Konceptudvikling

Af Peter Østergaard Sørensen, redaktør, DR TV-Åben

Konceptudvikling inden for udvikling og produktion af undervisningsmidler i Groundbreakerprojektet

Inden for informations- og kommunikationsteknologien er der mange - specielt inden for internetkommunikation, der arbejder målrettet med udvikling af koncepter fx med fokus på begrebet "communities". Det vil sige at skabe mindre "samfund" og sammenhængende brugerinterfaces, der kan være ramme om adgang til informationer og aktiviteter.

Bevæggrunden herfor er flere bl.a.:

I takt med den accelererende mængde af information og de muligheder den digitale teknologi og kommunikation tilbyder, vokser behovet tilsvarende for at disse organiseres i sammenhænge og helheder, der er målrettet brugerne, og som den enkelte bruger kan overskue og orientere sig i.
Tilsvarende øges behovet for at skabe en tydelig identitet omkring produktet og skabe en konstruktiv ramme for at foretage de nødvendige afgrænsninger og valg af informationer, materialer og aktiviteter, som helheden og produktet skal indeholde.
Endelig er der også et voksende behov for at kunne skabe en dynamisk kommunikation, hvor enkeltelementer løbende kan udskiftes og nye føjes til efter behov, uden at helheden/ produktet skal undergå forandringer med ny produktion og ny identitet som resultat.

Disse tre parametre har også været centrale for Groundbreaker- projektets udvikling af et grundkoncept. Både i forhold til at opfylde intentionerne og kravene i ministeriets opdrag, og i forhold til at give brugerne - såvel lærere som elever et overskueligt læremiddel at arbejde med. Men også for at skabe rammerne for et udviklingsarbejde og en produktionsmåde, der giver de optimale betingelser for at afprøve og udvikle nye muligheder for undervisning med og ved hjælp af informationsteknologi og forskellige medier. At skabe en sammenhæng - en oplevelse af helhed i og mellem undervisningsmidlets forskellige delelementer for brugerne har været væsentligt for de visioner og intentioner, der blev sat op ved projektets start.

Groundbreaker's grundkoncept

Ved projektets start blev der formuleret et såkaldt "grundkoncept" (november 1997). Der er beskrevet visioner og mål for udvikling af undervisningsmidlet omfattende indhold, design og teknologi. Vi valgte at kalde det for etablering af et samlende univers og en afviklingsplatform, der kunne binde undervisningsmidlets enkelte dele sammen til en overskuelig og inspirerende helhed, som samtidig kunne give det samlede produkt en fælles identitet og fungere som afgrænsning i forhold til andre emner og undervisningsmidler/produkter.

Groundbreaker's konceptudvikling kan i grove træk opdeles i følgende faser og hovedpunkter:

At finde en tematisk ramme for undervisningsmidlet og udviklingsarbejdet, der kunne opfylde ovenstående intentioner og samtidig være en relevant ramme for sprog- og kulturtilegnelse på det pågældende klassetrin.
At skabe en fysisk platform og et visuelt univers, som vil kunne rumme temaet (og muligheden for i en videreudvikling at inddrage nye emner), skabe en oplevelse af helhed og skabe overblik samt virke motiverende for målgruppen at arbejde og lære inden for.
At finde formater/genrer for organisering og afvikling af de enkelte forløb og aktiviteter samt give disse en relation til helhed og univers.
At etablere en tidssvarende navigation og interface inden for dette univers, som både vil kunne indeholde motiverende og afsøgende elementer til en mere ubevidst sprog- og kulturtilegnelse og fungere som et effektivt og gennemskueligt redskab til navigation.
At finde de konkrete tekniker og formsprog for formidling af aktiviteter og interaktion med brugerne.

I et udviklingsprojekt som dette, vil disse fem punkter ikke nødvendigvis afspejle en stringent rækkefølge, hvorunder de enkelte elementer er defineret og fastlagt. I vores tilfælde har definition af tema (1) og univers (2) dog været et centralt udgangspunkt for udvikling og afklaring af de øvrige aspekter i et tæt samspil med de pædagogiske og didaktiske målsætninger for projektet.

Udvikling og etablering af et koncept har været centreret omkring følgende grundidé og vision:

at producere et nyt medieintegreret undervisningsmiddel, Groundbreaker's Learning Mall, der integrerer de forskellige materialer - både hvad angår indhold, form og teknologi - som motiverer til en kreativ og fleksibel anvendelse af IKT i sprogundervisningen og samtidig opfylder læseplanen for engelsk.
at arbejde i "børnehøjde" - at tage udgangspunkt i eleverne og deres medievirkelighed, dvs. børne- og ungdomskultur, hvor omdrejningspunktet vil være "forbrug, identitet og livsstil".

Hvad angår valg af den tematiske ramme og univers har specielt det sidste punkt i - "at arbejde i børnehøjde" - været et vigtigt udgangspunkt, eller som det er formuleret i Ministeriets projektbeskrivelse, hvor der bl.a. står:
"Den eksisterende børne- og ungdomskultur er grundlæggende for skolens arbejde. Udviklingen af børns og unges brug/forbrug af medier og informationer gør det nødvendigt, at underviserne tilpasser læreprocesserne og brugen af undervisningsmidler herefter. De markant ændrede adfærdsmønstre hos børn og unge, bl.a. over for IT og MEDIER generelt, burde alene give anledning til en ændring af den måde, hvorpå man inddrager undervisningsmidlerne især billeder, lyd, hypertekster, levende billeder og netadgang, og det skulle ikke mindst give anledning til en ændret interaktion i undervisningen med selve undervisningsmidlerne".

I beskrivelse af Groundbreaker's Learning Mall (se s. 18) er nogle af grundelementerne i konceptet beskrevet nærmere.

De pædagogiske og de didaktiske rammer for konceptudvikling

Kunstgrebet i at arbejde konceptuelt med udvikling og produktion (af undervisningsmidler som alle andre former for produkter) er ikke kun at kunne definere og fastlægge de enkelte elementer og funktionaliteter under en fælles navngiven paraply, men i højere grad at kunne præcisere og fastholde de(n) røde tråd(e), som går på tværs af disse. I tilfældet undervisningsmiddel er det naturligvis de pædagogiske og didaktiske intentioner for produktet og dets konkrete anvendelse i undervisningssituationen, og hvilke krav produktet skal kunne indfri - både i forhold til undervisere som elever. Men når intentionen er at skabe et undervisningsmiddel, der er mangeartet, og som skal kunne indfri og understøtte mange forskellige slags undervisningssituationer og behov, kompliceres udviklings- og produktionsprocessen.

Klicheer som fleksibilitet, differentiering og integration er naturligvis kodeord i udviklingen af et sådant undervisningsmiddel, men hvad vil det mere konkret sige?

Fleksibilitet vil bl.a. sige, at der konceptuelt (i helheden) og konkret i de enkelte dele skal arbejdes med at tilbyde såvel strukturerede og tilrettelagte undervisningsforløb som mulighed for lærere og elever for selvstændigt at kunne anvende enkeltdelene i dette og organisere undervisningen efter eget ønske og behov.

Differentieringen og den faglige progression ligger i højere grad i måden materialet anvendes på end som en styrende faktor for strukturering af forløb og aktiviteter i selve materialet. Den faglige progression og differentiering ligger på sin vis uden for selve materialet og produktet, i den sammenhæng og inddragelse af øvrige materialer, som lærere og elever skaber i fællesskab. Konceptuelt er det således udfordringen at skabe rammerne og motivationen for en differentieret brug af materialet i forhold til sværhedsgrad, tid, dybde, emne mv.

Integration af forskellige medier og arbejdsformer kan opfattes snævert i forhold til at tilbyde materialet integreret og gensidigt afhængig i/på forskellige medier skriftlige, analoge som digitale. Men kan også opfattes bredere som integrationen og samspillet mellem forskellige medier og teknologier i selve anvendelsessituationen - undervisningssituationen. Interaktionen mellem produkt og bruger og de aktiviteter, dette sætter i gang uden for "selve produktet/mediet" i forhold til inddragelse af andre redskaber og tekniker. Konkret i Groundbreakerprojektet har det været en klar intention, at selve undervisningsmidlet og interaktionen med dette ikke i sig selv skulle dække hele den aktuelle læringsproces, men skabe input til, inspirere og motivere og i et vist omfang organisere denne.

Undervisningsministeriet skriver således i deres projektbeskrivelse af Banebryderprojektet:
"Det afgørende banebrydende i de produkter, der skal produceres er, at de lægger op til, at elever og lærere mere rationelt kan anvende alle medier i en integreret helhed, og at producenterne er nødt til at arbejde sammen for at skabe den helhed.Undervisningsmidlerne skal i højere grad være tilbud om samlede ‘undervisningsmiddelhelheder', der dels indeholder materialer, dels henvisninger til relevante informationer og dels forslag til relevante arbejdsmetoder i alle de problemløsnings-, kommunikations- og formidlingsprocesser, der indgår i den pågældende undervisning. Sidst men ikke mindst skal ‘undervisningsmiddelhelheder' også indeholde fagdidaktiske redskaber, der kan lette lærerens planlægning og gennemførelse af undervisningen med brug af alle til rådighed tænkelige redskaber og metoder. Som markedet ser ud i dag, bruger skoler og lærere en masse ressourcer hver for sig på selv at samle elementerne i disse helheder ved "klippe, klistre, kopiere-metoden" med forældede medier og indhold. Lærere skal fortsat selv have mulighed for at sammensætte undervisningsmaterialer, hvis resultatet vel at mærke er tidssvarende, men der skal også være tilbud til de skoler/lærere, der hverken selv kan eller vil. Ellers fortsætter den uhensigtsmæssige kopiering, og undervisningen lever ikke op til kravene i den nye folkeskolelov".

Arbejds- og produktionsmåder

Groundbreakerprojektets arbejds- og produktionsmåde har været båret af en udviklingsorienteret arbejdsform, hvor; som det står i konsortiets oprindelig ansøgning: "... hele filosofien er at være i stand til at forny konceptet under udviklingen...". Det kan i en produktionsterm også beskrives som en slags prototyping produktionsmåde. Det vil sige, at der løbende produceres prototyper til brug for tests og videre afklaring og præcisering af indhold og form. Det vil også sige, at produktionsmåde og arbejdsform skal være åben over for ændringer af koncept, design og indhold. Det gør det selvfølgelig svært tidligt i projektforløbet at gå ind i målrettede færdigproduktionsforløb, hvor man binder sig til løsninger af enkelte dele - disse vil under hele udviklings- og produktionsprocessen nemlig skulle holdes åbne for eventuelle justeringer og ændringer. Det har også mere tekniske konsekvenser i forhold til valg af programmeringsplatform og - sprog, værktøjer mv.

Et aspekt i denne sammenhæng er således også, i hvor høj grad en defineret ramme og et koncept skal være styrende for udviklings- og produktionsprocessen, og i hvor høj grad den skal skabe afgrænsning og klarhed - hvad skal med, og speciel hvad skal ikke med. I en tid hvor der kommer flere og flere informationer og mere og mere materiale til rådighed, bliver behovet for identifikation og afgrænsning nogle helt nødvendige elementer i udvikling og produktion af undervisningsmidler. På den anden side skal konceptet også kunne rumme mulighederne for en dynamisk udvikling af foranderlige produkter, der over tid kan justeres og tilføjes nye elementer inden for samme helhed - uden at ramme og koncept af den grund skal blive til en intetsigende paraply uden egen identitet og konturer.

En konceptbåren udviklings- og produktionsform har også ning for hvilke primære kompetencer, der inddrages og hvornår. Hvor der måske ofte vil blive taget udgangspunkt i en præcisering og udvikling af de konkrete og specifikke faglige og didaktiske enkelte dele, har Groundbreakerprojektet startet med udvikling og definition af den samlende ramme for projektet og derudfra defineret de enkelte faglige og didaktiske elementer. Dette indebar, at der tidligt i forløbet har været inddraget kompetencer uden for det egentlig didaktiske og pædagogiske miljø, som sammen med de traditionelle pædagogiske ekspertiser har kunnet udvikle en ramme for produktet og dets faglige pædagogiske indhold.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel