Styrket dialog mellem lærere og elever via logbogsskrivning

Af Bent B. Andresen, forskningsleder, Danmarks Lærerhøjskole

 Traditionelt betegner undervisning det, at en person, som regel en lærer, videregiver viden og færdigheder inden for et fag. Denne definition bygger på et instruktivistisk læringssyn. Dette læringssyn er ved at blive afløst af et konstruktivistisk syn, hvor man lægger vægt på, at eleverne selv udvikler deres kundskaber og færdigheder. Viden kan ikke direkte videregives fra lærere til elever. Selv om læreren sidder inde med den viden, eleven skal tilegne sig, er dette ikke tilstrækkeligt til at sikre elevernes læring. Eleverne må selv gøre en indsats for at danne begreber og udvikle hensigtsmæssige arbejdsvaner og færdigheder.

Lærerens rolle udvides og omfatter mere individuel og gruppevis vejledning af elever end hidtil. En stadig større del af lærerens tid går med at forberede og gennemføre undervisningsdifferentiering og individuel evaluering med hver elev. For at gøre dette har læreren behov for at kende den enkelte elevs eller elev gruppes arbejds- og læreproces. Det kan selvsagt være vanskeligt i en klasse med mange elever. De har derfor behov for midler til at styrke dialogen mellem lærere og elever. Via samtaler kombineret med logbogsskrivning kan læreren få kendskab til elevforudsætninger, fastholde individuelle mål og evaluere undervisningen.

Logbogsskrivning

Logbogsskrivning er et middel til at følge elevens udvikling, forudsætninger og potentialer og et middel til at gøre eleverne ansvarlige for deres egen læring. Udover at informere læreren om, hvad eleverne arbejder med, har lært og synes er svært, kan logbogsskrivning tjene til at øge elevernes bevidsthed om egne læreprocesser. Den kan øges som følge af, at eleverne får lejlighed til at sætte ord på deres oplevelser og forløb.

Elevernes notater og tanker under forløbet kan sættes i forhold til, hvor de er på vej hen, dvs. i forhold til det overordnede mål for undervisningen. Læringssituationen er kendetegnet ved, at eleverne udvikler forestillinger om, hvad det er, de lærer. Eleverne forholder sig løbende til og besvarer spørgsmål som: "Hvad har vi lært i dag, hvordan har vores tilgang fungeret, hvad kan vi, hvad mangler vi at lære osv.?"

Logbogen er med andre ord et rum for eleverne, hvor de kan forholde sig undersøgende, eksperimenterende og reflekterende. I den maritime verden benyttes logbøger til at registrere, hvad der sker undervejs, fra skibet lægger fra kaj, og til det ankommer til målet. I en pædagogisk sammenhæng bruges logbogen i lighed hermed til at beskrive, hvad der sker undervejs i et undervisningsforløb. Eleverne noterer målet for deres læring og registrerer og reflekterer over det, der sker, og det de foretager sig, under processen. Eleverne kan også bruge logbogen til at fastlægge emner, formulere problemstillinger og beskrive deres iagttagelser og handlinger.

Logbogen er ikke noget privat og slet ikke noget hemmeligt. Den er et personligt udtryk, som læreren og kammeraterne inviteres til at kigge med i. Læreren har mulighed for at se og kommentere indholdet og basere sin respons og vejledning på læsningen af logbogen.

Desuden er logbogen stedet, hvor eleven kan formulere undren og frustrationer. Den kan fungere som en sikkerhedsventil, hvor eleverne kan komme af med deres utilfredshed eller give udtryk for deres problemer i skolehverdagen.

Fleksibel logbogsskrivning

Logbogsskrivningen skal være fleksibel, og elever og lærere bør ikke være bundet til at benytte en bestemt form for logbog i alle forløb. I nogle forløb er det hensigtsmæssigt at benytte den ‘store' logbog, som er fælles for en hel klasse eller en gruppe af elever. Man kan fx lave en samlet oversigt, så elever og lærere hver dag kan følge med i og kommentere, hvor de forskellige er henne, og hvad de skal lave næste dag. Det kan alt sammen skrives ind i den ‘store' logbog. For lærere er det rart at have overblik over, hvor langt de enkelte grupper er nået. Det kan danne udgangspunkt for samtaler og vejledning: "Jer i den gruppe, hvad laver I nu i dag; I lavede det i går, hvad skal I nu i dag?"

I andre forløb kan man styrke dialogen mellem lærer og elever og gøre eleverne bevidste om og ansvarlige for deres egen læring via logbogsskrivning, hvor den enkelte elev fører sin egen logbog. Det kan fx være en logbog med plads til to dele - en faglig og en personlig del - hvor eleverne skriver både med en personlig indfaldsvinkel og med en fag- og sagorienteret synsvinkel.

Logbogsskrivningen kan med fordel bruges i de indledende faser af et undervisningsforløb som led i elevernes emnevalg, begrundelse for emnevalg, id&eacuteudvikling, problemformulering, arbejde med ‘mind map' og disposition. Senere, når eleverne er godt i gang med arbejdet, kan de bruge logbogen som et samlende redskab og som en ramme for deres refleksioner. Logbogen kan bl.a. bruges til at dokumentere resultater, holde styr på elevproduktioner, og give rum for elevernes indtryk af forløbet. Eleverne kan fx beskrive dagens arbejde, og hvad de har arbejdet med, hvordan det forløb, og hvad de synes om det. Logbogen kan give dem samling i hverdagen, når den er fragmenteret og splittet.

Desuden kan elevernes logbog være udgangspunkt for den interne evaluering. Det forudsætter imidlertid, at eleverne ikke ser logbogsskrivningen som noget, der foregår alene for lærerens skyld, dvs. som noget, hvor det blot gælder om at få lærerens accept.

Logbogsskrivningen kan dele eleverne i en klassen. En undersøgelse i forbindelse med et undervisningsforløb på mellemtrinnet viste fx, at ud af ca. 100 elever synes en tredjedel at ‘logbogsskrivningen var spændende'. En elev udtrykker det således: "Jeg vil gerne have en logbog til mig selv derhjemme. Det er rart at snakke med læreren på den måde".

En anden tredjedel fandt det imidlertid kedeligt at skrive logbog. Blandt dem er elever, der ikke synes om eller har svært ved at skrive.

Hvis eleverne er selvskrivende på computer, vil de ofte foretrække at skrive logbogen på computer fremfor i hånden. Det er lettere for dem at rette og redigere på skærmen end i hånden. Mange elever synes i det hele taget, at det er motiverende at producere tekster på computer. Hertil kan de enten benytte et tekstbehandlingsprogram eller et dediceret logbogsprogram.

Et sådant logbogsprogram kan med fordel introduceres tidligt i skoleforløbet og bruges fleksibelt gennem dette med henblik på at følge elevernes personlige udvikling: Eleverne kan i så fald bruge logbogen over en årrække til at finde ud af, hvor langt de er kommet; hvad de har lært, og hvad de har gennemgået i klassen.

Set fra lærernes side kan elevernes logbogsskrivning bruges til at justere undervisningen og deres vejledning af den enkelte elev, sådan at de hele tiden har en fornemmelse af, hvor vedkommende er, hvor bevidst han eller hun er om, hvad der sker, hvor han eller hun er henne med sin egen udvikling. Hvor er det fx relevant at sætte ind? Lærerens overvejelser kan i denne sammenhæng gå på: "Hvordan kan jeg kommentere? På hvilket niveau kan jeg kommentere - både i de produkter, eleverne afleverer og i logbogsskrivningen?".

Konklusion

Logbogsskrivning er et middel til at udvikle elevernes bevidsthed om og ansvarlighed for deres egen læring, hvis det kan tilpasses elevernes niveau og arbejdsformer.

Arbejdet med logbogsskrivning kan med fordel foregå på computer.

Set fra lærerside er logbogsskrivning et stærkt pædagogisk værktøj. Logbogsskrivningen er egnet til at følge elevers udvikling og få indsigt i deres forudsætninger og potentialer. Den er et supplement til den mundtlige samtale, hvor læreren taler med eleverne individuelt og i grupper og herved får indtryk af progressionen i deres arbejde - og vejleder med udgangspunkt heri. Eleverne arbejder ikke synkront, og uden logbogsskrivning kan det være vanskeligt for læreren at vurdere, hvad de enkelte elever eller elevgrupper når, samt hvilke barrierer der opstår for deres arbejde og læring undervejs i forløbet.

Logbogsskrivning skal bruges fleksibelt, under hensyntagen til elevernes skriftlige udtryksfærdigheder og tilpasset de enkelte undervisningsforløb. Herved kan logbogsskrivningen være et middel til at øge elevernes bevidsthed om egne læreprocesser samt styrke kommunikationen mellem lærer og elever i situationer, hvor læreren skal vejlede eleverne, enkeltvis eller i grupper, eller hvor man i fællesskab skal evaluere et forløb.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel