De ældste elever
|
Opprioritering af den praktisk-musiske dimension i den daglige undervisning | |
Projektperiode: Målgruppe: |
3 år 3. - 9. klasse |
Totalbudget: Årsbudget: |
456.300 kr. 152.100 kr. |
Søholtskolen, tlf. 4328 2990 Elevtal: 550, heraf 341 tosprogede Kontaktperson: Majbritt Svensson |
På mellemtrinnet er der afsat 6 ugentlige timer og for overbygningen 8 ugentlige timer til en opprioritering af den praktisk-musiske dimension.
Formålet er at kvalificere såvel danske som tosprogede elever til projektarbejdsformen gennem en praktisk-musisk undervisning og gennem øget kendskab til informationsteknologien. Derudover er formålet at styrke specielt de tosprogede elevers non-verbale kommunikation og forståelse af sammenhæng mellem sprog og udtryksformer omsat i konkrete produkter, dramatik og kropslig udfoldelse.
Skolens egne lærere bruges som ressourcepersoner både i tværfaglig sammenhæng og som eksperthjælp. Følgende områder blev dækket af skolens egne ressourcepersoner i skemalagte blokke, der ligger parallelt med klasseundervisningen: audio, video, foto, drama, edb, billedkunst. Ressourcepersonernes opgave er at:
Brug af praktisk-musiske aktiviteter i fagene har vist sig at lette indlæringen og forforståelsen. Ligeledes har en opprioritering af den praktisk-musiske dimension ført til et fagligt højere niveau i f.eks. projektopgaver.
Lærergruppen skal på forhånd være enige om organisering og pædagogisk indhold, og det faglige og pædagogiske indhold skal planlægges af klassens lærere og ressourcepersonerne i et teamarbejde om projektet. De tilknyttede ressourcepersoner skal nødvendigvis være fagligt kvalificerede i flere praktisk-musiske områder samt have flest mulige skematimer. Ressourcepersonen skal både være udfarende, men samtidig meget lyttende overfor lærerkollegaers og elevernes behov. Lærerskemaerne bør være fleksible, så ressourcepersonerne kan stå til rådighed, når lærerne har brug for det.
På Søholtskolen har projektet betydet, at skolens lærere er mere bevidste om at udnytte hinandens ressourcer positivt i hverdagen - hvilket fører til bedre undervisning.
Skolen tager gerne imod besøg.
Kontaktpersonen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam
om integration og tager ud og fortæller bl.a. om dette projekt.
De ældste elever, Frederiksberg kommune
Interkulturel undervisning på Frederiksberg Kommunes Ungdomsskole | |
Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Alle elever på skolen (8. - 10. klassetrin samt modtagelsesklasse) |
Totalbudget: Årsbudget: |
1.312.000 kr. 328.000 kr. |
Frederiksberg Kommunes Ungdomsskole, tlf. 3630 2100 Elevtal: 60 - 70 pr. år, heraf ca. 35 tosprogede Kontakt: Frederiksberg Kommunes Ungdomsskole |
På Frederiksberg Kommunes Ungdomsskole blev der brugt adskillige møder på at udvikle en målsætning, som har haft stor betydning for arbejdet. Det blev klart i arbejdet med målsætningen, at integration og interkulturel undervisning ikke er specifikke faglige indslag i enkelttimer, men en måde at tænke på. Et bevidst fokus på at lade mangfoldigheden komme til udtryk og dermed en måde at være sammen på.
På dette grundlag har skolen prioriteret at skabe en fælles dagligdag via bl.a. fællesspisning og fælles boldspil. Skolen har mindst en gang om året haft større emner/projekter, hvor den flerkulturelle dimension har stået i centrum. Det har f.eks. bestået i et spændende 24-timers rollespil om flygtninge i samarbejde med Ungdommens Røde Kors.
I forbindelse med Kulturby 96 har ungdomsskolen haft 14 dages besøg af 20 unge fra en ghetto i Los Angeles. Projektet har også gennemført en Afrika-uge, hvor det i høj grad lykkedes at inddrage de tosprogede forældre som ressourcepersoner.
Det er meget vigtigt at starte med en fælles målsætningsdebat.
Målsætningsdebatten og den deraf kommende fælles bevidsthed om at skabe et miljø, hvori de tosprogede elever kan genkende sig selv og føle sig både velkomne, respekterede og ydende, er central for udviklingen af et interkulturelt undervisningsmiljø.
Desuden er tosprogede medarbejderes deltagelse som ressourcepersoner og identifikationsfigurer for de unge helt central. Den tosprogede medarbejders rolle bør afklares, og i den forbindelse hvordan undervisningen i evt. modtagelsesklasser skal foregå - f.eks. hvordan der arbejdes med dansk som andetsprog og modersmålsundervisning.
Projektkoordinator Erik Mikkelsen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager gerne ud og fortæller bl.a. om erfaringerne med dette projekt, tlf. 3647 2650.
De ældste elever, Greve kommune
Jagten på frafald af unge tosprogede | |
Projektperiode: Målgruppe: |
3 år 16 - 19-årige |
Totalbudget: Årsbudget: |
494.184 kr. 164.728 kr. |
Ungdomsvejledningen, Greve kommune, tlf. 4369 2425 Elevtal: ca. 1500, heraf ca. 120 tosprogede Kontaktperson: Ingolf Eide og Tina Fehrmann |
En særlig indsats med en direkte vejledning og rådgivning til alle tosprogede unge og deres familier i årene fra udmeldelse af folkeskolen til det fyldte 19. år uanset aktuelt og videre uddannelsesforløb.
De tosprogede unge og deres familier bliver kontaktet 4 gange årligt af undomsvejlederen på distriktsskolen, med tolk om nødvendigt.
Der er lavet løbende status over effekten af projektet ved at følge uddannelseskoefficienten for tosprogede unge. I projektperioden er den steget fra 52% i august 1994 til 77% i august 1997. Mange faktorer spiller ind som f.eks. konjunkturforbedringer, mindre ungdomsårgange osv., men der hersker i kommunen ingen tvivl om, at modellen, der er afprøvet i den pågældende periode også har haft en væsentlig effekt.
Modellen er et eksempel på, at den personlige kontakt til de unge og deres familier og information på et forståeligt sprog er det, der giver størst udbytte.
Udover den positive erfaring for de enkelte unge peger projekterfaringerne
på følgende:
Skolekonsulent Tina Fehrmann deltager i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om projektet.
De ældste elever, Herlev kommune
Udskoling fra folkeskolen - indslusing til fortsat uddannelse og erhverv af sent ankomne unge indvandrere og flygtninge | |
Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Tosprogede elever på 8. - 10. klassetrin |
Totalbudget: Årsbudget: |
1.520.000 kr. 380.000 kr. |
Herlev Ungdomsskole Elevtal: årligt ca. 12 elever Kontaktperson: Gøther Birch Mathisen |
Projektets mål var at give de unge et realistisk fremtidsperspektiv og forbedre de unges muligheder for at komme i gang med en ungdomsuddannelse eller et arbejde.
Modellen bygger på 4 elementer:
Danskundervisning og øget kendskab til dansk kultur er blevet vægtet højt, da det er afgørende for integrationsprocessen. Vellykkede kurser og besøg på andre uddannelsesinstitutioner forudsætter, at eleverne kommer af sted i mindre hold - gerne individuelt og at besøgsinstitutionen er godt forberedt på, hvem der kommer, og hvad formålet er med elevernes besøg eller deltagelse. Derudover skal eleven selv være forberedt på det, de skal indgå i.
Elever der udsluses til folkeskole skal støttes ved, at ungdomsskolen samarbejder med lærerne i den klasse, der skal modtage eleven. Eleven kan med fordel få en praktikperiode i klassen, og der skal være grundig information undervejs til forældrene.
Der er udarbejdet en midtvejsrapport, som kan rekvireres. Ungdomsskolen tager gerne imod besøg for mere information om projektet.
De ældste elever, Høje-Taastrup kommune
Efter-skole-tid-projekt på Grønhøjskolen | |
Projektperiode: Målgruppe: |
3 år Sent ankomne indvandrer- og flygtninge elever 8. - 10. klasse - udvidet modtagelsesklasse |
Totalbudget: Årsbudget: |
326.450 kr. 108.816 kr. |
Grønhøjskolen, tlf. 4399 6311 Elevtal: 640, heraf 130 tosprogede Kontaktperson: Carsten Davidsen |
Projektet har sat fokus på at styrke den kulturelle og samfundsmæssige integration og mindre på integrationen ud i almindelige klasser, fordi målgruppen var sent ankomne unge. Der har derfor været sat fokus på individuel vejledning og rådgivning med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger.
Projektet ville give eleverne oplevelser, hvorigennem de også lærte verden uden for kommunen at kende - positive oplevelser der ikke ensidigt fokuserede direkte på uddannelse og uddannelsesvalg. Målet har været at give eleverne en fornemmelse af det land, de var kommet til. Det har bl.a. bestået i cykelture, besøg i skøjtehal, kulturnatten i København, idrætslandsstævne i Silkeborg samt at bo en uge hos en dansk familie.
Indføringen i det danske samfund og den danske kultur har haft indirekte betydning for danskindlæringen.
Der er sket en ændring i de tosprogede elevers deltagelse både i fritidsaktiviteter og i de aktiviteter på skolen, hvor der tidligere kunne være problemer. Det gælder gymnastik, sport, badning og deltagelse i lejrskole. Projektet har været med til at give eleverne og forældrene en tryghed og tillid til skolen.
Projektet har været med til at udvikle en holdningsændring hos lærerne på grund af elevernes ændrede positive adfærd - de er i dag mere trygge og positivt synlige. Det har gjort det tydeligt, at det er vigtigt at give eleverne positive oplevelser og ikke kun at terpe dansk med dem.
Skolen kan kontaktes og tager gerne imod besøg for mere information om projektet.
De ældste elever, Ikast kommune
Udskolingspolitik for tosprogede, Ikast kommune | |
Projektperiode: Målgruppe: |
4 år 6. - 11. klasse |
Totalbudget: Årsbudget: |
446.000 kr. 111.500 kr. |
Nordre skole, tlf. 9715 3644 Elevtal: 448, heraf 77 tosprogede |
Projektet omfatter en øget indsats omkring fritids-, uddannelses-
og erhvervsvejledning på 3 skoler i Ikast kommune:
Projektet har vist så gode resultater, at det har dannet model for kommunens udskolingspolitik for den tosprogede elevgruppe. Den tidlige vejledningsindsats fra 6. klasse, udarbejdelsen af individuelle handlingsplaner og det tætte forældresamarbejde har bidraget til, at uddannelsesfrekvensen blandt de unge tyrkere i Ikast i dag er højere, end da projektet startede og frafaldet er tilsyneladende blevet mindre. I projektet er der blevet etableret et velfungerende samarbejde mellem ungdomsvejledere, ungdomsuddannelsessystemet, SSP og den kommunale ungdomsskole.
30 virksomheder meldte positivt tilbage på et spørgeskema, der skulle bidrage til at motivere erhvervslivet til at tage unge tosprogede i praktik og uddannelse, så der foreligger et materiale, der kan bygges videre på i kontakten til erhvervslivet.
Der er udarbejdet et skema til handleplaner for den enkelte unge samt en kort beskrivelse af den særlige vejledningsindsats for tosprogede elever i udskoling. Yderligere information ved henvendelse til kontaktpersonen.
De ældste elever, Ishøj kommune
11. erhvervsforberedende klasse | |
Projektperiode: Målgruppe: |
4 år 14 - 15-årige tosprogede unge, der er for gamle til at gå i folkeskolen og ikke sprogligt eller fagligt kvalificerede til at gå i gang med en ungdomsuddannelse |
Totalbudget: Årsbudget: |
2.301.397 kr. 575.349 kr. |
Ishøj Ungdomsskole, tlf. 4354 3399 Elevtal: årligt ca. 12 elever Kontaktperson: Allan Christoffersen |
Oprettelse af 11. erhvervsklasse der skal opsuge og kvalificere en restgruppe af unge tosprogede og unge danskere til at starte på en ungdomsuddannelse. Undervisningen er sammensat af både praktiske og teoretiske elementer: basisfagene dansk, engelsk, matematik og edb. Derudover undervisning i erhverv og samfund, fælles praktikophold i 4 uger på Teknisk Skole og individuelle praktikophold, indføring i danske kulturinstitutioner samt faglig tegning.
Erhvervsklassen har krævet et stort opsøgende arbejde for at nå de unge, der er droppet ud af folkeskolen og aldrig er kommet i gang med noget andet. Erhvervsklassen giver mulighed for den nødvendige vidtgående differentiering med denne gruppe unge. Samtidig tilbyder den de unge at udvikle sig inden for rammerne af et målrettet fællesskab.
Deltagelse i erhvervsklasse i et eller flere år har sat en positiv udvikling i gang for de unge. Det peger mod brobygning til erhvervsuddannelserne. Eleverne har fået mere selvværd, og der er en klar tendens til, at elever med boglige ambitioner får synliggjort deres kvalifikationer for sig selv og for andre.
Evaluering af erhvervsklasseprojektet 1994-96 samt endelig evaluering kan rekvireres ved henvendelse til skolen.
TEORI |
PRAKSIS |
UNDERVISNING I BASISFAG:DANSK, ENGELSK, MATEMATIK, OG EDB.
|
FÆLLES PRAKTIK:AF 4 X 1 UGES VARIGHED PÅ TEKNISK SKOLE.
|
UNDERVISNING I ERHVERV & SAMFUND: |
LÆNGEREVARENDE INDIVIDUELT PRAKTIKOPHOLD PÅ ALMINDELIGE ARBEJDSSTEDER |
INDFØRING I DANSKE KULTUR- OG SAMFUNDSINSTITUTIONER:TEORI, EKSKURSION, EFTERBEHANDLING | |
"FAGLIG TEGNING"
|
De ældste elever, Københavns kommune
10. M-tek | |
Projektperiode: Målgruppe: |
4 år Sent ankomne unge tosprogede |
Totalbudget: Årsbudget: |
2.280.000 kr. 570.000 kr. |
Stevnsgades skole, tlf. 3527 1760 Elevtal: 260, heraf 185 tosprogede Kontaktperson: Arthur Sønderlev |
Projektet ville skabe en glidende overgang fra folkeskole til erhvervsskolerne. Folkeskolens lærere skulle følge de unge "på vej" ved at deltage delvist i undervisningen på teknisk skole.
I projektet er en undervisningsuge organiseret med 3 dages procesorienteret undervisning i folkeskolen med dansk, regning og engelsk og 2 dages undervisning på teknisk skole. Undervisningen på teknisk skole førte frem til Tek.1, dvs. at eleverne har fået en grundig introduktion til erhvervsuddannelsesområdet og derfor får bedre mulighed for at vælge, hvad de vil fremover.
Forældrene inddrages i erhvervs- og uddannelsesvalg ved hjælp af skolevejledningens tosprogede medarbejder.
De unge og deres familier har fået et bedre og mere realistisk kendskab til uddannelsesmulighederne i Danmark samt styrket deres tilhørsforhold til det danske samfund. De elever, der har deltaget i projektet, er næsten alle kommet videre i uddannelse.
Projektet har vist så gode resultater, at det fortsætter i sin nuværende form. Der er endvidere indgået samarbejde med en privat skole om at optage deres elever på kurset, da de ikke selv ville have elevtal til at kunne gennemføre et lignende tilbud.
Der er udarbejdet årlige evalueringsrapporter over de fire projektår. Skolen tager gerne imod besøgende.
De ældste elever, Odense kommune
Uddannelse af tosprogede og udvikling af familierettet modersmålsbaseret vejledning for tosprogede elever herunder også etablering af ekstra praktikforløb | |
Projektperiode: Målgruppe: |
4 år 6. - 10. klasses elever og deres forældre |
Totalbudget: Årsbudget: |
891.693 kr. 222.923 kr. |
Børn- og Ungeforvaltningen, Skoleafdelingen, tlf. 6614 8814, lok.
5101 Kontaktperson: Inger Bartholin |
Projektet består af 3 delprojekter, som koordineres af en styregruppe:
Derudover har ca. 175 unge årligt gennemført et 2 ugers særligt tilrettelagt praktikforløb for særligt vejledningskrævende unge. Der er et stort behov for denne type kurser for en gruppe unge, der har brug for megen voksenkontakt og koncentreret vejledning. Holdene bør ikke være på mere end 6-10 deltagere.
Disse kurser kræver en minimum ressourcetilførsel på 5000 kr. pr. elev.
Projektforløb og konklusioner er beskrevet i Projektbeskrivelsen, juni 1998.
Der er udviklet informationsmaterialer i projektet. Yderligere information hos kontaktpersonen Børn- og Ungeforvaltningen.
De ældste elever, Slagelse kommune og Korsør kommune
Udslusningsprojekt for tosprogede elever i Korsør og Slagelse | |
Projektperiode: Målgruppe: |
1 år Tosprogede elever på 10. klassetrin |
Totalbudget: | 381.100 kr. |
Birkemoseskolen, Korsør, tlf. 5357 0012 Antvorskov skole, Slagelse, tlf. 5352 3660 Kontaktperson: Linda Rosenkrantz-Theil |
Et mellemkommunalt brobygningsprojekt fra folkeskole til ungdomsuddannelserne. Målet var, at de tosprogede unge skulle opnå en afgangseksamen i engelsk, dansk og matematik samt stifte bekendtskab med de 4 hovedafdelinger på Teknisk Skole i Slagelse. Hver praktikperiode var på 3 uger. I de perioder hvor eleverne var på skolen, havde de så mange timer, at de på trods af de 4 praktikophold opfyldte årsnormen i de tre eksamensfag.
For kommuner med få tosprogede elever, kan modellen med mellemkommunalt samarbejde anbefales fordi:
Det er vanskeligt at måle en effekt efter blot et års projektperiode. Det er imidlertid skolernes indstilling, at projektet gennem en målrettet praktisk og teoretisk vejledning har øget de tosprogede unges mulighed for realistiske og kvalificerede valg af videre skole-, uddannelses- eller erhvervsvalg.
Erfaringen er også, at der i perioder kunne have været fordele ved at lave en kønsopdeling i projektet.
Slagelse kommune har som et fast tilbud et brobygningsår specielt til tospogede elever. Yderligere information herom hos skolekonsulent Lars Frost, Slagelse kommune.
De ældste elever, Viborg kommune
Ungdomsskolen som integrationsfaktor | |
Projektperiode: Målgruppe: |
4 år 14 - 18 årige sent ankomne tosprogede |
Totalbudget: Årsbudget: |
1.575.000 kr. 393.750 kr. |
Viborg Ungdomsskole, tlf. 8725 3230 Elevtal: 850, heraf 75 tosprogede Kontaktpersoner: Jesper Lund/Ingrid Ullits |
Projektet består i at udbyde "erhvervsklasse", anden heltidsundervisning samt fritidsundervisning til to-sprogede unge. Der er 4 grundelementer i modellen:
I projektet har skolen benyttet en socialpædagogisk medarbejder, der har vejledt og støttet eleverne ud fra et helhedssyn.
Viborg Ungdomskoles undervisningstilbud har vist sig velegnet som integrationsfremmende faktor, idet skolens mange projekter og den differentierede elevsammensætning giver tosprogede elever mulighed for at afprøve sig selv blandt jævnaldrende danske unge. Erfaringen viser, at integrationstiltagene bør være individuelle og tage udgangspunkt i basale behov og følges op af udvidet samarbejde med elevens familie. Samarbejdet med familien skal prioriteres, så det giver familien tillid til skolen og giver familien mulighed for at bakke den unge op. Det kan være nødvendigt at støtte familien bredt.
Bestræbelserne på at støtte den unge må tage udgangspunkt i, at der stilles krav til eleverne, f.eks. at de møder til undervisningen. I skoleforløbet skabes kontakt til lokale uddannelsessteder og virksomheder. Herigennem opstod i projektet behovet for arbejdspraktik i fritiden. Fritidspraktikken har vist sig effektiv som integrationsfaktor såvel i forhold til arbejdssted og ansatte som til den unge. Fritidsjob stimulerer ofte den unges selvværd og giver flere sociale færdigheder end sportsaktiviteter, som eleverne har svært ved at fastholde sig i.
Temadage om racisme/fremmedhad og inddragelse af konsulenter og psykologer i skolens daglige arbejde har flyttet grænser og medvirket til holdningsændringer vedrørende tosprogede elever. Skolen forankrer en del af disse erfaringer i en tværfaglig ungdomsvejledning og rådgivning samt i praksis med EGU og FUU ungdomsuddannelserne.
Artikel: "Vejen til integration: At stille sig til rådighed og stille krav" i Integration, temahæfte om flygtninge og indvandrere, Viborg Amt, 1998.
Skolens leder Jesper Lund indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om projekterfaringerne.
Skolen tager desuden gerne imod besøg.