Småbørn
|
"Leg og læs" - førskoleprojekt i fire kommunale daginstitutioner i Ishøj | |
Projektperiode: Målgruppe: |
4 år 3-6-årige førskolebørn |
Totalbudget: Årsbudget: |
524.126 kr. 131.031 kr. |
Pædagogisk Central, Ishøj, tlf. 4354 1600 Elevtal: 250 børn, heraf 70 tosprogede Kontaktperson: Peter Jensen |
Leg og læs er et projekt for førskolebørn i 4 kommunale daginstitutioner i Ishøj. Målet har været at medvirke til, at alle børn starter i skolen på mere identiske vilkår og med større kendskab til hinanden. Leg og læs har været en del af institutionernes samlede pædagogiske praksis. Der er sat fokus på børnenes sproglige (tale/skriftsproglige) udvikling og indsigt. Den konkrete metode ligger i arbejdet med ordkort og ordkasser samt i emnearbejde, hvor der bruges skriftlige og andre grafiske udtryk. Leg og læs er ikke et færdigt projekt med endelige konklusioner. Det skal hele tiden videreudvikles.
Leg og læs har vist, at det er muligt at forholde sig bevidst til børnenes sproglige udvikling inden for rammerne af en traditionel "barnecentreret" pædagogisk tænkning. En bevidst pædagogisk indsats behøver altså ikke være det samme som struktureret, ikke-alderssvarende undervisningslignende praksis.
Leg og læs har været med til, at de tosprogede børns forældre har udvidet deres syn på relevansen af daginstitutionen. Med projektet har kommunen kunnet dokumentere over for forældrene, at det væsentligste ikke er selve pasningstilbuddet, men den udvikling børnene får mulighed for.
Den altoverskyggende problemstilling, som stadig står tilbage, handler om organisering, hvor der først og fremmest tænkes på overgangen fra daginstitution til skole. Forventningen i projektet om, at det professionelle samarbejde mellem pædagoger, børnehaveklassepædagoger og lærere i indskoling ville udvikle sig af sig selv, holdt ikke stik. Dette nødvendige tværgående samarbejde er først nu ved at komme i gang for alvor.
Daginstitutionerne modtager besøg efter aftale.
Kontaktpersonen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om bl.a. dette projekt. Leg og læs er beskrevet i to publikationer. Der er planer om at formidle ideerne fra Leg og læs på bl.a. video.
Småbørn, Karlebo kommune
Integrationsfremmende førskoletilbud i lokalmiljøet for tosprogede børn | |
Projektperiode: Målgruppe: |
3 år 5-årige tosprogede børn der ikke går i daginstitution |
Totalbudget: Årsbudget: |
1.809.120 kr. 603.040 kr. (2 førbørnehaveklasser) |
Børne- og Kulturforvaltningen, tlf. 4517 5434 Kontaktperson: Mubeen Hussain |
22 timer førbørnehaveklasse 4 dage om ugen med 4 timer og en dag med 6 timer. Den ansvarlige medarbejder på småbørnsområdet i kommunen henvender sig til forældre til børn, der ikke går i børnehave og gør opmærksom på tilbuddet. Dette forudsætter et samarbejde mellem folkeregister, pladsanvisning og børnehaverne.
Tilbuddet bygger på udvidede ressourcer til skole/hjem-samarbejde og vægtning af idræt/rytmik og aktiviteter sammen med børnehaver og børnehaveklasserne på skolen. Derudover er der afsat ressourcer til en 3-sproget pædagogmedhjælper. Projektet er gennemført i 2 klasser på to forskellige skoler med et gennemsnit på 13 børn i hver klasse.
Målrettede sprogstimulerende tilbud er en forudsætning, hvis børnene skal opnå kundskaber i dansk som andetsprog. Sideløbende med projektet har konsulenten med ansvar for de tosprogede elever udviklet fremgangsmåder til vurdering af børns danske sprog, som giver mulighed for kontinuitet i børnenes sproglige udvikling, når de går fra førbørnehaveklassen til børnehaveklassen.
Respekt for børns tosprogethed er central, når førbørnehaveklassen vil høre og respektere børn for det, de er. Samarbejde med børnehaveklassen skal opbygges fra starten af førbørnehaveklassen. Det er i projektet bl.a. foregået i form af fællesaktiviteter for førbørnehaven og børnehaver omkring rytmik og andre lege. Derudover har der været gensidige besøg mellem førbørnehaveklasserne og børnehaveklasserne. Førbørnehaveklassen har deltaget i børnehaveklassens musiktimer og emnedage. Børnene lærer herigennem, hvordan de opfører sig i en gruppe og får indblik i de sammenhænge, de skal indgå i efter førbørnehaveklassen.
Trygge forældre giver trygge børn. Derfor har forældresamarbejdet, med positivt resultat, været vægtet højt bl.a. i form af 2 årlige hjemmebesøg per barn. Den tosprogede medhjælper, der har været ansat 25 timer om ugen, har været et vigtigt omdrejningspunkt i forældresamarbejdet og for opbygningen af et trygt miljø for børn og voksne, hvor de kan komme frem med spørgsmål, få forklaringer og løse problemer.
Der foreligger en evalueringsrapport.
Kontaktpersonen indgår desuden i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om de to førskoleprojekter i Karlebo kommune.
Småbørn, Københavns kommune
Vesterbroinitiativet - førbørnehave på Vesterbro | |
Projektperiode: Målgruppe: |
3 år 4-6-årige småbørn |
Totalbudget: Årsbudget: |
1.133.995 kr. 378.000 kr. |
Oehlenschlægersgades skole, tlf. 3122 4312 Elevtal: 255 elever, heraf 205 tosprogede Kontaktpersoner: Lene Ullman og Lone Mølholm |
Projektet er et integrations- og sprogtilbud 3 timer om dagen til førskolebørn, der ikke går i daginstitution. Formålet er at sprogstimulere ved brug af både modersmål og dansk sprog som andetsprog. Leg og læring er i projektet tilrettelagt efter sproglige og sociale mål og ud fra børnegruppens interesser, behov og udvikling.
Forældresamarbejdet og et ligeværdigt samarbejde mellem en dansk og en tosproget pakistansk pædagog er centrale elementer i projektet.
En normering på 12 børn giver en god dynamik og mulighed for at følge alle børn og forældre tæt. Fire timer sammen med børnene dagligt vil være optimalt - 3 timer viste sig at være for lidt.
Det er en fordel at have tilknyttet en talepædagog, der kan vurdere førskolebørnenes sprog. Det giver pædagogerne en nødvendig indsigt i hvilke sproglige funktioner, der skal arbejdes med på modersmålet og på dansk.
Tillid mellem forældre og pædagoger er central for børnenes udviklingsmuligheder, og den tosprogede pædagog har en vigtig funktion i at skabe denne tillid. Hjemmebesøg er en tidskrævende men central indgang til et godt forældre-samarbejde.
Det er vigtigt at præcisere projektets formål og ideer over for alle samarbejdsparter. Det gælder områdets daginstitutioner såvel som forældre, der skal vide, at småbørnstilbud ikke er pasning men et tilbud, der støtter barnets sprogudvikling og videre skolegang.
Der foreligger en rapport fra projektet.
Lene Ullman, pædagog og Waheeda Malik, tosproget pædagog på projektet indgår begge i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og holder foredrag og deltager i arrangementer. Førbørnehaven tager gerne imod besøg.
Småbørn, Odense kommune
Førskoleprojekt "Humliky" | |
Projektperiode: Målgruppe: |
4 år 4-6-årige |
Totalbudget: Årsbudget: |
3.127.383 kr. 781.845 kr. |
Humlehaveskolen, tlf. 6610 4606 Elevtal: 520 elever heraf ca. 360 tosprogede Kontaktperson: Rozila Bruun Andersen, tlf. 6610 2010 |
Førskoleprojekt for en gruppe palæstinensiske børn, der manglede grundlæggende kendskab til dansk sprog og kultur. Projektet har arbejdet med svenskeren Lars Gustafssons STOP MODEL. Modellen går ud på at skabe struktur i børnenes hverdag, give tid og samarbejde intenst med forældrene. Projektet har fokuseret på barnets udvikling som en helhed. Det indebærer at skabe et trygt miljø, hvor børnene oplever et tilhørsforhold både til deres hjemmekultur og til dansk kultur, og hvor de får mulighed og behov for både at udvikle deres modersmål og dansk sprog.
Med en pædagogik, der er målrettet mod barnets helhedsudvikling, tokulturelle identitet og tosprogede kompetence, har børnene opnået bedre sproglige og sociale færdigheder, end man ellers kunne forvente. En væsentlig forudsætning for resultatet er, at det samtidig gennem en målrettet indsats er lykkedes at forbedre samarbejdet med forældrene væsentligt.
Projektets erfaring er, at forældrene gerne vil lære det danske samfund at kende, men ikke ved, hvordan de kan komme til det. Et godt forældresamarbejde kræver, at pædagogen tager udgangspunkt i forældregruppens forudsætninger, og at institutionen er bevidst om, at samarbejdsgrundlaget ikke kan være det samme som med danske forældre. Forældremøder for henholdsvis fædre og mødre har f.eks. vist sig at være en stor fordel, hvis skolen/institutionen vil have mødrene i tale.
En tosproget medarbejder i projektet har været en forudsætning
for at kunne give børn og voksne den nødvendige støtte
til at forbinde de to kulturer.
Førskoleprojektet har haft lokalefællesskab med skolens SFO,
hvilket ikke automatisk gav den tiltænkte sammenhæng mellem
førskoleprojekt og skole. Placeringen i skoleregi har ligeledes betydet,
at førskoleprojektet administrativt har ligget i et gråzoneområde
mellem institutions- og skoleforvaltning.
Der er lavet en pjece, der præsenterer projektet samt en slutevaluering.
Artikel "Når to kulturer mødes - Førskoleprojekt Humliky," i "OK-info", Odense kommunens Personaleblad, maj 1998, Institutionsforvaltningen, Odense kommune.
Kontaktpersonen indgår i Undervisningsministeriets formidlingsteam om integration og tager ud og fortæller om projekterfaringerne.