Modulært opbyggede undervisningsmaterialer

Af Christian Wang, direktør, SkoleMedi@

Idéen med "modulært opbyggede undervisningsmaterialer" går ud på at adskille undervisningsmaterialer i indbyrdes uafhængige moduler, så lærere og elever selv kan kombinere modulerne og dermed sammensætte nye undervisningsmaterialer, der egner sig til klassens og elevernes behov og interesser, og som lægger op til ikke-lineære undervisningsforløb.

Idéen er udsprunget af arbejdet med udvikling af banebrydende nye undervisningsmidler i regi af SkoleMedi@'s del af Banebryderprojektet. SkoleMedi@ er i gang med at udvikle og afprøve idéen i et projekt med titlen "Det Digitale SkoleBibliotek®": En kommende internettjeneste for skoler, lærere og elever.

Denne artikel handler om baggrunden for idéen og forklarer, hvori modulariteten består.

Hvorfor digitale undervisningsmaterialer?

"Hvorfor laver I hjemmesider og cd-rom'er i stedet for at lave undervisningsbøger?"

"Er det ikke lidt for bøvlet, at man er tvunget til at stable alt det isenkram på benene for at kunne bruge jeres undervisningsmaterialer?"

"Hvad er egentlig jeres begrundelser for at bruge computere, multimedia og internet i undervisningen?"

Sådanne spørgsmål er vi ofte blevet stillet overfor, når vi fx har holdt foredrag om arbejdet i Banebryderprojektet. For os har det i hele projektperioden været indlysende fornuftigt at inddrage den digitale teknologi i udviklingsarbejdet - men hvorfor egentlig? Hvad er det computere, programmer og internet kan bidrage med i undervisningen og i elevernes læreprocesser?
De to væsentligste begrundelser - eller forhold - er:

1. Fysisk tilgængelighed
Det digitale stof (informationerne, tekster, billeder, grafik, lyd, video osv.) er fysisk tilgængeligt for læseren på skærmen. Forstået på den måde, at man på computeren, i modsætning til i bogen, kan tage kopier af enhver del af det digitale materiale - og bruge det i andre sammenhænge. Eller man kan bearbejde det videre på computeren. Og kopiernes tekniske kvalitet er præcis lige så god som originalernes kvalitet. Det kan man ikke gøre med en bog (og oftest må man heller ikke), eller et andet papirbåret medie.

2. Bearbejdningsmuligheder
På grund af stoffets fysiske tilgængelighed, bliver læserens rolle ved computerskærmen udvidet til at omfatte en egentlig brug - eller et forbrug - af indholdet. Læseren behøver ikke "nøjes" med at læse det digitale indhold, men kan med en computer lave nye eksemplarer af dele af indholdet og arbejde direkte videre med det i andre selvvalgte sammenhænge. Det er disse bearbejdningsmuligheder, der udgør det største læringspotentiale i brugen af computere.

Dertil kommer, at lærere og elever meget let selv kan fremstille nye digitale informationer - igen både tekster, billeder, grafik, lyd, video osv. De kan fastholde indtryk og oplevelser i tekst, billeder og lyd. Der findes i dag masser af digitalt udstyr til optagelse af faste og levende billeder og lyd - udstyr der er billigt og let at bruge (i hvert fald let for børn og unge), og som præsterer digitale informationer af høj teknisk kvalitet. Når vi så supplerer computerne og det digitale udstyr med blot få af de mange gode og billige programmer, der findes til bearbejdning og sammensætning af disse digitale informationer, så er der næsten ingen vej tilbage: De digitale muligheder skal udnyttes optimalt i undervisningen.

Lærernes og elevernes fremstilling, fremskaffelse og bearbejdning af digitale informationer er efter vores opfattelse kernen i brugen af computeren i undervisningen. Dét, at man umiddelbart kan få fysisk fat i selve indholdet, afstedkommer så mange relevante tanke- og arbejdsprocesser at denne bearbejdning i sig selv forandrer elevernes læreprocesser og arbejdsformer så meget, at undervisningen simpelthen vil ændre karakter.

Den digitale pædagogik - er den ny?

Nej, egentlig ikke - og dog! Når undervisningen baseres på, at eleverne fremstiller, fremskaffer og bearbejder digitale informationer, igangsættes en pædagogisk proces, der er kendetegnet ved arbejdsprocesser, der i mange henseender minder om projektarbejdsformen. Et af de mest karakteristiske træk ved denne arbejdsform er opgøret med lineære undervisningsforløb. Når de digitale muligheder udnyttes optimalt i faglige sammenhænge, og eleverne gives mulighed for at fremstille, fremskaffe og bearbejde informationer, så arbejdes der ikke-lineært i klassen. Eleverne får nu meget bedre mulighed for at opsøge og følge de læringsspor, der er interessante netop for dem - eleverne begynder helt af sig selv at arbejde i mange forskellige retninger med stoffet, temaerne, emnerne.

Hvis vi skal beskrive elevernes "bearbejdning" af informationerne lidt mere detaljeret og samtidig forsøge at beskrive en kronologi eller fremdrift i undervisningens arbejdsprocesser, så kan nøgleordene herunder give et fingerpeg:

• Fremskaffe
• Fremstille
• Organisere
• Selektere
• Kombinere
• Planlægge
• Producere
• Præsentere, foreløbige dele, internt
• Diskutere
• Vurdere
• Revidere
• Fremvise, eksternt
• Evaluere.

Dét er, hvad eleverne typisk arbejder med i undervisningen - i forskellige sekvenser - i forskellige rækkefølger. Der kan naturligvis sættes andre ord på arbejdsprocessens enkelte dele, ligesom rækkefølgen absolut ikke skal opfattes lineært. Listen skal opfattes som et læringsfelt, hvor eleverne (og lærerne) efter behov bevæger sig frem og tilbage mellem de forskellige faser i læringsprocessen.

Ikke-lineære undervisningsmaterialer

Undervisningsmaterialer, der skal lægge op til en undervisningsform som nævnt ovenfor, må nødvendigvis opbygges efter en ikke-lineær struktur. Det giver ikke mening, at redaktører og forfattere arbejder med at planlægge og/eller forudse de veje, som lærerne og eleverne skal/vil følge i materialet.

Hvis eleverne skal have reel medindflydelse på undervisningens tilrettelæggelse, så må denne medindflydelse - eller dette medansvar - også udmøntes i, at eleverne får stor indflydelse på deres eget arbejde med stoffet, og ikke kun være omfattet af en medbestemmelse om temaer og emner - for derefter så at følge materialeforfatternes veje gennem materialerne.

De materialer, vi har udviklet i Banebryderprojektet, bærer tydeligt præg af denne ikke-linearitet, måske bortset fra de første destinationer i materialet "VerdenRundt". Men materialet "På opdagelse.." og de senere destinationer i materialet "VerdenRundt" viser tydeligt en ikke-lineær struktur - netop for at tilgodese elevernes behov og muligheder for at følge varierende og evt. individuelle læringsspor gennem materialerne.

Det Digitale SkoleBibliotek®

På det tidspunkt i Banebryderprojektet, hvor udviklingsarbejdet med de nye digitale materialer begynder at skabe praktiske erfaringer, begynder idéerne om at adskille materialerne i indbyrdes uafhængige moduler at dukke op.

Disse idéer bliver starten til et nyt udviklingsprojekt med titlen "Det Digitale SkoleBibliotek®" (se mere om DDSB på www.skolemedia.dk) som iværksættes med økonomisk støtte fra CTU, Center for Teknologi og Undervisning.

Parallelt med udviklingen af strukturen i den tekniske platform for "Det Digitale SkoleBibliotek®", afprøver vi i det små modul-tankegangen første gang i destinationen "Hollywood" i materialet "VerdenRundt" - senere udbygges arbejdet med den modulære opbygning i destinationen "Kina".

Materialemoduler

Idéen med at opdele materialerne i moduler, der kan omstruktureres, har krævet en grundig analyse af en lang række undervisningssituationer og eksisterende undervisningsmaterialer.

Vores mål med analysen er beskrivelsen af en generel anvendelig veldefineret materialestruktur, der gør det teknisk muligt at publicere denne type materialer på Internettet - i "Det Digitale SkoleBibliotek®".

Det stiller store krav til strukturen, at den både skal honorere de pædagogiske og faglige krav, og samtidig skal være skabelon for web-teknologien bag "Det Digitale SkoleBibliotek®".

Vi påstår ikke, at vi har fundet LØSNINGEN, men vi er godt på vej til at realisere idéen om de "Modulært opbyggede undervisningsmaterialer". Og det er jo som bekendt forudsætningen for, at vi kan begynde at indhøste konkrete erfaringer med systemet, der vil blive tilgængeligt for skolerne i slutningen af år 2000.

Strukturen, og dermed modulerne ser sådan ud på nuværende tidspunkt - august 1999:

Illustration af idéen med opdelingen af undervisningsmaterialer i moduler - repræsenterende status i udviklingsarbejdet med "Det Digitale SkoleBibliotek®" august 1999. Projektet udføres i et samarbejde mellem SkoleMedi@, Amtscentrene for undervisning i Fyns og Vejle Amter samt Pædagogisk MedieCenter Odense.
© Copyright 1999 by SkoleMedi@.

Indtryk
Oplevelser, "den gode historie", sagsindhold, fakta, temaer, emner, stof, spørgsmål, problemstillinger, tankeeksperimenter.

Bearbejdning
Beskrivelse af og vejledning i forskellige bearbejdningsformer, herunder forslag til arbejdsprocesser, (sam)arbejdsformer, organisation, styring, målsætning, planlægning.

Udtryksformer og faglige teknikker
Beskrivelse af og vejledning i forskellige udtryksformer og faglige teknikker, fremgangsmåder og arbejdssekvenser udformet som "guider" - herunder muligheder inden for produkter, medier, genrer, historier, fortællinger.

Produkter (udtryk)
Fremvisning/udstilling af resultaterne af andres arbejds- og læringsprocesser, eksempler på andres produkter, herunder professionelle udtryk - eksempler til efterfølgelse - inspiration.

LogBog®
Et edb-program til forberedelse, planlægning, dokumentation og evaluering af undervisningen (se desuden: www.skolemedia.dk/logbog), herunder proces- og resultatanalyse, løbende refleksion, undersøgelse og vurdering af resultaterne: Produktet, processen, indsigt, viden, færdigheder - og beskrivelse af evt. nye idéer.

Programmer
En samling værktøjer til specifik digital bearbejdning af digitale informationer, samt programmer med faglige øvelser og aktiviteter.

Råstof
Adgang til en søgbar database med alle DDSB's enkelte digitale komponenter: Tekster, billeder, lyde, videoer, links m.m.

Færdige "grydeklare" undervisningsmaterialer

Stort set alle vores kommende færdige og "grydeklare" undervisningsmaterialer vil overholde strukturen forklaret ovenfor, og vil blive publiceret gennem DDSB. Nogle materialer vil indeholde alle de moduler, der er nævnt ovenfor - andre vil kun indeholde nogle af modulerne, fx, "Indtryk", "LogBog®", og "Produkter".

På denne måde vil det indholdsmæssige grundlag for, at lærere og elever selv kan sammensætte nye kombinationer af de eksisterende materialer være til stede i DDSB - fx repræsenteret på DDSB's indgangsside på Internettet under punktet "PlukSelvMaterialer".

Informationer fra det globale internet

De moduler, der ikke repræsenterer selve sagsindholdet i undervisningen, kan bruges i mange andre sammenhænge.

I dag supplerer lærere og elever de traditionelle lærebøger med mange andre informationskilder. Disse (for undervisningen eksterne) kilder, er ikke nødvendigvis fremstillet specielt til undervisning. Det er ofte autentiske informationer fra aktuelle kilder (søgemaskiner, aviser, radio/tv-stationer, interesseorganisationer, offentlige institutioner m.m.), der med den digitale teknologi er gjort let tilgængelige for alle - og dermed også for undervisningen i skoler og uddannelsesinstitutioner.

Det får naturligvis stor betydning for undervisningens indhold og organisering. Hvis eleverne i stigende grad bruger eksterne kilder i undervisningen (måske på bekostning af lærebøger og lærebogssystemer), så må behovet for pædagogiske og faglige redskaber til at sætte disse eksterne informationer ind i relevante sammenhænge også blive større. Der er derfor brug for velbeskrevne bearbejdnings- og udtryksformer, faglige teknikker og mulige produkter, der kan bruges uafhængigt af sagsindholdet, der i disse tilfælde kommer fra andre kilder end de traditionelle undervisningsmidler.

Kvalitet i undervisningen

Dybest set handler hele denne problematik om at sikre undervisningens kvalitet. Når eleverne arbejder med overvejende ikke-lineære undervisningsforløb, og bruger tilsvarende ikke-lineære materialer sammen med eksterne kilder på fx Internettet, kan lærerne og eleverne ikke længere strukturere undervisningen og holde styr på undervisningens mål, processer og resultater på samme måde som i traditionelle undervisningssituationer.

Fremtidens undervisningsmaterialer skal suppleres med materialer, der er modulært opbyggede og ikke-lineære, og vi skal stille åbne processtyringsredskaber som fx LogBog®'en til rådighed for både lærere og elever.

I hele kvalitetsdiskussionen er det urimeligt at forlange af lærerne, at de skal øge kvaliteten i undervisningen, hvis ikke der samtidigt stilles nye og tidssvarende undervisningsmaterialer og tilhørende redskaber til deres rådighed!

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel