Lidt om ophavsret og copyright

Af Jørgen Christiansen, projektkonsulent og Leo Højsholt-Poulsen, direktør, Orfeus

Den danske ophavsretslov og digitale værker

Danmarks nyeste ophavsretslov fra 1995 ligner tilsvarende i de andre nordiske lande. Selv om vi efterfølgende har implementeret en række supplerende EU-direktiver bl.a. om databaser, kommer der hele tiden nye teknologiske områder til, som man ikke har taget højde for. Et af de generelle problemer med de digitale værker er fx at finde ud af, hvilken kategori af værker de tilhører i ophavsretslovens forstand.

En digital kopi af tekster, billeder, musik, film og meget mere - og for den sags skyld: originalen - kan spredes, uden at kvaliteten forringes. Spredningen via Internettet kan nu komme helt ud af kontrol. Situationen mht. Internettet er dog lidt differentieret: kvaliteten af tekster og musik forringes slet ikke eller kun lidt, hvorimod billed- og filmkvaliteten ofte forringes. Så længe det varer.

Det er ikke kun rettighedshaverne til de enkelte ‘basis'-værker, der har fået problemer på grund af de nye digitale muligheder. Producenter af multimedier har situationen meget tæt inde på livet og i to retninger: Erhvervelse af rettigheder fra ophavsmanden og overførelse af rettigheder til slutbrugeren.

Producentens erhvervelse af rettigheder fra ophavsmanden

Multimedier indeholder mange materialer af forskellig art. Det kan til tider være svært eller umuligt at spore materialernes ophavsmand inden for den forholdsvis korte tid, en multimedieproduktion kan tage, hvis produktet ikke skal være forældet, allerede inden det kommer på markedet. Der er mange eksempler på, at det så alligevel viser sig alt for dyrt at erhverve rettighederne i forhold til indtægtsmulighederne ved salg af det færdige produkt.

Producentens overførsel af rettigheder til brugeren

Slutbrugeren, særligt i undervisningssituationer, skal helst have mulighed for anvende selvvalgte dele af produktet og i begrænset grad manipulere med det. Bl.a. i forbindelse med elevers (multimedie)rapporter og læreres fremstilling af eget, nyt undervisningsmateriale. Også her spiller Internettet en innovativ, men komplicerende rolle, fordi skolerne lægger materialerne på nettet, hvor alle har adgang til dem.

Udviklere af digitale undervisningsmaterialer støder hele tiden på ophavsretslige spørgsmål, hvor der er tvivl om rettighedernes omfang, og hvem der har retten. Under clearing af rettigheder skal der tages højde for en række punkter, bl.a. netop den omstændighed, at produktet skal anvendes i en undervisningssituation.

Hvilke materialer ønsker vi ret til?

Man må naturligvis finde ud af, hvilket materiale man ønsker, men også gøre sig klart, at der evt. skal cleares en række naborettigheder til det enkelte element. Det kan fx være de udøvende kunstnere ved en musikindspilning eller fotografen, der har taget billedet af det maleri, man ønsker at anvende.

Er materialet ophavsretsligt beskyttet?

Ophavsretsloven opererer med forskellige rettighedsperioder, inden for hvilke materialerne er beskyttede. Pressebilleder fra før 1970 kan fx frit benyttes.

Hvilken ret ønsker vi?

Man ønsker som regel distributionsret i en eller anden form.

Hvordan ønsker vi at anvende materialet?

Skal et billede fx både eksistere i lav og høj opløsning til brug for hhv. et skærmbillede og udskrift på printer? Ønsker vi fx tilladelse til at benytte en beskåret version af værket: en del af et billede, et uddrag af et musikstykke?

Hvilke medier ønsker vi at benytte ved distributionen?

Et billede til en multimedieproduktion skal fx anvendes som illustration på en cd-skive/boks, som illustration i en trykt vejledning, som en del af selve multimedieproduktet eller måske alle disse steder.

Skal det kun være på cd-rom, eller skal det også kunne benyttes på Internettet - i en Internet demoversion af produktet eller i en reklame for produktet? Eller skal produktet på forhånd laves til Internettet? Om et par år opstår helt nye muligheder/medier. Vil vi så gerne have ret til også at benytte billedet der?

Hvad ønsker vi at kunne gøre med materialet?

Vi vil gerne kunne manipulere materialet: Forstørre, formindske eller stille det til rådighed for brugeren af vores produkt med henblik på fremstilling af et elevprodukt af en eller anden art.

Hvor længe ønsker vi rettighederne?

På Internetsiden er det nu almindeligt at købe rettighederne for en begrænset periode. Som oftest erhverves rettighederne for en vis salgsperiode, men det kan også dreje sig om en eksperimenterende udviklings- og afprøvningsperiode.

I hvilke lande og på hvilke sprog ønsker vi at udnytte rettighederne?

Netop på grund af de store problemer med clearing af rettigheder vil det ofte kunne betale sig at få en eksklusiv eller udvidet ret til benyttelse af materialet i flere lande og på flere sprog, fx inden for de nordiske lande.

Hvordan forholder det sig med opdatering og nye oplag?

Oplagets størrelse ved produktion af cd-rom danner tit grundlag for beregning af prisen. Hvis nu produktet bliver en kæmpesucces, og man skal fremstille et nyt oplag, så bør man på forhånd have sikret sig en nem adgang til også at få clearet rettighederne til det nye oplag. Opdatering - specielt, hvis det har tekniske årsager - bør ikke koste ekstra, men skal være en del af aftalen.

Kan dele af produktet/rettighederne benyttes i andre nye produkter?

Hvis man overvejer (og det kan være klogt) at benytte materialet i flere forskellige produkter, kan man sørge for at få alle rettigheder til et materiale, måske ved selv at få det fremstillet.

Hvem kan levere rettighederne?

Flere og flere rettighedshavere lader en forvaltningsorganisation som fx COPY-DAN BILLEDKUNST håndtere alle rettighedsforhandlinger og afregninger. Som noget nyt er alle de danske forvaltningsorganisationer og foreninger af rettighedshavere gået sammen om Samrådet for Ophavsret, der planlægger at lave en såkaldt one-stop-shop, hvor forlag og andre, der ønsker at købe rettigheder, kan henvende sig. Samrådet vil så være behjælpelig med at opspore rettighedshaveren eller den organisation, der repræsenterer ham.

Hvad er prisen?

Der er fuldstændig fri prissætning på området, så rettighedshaveren kan suverænt selv bestemme prisen. Hvis rettighedshaveren er tilmeldt en forvaltningsorganisation, er der dog tale om standardiserede priser bl.a. beregnet på grundlag af oplagets størrelse og produktets formål. Bemærk, at den med det ædle undervisningsformål ikke gælder længere hos COPY-DAN BILLEDKUNST: skal produktet anvendes til undervisningsbrug, er prisen den dobbelte!

Hvis man på forhånd ved, at man ønsker at distribuere på flere medier, kan der opnås besparelser i form af rabatter. Bemærk dog, at brug af et billede i forbindelse med reklame eller markedsføring kan udløse et pristillæg på 200%.

Er der alternative muligheder?

Et alternativ til en original kan være et lovligt plagiat. Inden for musik har vi i Groundbreaker-projektet oplevet, at en såkaldt "cover-version" (plagiat) af et Elvis nummer kan anskaffes til en pris, der ligger op til 25 gange under prisen for at udnytte den originale indspilning. Tilsvarende vil en god illustration bestilt og fremstillet direkte til produktet ofte kun koste det halve af en kopi af et originalt kunstværk, og her kan man oven i købet skaffe sig alle rettigheder, så illustrationen også kan benyttes i andre produkter.

Hvilke af rettighederne kan overføres til slutbrugeren?

Hvis man anskaffer rettigheder fra COPY-DAN, vil det kræve en særlig forhandling at give eleverne ret til at tage uddrag og manipulere med dem, da COPY-DANs generelle betingelser siger, at der ud over kunstnerens navn i tilknytning til en illustration også skal anføres følgende brugeroplysninger:

Det er tilladt at udprinte op til 2 papirkopier af hvert kunstværk til privat brug. Kopierne må ikke efterfølgende benyttes på anden måde uden særlig tilladelse.
Alle andre former for eksemplarfremstilling samt anden udnyttelse af kunstværkerne, omfattet af ophavsmandens eneret, kræver forudgående tilladelse.
Det gælder også:
Udprintning af papirkopier til brug for undervisning, formidling eller anden ikke privat benyttelse.
Downloadning til et digitalt medie.
Offentlig fremførelse af værkerne på skærm.

Er der specielle forhold som følge af, at produktet er fremstillet i et samarbejde mellem flere parter?

Når projektet er overstået, går parterne måske fra hinanden; men inden bør det præcist aftales, hvem af parterne der overtager de indkøbte rettigheder. I flere tilfælde vil rettighederne være købt direkte til det fælles produkt, og kan derfor ikke anvendes i andre sammenhænge. I andre tilfælde, fx ved indkøb af clip-art libraries og lignende med tilhørende distributionsret følger udnyttelsesretten produktet. Her må det nok anses for tvivlsomt, om alle parter kan beholde denne ret.

Er der specielle forhold, når en medarbejder ved projektet også er leverandør af materialer?

Ophavsret til værker opstået i et ansættelsesforhold, hvor medarbejderen direkte har været ansat til at udføre den pågældende opgave, overgår til arbejdsgiveren. Men i og med at udgifterne og problemerne i forbindelse med erhvervelse af rettigheder er blevet så store, ser man ofte eksempler på, at de medarbejdere, der deltager i produktionen, også er leverandører af materialer til produktet. Hvis medarbejderen ikke direkte er ansat med denne arbejdsopgave, og der ikke på forhånd er indgået en aftale herom, må det anses for rimeligt, at medarbejderen honoreres særligt for denne indsats.

Hvilke rettigheder har finansierer i forbindelse med udviklingsstøtte?

Dette er en problematik, som skal afklares - og det har været svært, specielt i nogle af de europæiske lande, hvor man også er opmærksomme på problematikken. Det er bl.a. dette, Orfeus arbejder med i INFO2000-projektet COMPAS, hvor opgaven kort fortalt går ud på at finde de bedst mulige løsninger på håndtering af copyrightproblemer (styring og clearing), der måtte opstå i forbindelse med multimedieprodukter udviklet helt eller delvist af en offentlig institution eller finansieret af offentlige midler. Problemerne kan være af mange forskellige slags: Hvem har retten til at udnytte produktet økonomisk? Og hvem overtager de indkøbte rettigheder?

I Italien er der eksempler på, at produkter, der er støttet af både regionale og statslige myndigheder ikke kan distribueres, fordi der arbejdes med forskellige regelsæt i de offentlige institutioner. I Banebryderprojektet har Undervisningsministeriet således kun ønsket at kunne bruge materialerne til demonstration, i kursussammenhænge o.lign. Producenterne overtager de indkøbte rettigheder og kan udnytte dem økonomisk. I forbindelse med fx programstøtteordningen, kræver Undervisningsministeriet ved støttetilsagn, at materialerne bliver tilgængelige for undervisningen i hele landet.

Forsiden | Forrige kapitel |  Næste kapitel