8. Dagbog og lærerudvikling

Helle Nygaard

Som et led i udviklingen af min praksis har jeg prøvet at skrive dagbog over mit daglige arbejde som lærer og koordinator i arbejdsmarkedsklassen.

I starten beskrev jeg undervisningssituationerne og herunder især, hvad vi i klassen havde foretaget os, samt lidt om kursisternes og mine egen reaktioner. Senere udviklede dagbogen sig til at omfatte flere af mine funktioner som lærer og koordinator, og den kom også til at indeholde refleksioner over kursisternes reaktioner på form og indhold i undervisningen, deres indbyrdes relationer og reaktioner, mine refleksioner over mine oplevelser og erfaringer på praktikpladserne: I det hele taget mine tanker, følelser og overvejelser over oplevelser, erfaringer og arbejdsmetoder.

Når jeg arbejder med dagbog, hjælper det mig til at fastholde dagens små og store begivenheder, samt til at reflektere over, hvordan metoder i arbejdet passer til kursisterne, situationen
og målet, så jeg kan udvikle disse områder. Det er vigtigt for mig, at jeg så vidt muligt skriver dagbogsoptegnelserne samme dag, da jeg ellers glemmer vigtige detaljer og tanker fra dagen, der gik. Jeg har også haft gode erfaringer med jævnligt (ca.
hver 14. dag eller hver måned) at læse mine optegnelser igennem for den tid, der lige er gået.

Dagbogen er et privat dokument, som kun jeg selv læser, men jeg kan bruge mine optegnelser som baggrund, når jeg disku-terer med kolleger om forhold af betydning for min undervisningspraksis.

Det kan være forholdsvis tidkrævende at skrive dagbog, og indimellem finder jeg det svært at afsætte tiden i hverdagen, men det hjælper, hvis man sætter dagbogsskriveriet lidt i system.

Det kan gøres på forskellige måder og er selvfølgelig afhængigt af, hvordan den enkelte lærer bedst arbejder. Tom Tiller beskriver i sin bog „Læring i hverdagen"⁹, hvordan man kan komme i gang uden at bruge lang tid hver dag:

„For eksempel kan man bruge fem minutter dagligt på at tænke på det der er sket. Noget forenklet kan vi sige, at man tænker tre minutter på de lyseste og dejligste episoder. Hvad har været de mest givende og positive erfaringer? Hvad var grunden til at disse erfaringer blev så positive. Dernæst bruger man et minut til at tænke over de mørkeste og mest problematiske erfaringer, og hvorfor disse erfaringer blev, som de blev. Det sidste minut kan man benytte til at tænke over, hvad man har lært denne dag, og hvad der er vigtigt at bringe videre med sig fremover."

Jeg har arbejdet med dagbogen alene, fordi jeg ikke har haft en samarbejdspartner omkring arbejdsmarkedsklassen, så jeg har brugt dagbogen som mit personlige udviklingsredskab. Jeg synes, det har været spændende og udfordrende, og jeg har tænkt mig at fortsætte med det fremover, selvom der har været tidspunkter, hvor jeg har syntes, at det var besværligt, eller at jeg ikke havde tid.

Når hverdagen kører uden de store problemer, kan det godt virke lidt overflødigt at skrive dagbog, men sådan er det ikke nødvendigvis, fordi man i sine tidligere optegnelser kan finde frem til tidligere overvejelser over et bestemt problem, ligesom man måske kan finde en bekræftelse på en løsning af et problem i en beskrivelse fra tidligere.

Eksempel:

Jeg viser filmen „Pelle Erobreren" for holdet som et historisk dokument omkring forhold for landarbejdere/almindelige mennesker i slutningen af sidste århundrede og for at få autentisk dansk ind i undervisningen. Nogle kursister reagerer meget stærkt på filmens indledning, hvilket chokerer mig, fordi jeg før har vist filmen, uden at kursister har taget afstand fra den - tværtimod har de været meget glade for at se den.

Da jeg er på vej hjem den dag, skriver jeg mine tanker ned i min dagbog og går i nogle dage og spekulerer over, hvad jeg skal gøre. Skal jeg droppe filmen eller skal jeg fortsætte med den?

Efter at have spekuleret nogle dage uden at blive enig med mig selv, tager jeg problemet op med et par kolleger, som hjælper mig i min afklaring.

Eksempler på dagbogsoptegnelser:

Tirsdag:

Besøg på 3 praktikpladser.

På den første praktikplads snakkede jeg en hel del med både min kursist og hendes arbejdskammerater. Hun viste mig, hvad hun lavede den dag. Det drejede sig om at sætte en lille fjederring ind i en anden ring. Arbejdet foregik med fingre og pincet. Jeg prøvede også at sætte en ring i. Det var ikke så nemt. Hendes kolleger er meget søde og vil gerne snakke med hende, men de taler dialekt,

så det meste snak foregår med arbejdslederen, som ikke taler dialekt, og taler, så det er til at forstå for kursisten, som i øvrigt vir-

ker glad og tryg i gruppen.

På den anden praktikplads fik jeg en meget grundig rundvisning på hele fabrikken af min kursist, som også gerne ville fotograferes ved alle maskiner, som vi kom til. I går stod han ved en sav, som lavede en bred fals i skuffeforsider. Han har også stået i ludafdelingen. I forbindelse med maling og lak er det meget aktuelt at snakke om arbejdsmiljø og brug af forskellige beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. kiggede vi på en friskluftsmaske, som de bruger derinde. Jeg synes, han virker meget tilpas på arbejdspladsen. Han kan fortælle meget om produktionen, og hvad der sker med møblerne.

På den tredje praktikplads havde jeg en meget god oplevelse af min kursist som en aktiv og positiv medarbejder. Hun havde mange ting at lave, mens jeg var der, men alt blev udført energisk og med godt humør.

Hendes opgaver var at sætte opvask i maskinen og tømme den, samt vaske de ting op, som ikke kunne vaskes i maskine. Hun skulle også gøre lidt rent på badeværelset og feje på stuen. Det var ikke alt, der foregik lige grundigt, men det blev gjort uden problemer. Efter arbejdet i køkken og badeværelse gik hun ud på legepladsen og kiggede efter børnene. De kom meget tillidsfulde hen til hende og virkede glade for hende.

Hendes fremtidsdrøm er dog at komme tilbage til sprogskole på fuld tid. Hun vil egentlig gerne have det så nemt som muligt (som jeg ser det).

Jeg fotograferede på alle tre arbejdspladser og ønsker, at vi bruger billederne til at snakke om arbejdet. Den enkelte kursist skal selv beskrive arbejdet vha. udvalgte billeder - det kan foregå enten med enkelte sætninger eller lidt mere komplicerede forklaringer. Mine overvejelser går på, at jeg og kursisten sammen vælger et antal billeder, som vi sætter/limer op på A4-karton. Kursisten skriver i kladde den tekst, som han/hun ønsker som forklaring til billedet. Jeg kontrollerer teksten, og til sidst bliver det skrevet rent i hånden eller på computer ved siden af billedet.

Til denne uge har jeg arrangeret et besøg i Thisted Kirke, torsdag kl. 12.30. Vi skal møde kordegnen. Han vil fortælle om kirken, dens indretning, hvad vi bruger kirken til, og vi skal have snakket om, hvad de gerne vil vide om kirken, inden vi går derned.

Torsdag:

Vi startede med at snakke om praktikken. Det er lidt svært at fin-de den rette cocktail til at snakke om det. Enten kommer det til at fylde utrolig meget, og kursisterne fortæller næsten for meget. De har på en måde brug for at få snakket om det, der foregår på jobbet, men har ikke så meget brug for/lyst til at høre, hvordan det går de andre.

En metode var måske at få dem til at skrive i deres notesbog, det, de gerne vil fortælle, og så kun snakke om nye og vanskelige emner.

Vi skulle også denne dag snakke om kirken og kom derunder ind på begravelse - skikke og måder. Det var vist svært for nogle, mens de fleste gerne ville snakke mere om det. En af kvinderne trækker sig ud, når vi snakker om politiske/religiøse/personlige emner.

En anden af kursisterne havde stadig problemer med at få sine penge fra a-kassen, så vi ringede og talte med dem. De var vist lidt trætte af at få henvendelser fra alle mulige sider - praktikstederne, studievejleder, mig m.fl. Nu håber jeg, at problemerne er ved at være løst - kursisten kunne i hvert fald komme torsdag ef-termiddag og hente et acontobeløb.

Kl. 12.30 gik vi hen til kirken, hvor vi mødte kordegnen. Han var en meget sympatisk mand, som meget gerne ville fortælle både om kristendommen og om „sin" kirke. Vi kunne måske have fået mere ud af, at han havde vist os rundt i selve kirkerummet. Det var et interessant besøg, som desværre blev afbrudt af, at en af kursisterne skulle hente sin søn (og at to af de andre skulle til læge med deres søn). Når der er opbrud fra et par stykker i gruppen, breder der sig en stemning til de andre om, at det nu er ved at være slut for i dag, og det bliver svært at holde koncentrationen.

Fredag:

Det skulle vise sig at blive en speciel dag!

Fra morgenen manglede der 4 kursister. Så vi startede i de små grupper med dansk m.v. Vi havde et par gode timer med diktat, samtale om teksten fra sidste uge, oplæsning osv.

Efter de tre timer gik vi tilbage til klassen, hvor vi faktisk var de samme igen - tre kursister var gået hjem pga. sygdom.

I de sidste timer snakkede vi om kirkebesøget, vores tur næste uge og til sidst valgte jeg at spille „Vidensspillet" med 2 af kursisterne. Én ville hellere sidde og arbejde med noget dansk grammatik.

En kursist fortalte om morgenen, at hans kone, som også går på holdet, var blevet indlagt sammen med deres søn i Viborg (faktisk så sagde han, at drengen var blevet opereret én gang i Thisted og én gang i Viborg). De to fra Hanstholm meldte sig syge, og én af de to, der er startet på aftenarbejde, kan vist ikke klare at komme, når han først kommer hjem fra arbejde kl. 1 om natten.
Den anden på aftenarbejde sagde, at han gerne ville komme i skole, så han kunne gøre sig klar til test 2 i december. Jeg fortalte, at han selv måtte gøre en stor del af arbejdet ved at læse dele af „Der er et land" derhjemme og lave opgaverne og aflevere til mig.

Vores tur til Hobro og Randers blev som følge af situationen ikke så godt forberedt, som det var ønskeligt.

Efter denne dag havde jeg det ret underligt, fordi det var ligesom det hele „smuldrede" rundt om mig. Det kom også frem, at nogle kursister føler sig presset af kommunen til at passe deres ting, og at de mister deres bistand, hvis de ikke kommer på arbejde/i skole, mens de ser andre, der bare kan gå hjemme og „fise" den af. Disse udtalelser vil jeg ikke tage stilling til, da det er kommunens afdeling, men jeg vil selvfølgelig høre på det til en vis grænse.

Dagbog i lærersamarbejde

I mit eget arbejde med dagbog har jeg også gjort mig nogle tanker om, hvordan dagbogen kan kvalificere samarbejdet mellem 2 kolleger omkring et hold eller i et større team-samarbejde. Mange af mine kolleger benytter sig af et kladdehæfte, som ligger på skolen til daglig kommunikation mellem 2 lærere

omkring ét hold. De udveksler oplysninger om, hvor langt de aktuelt er kommet i et lærebogssystem, hvilke alternative emner/opgaver, de har beskæftiget sig med, og om der har været problemer/konflikter på holdet, som kollegaen bør være opmærksom på. Herved får de mulighed for at opretholde en kontinuitet i undervisningen, ligesom de kan tage højde for problemer, der har været på holdet. Vores skole er ligesom mange andre rundt omkring i landet splittet op i geografisk adskilte afdelinger, så vi ser ikke altid de lærere, vi deler klasser med, derfor er kladdehæftet en god løsning, og man slipper for at være afhængig af telefonisk kontakt på tidspunkter, der ikke passer, eller hvor kollegaen ikke er hjemme.

I et team-samarbejde mellem flere lærere tror jeg, at man i gruppen kan have glæde af at notere specifikke forhold omkring de hold/kursister, man arbejder med. Disse notater kan være tilgængelige for hele gruppen, så alle før team-møderne har haft mulighed for at læse de andres notater. Hvis alle lærere i deres notater har den samme synsvinkel, bliver team-møderne mere overskuelige, fordi alle har et fælles udgangspunkt i deres overvejelser. Tidsmæssigt er der også noget at spare, fordi alle gennem deres notater har forberedt sig til mødet.

Jeg kunne forestille mig følgende mulige synsvinkler:

undervisningsmetoder
vurdering af målene for undervisningen
evalueringsmetoder
problemer i undervisningen
kommentarer vedrørende kursisterne
kommentarer vedrørende undervisningsmateriale
kommentarer til ydre forhold, som har indflydelse på undervisningen
overvejelser vedrørende samarbejdet i lærergruppen.

⁹ Tom Tiller: Læring i hverdagen. Om læreres læring. Kroghs Forlag.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel