Det udvidede undervisningsmiddelbegreb

- reflektioner i fortid og fremtid

Af Keld Grinder-Hansen, museumsleder, ph.d.

På tærskelen til et nyt årtusinde står vi midt i en eksplosiv udvikling af skolens undervisningsmaterialer. Vi er i computerens og cyberspaces tidsalder. 90'erne er blevet årtiet, hvor informationsteknologien for alvor har gjort sit indtog i skolen. I anden halvdel af 1970'erne og ikke mindst op gennem 1980'erne blev pc'eren et mere benyttet redskab i undervisningen, i begyndelsen først med tekstbehandling og simple, ret primitive undervisningsprogrammer, der op gennem 1980'erne og specielt efter cd-rom'ens introduktion har udviklet sig til langt mere anvancerede og komplekse hjælpemidler i undervisningen. Adgangen til Internettet tegner nye perspektiver for undervisningen i folkeskolen, ikke mindst i forbindelse med elevernes selvstændige informationssøgning ved projektarbejder. "Det udvidede undervisningsmiddelbegreb" er blevet en af tidens hyppigt omtalte pædagogiske termer, hvorved man desværre ofte blot ret diffust refererer til en undervisningsform i skolerne, der kombinerer brugen af mere traditionelle undervisningsmidler og -principper med anvendelsen af de nye informationsteknologiske muligheder.

Det udvidede undervisningsmiddelbegreb omkring 1900

I denne situation kan det være interessant at stoppe op og vende blikket tilbage mod årene omkring sidste århundredeskifte, hvor disse års eksplosive udvikling i undervisningsmidlerne har en interessant historisk parellel. Ligesom i dag skete der en revolution i form og indhold, der ændrede og ikke mindst udvidede grænserne for, hvad der blev opfattet som relevant undervisningsmateriale i skolerne. De sidste årtier af 1800-tallet og de første af 1900-tallet var en pædagogisk pionertid, hvor uddannelse og omstilling begyndte at optage sindene. Som en følge heraf kom det til et veritabelt boom i fremkomsten af nye undervisningsmidler til folkeskolen - skolebøger, billeder, anskuelsesbilleder, kort, modeller, fysikapparater mm. En udvikling som i høj grad blev præget af lærerne selv.

En af de mest epokegørende pædagogiske nyskabelser i slutningen af sidste århundrede var, at der nu kom billeder ind i klasseværelserne - vægkort og ikke mindst undervisningstavler, de såkaldte anskuelses- og iagttagelsesbilleder. Det pædagogiske princip med at anvende billedtavler i forbindelse med undervisning kan spores tilbage til 1600-tallet, men det var først lidt over midten af 1800-tallet, da den litografiske trykketeknik var tilstrækkelig udviklet, at masseproducerede undervisningstavler fandt vej ind i skolen, tidligst i Tyskland. En del af de tyske undervisningstavler fandt efterhånden vej til Danmark. Foregangssted var det københavnske skolevæsen, der allerede i 1876 indførte anskuelsesundervisning som særskilt fag på undervisningsplanen. Planen forudsatte ligeledes anvendelse af undervisningstavler i andre fag som religion, historie og naturhistorie. Hermed opstod der en øget efterspørgsel efter egnede undervisningstavler, der stimulerede fremkomsten af danskproducerede billeder. I de sidste årtier af 1800-tallet opstod der i lærerkredse en voksende interesse i at udvikle anskuelsesundervisningens metodik. En pioner på dette område var lærerinden Kirstine Frederiksen (1845-1903), der i en lærebog om anskuelsesundervisning fra 1889 understregede betydningen af barnets umiddelbare forhold til tingene uden formidling af vedtagne normer og holdninger. Den ideelle form for anskuelsesundervisning bestod i, at man med eleverne opsøgte tingene (naturen, arbejdsplads osv.) og på stedet iagttog fænomenerne. Kun hvor en direkte konfrontation ikke var muligt, skulle underningstavlerne i skolestuen benyttes. Som anskuelsesundervisningen udviklede sig i de danske skoler, blev billederne imidlertid det vigtigste pædagogiske virkemiddel.

Flere danske serier af anskuelsesbilleder blev fremstillet i de sidste årtier af 1800-tallet, men der kom dog først for alvor gang i den hjemlige produktion omkring 1900, da faget anskuelsesundervisning indførtes som selvstændigt fag i underskolen i hele Danmark. Formålet med faget var "at skærpe barnets opmærksomhed for omgivelserne og ved brug af vægbilleder øve det i at udtale sig om, hvad det har iagttaget..", som det hed i et cirkulære fra Kultursministeriet (datidens Undervisningsministerium) af 6. april 1900, angående "Undervisningen i de enkelte Skolefag paa Grundlag af Loven af 24. Marts 1899", kendt som det Det Sthyrske Cirkulære, efter kultusminister H.V. Sthyr (1838-1905). Undervisningen skulle lægge vægt på ting og forhold, som børnene kendte fra deres dagligdag, og de anvendte anskuelsesbilleder skulle skildre temaer som: "livet i byerne og på landet", "land- og byerhvervene" og "årstidernes skiften". Altsammen emner der direkte knyttede sig til børnenes egen erfaringsverden. Undervisningen skulle forløbe som samtaler med udgangspunkt i billeders motiver og uden brug af lærebøger. Emnemæssigt skulle man bevæge sig fra de mest kendte og nære begreber i børnenes univers ud mod de mere ukendte og fremmedartede.

Undervisningsbilleder blev ikke kun benyttet i skolens begynderundervisning. I de øvrige skolefag som geografi, fysik, biologi, botanik, historie og religion indså man også nytten af at anskueliggøre bogens og lærerens fremstilling med billeder, og et varieret planchemateriale blev snart regnet som et selvfølgeligt udstyr i den danske folkeskole. Den øgede efterspørgsel efter gode danske undervisningsbilleder blev hurtigt imødekommet af skolebogsforlagene, der til en overkommelig pris kunne fremstille store, farverige tavler. Som pædagogisk ansvarlig for de enkelte serier stod typisk en faguddannet lærer, der i samarbejde med nogle af datidens anerkendte kunstnere udviklede de enkelte billeders motivkreds.

Billeder vandt i det hele taget frem også i skolens lærebøger i takt med, at forfatterne erkendte vigtigheden af at formidle undervisningsstoffet mere pædagogisk og børnevenligt. I de første årtier af dette århundrede udviklede der sig ligefrem en tradition med, at kendte kunstnere illustrerede ABC'er. En af de mest underholdende af slagsen er uden tvivl seminarielærer Claus Eskildsens "Ole Bole ABC" fra 1927, der var forsynet med Storm P's finurlige og morsomme tegninger. Generationer af elever har haft fornøjelsen af denne bog, når de skulle lære at læse. Af andre velillustrerede ABC'er fra århundredets første halvdel kan nævnes Margrethe Lønborg Jensens "Min første Bog" med Louis Moes tegninger fra 1908 og Dora Sandahl og Sigfred Degerbøls "Svanebogen" fra 1932, illustreret af  Herluf Jensenius. Billeder var på få årtier blevet et uundværligt element i det herskende undervisningsmiddelbegreb.

Det udvidede undervisningsmiddelbegreb mod år 2000

På samme måde er IT-teknologien i dag ved at line op til at blive det 2100 århundredes førende undervisningsmedia, der vil kunne "bryde grænser og sætte helt nye standarder for undervisningsmiddelbegrebet", som det begejstret formuleres for IT'ens varme fortalere. Med fare for at lyde bagstræberisk og reaktionær vil jeg dog her mane til besindighed overfor en altfor ukritisk fremhævelse af IT'ens uovertrufne kvaliteter som pædagogisk redskab i skolernes undervisning. For sandheden er, at på trods af det sidste 10-års linde strøm af undervisnings-cd-rom'er, er der kun et mindretal af de producerede elektroniske undervisningsmaterialer, der har kunnet fremvise en kvalitet, som har kunnet placere dem på linje med de bedste undervisningsmaterialer af mere traditionelt tilsnit, og mange har været langt ringere. Begejstringen over de nye muligheder IT'en har, kombineret med utilstrækkelige midler til udviklingsarbejdet har medført, at en stor del af de publicerede elektroniske undervisningsmidler har været - for at sige det diplomatisk - uinteressante, og i hvert fald på ingen måde pædagogisk nyskabende. Der er jo ingen grund til, at skoleleleverne skal erhverve sig ny viden via et dårligt gennemtænkt og udført elektronisk undervisningsprogram, hvis de kan lære det samme hurtigere og bedre på "gammeldags måde". Det er i den forbindelse naturligvis tankevækkende, at Undervisningsministeriet har fundet det nødvendigt at poste adskillige millioner i to banebryderprojekter for at få dokumenteret, at IT-mediet kan andet og mere end de øvrige tilgængelige undervisningsmidler. På den anden side er det netop sådanne pilotprojekter, hvor man kombinerer dybtgående pædagogiske og didaktiske overvejelser om den IT-integrerede undervisnings indhold med en udnyttelse af de teknologiske muligheder i IT'en, der peger fremad mod en større afklarethed om mediets muligheder og begrænsninger for det 2100 århundredes skole.

De fleste sagkyndige kan da også enes om, at IT-teknologien indvarsler en revolution i anvendelsen af undervisningsmidler i skolen, en revolution, der dog ikke blot kommer af sig selv. For at det danske skolesystem til fulde kan få nytte af IT-teknologien kræves en massiv investering i de kommende år - i anskaffelse af computere og software, efteruddannelse af lærere og ikke mindst i den fortsatte udvikling af nye koncepter for interaktive undervisningsprogrammer, der demonstrerer de unikke muligheder, de elektroniske undervisningsmidler tilbyder fremtidens skole som supplement til skolebogen og andre mere traditionelle undervisningsmidler.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel