at selve det skrevne og bearbejdelsen og den sociale dimension i det, er det vigtigste. Måske kompenserer vi meget ved den snak (på dansk), som vi senere får om oplevelserne. Vi gør os sikkert ikke helt klart, hvor megen energi kursisterne bruger på arbejdsstedet ved at befinde sig i et andet sprogområde, foruden den fysiske energi, de selvfølgelig skal bruge til selve ar-bejdet - der er simpelt hen ikke overskud til, i denne periode, at formulere ret meget skriftligt dansk på praktikstedet.

I det hele taget skal arbejdet med at bruge Kinabogen bygges langsomt op, og her har vi en god mulighed i undervisningen. Dels ved at rose de kursister, der har fået noget skrevet ned, dels ved at være meget seriøs over for de iagttagelser eller problemer, der fremkommer, uanset de kan forekomme os banale og uvæsentlige. Brug aldrig vendinger som: "Det skal du ikke tage dig af" eller "Det er bare noget, de altid gør", men giv udtryk for: "Jeg kan godt forstå, det er et problem for dig". Endelig skader humor og selvironi ikke i disse situationer.

Det er selvfølgelig vigtigt, at arbejdspladsen er orienteret om brug af Kinabog for at forebygge misforståelser (jfr. kapitlet om den etnografiske metode: "adgang til et felt").

På trods af forskelle i udnyttelsen af Kinabogen er den det synlige bevis på forbindelsen sprogundervisning - kursist -arbejdsplads, og jo bedre og mere opfindsomt, vi lærer at anvende den, jo bedre resultat for alle parter.

Logbog

En logbog bruges til registrering af arbejdsgange. Vi har ikke brugt logbøger, men vi tror, at princippet med eksempelvis at registrere rytmen på en arbejdsplads en dag/uge kunne være et udmærket tema i undervisningen. Et andet eksempel kunne være at registrere arbejdsgangen i en arbejdsproces eller tilbli-velsen af et produkt.

Klassens bog

I Nykøbing har klassen og jeg indført "Klassens bog". En bog, hvori kursisterne fortæller om egne oplevelser. En af kursisterne får bogen med hjem og har den så i en uges tid. Oplægget er så, at kursisten skal skrive om en oplevelse, han i ugens løb har haft i praktikken. Nogle kursister kan klare dette uden videre, mens andre ikke synes, at de oplever noget, som de vil skrive om - som kommer andre ved.

For at dette ikke skal få projektet til at gå i stå, kan man over-veje følgende alternativer:

• Man kunne bede kursisten om at skrive om nogle oplevelser om den tid, han/hun har været i Danmark.
• Man kunne bede kursisten skrive om tiden før Danmark.
• Erindringer.
• Endelig kunne kursisten skrive en historie/en fortælling/et digt.

Ved at forøge mulighederne får man måske alle med, og derved opnår man, at der skrives på dansk.

Når ugen er gået, og kursisten har bogen med i klassen, bliver teksten læst op af læreren. Efter oplæsningen kan skribenten komme med uddybende betragtninger, og/eller der kan kom-me spørgsmål fra klassen.

Det er en god øvelse, man kan få meget ud af, og som kan va-rieres efter temperament og behov.

Vores erfaringer med brug af etnografisk metode og sprogob-servationer er generelt gode, men det er ofte ukendte arbejdsformer for kursisterne. Derfor vil vi anbefale at man overvejer:

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel