Helhed - Projekter for hele skolen og lokalsamfundet Helhed, Farum kommune Stenvadskolen - en skole i et flerkulturelt samfund Projektperiode: Målgruppe: 4 år Børnehaveklasse - 9. klasse Totalbudget: Årsbudget: 444.664 kr. 111.166 kr. Stenvadskolen, tlf. 4295 5133 Elevtal: 310, heraf 60 tosprogede Kontaktperson: Karen Palsgaard Model Etablering af en række undervisningsforløb med interkulturelt perspektiv i perioder på 2-6 uger. Der blev ansat udenlandske kunstnere og gæstelærere med en anden etnisk baggrund. Undervisningsforløbene har primært drejet sig om de praktisk/- musiske fag, og har alle været en integreret del af de almindelige undervisningstimer. Kunstnere og gæstelærere er indgået som ligeværdige samarbejdspartnere i forhold til skolens lærere. Formålet har været at synliggøre det omgivende flerkulturelle samfund i skolens hverdag ved at lade alle skolens elever få mulighed for at lære af og sammen med kunstnere fra andre kulturer. Derigennem oplever eleverne, at mennesker fra andre kulturer kan bibringe dem noget, og at de selv har noget at give, når forskellige kulturer mødes og arbejder sammen. Eksempler på undervisningsforløb: billedprojekt i indskolingen bygning af eventyrhule i indskolingen billedkunst/tekstil/sløjd/musik i 3., 4., 5. og 6. klasse kulturforståelse i 3., 4., 5. og 6. klasse 3 ugers Poetry Slam Workshop for 6., 7. og 8. klasse medieprojekt i 9. klasse teaterprojekt på begyndertrin, mellemtrin og ældstetrin. Resultater og erfaringer Projektets grundlæggende ide har vist sig at fungere. Den interkulturelle dimension og kvalitet, som de praktisk/musiske fag gennem ansættelse af udenlandske kunstnere er blevet tilført, har ført til øget respekt fra danske elevers side over for personer med anden etnisk baggrund. Og det har ført til stolthed og øget selvværd hos skolens tosprogede elever. Det flerkulturelle er gennem en undervisning med et interkulturelt perspektiv blevet synligt som en ressource fremfor et problem. Stenvadskolen har fra 1994 - 1998 haft en stigning i antallet af tosprogede elever, hvilket imidlertid ikke har ført til fraflytning af danske elever. Det kan tages som et udtryk for, at skolen bl.a. med erfaringerne fra projektet i dag rummer den flerkulturelle dimension. Yderligere information Artikel om projektet i "Samspil" nr. 2 marts 1996. Skolen modtager gerne besøg vedrørende mere information om projektet.   Helhed, Gladsaxe kommune Værebro - en ny start: En skole for alle børn, en fritid med mange muligheder, en daglig tolerancetræning i Gladsaxe Projektperiode: Målgruppe: 3 år Alle børn på Værebro Skole Totalbudget: Årsbudget: 4.739.400 kr. 1.579.800 kr. Værebro Skole, tlf. 4498 6342 Elevtal: 366, heraf 110 tosprogede Kontaktperson: Niels Poulsen Model Projektet er etableret under en fælles styregruppe for samtlige projekter, der har modtaget midler gennem Byudvalget fra Bolig- og Socialministeriet samt Undervisningsministeriet. Overordnet var byudviklingsprojekternes fælles mål for Værebro Park: at gøre børnene i Værebro Park til en højstatusgruppe at skabe et godt boligmiljø for børnefamilierne at hjælpe beboerne med at komme ud af isolation og ensomhed at hjælpe beboerne med at være ansvarlige for de fysiske og sociale rammer at sikre fuld udlejning fremover. Værebro Skole var i projektet ansvarlig for at tilbyde et varieret fritidstilbud til danske og tosprogede børn og unge i området. Skolen ville bl.a. ved at skabe en god sammenhæng mellem skole- og fritidsliv tiltrække og fastholde de elever, der tilhørte skolens distrikt, men hvoraf en del fra et nærliggende villakvarter valgte andre skoler. Grundlæggende så skolen det som sin opgave at lave en god skole for de elever, der valgte den. Skoledelen af projektet har 4 indsatsområder: Teaterskole for 80 børn Lektielæsning - på skolebiblioteket 4 eftermiddage om ugen En datastue - undervisning og vejledning 4 eftermiddage om ugen Fritidsvejledning - opsøgende vejledning til unge om deltagelse i kommunens tilbud. Den samtidige indsats i boligområdet indebar bl.a. renovering af boligerne i Værebro Parken, en styrket indsats i arbejdet med småbørnsfamilier, en øget indsats i det kriminalpræventive arbejde gennem åbning af bl.a. ungdomscafé med lørdags-søndags åbent, flere tibud til ældre og handicappede og målrettet arbejde med en gruppe bistandsklienter i området. Resultater og erfaringer Det er lykkedes for Værebro Skole at skabe en sammenhæng mellem skole- og fritidsliv for skolens elever, som for en stor dels vedkommende kommer fra vanskeligt stillede familier. På nær datastuen er de øvrige projektdele på Værebro Skole forankret i skolens hverdag. For første gang i mange år er der en stigende tilmeldning fra et nærliggende villakvarter, hvorfra der kommer ressourcestærke børn. Yderligere information En uddybet information om de enkelte projekter eller hele projektet og hvordan de videreføres kan fås ved henvendelse til kommunens konsulent for undervisning af tosprogede elever. Artikel om "Bymillionarbejdet i Værebro Park" i det kommunale blad "Kommunikation 1/98". "Sådan hænger det sammen" - præsentationshæfte om Værebro skole, hvoraf det fremgår, hvordan projekterne er forankret i skolens virksomhed.   Helhed, Herning kommune Gullestrup skole - en attraktiv og interkulturel skole for både danske og tosprogede elever Projektperiode: Målgruppe: 4 år Hele skolens elevgruppe Totalbudget: Årsbudget: 662.000 kr. 165.500 kr. Gullestrup skole, tlf. 9712 1336 Elevtal: 270, heraf 70 tosprogede Kontaktperson: Elise Cramon og Ellen Thomsen Model Hver klasse har fået tildelt en ekstra dansktime/kulturtime for at fremme integrationen gennem mere kulturformidling i undervisningen. Der er tildelt hver årgang en ugentlig time til lektiehjælp, med henblik på at skabe større glæde og lyst til skolearbejdet. Lærerne på hver årgang har desuden fået ø-timer til afvikling af en kulturaften på årgangen. Herudover har der i projektforløbet været afsat tid til, at lærerne på de forskellige årgange kunne indgå i koordinering af en fælles kulturaften for hele skolen. Formålet har været at skabe større forståelse og kendskab i skolens forældrekreds til hinandens kulturer og traditioner. Der har været afholdt lærerkurser- og foredrag om flerkulturelle emner, om tosprogede elever og om elevernes kulturbaggrund.   Resultater og erfaringer Statistisk set har skolen fastholdt skoledistriktets naturlige elevgrundlag i projektperioden, hvilket var et af formålene med projektet. - dvs. de elever, der hører til Gullestrup skole som distriktsskole, har valgt den. Kun 9 elever har søgt anden skole, mens 8 elever fra andre distriktsskoler er kommet til. Den øgede fokus på tosprogede elever og deres respektive kulturelle baggrunde har ført til større åbenhed fra både lærere, børn og forældre. Udviklingsarbejdet med at skabe interkulturel forståelse er ved at blive en integreret del af skolens arbejde - kulturarrangementer og den ekstra dansk/kulturtime fortsætter. På Pædagogiske Rådsmøder er "nyt om undervisning af tosprogede elever" et fast punkt ligesom undervisning af tosprogede elever indgår i kursus - og foredragsaktiviteter på skolen. Yderligere information I forbindelse med integrationsprojektet udviklede skolen et evalueringsskema, hvor skolen forholder sig til egne målsætninger og resultater. Kan rekvireres ved henvendelse til skolen. Skolekonsulent Ellen Thomsen deltager i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om erfaringerne fra Gullestrup skole.   Helhed, Hobro kommune Integration af tosprogede børn/elever Projektperiode: Målgruppe: 4 år Tosprogede elever i 1. - 10. klasse Totalbudget: Årsbudget: 1.391.500 kr. 374.875 kr. Søndre skole, tlf. 9852 0265 Elevtal: 432, heraf 70 tosprogede Kontaktperson: Kirsten Faber Model Projektets formål var gennem en særlig faglig, social og kulturel indsats at fremme de tosprogede børns integration som bevidste tosprogede og tokulturelle mennesker. Modellen bestod i et tilbud til tosprogede børn og deres forældre om et aftalt antal ekstra undervisningstimer, der hjælper de tosprogede børn med faglig støtte i de fag, hvor eleverne har behov for det, ekstra hjælp til dansk samt mere tid til samarbejde med klasselæreren og faglæreren og til samarbejde med forældre. Der er afsat 10 timer ugentligt til en tamilsk talende modersmålslærer og 17 timer ugentligt til en dansk lærer. Timerne ligger i umiddelbar forlængelse af skoledagen. De enkelte faglæreres årsplaner har dannet basis for det materiale, der er udarbejdet for at forberede børnene på undervisningen i klassen. I projektet undervises elever fra Rusland, Bosnien, Irak og Sri Lanka. Resultater og erfaringer Projektets erfaringer peger på to centrale forudsætninger for integration i skolen af flygtningebørn. Den ene er, at en god forældrekontakt gør forældrene trygge ved skolens form og indhold. Den anden er et tæt samarbejde på tværs af klasser og institutioner. Projektet har f.eks. arbejdet tæt sammen med børnehaveklassen og haft jævnlig kontakt med SFO. Der har været samarbejde med PPR, og der er trukket på erfaringer fra Dansk Flygtningehjælps sprogskole. Derudover har indslusning af eleverne i normalklasse forudsat information og motivation af hele skolens personale. Dette er lykkedes bl.a. på grund af en tosproget medarbejder, der følger eleverne i de nye klasser. Med den koordinerede brede vifte af hjælpeforanstaltninger er det projektets erfaring, at eleverne får en ballast til at klare sig bedre både i skoletiden og i fritiden. Yderligere information Der er udarbejdet en pjece om projektet, som forældrene får, når deres barn indgår i projektet. Skolen tager gerne imod besøg.   Helhed, Hvidovre kommune Enghøjskolen som magnetskole - en del af Avedøre Stationsby Projektperiode: Målgruppe: 4 år Hele skolen og samarbejde i lokalmiljøet Totalbudget: Årsbudget: ca. 20.000.000 kr. ca. 5.000.000 kr. Enghøjskolen, tlf. 3634 4334 Elevtal: 482, heraf er ca. 190 tosprogede Kontaktperson: Kirsten Schalburg Baggrund Integrationsprojektet "Enghøjskolen som magnetskole" tog især afsæt i forsøgene med "To-kulturelle klasser" 1984-86 og "Skolen som kulturcenter" 1987-88. I begge disse forsøg var fokus på de etniske minoriteter. De danske forældre følte efterhånden, at skolen ikke gjorde lige så meget for deres børn som for børnene fra de etniske minoriteter og begyndte at søge til naboskolerne, så der var klasser på skolen med meget få danske børn. Derudover var der et politisk ønske om at fordele børnene fra de etniske minoriteter rundt i hele kommunen, så procenten af elever fra de etniske minoriteter fremover ikke oversteg 25. Skolen ønskede også at standse den udvikling, der var i gang hen i mod, at skolens elever udelukkende var elever fra etniske minoriteter, f.eks. gennem fastholdelse af de danske elever i skoledistriktet. På den baggrund opstod ideen til "Enghøjskolen som magnetskole". Integrationsprojektet blev "alles" projekt fra begyndelsen. Det blev samtidig en del af Byudvalgsarbejdet under Socialministeriet og en del af helhedsplanen for Avedøre Stationsby. Model Målet for magnetskolen var at opnå en bredere elevsammensætning på Enghøjskolen gennem hele skoleforløbet ved: at fastholde de danske elever, der allerede gik på skolen at medvirke til, at der skete en integration mellem de danske børn og børn fra etniske minoriteter at virke attraktiv på de danske familier, som bor i skoledistriktet, men som var begyndt at søge andre skoler at medvirke til, at familier ikke flytter fra området, når de skal have deres barn i skole. For at nå dette mål var det ikke nok kun at se på skolens undervisning. Det var nødvendigt også at henvende sig til borgere uden for skoledistriktet for at ændre skolens dårlige image. Indsatsen delte sig i 2 hovedområder: 1. Forbedring af skolens undervisningstilbud (for skolens egne elever), herunder: at forbedre undervisningstilbuddet i dansk, billedkunst og musik at udvikle nye organisationsformer på de ældste klassetrin, som tog både faglige og sociale hensyn at give lektiehjælp til interesserede elever at øge lærernes og elevernes adgang til og indsigt på IT-området at skabe rum og mulighed for hurtigere og bedre indsats for de børn, som har store sociale problemer at kæmpe med. 2. Fritidstilbud (for både Enghøjskolens elever og elever fra andre skoler og fra daginstitutionerne): billedskole for børn fra hele Hvidovre samt børnehaver i skoledistriktet, så pædagogerne lærte skolen at kende fra en positiv vinkel teaterklub og dramatilbud for daginstitutionerne idræt som kulturformidling for de ældste elever fra Enghøjskolen sammen med 2 andre skoler fra Hvidovre "Den grønne skole" som samarbejdede med beboelsen om fælles projekter udvikling af det tværfaglige samarbejde i skoledistriktet. Der blev samtidigt arbejdet med holdninger til og forståelsen af de basale områder, der gør sig gældende, når man er ansat på en multikulturel skole, herunder: at der er forskel på dansk som modersmål og dansk som andetsprog at integration er en proces, som ikke kommer af sig selv at interkulturel forståelse er noget, man som lærer og pædagog skal forholde sig til. Beskrivelse af udvalgte forløb Danskundervisningen Delmodel 3.-6. klasse får 2 ekstra dansktimer om ugen. Der er 2 lærere i klassen. Den ene har ansvar for dansk som modersmål den anden for dansk som andetsprog. (1. og 2. klasserne havde allerede dobbelt lærerdækning). De 20 dansklærere, som varetager andetsprogsundervisningen deltager i en studiekreds. Resultater og erfaringer Der opstod en debat blandt alle lærere om dansk som andetsprog, som mundede ud i den holdning, at alle lærere på en skole med børn fra etniske minoriteter skal tage sproglige hensyn og har behov for at vide noget om de særlige omstændigheder, der er ved det danske sprog set i relation til denne elevgruppe. Det medførte, at alle lærere i år 2 deltog i en 60 timers studiekreds, som ud over sproget også involverede interkulturelle perspektiver. Samtidig blev den ene dansktime skåret væk. Debatten i studiekredsen og det daglige samarbejde mellem dansklærerne i klassen afdækkede behovet for nye materialer og suppleringsmaterialer til de mest anvendte danskbøger. Der blev nedsat arbejdsgrupper, som har produceret materialer til internt brug på skolen, men der er også produceret materialer, som er udgivet via den pædagogiske central i kommunen. Ved evalueringen i 1998 viste det sig, at de svageste elever ikke fik nok ud af tolærerordningen, så derfor bliver alle timerne fremover ikke fordelt til de enkelte klasser. I stedet bliver der afsat en pulje på alle årgange for at tilgodese disse elever i mindre grupper. Der er afsat tid til, at en læsevejleder kan gå ind og støtte lærerne. Skolen har erkendt nødvendigheden af at dele læsevejlederfunktionen ud på to personer, så der bliver en særlig ansvarlighed for læsning i dansk som andetsprog. Udvikling af nye undervisningsformer på de ældste klassetrin Delmodel Eleverne skulle undervises sammen på årgangene for at skabe et bedre socialt miljø for de ældste elever, så de ikke forlod skolen på grund af manglende mulighed for at have kammerater på skolen. Det første år blev der afsat tid til lærerne til at samarbejde på tværs, men skolens traditioner og klassernes fysiske placering i en lodret opdelt skole vanskeliggjorde ideen. Der blev etableret åbne værksteder med "ekspertlærere", hvor eleverne kunne arbejde på tværs inden for et emne. Resultater og erfaringer Ofte blev værkstederne benyttet af klasserne på skift, så den ønskede samlæsning ikke blev en realitet. EDB-værkstedet er det eneste sted, hvor eleverne kommer, når de har behov, uanset hvilken klasse de går i. Udviklingen har bevæget sig hen imod at 8.-9./10. klasse arbejder med et overordnet tema, som lærerne fastlægger sammen med eleverne, mens de går i 7. klasse. Begge klasser på årgangen arbejder med samme tema og har fælles oplægsholdere og aktiviteter. F.eks. har de 9. klasser, som nu har forladt skolen, siden 8. klasse arbejdet med miljø. De kommende 9. klasser har arbejdet med minoriteter i Sønderjylland i 8. klasse og skal fortsætte med det i 9. klasse. De kommende 8. klasser laver et fællesprojekt med to 8. klasser på en anden skole i Hvidovre om integration af etniske minoriteter. Denne pædagogiske omlægning har bevirket, at eleverne i højere grad bliver på skolen til 10. klasse, og at der er søgning fra andre skoler til klasserne. Distriktspædagogik Distriktspædagogik er et eksempel på et område, som ikke var planlagt, men som har udviklet sig under processen. Et af Enghøjskolens problemer var skolens omdømme i børnehaverne i skoledistriktet, hvilket betød, at pædagogerne anbefalede forældrene ikke at sende børnene til skolen. Et af indsatsområderne var derfor at få et samarbejde i gang med daginstitutionerne. Delmodel Det første år blev skolens folder sendt ud til alle institutioner, og Enghøjskolens leder deltog i møder på nogle af institutionerne og fortalte om skolen til pædagogerne og de forældre, som senere skulle være skolens brugere. Enghøjskolen inviterede til samarbejde om billedskolen og teaterklubben. Mange institutioner kom på denne måde på skolen, hvor de opdagede skolens kvaliteter. Resultater og erfaringer Virkningen stod dog ikke i første omgang mål med skolens indsats. I det 3. år opstod imidlertid en studiegruppe bestående af skolepsykologen, talepædagogen, børnehaveklasselederne og pædagoger fra 4 børnehaver over bogen "Den integrerende baggrund", om overgange i børns liv. Studierne havde stor effekt. Der blev stillet forslag om omlægning af indskolingen, så børnehaveklasselederne fik timer i 1. klasse og den kommende klasselærer underviste børnehaveklassen 4 lektioner om ugen i hele skoleåret. I det 4. år er forslaget gennemført på skolen, og der arbejdes videre med at udvikle metoderne. Virkningen af dette samarbejde er først ved at vise sig nu, men ved indskrivningen til børnehaveklasserne blev alle børnene fra de 4 deltagende institutioner indmeldt på skolen. Der er et stort incitament for forældrene i, at der er sammenhæng imellem pædagogikken i børnehaven og i skolen. Fritidsaktiviteterne Målet for fritidsaktiviteterne var at få de danske børn og børnene fra de etniske minoriteter til at mødes uden for skolens undervisning. Målet var også at få børn fra det øvrige Hvidovre til at komme til Avedøre Stationsby og gennem egne erfaringer at opdage dens positive sider. Delmodel Billedskolen var det største af disse initiativer. Hver uge året igennem var der tilrettelagt kurser målrettet forskellige aldersgrupper inkl. lærere og pædagoger. Der har været familiearrangementer med kunstnere på lørdage. Elevarbejderne har været udstillet på bibliotekerne m.m. Søgningen har været meget stor, og ikke alle interesserede har kunnet tilgodeses. Teaterklubben har fungeret med den samme børnegruppe hele sæsonen, og virksomheden er endt med en stor teaterforestilling. Herudover har der været workshops for lærere og pædagoger om pædagogisk drama. I forbindelse med teaterklubben er der udarbejdet et idekatalog om fortælling som pædagogisk værktøj. Idræt som kulturformidling henvendte sig til de ældste elever. I modsætning til de to øvrige initiativer henvendte idrætsprojektet sig målrettet til klassetrin, hvor der blev tilbudt en-dages arrangementer i forskellige idrætsgrene eller idrætslejre. Idrætsprojektet blev hurtigt en del af "sjov lørdag", som 8 gange om året blev afholdt i Avedøre Idrætscenter lørdag aften fra 18.00 - 02.30 med stor tilslutning fra hele Hvidovre af børn og voksne. Samlede resultater og erfaringer I løbet af de 4 år, projektet har eksisteret, har der været en tendens til, at elevgrundlaget er blevet mere stabilt. Skolen har nu en stor tilflytning af elever på alle klassetrin, dels fra familier som flytter til Avedøre Stationsby, dels fra familier som tidligere har valgt skolen fra. Det har betydet, at skolen ved skoleårets start i 1998 modtog langt flere nye elever end antaget - og dermed kan siges nu at tiltrække elever, hvilket var et af målene med magnetskole-projektet. Det er ikke kun skolen, der bærer ansvaret for dette. Samspillet mellem forbedringer af boligerne, billigere huslejer, og opbygning af gode traditioner i boligområdet og skolens PR arbejde over for børnehaverne, samarbejde med mange parter og synlighed om den positive udvikling på skolen er alt sammen faktorer, der har haft indflydelse på skolens fastholdelse og tiltrækning af elever. Som et resultat af integrationsprojektet er der også opstået konkrete samarbejdsaftaler med 2 skoler i kommunen. Helhedstænkningen og muligheden for en løbende justering over 4 år har haft stor betydning for personalets pædagogiske omstilling og udvikling fra at betragte børn fra de etniske minoriteter som problemer til at opfatte dem nuanceret. Den forholdsvis lange projektperiode betød, at skolen har kunnet tage fat i supplerende opgaver på egne præmisser og erfaringer uden at skulle problematisere børnene fra de etniske minoriteter. Det har været de vigtigste faktorer for projektets succes. Yderligere information Der foreligger en større beskrivelse af integrationsprojekterne, som kan rekvireres på skolen mod betaling af udgifterne til trykning og porto. Projektet er yderligere omtalt i bogen "Kulør på skoleudvikling – Integrationsprojektet og Folkeskolen år 2000", Undervisningsministeriet 1998. Skoleleder Kirsten Schalburg og lærer Elin Juel Christensen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om erfaringerne med skoleudvikling i magnetskoleprojektet.   Helhed, Københavns kommune Holmbladsgades Integrations Projekt (H.I.P.) Projektperiode: Målgruppe: 3 år Børnehaveklasse - 10. klasse Totalbudget: Årsbudget: 1.385.280 kr. Herudover har der til projektet været knyttet en halvtids tosproget socialcentermedarbejder, betalt af socialcentret via kvarterløftsmidler 461.760 kr. Sundpark skole, Wittenbergsgade 2, 2300 Kbh. S, tlf. 3159 2036 Elevtal: 356, heraf 113 tosprogede Sønderbro skole, Lybækgade 20, 2300 Kbh. S, tlf. 3258 3263 Elevtal: 517, heraf 171 tosprogede Østrigsgades skole, Østrigsgade 14, 2300 Kbh. S, tlf. 3159 0436 Elevtal: 365, heraf 177 tosprogede Kontaktperson: Terje Jørgensen, Sundpark skole Model H.I.P. projektet er et fælles tilbud til tosprogede børn og unge - og deres familier på 3 skoler i samme kvarter. Projektet er en selvstændig del af et sideløbende kvarterløftsarbejde. Projektet har haft kontor på Sønderbro Skoles studievejledningskontor. Projektet har været organiseret med en styregruppe bestående af skolelederne fra de tre skoler samt de tre lærere, der var deltidsansat på projektet. Senere er en tosproget socialmedarbejder indgået i styregruppen. Modellen har bestået i en forstærket indsats omkring: lektiehjælp hjælp til praktiske forhold på skolen samtaler/rådgivning hjemmebesøg hjælp til at få kontakt til fritidstilbud tilbud om arrangementer i fritiden (basket, lejrture, skøjteture m.m.) hjælp til forældrene til at finde sprog- og uddannelsesmuligheder kontakt til socialcenteret. Resultater og erfaringer Det er nødvendigt, at den enkelte skole har en målsætning for arbejdet med tosprogede børn og unge. På skolerne er der nu nedsat tosprogsudvalg med henblik på udarbejdelse af målsætninger for skolernes arbejde med de tosprogede elever og deres familier. Der vil desuden, som en del af kommunens plan på området, blive oprettet sprogcentre på 2 af skolerne. Derudover er et intensivt forældresamarbejde og opbygningen af lokale netværk forudsætninger for et positivt integrationsarbejde. Fællesarrangementer for de tosprogede elever samt lektiecafé, er midler til at udvikle de tosprogede børns selvtillid og åbne for nye fritidsaktivitetsmuligheder. Der blev udarbejdet en stor fritidsundersøgelse, der gav et godt billede af H.I.P.s målgruppe - og hvor børnene var i integrationsprocessen. Undersøgelsen aflivede myter om f.eks. børnenes deltagelse i modersmålsundervisning, Koranskole og pigernes fritidsbeskæftigelser. Fritidsundersøgelsen var et godt udgangspunkt for det videre projektarbejde med at sikre kvarterets/skolernes tosprogede elever og familier et tæt netværk om deres skole/uddannelse og øvrige sociale liv gennem en forebyggende indsats. Samarbejdet med socialforvaltningen er blevet formaliseret efter ansættelsen af en tosproget halvtids socialcentermedarbejder, og kontakten til forældrene er gennem den tosprogede medarbejder blevet meget enklere. Der er sket en positiv udvikling i holdningen i de 3 skolers lærerkollegier, og der er udviklet et frugtbart samarbejde de 3 skoler imellem. Projektet har bl.a. ført til flere fælles holdninger til udviklingen på tosprogsområdet. Tosprogsområdet indgår i højere grad end tidligere i skolernes pædagogiske udviklingsarbejde. Der er afholdt fælles arrangementer, bl.a. i form af afholdelse af etniske forældremøder for de enkelte sproggrupper og afholdelse af fælles lærermøder for de tre skoler, hvor indholdet har handlet om tosprogede elever. Yderligere information Følgende materialer kan rekvireres ved henvendelse: Pjece om projektet - oversat til 4 sprog. "At gå i dansk skole" - et oplysningsmateriale til forældrene oversat til 6 sprog. 3 artikler: "Kvartersløft til Holmbladsgade", Samspil 7/95. "Tosprogede i Holmbladsgadekvarteret", Københavns kommuneskole 3/97 og "Forældresamarbejde i et projekt med tosprogede børn og unge - og deres familier", UFE tema 98. Skolerne kan kontaktes vedr. mulighed for information og evt. besøg. Terje Jørgensen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager gerne ud og fortæller om projekterfaringerne.   Helhed, Københavns kommune Nye aktivitetstilbud for børn i nærmiljøet Projektperiode: Målgruppe: 2 år Fortrinsvis 1. - 6. klasse samt mødre til småbørn Totalbudget: Årsbudget: 430.664 kr. 215.332 kr. Valby skole, tlf. 3616 0263 Elevtal: 302, heraf 91 tosprogede Kontaktperson: Margrethe Frausing Model Projektet sigter på at skabe bedre integration gennem de tosprogede elevers øgede brug af skole og institutioner uden for normal åbningstid samt ved at øge mødrenes kendskab til og interesse for skole og institutionsliv. Projektet har gjort en indsats på tre områder: 1. Lektiecafé i skolebiblioteket to eftermiddage om ugen, 2.Søndagspigeklub i skolens fritidshjem, 3. Danskundervisning af arabiske kvinder fra ejendomskompleks i skoledistriktet en formiddag om ugen. Resultater og erfaringer Lektiecaféen har styrket elevernes mulighed for at følge med i undervisningen og ført til mere brug af skolebiblioteket for de børn, der deltager. Søndagspigeklubben endte med udelukkende at blive benyttet af tosprogede piger, og den har derfor ikke den ønskede integrationsfremmende effekt, men opfylder et stort behov for aktivitet i weekenden for de tosprogede piger. Undervisning og aktiviteter for mødre har bevirket en større indskrivning af de tosprogede børn i børnehaverne, hvilket formodentlig betyder, at flere børn ved skolestart har længere tids erfaring med at bruge dansk sprog. Yderligere information Skolen tager gerne imod besøgende med interesse for projektet.   Helhed, Køge kommune Projekttitel: Dansk - dit og mit Projektperiode: Målgruppe: 4 år Primært førskolebørn og elever i indskolingen men også indsats i forhold til de ældste klassetrin Totalbudget: Årsbudget: 3.571.200 kr. 892.800 kr. Ølby skole, tlf. 5665 5562 Elevtal: 400, heraf 75 tosprogede Kontaktperson: Jørgen Erik Christensen Model Modellen omfavner hele barnets hverdag med følgende aktiviteter: tilbud om morgenmad deltagelse i miniforeninger som indgang til etablerede fritidsaktiviteter - f.eks. boldspil, kort- og brætspil og friluftsaktiviteter lektiehjælp/lektiebibliotek sprogstimulering i førskolealderen og i indskolingen for tosprogede elever. Først organiseret som tyrkiske sproggrupper, der halvdelen af tiden var for sig selv og halvdelen af tiden med den danske børnehaveklasse-gruppe. Det fungerede dårligt, og der blev i stedet lavet en børnehaveklasse kun for tyrkiske elever Forældrekursus for tosprogede Åbne skolen i forhold til samarbejde med foreninger og klubber Litteraturkursus 7.-10. klasse. Resultater og erfaringer Forældre og elever har sat stor pris på den omsorg, der ligger i skolens tilbud om morgenmad, lektiehjælp, tilbud med fritidsaktiviteter. Initiativerne har betydet meget for skolens omdømme. Skolen har i projektperioden fået et bedre image og færre danske elever flytter fra skolen. På baggrund af forældrekritik af, at de tyrkiske børn ikke går i børnehaveklasse med de danske børn, og på baggrund af stor tilslutning til førskoleordning på et fritidshjem 2 timer om dagen, vælger skolen fremover at lægge et to-sproget førskoletilbud i SFOens lokaler om formiddagen. Skolen håber, at denne indsats kan bidrage til en sprogudvikling, der gør det muligt for de tyrkiske børn at starte sammen med danske børn i børnehaveklassen. Yderligere information Skolen tager gerne imod besøg for at fortælle yderligere om projektet.   Helhed, Nakskov kommune Helhed i undervisningen for tosprogede elever i samklang med øvrige danske elever Særlig indsats overfor bosniske elever Projektperiode: Målgruppe: 4 år Hele skolen og forældre til børn på skolen Totalbudget: Årsbudget: 1.183.988 kr. (for to projekter) ca. 296.000 kr. Byskolen Nakskov, tlf. 5392 0651 Elevtal: 370, heraf 100 tosprogede Kontaktperson: Ulla Møller Model Projektet er eksempel på, hvordan en skole må være fleksibel i udviklingen af undervisning af tosprogede elever med hensyntagen til nytilkomne flygtninge. Projektet kan derfor inspirere skoler og kommuner, der står overfor for første gang at skulle modtage grupper af flygtninge. Projektet var fra starten karakteriseret ved en bred indsats med bl.a. følgende elementer: timer til udvidet undervisning i dansk på 3. og 4. klassetrin, hvor der blev lagt vægt på interkulturel undervisning med eventyrtema og dramaarbejde pigeprojekt på 7. klassetrin med fokus på temaer, som er relevante for piger i aldersgruppen herunder vægt på fysisk aktivitet og praktikperioder, hvor en tosproget og en dansk elev dannede "par" og gik i praktik på de danske forældres arbejdspladser udarbejdelse af interkulturelt undervisningsmateriale arrangementer der skaber rum for at forældre til danske og tosprogede børn kan mødes og lære hinanden at kende kontakt til pressen for at synliggøre de positive møder i skolen mellem danske og tosprogede familier. Da Nakskov - efter 2 års integrationsprojekt på Nakskov Byskole - pludselig modtog 200 flygtningebørn fra Eks-jugoslavien blev projektet sammentænkt med den opgave alle byens skoler nu stod overfor at skulle løfte. Projektet blev derfor udvidet fra interkulturel undervisning og forældresamarbejde omkring skolen til også at rumme samarbejde med: sprogskolen de øvrige skoler der skulle modtage elever, hvor Byskolen på kurser skulle videregive erfaringer med undervisningen af tosprogede flygtningebørn kommunens integrationspersonale og øvrige undervisningsinstitutioner SSP. Herudover blev der: oprettet en klasse for de ældste analfabetiske piger afsat ekstra tid til skolevejledning til de ældste elever afsat ekstra tid til skolens ledelse, der skulle koordinere indsatsen på skoleområdet afsat økonomiske midler til klasser og lærere, der ville gøre en ekstra indsats i forbindelse med integrationen af de mange nye elever. Resultater og erfaringer De danske elever, der fra projektets start har gået i klasser med tosprogede elever, har udviklet en naturlig accept og forståelse for elever med en anden baggrund end deres egen, og har derved opnået et godt fundament i forhold til at leve i en mere og mere international verden. Den samme forståelse kniber det mere med i det omgivende samfund på trods af pressens velvillige omtale af skolens arbejde. Projektets erfaringer viser, at det er vigtigt, at en kommune, der skal forestå integrationen af en flygtningegruppe, også gør en stor indsats inden for skoleområdet. Der skal gives økonomiske muligheder for ekstra undervisningstimer til elever samt tid til efteruddannelse af lærere. Skole/hjem-samarbejdet skal ligeledes prioriteres og nytænkes, når mange nye elever skal integreres. Spredning af eleverne til mange skoler, der kun var nødtørftig forberedt herpå, har været problematisk både for de modtagende lærere og for de elever, der er blevet sendt ud fra modtagelsesklasserne, før de egentlig var parate hertil, fordi nye elever skulle i modtagelsesklasserne. Med en særlig gruppe af elever med meget dårlig eller ingen skolegang er der med gode resultater etableret en specialklasse, hvor der er gjort en særlig indsats i forhold til læsning, samfundslære og praktik, og hvor skolen nu samarbejder med ungdomsuddannelses-institutionerne og kommunen med henblik på elevernes videre uddannelse. Yderligere information Skolen kan kontaktes for yderligere formidling af erfaringer.   Helhed, Næstved kommune Flerkulturelle aktiviteter i "Markområdet" Projektperiode: Målgruppe: 3 år 4. - 7. klassetrin og 8. - 9. klassetrin Totalbudget: Årsbudget: 495.000 kr. 165.000 kr. Kildemarksskolen, tlf. 5578 5510 Elevtal: 450, heraf 91 tosprogede Kontaktperson: Jørgen Nielsen Model Interkulturel undervisning i alle klasser er skolens mål. Projektet bygger derfor på en helhedstilgang, hvor det interkulturelle vægtes både i undervisning og i aktiviteter i forhold til forældre og skolens lokalområde. Der er følgende elementer i modellen: interkulturel undervisning i alle 4.- 7. klasser bl.a. i projektperioder og med inddragelse af forældre lektielæsning/fritidsvejledning flerkulturelle fredage som arrangeres i et forpligtigende samarbejde mellem skolen, institutioner, og forskellige indvandrerforeninger eller grupper af indvandrere. Der er fællesspisning, underholdning og samvær lejrskole på flere klassetrin. Resultater og erfaringer Interkulturel undervisning er et spørgsmål om holdning i hverdagens undervisning. Det er vigtigt, at lærerne definerer og sætter sig ind i tankegangen i den interkulturelle undervisning. Skolen er på vej henimod, at alle klasser gennemfører interkulturel undervisning. Alle lærere skal inddrages i projektarbejdet, hvis det skal komme alle klasser til gode. Projektet har sammen med andre tiltag været med til at sætte fokus på undervisningen af de tosprogede elever på skolen og i Næstved kommune. Det er nødvendigt, at de tosprogede elever og forældre får mulighed for at bidrage med deres kultur og fortælle om deres særlige baggrund. Udover undervisningen kan dette ske ved særlige arrangementer som f.eks. de flerkulturelle fredage, hvor der har været et fremmøde på mellem 100-350 mennesker. Yderligere information: Skolen tager gerne imod besøg for yderligere information omkring projektet.   Helhed, Odder kommune Forudsætninger for at kunne selv Projektperiode: Målgruppe: 3 år En gruppe vanskeligt integrerbare vietnamesiske børn fra 0. - 8. klasse Totalbudget: Årsbudget: 2.767.893 kr. 920.000 kr. Parkvejens skole, tlf. 8654 1711 Elevtal: 569, heraf 75 tosprogede Kontaktperson: Karsten Gregersen Model Oprettelse af satellitklasse på skolen for en gruppe vanskeligt integrerbare vietnamesiske flygtningebørn, som stammer fra et fiskeriområde, hvor der har været begrænset skolegang for børn og voksne. Satellitklassen blev startet op som en del af en samlet indsats over for de vietnamesiske flygtninge. Kommunen havde etableret et bofællesskab for familierne, og satellitklassen skulle i samarbejde med forældrene i løbet af en 4 års periode føre til, at eleverne blev udsluset i danske normalklasser. Integrationen skulle bl.a. ske gennem en styrkelse af elevernes modersmål, familiens netværk og familierne i almindelighed. Skolegang og fritidsaktiviteter skulle med projektet gerne blive en del af familiernes "helhed". Der har været tilknyttet en vietnamesisk modersmålslærer til projektet. Resultater og erfaringer I projektets 3. år startede udslusningen til danske klasser for enkeltelever, og for de yngste elever, er der påbegyndt en integration i skolens SFO. For at udvikle elevernes dansksproglige kompetence har der været arbejdet tæt sammen med talepædagog og en psykolog, som har fungeret som supervisorer. For de ældste elever er der iværksat praktikperioder. Der har været et tæt samarbejde med kommunens Pædagogiske Psykologiske Rådgivning og SSP. For at skabe øget interesse blandt forældrene for projektet har der været afholdt en del arrangementer og fællesspisninger især omkring de vietnamesiske højtider. Den helhed omkring bofælleskab for vietnamesiske familier, som projektet oprindeligt var en del af, er ophørt, og intentionerne om, at projektet skulle bidrage til at skabe helhed mellem skole og fritidsaktiviteter som en del af familiens integration, er derfor ikke mulig at vurdere. Yderligere information Skolen tager gerne imod besøg for yderligere information om projektet.   Helhed, Roskilde kommune Så vender vi strømmen Projektperiode: Målgruppe: 4 år Hele skolen og kommende elever og forældre Totalbudget: Årsbudget: 3.200.000 kr. 800.000 kr. Tjørnegårdsskolen, tlf. 4633 2519 Elevtal: 400 elever, heraf 128 tosprogede Kontaktpersoner: Henrik Bondo Nielsen og Carsten Bækgaard. Model For at fastholde danske elever i skolen, blev der igangsat informationsaktiviteter, udadvendt arbejde i forhold til lokalområdet og samarbejdet med andre skoler. Det var ikke antallet af tosprogede elever, der var problemet, men et truende fald i antallet af danske elever. Integrationen kommer, hvis de tosprogede går i en skole sammen med danske elever. 1. Informationsvirksomhed: En interviewundersøgelse viste, at forældrene ofte foretager deres skolevalg meget tidligt og på baggrund af mundtlig information fra andre forældre. Ikke på baggrund af information om skolen. Skolen har derfor forsøgt at være aktiv før skoleindskrivning, bl.a. ved at skolens ledelse samt børnehaveklasse- og SFO personale deltager i forældremøder i distriktets børnehaver. Hertil er der udarbejdet informationspjece og video. Derudover besøger børnehavernes børn også jævnligt skolen. 2. Udadvendt arbejde bl.a. i lokalområdet: I lokalområdet har skolen synliggjort sig selv ved at være initiativtager til foredragsrækker, fælles uddannelse, åbne SFO-arrangementer, kulturcenter, store fester osv. Skolen har endvidere søgt at gå forrest både med egne initiativer og i form af opbakning til initiativer på det skolepolitiske område. 3. Samarbejde med andre skoler: Skolen har tilstræbt, at max ca. 1/3 af eleverne på en årgang er tosprogede. På enkelte årgange, hvor antallet af tosprogede har været væsentligt højere, er der indgået aftaler med naboskoler om at modtage nye tosprogede børn efter frivillig aftale med forældrene. Resultater og erfaringer Modellen har givet Tjørnegårdsskolen gode resultater. Informationsmøderne og samarbejdet med børnehaver i lokalområdet har vist sig at være vigtige for at sikre et sagligt beslutningsgrundlag for skolevalg for forældrene. Udadvendtheden har givet god kontakt til det politiske system og ført til støtte i forbindelse med omkostningskrævende nyskabelser. Den fokusering på integrationsproblematikken, der har ligget i projektet, har endvidere medført et pædagogisk udviklingsarbejde, hvor alle skolens medarbejdere i dag har medansvar for undervisningen af såvel danske som tosprogede elever. Yderligere information Velkomsthæfte: "Nu løber du ind i Tjørnegårdsskolen", informationshæfte om skolen på tyrkisk samt informationsvideo om skolen. Skolen tager gerne imod besøg. Skoleinspektør Carsten Bækgaard indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration i skolen og tager ud og fortæller om udviklingsarbejdet på Tjørnegårdsskolen.   Helhed, Silkeborg kommune Den flerkulturelle klasse Projektperiode: Målgruppe: Planlagt til 4 år gennemført i 2 år En 2. klasse og en 8. klasse Totalbudget: Årsbudget: 434.000 kr. (2 år) 217.000 kr. Nørrevangskolen, tlf. 8682 0365 Elevtal: 560, heraf 90 tosprogede Kontaktperson: Vagn Dalgaard Model Gennem projektet ville skolen bruge det flerkulturelle til at løfte kvaliteten i undervisningen og det sociale liv omkring klassen. Projektet skulle hermed også tiltrække danske børns forældre. Modellen byggede på følgende indsatsområder: to lærere til rådighed for klassen 13 timer om ugen 1 ekstra dansktime pr. uge lektiehjælp individuel sprogstøtte til de tosprogede elever koordinering af modersmålundervisning og dansk klassens have klasseavis forældrearrangementer uddannelse af lærere. Hensigten var at kommunen gennem projektet skulle opnå praktiske erfaringer i håndtering af en flerkulturel klasse. Erfaringen skulle stilles til rådighed for kommunens flygtninge- og indvandrerpolitik. Resultater og erfaringer Projektet stoppede efter 2 år på grund af kommunens manglende medfinansiering. I projektets 2-årige periode var det tydeligt, at tilknytning af tosprogede medarbejdere, den individuelle sprogstøtte og forældresammenkomster i særlig grad fremmede en bedre integration på skolen. Selv elever, der umiddelbart synes at mestre det danske sprog tilfredsstillende, har haft stor gavn af den individuelle sprogundervisning, bl.a. når nye fag som f.eks. fysik optræder i fagrækken. En erfaring der tyder på, at eleverne har brug for sprogstøtte igennem hele skoleforløbet. Projektet har gode erfaringer med at give forældremøder- og arrangementer et anderledes indhold end tidligere. Møderne har nu mere karakter af "kom-sammen" end af et struktureret møde, og der er med succes indlagt fællesspisning, hvor hele familien kan deltage, og de tosprogede forældre også kan præsentere deres madtraditioner. Derudover har skolehaverne åbnet op for nye måder at udvikle skole/hjem-samarbejdet på.   Helhed, Svendborg kommune Integrationsprojekt Hømarken Projektperiode: Målgruppe: 4 år Hele skolen, men primært 1. - 6. klasse Totalbudget: Årsbudget: 2.174.800 kr. 543.700 kr. Hømarkskolen, tlf. 6321 3100 Elevtal: 400, heraf 150 tosprogede Kontaktperson: Leif Damkier Model Projektet er et totalprojekt med utallige samarbejdsrelationer i lokalområdet. Det blev planlagt som sådan, men måtte starte som henholdsvis en skoleindsats og en boligsocial indsats. Alle kræfter blev senere forenet for at få koordineret og samordnet de to projekter med hinanden og med andre kommunale tiltag. Skoleprojektets indsatsområder fokuserede på: at kvalificere danskundervisningen bl.a. i form af flere dansktimer for 1.-6. klassetrin at lave PR for denne indsats, så danske elever og forældre blev fastholdt og tiltrukket af Hømarkskolens tilbud at få formuleret og klargjort gensidige forventninger og krav mellem skolen og såvel danske som tosprogede børns forældre. Resultater og erfaringer Det er en forudsætning for succesen af en så omfattende indsats, at der er vedtaget en overordnet kommunal integrationspolitik. Det har projektet manglet, og skolen har derfor på mange områder måttet kæmpe og forsøge sig frem. Den planlagte professionelle P.R. indsats for at få danske forældre til at vælge skolen, fik ikke statslig støtte og blev derfor ikke gennemført. P.R. indsatsen skal bygge på, at den ekstra danskundervisning har ført til en bedre undervisning f.eks. i form af: mere tid til den enkelte elev mere tid til fordybelse bedre tid til kreative arbejdsformer i dansk bedre mulighed for projektarbejdsformer og benyttelse af story-line-metoden mulighed for intensiv skriveundervisning mere ro omkring danskarbejdet udvikling af det sociale miljø i klassen. Alt i alt bedre grundlag for at varetage en undervisning, der imødekommer både danske og tosprogede elevers behov. Yderligere information Skolen tager gerne imod besøg for at formidle erfaringer fra et forsøg på at skabe sammenhæng mellem skole og boligsocialt udviklingsarbejde.   Helhed, Sønderborg kommune Lige fra fødslen af... Projektperiode: Målgruppe: 2 år Personalegrupper der skal koordinere indsatsen over for tosprogede børn, unge og deres familier Totalbudget: Årsbudget: 20.920 kr. 10.460 kr. Sønderborg kommune, tlf. 7442 9300 Antal tosprogede børn og unge i kommunen: 0 - 6 årige: ca. 180, 6 - 18 årige: ca. 245 Kontaktperson: Elisabeth Stisen Model Projektet startede som et skoleprojekt med hensigt på at koordinere og målrette indsatsen omkring de tosprogede børn og deres familier. Efter det første møde og det første projektår, overgik projektet til kommunen, så erfaringerne kunne blive forankret i forhold til en ny indsats for tosprogede småbørn. Modellen er et tværfagligt samarbejde, hvor alle, der er part i det sundhedsmæssige og pædagogiske arbejde omkring børnene og deres familier i samarbejde med familien, selv opstiller mål og handleplaner for integration i det danske samfund herunder for et udbytterigt skoleforløb. Resultater og erfaringer Arbejdet i gruppen er mundet ud i en statusrapport, hvori der også opstilles forslag, handleplaner og budgetoverslag for en koordineret indsats over for tosprogede småbørn/indskolingen i kommunen. Projektet er her indsnævret til at fokusere på småbørn og indskoling og ikke som oprindelig tænkt på hele familien samlede indsats fra småbørn over ungdomsuddannelserne til voksen sprogindlæring og uddannelse/videreuddannelse. Det har været frugtbart, at den nedsatte arbejdsgruppe var så bredt og tværfagligt sammensat. Det sikrede et helhedssyn i diskussioner og de deraf følgende forslag og planer. Derudover vil den sidegevinst det var, at de implicerede parter fik indsigt i hinandens arbejdsområder, også få betydning i det fremtidige samarbejde mellem børnehave og børnehaveklasser/skolen. Yderligere information Projektet resulterede i en rapport: "En tidlig indsats for tosprogede børn i Sønderborg kommune". Elisabeth Stisen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om bl.a. erfaringer fra dette projekt.   Helhed, Århus kommune Det tyrkiske barn i en dansk folkeskole Projektperiode: Målgruppe: 4 år Hele skolen Totalbudget: Årsbudget: 266.800 kr. 66.700 kr. Søndervangskolen, tlf. 8629 0911 Elevtal: 550, heraf 210 tosprogede Kontaktperson: Jørgen Hulgaard Model Projektets model består i en samtidig indsats i forhold til udvidet koordinering mellem modersmålsundervisning og skolens øvrige undervisning udvikling af forældresamarbejdet med de tyrkiske forældre – bl.a. via afholdelse af etniske forældremøder og hjemmebesøg øget faglig og social integration af de tosprogede medarbejdere bl.a. via forsøg med tolærerordning og gennem modersmålslærernes deltagelse i forældremøder og lejrskoler gennemførelse af fælles emnedage og temauge på visse klassetrin afholdelse af en årlig International Børnefest for elever, forældre, lærere. Resultater og erfaringer Skolen har udviklet meget positive erfaringer med at skabe sammenhæng mellem den almene undervisning og brug af modersmålet. Det har sammen med en indsats i forældresamarbejdet forbedret indskolingen. I skoleåret 98/99 skemalægges f.eks. en del modersmålsundervisningstimer inden for almindelig undervisningstid, og faget tyrkisk tilbydes som valgfag i 8. og 9 klasse (folkeskolelovens § 9.6). Modersmålslæreren får afsat tid til at medvirke i tolærerordning m.v. Integrationsprojektet har sammen med skolens øvrige tiltag formået at skabe en afbalanceret holdning blandt medarbejdere og forældre til en skole med 40% tosprogede elever/familier, hvilket betyder, at skolen i ikke ringe grad har fastholdt danske familier fra skoledistriktet. Yderligere information Skolen informerer gerne yderligere om projektet - evt. ved besøg.   Helhed, Århus kommune Tilst skole - et Lære/-Værested Projektperiode: Målgruppe: 4 år Det samlede projekt har hele skolen som målgruppe Lektieklubben: 4. - 10. klassetrin Værestedsaktiviteterne: 4. - 7. klassetrin Totalbudget: Årsbudget: 615.000 kr. 153.750 kr. Tilst skole, tlf. 8624 1733 Elevtal: 778, heraf 201 tosprogede Kontaktperson: Thorkild Ørum Model Tilst skole har i mange år haft et godt samspil mellem skolens elever uanset hvilken etnisk baggrund, de har haft. For skolen har det været et mål at fastholde denne positive tilstand, og projektet er et af flere tiltag med det formål. Projektet består af: 1. Lektieklub og værestedsaktiviteter Der satses på et bredt spekter af varierede aktiviteter til såvel danske som tosprogede børn. De to "efter-skoletidsprojekter" har i alle de 4 år haft god søgning især til værestedstilbud og turene ud af huset. 70-75 børn er tilmeldt Lektie- og Værestedsaktiviteterne. 2. Uddannelse af pædagogisk personale Skolen har hvert år gennemført pædagogiske aftener for alt pædagogisk personale, skolebestyrelse m.fl., hvor oplægsholdere har informeret og lagt op til debat om en lang række emner i tilknytning til undervisning af tosprogede elever. 3. Kontakt til modersmålslærere tilknyttet skolen 4. Skole-hjem samarbejde Har bl.a. bestået af dialog og orienteringsmøder for skolens tosprogede forældre samt debatmøder mellem danske og tosprogede forældre. Projektet har ført til etablering af Etnisk Råd, som mødes 6 gange om året. Resultater og erfaringer Skolens personale har gennem de pædagogiske aftener opnået en større forståelse og indsigt, som sætter det bedre i stand til at varetage undervisningen af tosprogede børn og samarbejdet med deres forældre. Generelt er der sket en positiv holdningsændring hos skolens ansatte og hos såvel danske som tosprogede forældre. Eleverne har hele tiden haft en positiv opfattelse af at være flere kulturer i samme skole. Som en udløber af projektet har skolen oprettet et Etnisk Råd, som skal give de tosprogede forældre indflydelse på deres børns skolegang og forbedre deres muligheder for at deltage i skolens aktiviteter på lige fod med de danske forældre. Rådet mødes 6 gange om året. De tosprogede forældre har udtrykt, at de føler sig respekteret og ligeværdigt behandlet på skolen. En fortsættelse af de vellykkede værkstedsaktiviteter har været vanskelige at sikre, fordi denne type aktiviteter ligger i en gråzone mellem fritidsliv og skoleaktivitet. Tilst skole er med erfaringerne fra bl.a. dette projekt blevet et af Århus kommunens kompetence-centre vedr. tosprogede elever. Det betyder, at skolen skal bistå andre skoler, som skal medtænke tosprogede elever i skoleudviklingen. Yderligere information Projektet er yderligere beskrevet i "Kulør på skoleudvikling - Integrationsprojektet og Folkeskolen år 2000", Undervisningsministeriet 1998. Der er lavet en folder til tosprogede forældre på 8 sprog og formålsformuleringer for Etnisk Råd, Integrationsprojektet m.m. Kan rekvireres på Tilst skole. Skoleleder Thorkild Ørum indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om skoleudvikling og projekterfaringerne. Anna Razikné-Lisowska er medlem af Etnisk Råd og indgår også i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager gerne ud og fortæller om erfaringerne med Etnisk Råd: tlf. 8624 6389.   Forsiden | Kapitel 6 | Kapitel 8