- Om planlægning af undervisningsforløb

Al god undervisning er normalt baseret på solid planlægning. Planlægningen skal imidlertid ikke være af en sådan art, at den binder underviseren til et forløb, som føles snærende og skaber en situation i undervisningen, hvor elevernes behov og udgangspunkter ikke kan tilgodeses. Det skal naturligvis heller ikke være således, at underviseren med sin planlægning foran sig føler sig så bundet deraf, at han ikke kan skabe det liv og den fleksibilitet i klassen, på holdet, som er forudsætningen for, at en undervisning kan lykkes.

Planlægningen skal først og fremmest tjene til, at underviseren i tankerne gennemlever undervisningsforløbet så præcist, at han frit kan bevæge sig rundt i stoffet og i situationen og dermed udnytte samspillet med kursisterne fuldt ud.

Planlægningen skal frigøre - ikke binde.

For at kunne planlægge en undervisning skal følgende redskaber normalt være

til stede:

• bekendtgørelser om uddannelsen, fagene og/eller kursusbeskrivelsen med mål- og indholdsbeskrivelse og oplysninger om hvor megen tid, der er til rådighed til det enkelte fag, forløb, kursus
• eventuelle lærebogsmaterialer, artikler eller anden form for fagbeskrivelse
• forskellige former for planlægningsblanketter (hvis man ønsker at bruge sådanne)
• viden og forståelse hos læreren af undervisningsmålene
• viden og forståelse af mulige undervisningsprincipper, -metoder og -midler
• viden om de til rådighed værende fysiske lokaliteter

Det karakteristiske for de fleste kurser og uddannelser under "åben uddannelse" er,

at de i et rimeligt omfang er målrettede ud fra en i forvejen udsendt beskrivelse af forløbet. For at nå de beskrevne mål inden for den givne tidsramme, må underviseren planlægge derefter. Det er derfor mange undervisere bruger en eller anden form for planlægningsblanket. Herved kan man som underviser sikre sig en vis planlægningsdiciplin - dvs. at man i planlægningen får gennemtænkt alle sider af det kommende forløb/lektion/time.

En bekendtgørelse er udstedt af Undervisningsministeriet og beskriver en uddannelses formål, mål og indhold m.v. En bekendtgørelse har et nummer og dato for ikrafttræden. Her vises forsiden fra bekendtgørelsen om merko-nomuddannelsen og teknonommuddannelsen.

En række kurser udbudt under åben uddannelse har ikke en bekendtgørelse som retningslinie for kursets mål og indhold. I stedet har den enkelte uddannelsesinstitution lavet sin egen kursusbeskrivelse, som så kan anvendes ved planlægningen.

Mål og indhold i bekendtgørelse og kursusbeskrivelse kan være skrevet meget forskelligt og mere eller mindre tydeligt. Oftest relateres beskrivelsen til et målhierarki, som fx Blooms taxonomi, beskrevet ud fra en forståelse af undervisning som "indlæring" (se afsnit om undervisningsmetoder).

En taxonomi af R. Säljö er opstillet ud fra begrebet "læring" og kan fx se således ud:

Læring kan være…

1. Vidensophobning "Få mere viden ind i hovedet".
2. Indstudering "Det drejer sig om at sætte sig ned og læse, til man kan det".
3. Tilegnelse af facts, som man senere kan få brug for.
4. At uddrage meningen "…at forstå, hvad noget betyder"
5. En fortolkende proces med henblik på at forstå virkeligheden "…se hvordan det passer til alting, fx i naturen, at se på en plante

Mål og indholdsbeskrivelserne benyttes på den måde, at underviseren ud fra disse beskrivelser kan organisere det enkelte forløb og den enkelte lektions aktiviteter evt. sammen med kursisterne på en sådan måde, at de arbejder rigtigt og tilstrækkeligt for at nå den ønskede indlæringsdybde.

Ved planlægning af undervisningen er en af de centrale overvejelser for underviseren, om der skal tilrettelægges efter det induktive eller det deduktive princip.

Det induktive princip

Det deduktive princip

Hvis man ønsker at styrke læringstanken i sin undervisning - dvs. at kursisterne i højere grad oplever en erkendelse-viden-situation, så er det induktive princip mere anvendeligt end det deduktive. Til gengæld er det et vanskeligere princip at arbejde med.

Planlægningsskemaer

Underviseren bør systematisere sin planlægning bedst muligt. Mange undervisere benytter 2 styringsblanketter for at være sikker. For det første en oversigt over det samlede kursusforløb - evt. et helt semester, hvis uddannelsesforløbet er så omfattende. Den anden blanket er en lektionsplan, som kan benyttes til det nære forløb - en eller flere sammenbundne lektioner. Her vises først en forløbsplan for 4 undervisningsdage på et Merkonomkursus i faget Ledelse og Samarbejde. Den kan sagtens tilrettelægges over et længere forløb, men det er klogt ikke at tilrettelægge for lange perioder ad gangen.

Eksempel på et deduktivt forløb.

Kilde: Undervisningsplanlægning af E.L. Kristensen

Forløbsplanen er altid foreløbig og skal principielt betragtes som et oplæg til kursisterne til diskussion både første gang og senere efterhånden, som de får greb om faget. Den kan således ændres, efterhånden som klassens fællesskab om faget udvikles.

Når forløbsplanen er udarbejdet, opstilles planen for den enkelte lektion eller lektionsgruppe. En sådan lektionsplan kan ses på side 22.

Det er vigtigt på forhånd at have et godt kendskab til de fysiske lokaliteter dvs. både det undervisningslokale, man skal være i, eventuelle gruppelokaler, kopieringsmaskinens placering og betjening, kantine m.v. Skal der benyttes teknisk udstyr, så sørg for at det er afprøvet på forhånd. Mange undervisnings forløb er endt i panik, fordi netop teknikken svigtede.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel