Visioner, samarbejde og uddannelse

Af Christian Wang, direktør, SkoleMedi@

Visioner

Der er brug for, at vi i branchen formulerer klare visioner på området. Alle de aktører, der på forskellige måder og med forskellige medier, arbejder med udvikling, produktion og salg af undervisningsmidler må finde sammen og formulere nogle fælles visioner, strategier og målsætninger for fremtidens undervisningsmidler. Hvis branchen ønsker, at det offentlige - vores rekvirenter og kunder - tager os alvorligt, så må vi formulere en plan på området. Det findes ikke i dag, og der er stærkt brug for den.

Alle aktører arbejder stort set hver for sig. Kun i ganske få tilfælde samarbejdes der om især mindre produktioner. Det er karakteristisk, at vi konkurrerer på en lang række områder - naturligvis - men det skal ikke afholde os fra at indgå i forpligtende visionære udviklingsprojekter, som alle kan få glæde af.

Det offentlige er ved at overhale os på området "digitale tjenester til undervisning" - EMU'en er et godt eksempel. Hér er UNI-C, stort set på egen hånd, bag lukkede døre, og med offentlige kroner i ryggen, i fuld gang med et godt udviklingsprojekt, der netop er et eksempel på, at der er brug for fælles platforme inden for området. Blot en skam, at man i Undervisningsministeriet ikke har prioriteret et tæt samarbejde med branchen om EMU'en - visionerne er jo til stede, også på branchens vegne.

Samarbejde

Vi skal etablere samarbejde mellem meget forskellige brancher og dermed også meget forskellige personlige kvalifikationer og kompetencer.

Bogproduktionen ser ud til at være i gode hænder hos individuelle forlag med hver sin udgivelsesprofil. Men kreativitet, idéudvikling, nytænkning og udnyttelse af de digitale muligheder skabes bedst på tværs af flere brancher, og i et tæt samarbejde mellem flere - gerne meget forskellige - aktører. Stort set alle betydende produkter inden for den digitale industri er skabt på basis af et tæt samarbejde mellem mange virksomheder - også virksomheder der i forvejen konkurrerer indbyrdes.

Et godt eksempel er computer- og softwarebranchen, hvor der hele tiden dukker nye succesrige produkter op på markedet, skabt på basis af utraditionelt samarbejde om basisprodukter mellem mange virksomheder. Mobiltelefoni er et andet godt eksempel på en digital teknologi, der er skabt i et samarbejde mellem mange forskellige store og små virksomheder, og hvor der i kølvandet på teknologien hele tiden udvikles nye tjenester, produkter og anvendelsesformer - som ingen har kunnet forudse for blot få år siden.

Det er det samme "drive", jeg savner i vores "kolonihave"-branche. Vi skal begynde at tænke og arbejde sammen om udvikling af de digitale undervisningsmidler! Aktørerne i branchen må kort sagt finde ud af at gå sammen med det offentlige om store nye udviklingsprojekter - ellers sker der ikke en afgørende udvikling inden for vores område.

Banebryderprojektet har vist, at det er vigtigt, at udviklingsprojekterne organiseres på en måde, så samarbejdet og kreativiteten får de bedst mulige vilkår. Vi skal være parate til sammen at investere i fælles rammer, basisprodukter og teknologier for vores fremtidige produktioner - det kan de enkelte aktører ikke klare selv, hverken økonomisk eller organisatorisk - for det kommer til at stille store krav til økonomi og organisationen af disse udviklingsprojekter.

Uddannelse

Banebryderprojektet har også vist, at der er brug for en ny uddannelse for forfattere til fremtidens undervisningsmaterialer.

Der er meget stor forskel på at producere bøger og flermedie-materialer. Dertil kommer, at nye undervisnings- og læringsformer gør det nødvendigt, at vi allerede nu begynder at uddanne fremtidens pædagogiske journalister. Erfaringerne fra Banebryderprojektet peger tydeligt på forfatternes og redaktørernes behov for ny viden, nye færdigheder, nye erfaringer og nye kompetencer - især inden for de digitale muligheder og de forandringer i pædagogik, metodik og læring, dette medfører. De fleste af de etablerede materialeforfattere og redaktører har ganske simpelt ikke tilstrækkelige forudsætninger for at medtænke alle de digitale muligheder.

Pejlemærker

I særlig grad handler det om, at vi skal blive bedre til at lave undervisningsmaterialer, der tager udgangspunkt i "den gode historie" med de konflikter, ubalancer, menings- og interesseforskelle, kulturelle forskelle m.m. som dét indebærer.

Danmark er et af de lande i verden, der har den største produktion af undervisningsmaterialer i forhold til befolkningens størrelse. Der er således mange forlag og virksomheder, der producerer undervisningsmaterialer, og grundlaget/behovet er derfor relativt stort.

Stort set alle danske folkeskoler er på nettet - og har dermed det udstyr, der skal til for at bruge digitale undervisningsmaterialer.

Skolerne, lærerne og eleverne er så småt begyndt at efterspørge nye typer af undervisningsmaterialer - man ønsker i højere grad materialer, der tager afsæt i væsentlige problemstillinger, og som er aktuelle og autentiske.

Der er stolte traditioner i Danmark for det journalistiske arbejde som en væsentlig del af vores demokratiske tradition - og det er på tide, at også undervisningsmaterialer møder nutidens og fremtidens elever og studerende på et tidssvarende niveau, og lader undervisningen tage udgangspunkt i væsentlige problemstillinger og ikke alene de traditionelle fag og fagområder.

Den digitale teknologi giver os en lang række nye muligheder for at møde eleverne - i skolen og hjemme - med fx pædagogiske nyhedstjenester - på elevernes præmisser.

Mulighederne ligger bl.a. i, at vi anerkender behovet for "nyheder" som en del af undervisningsmaterialerne, så eleverne får mulighed for at tage afsæt i netop de problemstillinger, der optager dem. Altså "nyheder" set i relation til det lærende menneskes løbende behov for oplevelser, indtryk og indsigter, der rammer netop dette menneskes egen kontinuerlige konstruktion af viden og omverdensforståelse.

Barrieren er bl.a. vanetænkning om, hvordan undervisningsmaterialer skal se ud (bøger!). Undervisning og læring er som bekendt under forandring, men undervisningsmaterialerne følger ikke med. De gamle - primært boglige materialer - fastholder i uhensigtsmæssig grad elever og lærere i bøgernes metoder og faglige strukturer.

Så, venner - der er nok at gå i gang med!

Jeg mener, at vi skal se på de digitale muligheder og materialer som en udvidelse af den vifte af undervisningsmaterialer, der skal produceres. Det er ikke et spørgsmål om enten bøger eller computere, det er både og. Og hvad angår de private og de offentlige aktører - så er det også både og.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel