Modtagelsesklasser Modtagelsesklasser, Hvidovre kommune Indskolingsaktiviteter for tosprogede elever og deres forældre. Delprojekt af en samlet strategi for flere skoler i Hvidovre kommune Projektperiode: Målgruppe: 4 år Primært flygtningeelever i modtagelsesklasser fra 8 - 13 år Totalbudget: Årsbudget: 723.200 kr. 180.800 kr. Dansborgskolen, tlf. 3678 5487 Elevtal: 477, heraf 57 tosprogede Kontaktperson: Anne Marie Andersen Model Modellen var begrundet i en kommunal beslutning om dels at fordele de tosprogede elever - dels at fastholde danske familier på deres distriktsskole. Det førte til oprettelse af modtagelsesklasser for elever fra andre distriktsskoler på Dansbogskolen. I forbindelse med overflyningen af elever fra andre af kommunens skoler var der hjemmebesøg i de involverede familier. Eleverne er blevet transporteret med bus fra deres boligområde til skolen. I modtagelsesklasserne har eleverne i første omgang modtaget undervisning i dansk. Så snart de har tilegnet sig noget dansk, er de blevet udsluset til timer i idræt, håndarbejde, hjemkundskab og sløjd. På et senere tidspunkt er de blevet udsluset til de øvrige fag. Der har været grundig information til skolens øvrige elever og lærere, samarbejdsudvalget, skolebestyrelse, forældregruppen samt sundhedspersonalet om projektet. Der har været tilknyttet en tosproget lærere med dansk læreruddannelse til projektet 15 timer pr. uge. I forbindelse med fællesplanlægning for det enkelte barns integration mødes lærerne 2 timer en gang om ugen. Resultater og erfaringer Det står klart, at de tosprogede børns integration ville have en anden karakter, hvis de boede i distriktet. Kontakten til klassekammeraterne besværliggøres af, at eleverne rives ud af gruppen lige efter skoletid, fordi de tosprogede børn går på fritidshjem - eller klub ved deres bopæl. Det er blevet muligt at ændre tidspunktet for transporten og udstyre eleverne med tog/buskort. Derfor kan eleverne selv tilrettelægge deres hjemkørsel og derved i højere grad få mulighed for f.eks. at besøge kammerater, deltage i håndbold i idrætsforeningen osv. sammen med deres skolekammerater. Når det er sagt, er eleverne til trods faldet godt til og klarer sig godt i både dansk, matematik og engelsk. Horisonten blandt skolens samlede personale og den kulturelle og sproglige bevidsthed er blevet bredere i takt med børnegruppens nye sammensætning. Den tosprogede lærers rolle har haft stor betydning for tilrettelæggelse af undervisningen og for den nødvendige støtte i klasserne. Derudover har den tosprogede lærers faglige og sproglige kompetence haft stor betydning for skole/hjem-samarbejdet og for skolens udvikling i forhold til den internationale dimension i undervisningen. Det har været vigtigt at tænke i andre kontaktmuligheder end de traditionelle former for forældremøder og skriftlig kommunikation. Skolen har haft stor glæde og udbytte af hjemmebesøg, af forældremøder kun for forældre af etniske minoriteter og skoleaftener, hvor børn og forældre undervises sammen. Fra projektets 3. år blev der indført "klasserejse". Det har vendt forældrenes umiddelbare modstand mod denne type aktiviteter til accept, at deres børn har kunnet afprøve klasserejsen i de trygge rammer, som modtagelsesklassen udgør. Yderligere information Skolen tager gerne imod besøg. Skoleinspektør Anne Maria Andersen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om skoleudvikling og tosprogede elever bl.a. udfra erfaringerne med dette projekt.   Modtagelsesklasser, Odense kommune Somaliske elever på to skoler i Odense Projektperiode: Målgruppe: 3 år Somaliske børn på alle trin Totalbudget: Årsbudget: 4.147.200 kr. (6 modtagelsesklasser/ialt ca. 80 børn) 1.383.400 kr. Tarup skole, tlf. 6611 0591 Elevtal: 550, heraf 40 tosprogede Kontaktperson: Kirsten Sterregaard Næsby skole, tlf. 6618 1372 Elevtal: 375 elever, heraf 37 tosprogede Kontaktperson: Charlotte Seerup Model En kommunal beslutning om at oprette modtagelsesklasser på skoler, hvor der ikke i forvejen er tosprogede elever, førte til somaliske modtagelsesklasser på Tarup og Næsby skoler. Begge skoler har haft 3 modtagelsesklasser: på en af skolerne en børnehave-modtagelsesklasse og på begge skoler modtagelsesklasse for 7-12-årige elever og modtagelsesklasse for 12-17-årige elever. Børnene bor i en anden bydel og kører med bybus eller taxabus til skolen. Formålet er at give et forbedret pædagogisk tilbud til de nyankomne somaliske elever. Eleverne tilbydes gruppevis integration i skolens almindelige klasser. Der har været ansat somaliske lærere med kendskab til dansk på projektet. Lærerne på de to skoler er tilbudt kurser og konferencetid, og skolerne har gennemført informations- og kulturarrangementer for danske og somaliske forældre. Resultater og erfaringer Tarup skole De somaliske elever har hurtigt fået kontakt med danske børn og er faldet til på skolen. Det har lettet integrationen, at skolen kun har modtaget tosprogede med somalisk baggrund. Det har givet skolens lærere mulighed for at øge deres kendskab til netop det folk og det land, de nye elever kommer fra. De somaliske lærere har gennemført modersmålsundervisningen og i høj grad deltaget i undervisningen i modtagelsesklasserne, hvilket øger børnenes udbytte af undervisningen. De somaliske lærere har et godt kendskab til familierne, hvilket har givet god mulighed for at skabe kontakt til forældre eller andre personer med ansvar for børnene. Tidligere skeptiske danske forældre viser, efterhånden som de lærer de nye børn at kende, stor forståelse for denne elevgruppe. Næsby skole Det har haft stor betydning, at eleverne er kommet fra det samme land. De har indbyrdes kunnet diskutere og forholde sig til dansk kultur ud fra deres fælles sprog og baggrund. Det har været vigtigt at differentiere undervisningen, da eleverne kommer med meget forskellige skolebaggrunde. Nogle af eleverne er opvokset i en millionby og har derfor en vis skoletradition, mens andre kommer fra en nomadetilværelse uden skoletradition, hvor der skal startes helt fra grunden. I en stor del af undervisningstiden er der derfor lagt vægt på socialisering. På skolen, hvor der ikke tidligere har været tosprogede elever, er holdningen til tosprogede elever blevet mere nuanceret end tidligere. Undervejs i projektet har der vist sig behov for lektieværksteder, hvor der er kommet både danske og somaliske børn. Der er arrangeret kulturarbejde især rettet mod de somaliske mødre. Lærere på de 6 skoler i Odense, der har somaliske modtagelsesklasser, har etableret et netværk for gensidig erfarings- og materialeudveksling. Yderligere information Kirsten Sterregaard fra Tarup skole indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om projektet.   Modtagelsesklasser, Århus kommune Anderledes fordeling - koordineret integration Projektperiode: Målgruppe: 3 år Flygtningebørn fra Somalia i modtagelsesklasser på forskellige alderstrin samt skolen i almindelighed Totalbudget: Årsbudget: 4.175.300 kr. 1.391.767 kr. Holme skole, tlf. 8627 0388 Elevtal: 544, heraf 55 tosprogede Kontaktperson: Aase Bang Høgsberg Model Projektet er et forsøg på at udvikle en model for bedre og hurtigere integration gennem en koordineret indsats mellem bolig- og skolepolitik. Hensigten er at motivere somaliske flygtninge til at bosætte sig i et nyt område af Århus gennem et bredt koordineret tilbud. Et særligt pædagogisk tilbud for somaliske familier med skolesøgende børn har været sprogbaserede modtagelsesklasser med tosprogede medarbejdere i en tolærerordning og undervisningstilbud i somali som en integreret del af elevernes skema. Med et tokulturelt og tosproget grundlag som udgangspunkt for undervisningen, er der ud fra elevernes forudsætninger arbejdet konkret, handlepræget og tematisk. SFO-ordningen har med en tilknyttet somalisk medarbejder været en del af projektet. Desuden har der været samarbejde med den kommunale boliganvisning, Dansk Flygtningehjælp og skoleforvaltningen. Resultater og erfaringer Der er blevet bosat 12 familier i området, som ønsker at blive boende, og der er opnået et tillidsforhold mellem skolen og hjemmene. Faktorer der har været afgørende for projektets succes: der er tale om sprogbaserede modtagelsesklasser med 8 elever fra én etnisk gruppe i hver modtagelsesklasse, hvilket giver en række pædagogiske fordele f.eks. med hensyn til tilknytning af tosprogede lærere, fokusering i efteruddannelse af skolens lærere osv. de fysiske rammer har givet rimelige muligheder for plads til tematisk og handlepræget undervisning. der har været tilknyttet tosprogede medarbejdere, hvilket har været centralt i det daglige pædagogiske arbejde mht. sprog og kultur, centralt i forhold til en positiv skole/hjem kontakt og centralt i forhold til igangsætning af en øget interkulturel forståelse i lærerkollegiet. skolens særlige pædagogiske tilbud dækker familiernes samlede skolebehov for de 6-18 årige børn og unge, bl.a. fordi udslusningen fra modtagelsesklasser til almindelige klasser foregår på samme skole. Det giver færre skift for børnene/familierne og øger muligheden for samarbejde omkring barnet lærerne imellem og mellem skole/hjem. Derudover er det centralt: at hele skolen tager opgaven om integration af de tosprogede elever på sig at der afsættes ekstra timer til skole/hjem-samarbejde at skolens personale får bred information om elevernes baggrund at skolens forældrekreds og samlede personale løbende orienteres om aktiviteter og udvikling på områder, der specifikt gælder den tosprogede elevgruppe, men berører hele skolen. Processen med at få de somaliske børn til at deltage i SFO har været vanskelig, men forældrene er med tiden blevet mere positive. For at fremme yderligere integration vil skolen fremover sætte yderligere fokus på udslusning og støtte til udslusede elever i tosprogscenter, og fritidstilbud, bl.a. i samarbejde med ungdomsskolens afdeling på Holme skole. At etablere et koordineret bolig- og skoletilbud for flygtninge i et skoledistrikt, hvor der ikke er erfaring med undervisning af tosprogede elever fremstår som en omkostningsfuld model. Projektet har imidlertid så gode resultater i forhold til integration af flygtninge, at det bliver videreført - med færre ressourcer - af Århus kommune. Projektet er velbeskrevet og kan som model inspirere kommuner, der ønsker et koordineret bolig- og skoletilbud. Yderligere information "Status og opfølgning på projektet" kan rekvireres ved henvendelse til Holme skole. Skolen tager gerne imod besøg. Kontaktperson Aase Bang Høgsberg indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration i skolen og tager ud og fortæller om projektet.   Modtagelsesklasser, Århus kommune Model for modtagelsesklasser på Læssøesgades skole Projektperiode: Målgruppe: 2 år Flygtningeelever Totalbudget: Årsbudget: 352.900 kr. 176.450 kr. Læssøesgades skole, tlf. 8612 3388 Elevtal: 360, heraf 132 tosprogede Kontaktperson: Karen Jørgensen Model Modellen har tre trin: Visitation på basis af baggrund, begrebsverden, sproglig formåen m.v. Brobygning mellem kulturkredse og sprog. Udskolingsprojekt hvor eleverne med modersmålet som støtte sikres en kvalificeret overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelser eller arbejde. Modellen udsprang af gode erfaringer med samarbejde mellem modersmålslærerne og skolen. Modellen skulle sikre en bedre start i modtagelsesklasserne dels ved at give lærerne indsigt i elevernes sproglige og faglige forudsætninger dels ved at give eleverne mulighed for at inddrage modersmålet i hverdagen. Elevernes egen kulturelle baggrund skulle danne udgangspunkt for dele af undervisningen. Endelig ønskede skolen at sikre en bedre overgang fra modtagelsesklasse til det videre uddannelsessystem. Forældresamarbejdet har været centralt i alle projektets dele. Resultater og erfaringer Erfaringerne fra projektet indgår nu i de forskellige tilbud skoleforvaltningen i Århus satser på med visitations-team, velkomstklasser, tilbud til de ældste modtagelsesklasseelever, udskoling samt decentralisering af modersmålsundervisningen. Visitationsystemets fordele: Det giver mulighed for at identificere generelle problemer og for at løse disse ensartet. Det skaber bedre mulighed for samarbejde med talepædagoger. Der sker en mere præcis beskrivelse af eleverne, hvilket giver bedre arbejdsgrundlag i modtagelsesklasserne. Elever med behov for pædagogisk/psykologisk rådgivning bliver hurtigere identificeret og støttet. Det synliggør grundlaget for oprettelse af alfaklasser for de ældre elever uden læsefærdigheder. Det giver grundlag for organisering af samarbejdet med tolke og modersmålslærere. Det giver eleverne og forældre en bedre skolestart. Det danner grundlag for en videreudvikling af elevernes udskolingstilbud. Endvidere er projektets erfaring, at det er vigtigt, at pædagogiske miljøer ikke bliver for små, hvilket kan ske ved at sprede eleverne for meget. Yderligere information Pjecen: "Visitationsystemet" samt en arbejdsbeskrivelse af undervisningen i alfaklasser kan rekvireres ved henvendelse til Århus skolevæsen. Skolekonsulent Karsten Baltzersen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om bl.a. erfaringerne fra dette projekt. Forsiden | Kapitel 5 | Kapitel 7