Perspektiver for branchen og udvikling af banebrydende undervisningsmidler

Af Leo Højsholt-Poulsen, direktør, Orfeus

Det af Undervisningsministeriet og Erhvervsfremme Styrelsen initierede Banebryderprojekt 1997-99 har betydet, at man i de to vindende konsortier har forsøgt at bane nye veje i udviklingen af undervisningsmidler, med det naturlige formål at udvikle nye kompetencer - og produkter - men i lige så høj grad at kunne videreformidle erfaringerne til den øvrige undervisningsmiddelbranche. Og hvad kan branchen så lære af det?

En lang række elementer er indgået i den meget intense og komplekse udviklingsproces i den forløbne periode.

Privat-offentligt samarbejde

Det privat-offentlige aspekt har først og fremmest været udmøntet i det tætte samarbejde mellem Undervisningsministeriet og de to konsortier: SkoleMedi@ og Groundbreaker. I SkoleMedi@ har man valgt at etablere et nyt udviklingsselskab, ejet af tre private firmaer, herunder to faglige foreninger med selvstændig forlagsafdeling. I Groundbreaker-konsortiet, hvor Alinea er et klart defineret privat firma, mens DR TV-Åben og Orfeus har (halv)offentlig status, er samarbejdet foregået via en fælles redaktionsgruppe, en styringsgruppe og inddragelse af en bred vifte af interne og eksterne kompetencer.

Det er min helt klare holdning, baseret på års solid erfaring, at et offentligt medspil i udviklingen af multimedier er nødvendigt for branchen, ikke mindst hvad angår den økonomiske side af sagen. Ganske vist vokser skolernes efterspørgsel af nye undervisningsmidler p.t. moderat at dømme efter omsætningstallene; men udgifterne til udvikling af kombinationen bøger, multimedieprogrammer, internettjenester mv. vokser endnu kraftigere. I Groundbreaker-konsortiet har vi eksempelvis forsøgt at gå lidt videre med multimediale effekter (3D effekter, videonavigation mv.) end i tidligere danske produkter, og det har været dyrt efter danske forhold. Tilsvarende har SkoleMedi@'s etablering og fortsatte opdatering og drift af "VerdenRundt" internetsider givet tæret på ressourcerne.

Branchesamarbejde

Projektet har klart underbygget den erfaring, at det kræver mange forskellige kompetencer at udvikle undervisningsmidler, der kombinerer trykt materiale med cd-rom, internet og video/radio/tv.

De traditionelle undervisningsforlag har en grundig viden om tilrettelæggelsen af bogligt materiale og samarbejde med forfattere og illustratorer om det faglige indhold og dets formidling. Men generelt har de - endnu - for lille erfaring om multimediers pædagogiske muligheder. Desuden har der reelt været stor skepsis over for relevansen af og udbyttet af IT-baserede undervisningsmidler. Forlagene kan ofte have svært ved at opstille klare specifikationer og mål samt overskue hele udviklingsprocessen i forbindelse med en multimedieproduktion. Derfor ligger der en oplagt opgave i efteruddannelse af forlagenes redaktører i fx budgettering, design og implementering af komplekse undervisningsprodukter.

Tilsvarende er ethvert multimedie-firma efter egen opfattelse lokal verdensmester i at få det teknisk optimale ud af computeren, men mangler ofte en partner til at få udmøntet disse muligheder i klare læringsmål og i produkter af høj faglig og pædagogisk kvalitet. Konklusionen må være: Kombinér ekspertiserne inden for forskellige dele af ‘branchen' - og brug god tid til at finde en fælles forståelse og et fælles sprog, samt lav klare aftaler om, hvem der laver hvad hvornår.

Undervisningsmidler fra Internettet

For de traditionelle undervisningsforlag kan det også blive et spørgsmål om, hvor stor en del af skolens undervisningsmidler, man på længere sigt kommer til at levere. Med Internettets tilgængelighed og tiltrækningskraft kan den meget kraftige trend: at zapper-generationens elever - og lærere - henter informationer (=undervisningsmateriale?) hist og pist - og helst hvor det er gratis - blive yderligere forstærket.

Banebryderprojektets målsætning om at kombinere flere medier i undervisningsmaterialer har afstedkommet en kraftig inspiration i begge konsortier til fx at sætte en integreret anvendelse af Internettet ind i undervisningssammenhænge med veldefinerede læringsmål. Hidtil har alt for megen brug af Internettet i undervisningen båret præg af ustruktureret (og tidkrævende) søgning og plukning af uvaliderede informationer.

Er skolerne parat?

Banebryderprojektet har også tydeliggjort den afstand, der kan være mellem udgivernes visioner og de faktiske virkemuligheder i skolernes dagligdag. Det gælder både det tekniske og det pædagogiske område.

Der er stor forskel på at udvikle på meget kraftige maskiner og med indragelse af inter/intranet-forbindelse med store transmissionshastigheder og så afvikling på de fleste skolers teknologiske bestykning, også selv om der p.t. købes computere og etableres internetforbindelser som aldrig før. Groundbreaker-konsortiets oprindelige tanke var at distribuere den overvejende del af undervisningsmaterialet til de enkelte skolers server mhp. lokal afvikling over skolens intranet og de enkelte maskiner (klienter). Det kunne bl.a. muliggøre en fuldstændig integration af Internettet og en løbende dynamisk opdatering af undervisningsmidlets forskellige dele (tekster, billeder, lyd, video og web-sites).

Denne (server-klient)model blev vi pga. skolernes aktuelle tekniske og organisatoriske IT-status nødt til at forlade. En lære heraf må være, at et kommercielt produkt gør bedst i grundigt at gennemtænke brugernes situation. På den ene side skal nye undervisningsmaterialer bidrage og inspirere til at trække skolernes IT-udvikling fremad også på det organisatoriske plan. På den anden side må et produkt ikke være mere fremtidsrettet, end at det også kan sælges - og bruges - inden for en ikke for lang fremtid, og mens materialet stadig er aktuelt.

Hvad er banebrydende undervisning?

Det at udnytte et komplekst undervisningsmiddel kræver ofte en del større arbejde af læreren end ved traditionelle, trykte materialer. Selve indgangstærsklen kan være for høj, både for læreren og eleven. Og undervisningen skal ofte pædagogisk og fagligt tilrettelægges og gennemføres på en helt anden måde. Materialerne i Banebryderprojektet er blevet til i et tæt samarbejde med Undervisningsministeriets fagkonsulenter og med udgangspunkt i de nye læseplaner samt et andet syn på lærer- og elevroller end de traditionelle. Begge konsortier har eksempelvis også udviklet en elektronisk dynamisk logbog, som lægger op til tydeliggørelse af læringsmål, løbende evaluering og elevens større ansvar for og indsigt i egen læring.

Lærere og elever stilles derfor over for den vanskelige opgave, det kan være på forhånd at skabe sig et overblik over nye sammensatte, flermediale undervisningsmidler og samtidig forholde sig åbne over for de mange forskellige måder, disse undervisningsmidler kan anvendes i undervisningen på. Nye undervisningsmidler lægger i mindre grad end tidligere op til på forhånd veldefinerede og afgrænsede undervisningsforløb - og det stiller nye krav til undervisningsmiddelbranchen om klart og brugervenligt over for både elever og lærere at beskrive et komplekst materiales indhold, hensigter og potentialer - ligesom muligheden for løbende opdatering skal udnyttes.

Samarbejde med kritiske lærere - og afprøvning

Der påhviler som hidtil branchen et stort ansvar for udmøntning af læseplaner i undervisningsmidler. Samtidig er mange både lærere og elever blevet mere kritiske brugere af undervisningsmateriale, såvel dansk som udenlandsk produceret. Det er derfor utrolig vigtigt, at undervisningsmiddelproducenterne bredt er opmærksomme på i højere grad end tidligere at få afprøvet og evalueret produkterne i reelle undervisningsforløb i skolen, før materialerne endeligt færdigudvikles og sættes i masseproduktion (dvs. ca. 300-2000 eksemplarer i Danmark). Der er mange entusiastiske lærere, som meget gerne deltager i en afprøvning og en evaluering sammen med deres klasser. Når deres engagement smitter af på den store del af lærerkorpset, følger den banebrydende anvendelse af de moderne undervisningsmidler.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel