2. Beskrivelse af de tre arbejdsmarkedsklasserAnnie Nielsen For at give et indtryk af de tre arbejdsmarkedsklasser, som er udgangspunktet for udviklingsarbejdet, har vi i netværksgruppen i dette kapitel valgt at samle en række forskellige faktorer, som har betydning for undervisningen. Kapitlet indeholder en beskrivelse af de kursister, som har deltaget i de tre arbejdsmarkedsklasseforløb i henholdsvis Viborg, Nykøbing og Thisted. Vi har valgt en samlet beskrivelse gengivet i tabelform. I tabellerne er der angivet en række faktorer, som generelt har betydning for undervisningens tilrettelæggelse, så som kursisternes alder, køn, etnicitet, skolebaggrund og sprogniveau. Desuden er organiseringen af forløbene, forløbsstrukturerne og finansieringen af forløbene kort beskrevet. Alder og kønSom det fremgår af tabel 1, er alle i den erhvervsaktive alder. Fra hjemlandet har de fleste en uddannelse eller erhvervserfaring, som de kan bygge videre på. Det er typisk aldersgrupper, hvor det umiddelbart vil være vanskeligt at starte på en kompetencegivende erhvervsuddannelse eller en almenuddannelse. For arbejdsmarkedsklasserne som helhed er kønsfordelingen lige (16 mænd - 14 kvinder). På de enkelte hold er der imidlertid forskel. I Viborg udgør mændene 7 ud af 9 kursister, og i Thisted er 8 ud af 13 kursister kvinder. Det kan have betydning for valg af praktiksteder og stemningen på holdet. Erfa-ringen har vist, at typen af undervisning er egnet til begge køn. Tabel 1
Etnicitet20 ud af 30 er flygtninge fra Eksjugoslavien. Det kan have betydning i forhold til at finde praktikplads. Det kan være vanskeligere at finde praktikpladser til flygtninge og indvandrere, som kommer fra kulturformer, der adskiller sig meget fra danske kulturformer, eller hvis udseendet adskiller sig fra en danskers. Bortset fra to portugisiske kvinder, der som EU borgere ikke hører under Integrationslovens målgruppe, ville alle andre være i den målgruppe, som er berettigede til aktivering. De to por-tugisere var dagpengeberettigede. Tabel 2
Skolebaggrund og sprogniveauSkolebaggrunden er opdelt i antal år, som vi formoder vil svare til spor 1, 2 og 3. Sprogniveauet har vi kategoriseret ud fra de tidligere Test 1 og Test 2. Formodentlig vil kursisterne befinde sig på, hvad der svarer til spor 2, samt i slutningen af spor 1. Holdet i Thisted er i forhold til de to andre hold præget af, at 5 er post-alfakursister, som har et rimeligt mundtligt, men ikke skriftligt dansk. Det er lærerens vurdering, at de sprogligt er svage og formodentlig aldrig vil kunne bestå hverken Test 1 eller en Almenprøve 1, men erfaringerne fra praktikken viser, at de på en arbejdsplads vil kunne fungere i et flexjob eller skånejob. Netop praktikken har givet dem muligheder for at blive vurderet på andet end det rent sproglige. Det har betydning ikke blot for deres mulighed for fremtidig beskæftigelse, men også for selvtilliden. Som det fremgår af tabel 3 er sprogniveauet mere spredt end (jfr. dog 4, stk. 3.) foreskrevet i bekendtgørelse nr. 941. I Viborg amt er antallet af indvandrere og flygtninge så lavt, at det ikke vil være muligt med sprogligt homogene hold samtidig med en målrettet aktivering. Spredningen i sprogniveauet er størst på holdet i Thisted. For at bøde på den store spredning er der her tilknyttet en støttelærer i 3 af de 10 timer. Støttelæreren finansieres gennem en ekstrabevilling fra kommunen. Tabel 3
Holdene er sammensat således, at der er tale om kursister, der har en meget kort skolebaggrund, kursister, som formodentlig ikke ville kunne bestå en Almenprøve 1, samt en gruppe som har en længere skolebaggrund, men som på grund af alder og eventuelt traumatiserende baggrunde må betragtes som indlærere med en langsom progression. Det er vores vurdering, at denne undervisningsform er den optimale for målgruppen. Som det fremgår af tabel 4 har de skolevante fået mange undervisningstimer. er primært kursisterne fra Viborg, som har fået flest timer. Der er altså tale om kursister, som på trods af et stort antal timer har haft en langsom progression. Det er primært vietnamesere, som traditionelt har vanskeligt ved at udtale dansk. Sproget er fossileret formodentlig pga. manglende kontakt med danskere, og måske har de ikke oplevet et behov for at tale dansk. De ikke-skolevante har gennemsnitligt fået 1104 undervisningstimer, hvorimod post-alfakursisterne til sammenligning har fået 670 timer. I Thisted har man skønnet, at post-alfagruppen havde brug for et andet tilbud end det almindelige på sprogskolerne, og har derfor også givet post-alfakursister, med et rimeligt mundtligt dansk tilbudet i arbejdsmarkedsklassen. Tabel 4
* Timerne er opgjort ud fra Indvandrersys, som er et edb-program, som anvendes på de fleste sprogskoler og i de fleste amter (nu kommuner) til registrering af kursister. Tallene er beregnet fra kursusstart 1.8.98. ForløbsstrukturDe tre forløb er opbygget forskelligt. I Nykøbing og Thisted, hvor det er Sprogskolen AOF Nord Thy, som står for sprogundervisningen, er der tale om undervisning under Lbk 655 nu lov 487. Undervisningen og praktikken koordineres i tæt samarbejde med kommunernes jobkonsulenter og sagsbehandlere (se 6. kapitel). I Viborg er der tale om et samlet projekt, som Indvandrerskolen, AOF Viborg står for. Kommunerne køber pladser på forløbet. Indvandrerskolen har også et samarbejde med kommunerne i forbindelse med visitering til holdet. I Viborg er der to lærere knyttet til forløbet, der i alt er på 20 uger. Sprogundervisningen er opdelt i „Praktikdansk" og „Almendansk". Læreren, som står for praktikdansk, er ansvarlig for opfølgningen på praktikpladsen mht. sprogundervisningen. I Nykøbing og Thisted er en lærer tilknyttet hvert af de to for-løb. De to lærere er også ansvarlige for opfølgningen på praktikpladsen i forhold til sprogundervisningen og deltager i møder med kommunale sagsbehandlere. Lærerne får ekstra timer til koordinering/møder og opfølgning på praktikpladserne. I Thisted og Nykøbing har kursisterne fået relativt færre timer sammenlignet med klassen i Viborg. Der er tale om 40 ugers forløb, hvor nye kursister indsluses halvårligt. Både sommer og vinter er der indlagt en uges introduktionsperiode for de nye kursister. I Viborg er der tilrettelagt fem uger med praktikforberedelse. I denne periode er der indlagt temaer om arbejdsmarkedsforhold, edb og vejledning. Kursisterne skal i denne periode lave en folder indeholdende dataliste m.m. som skal anvendes i forbindelse med at finde praktikplads. Det er Viborg Amt, der har finansieret sprogundervisningen på alle tre forløb, via Lbk 655. I Thisted og Nykøbing har de deltagende kommuner samt AF som nævnt finansieret timer til praktikpladsbesøg samt møder med sagsbehandlere. I Viborg står Indvandrerskolen AOF for forløbet som helhed. Der er her tale om en kludetæppefinansiering, hvor Viborg Amt dækker sprogundervisningen, kommuner og EU's Socialfond dækker udgifter til ekstra vejledning og ekstra timer til læreropfølgning på praktikpladserne.
* Kursisternes timetal og mødetider kan variere, men skal følge reglerne på den pågældende arbejdsplads ** 6 timer dansk daglig *** indlagt 1 uge med virksomhedsbesøg og 1 uge med sprogligt emne
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]](http://www.uvm.dk/images/uvmlogo.gif)