- Om opgaver og opgaveretning

Opgaver kan have mange former og er nødvendige som et led i indøvelsen af det stof, som skal læres. Opgaver giver også kursisten lejlighed til at arbejde selvstændigt, ligesom det giver underviseren mulighed for at følge med i, hvor meget den enkelte kursist har lært. Samtidig træner opgaveløsning kursisten i eksamensarbejdet.

Her vil vi kun beskæftige os med de skriftlige opgaver. I princippet findes der to slags opgaver - de strukturerede og de ustrukturerede. De strukturerede er konstrueret således, at de giver mulighed for at svare med en rigtig løsning - fx en regneopgave med et rigtigt facit. De ustrukturerede giver kursisterne mulighed for at svare ud fra egne forudsætninger i fx essayform og med problemløsninger. Ved ustrukturerede opgavetyper findes ikke nogen "rigtig løsning" - kun løsninger, som er mere velbegrundede i forhold til de givne oplysninger, fag og praksis end andre.

Hvad man ønsker at anvende, afhænger af formålet. Skal der kontrolleres viden på et genkende, gengive og måske anvendeniveau, så bruger man ofte ret strukturerede opgaver. Skal der kontrolleres analytiske færdigheder, evne til at uddrage synteser og vurdere, så anvender man oftest ustrukturerede opgaver.

Opgaverne skal tjene til øvelse og kontrol for både kursisten selv og underviseren. Det er derfor vigtigt, at de begge beskæftiger sig med at lære fra dette arbejde. Kursisten skal have mulighed for at kontrollere, på hvilket niveau opgaven er løst - hvilke fejl der evt. er begået, og hvilke muligheder der er for at gøre det bedre næste gang. Underviseren skal rette opgaven selv eller sammen med kursisten og give kursisten en omhyggelig tilbagemelding om resultatet. Det sidste er vigtigt. Hvis der går for lang tid imellem fx en aflevering af en opgave og tilbagemeldingen, så risikerer alle, at tilbagemeldingen ikke længere er aktuel.

En tilbagemelding på en opgaveløsning skal helst ske inden for kort tid. Underviseren oplever ofte det problem, at der ikke er tid til fx at skrive omfattende vejledninger på den enkelte opgaveløsning, og er så henvist til i bedste fald skriftligt at give stikordskommentarer. Men det er der råd for.

MAN KAN SOM UNDERVISER GØRE SÅLEDES:

1. Ret opgaverne og få oversigt over generelle fejltyper. Disse noteres ned og gennemgås på klassen i fællesskab.

2. På den enkeltes opgave er der kun noteret stikord.

3. Hvis der skal gives specielle anvisninger til kursisten - ud over hvad der kan dækkes af den generelle gennemgang på klassen - så anvendes en båndoptager. Kursisten får besked på sammen med opgaveløsningen at aflevere et blankt kassettebånd, som underviseren så benytter til en mundtlig tilbagemelding. Det er let på denne måde at give en omfattende og grundig anvisning til kursisten. Læreren kan indtale, mens han læser en opgave igennem.

MAN KAN SOM UNDERVISER OGSÅ GØRE SÅLEDES:

1. Rette opgaverne og få oversigt over generelle fejltyper.

2. Lad kursisterne sætte sig sammen i grupper i klassen (2-3 i hver gruppe), og lad dem få listen over de generelle fejltyper til diskussion.

3. Lad også grupperne diskutere eventuelle specielle vinkler ved den enkeltes opgave.

4. Lad så til sidst grupperne samlet tage de løse ender op, som de ønsker behandlet ud fra deres diskussioner i grupperne.

Den sidste form tager lidt tid, men den er god periodevis til en grundig behandling af centrale stofområder.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel