- Om undervisningsmidler

Der findes forskellige undervisningsmidler, som anvendes i arbejdet med at sikre formidlingen af viden. De almindeligst anvendte er Tavlen (TA), Overheadprojektoren (OH), Flip-overen (FO), Videoen (ITV) og EDB-maskinen (IT). Desuden benyttes bøger og ikke mindst kopier af lærerproducerede oversigter, artikler m.v.

Det er naturligvis op til underviserens egen afgørelse at vælge en kombination af de undervisningsmidler, som fremmer kursisternes indlæring og læring mest muligt. Som ny underviser vil det nok være rimeligt også at tage hensyn til, hvad man selv er fortrolig med at anvende af de nævnte undervisningsmidler.

Tavlen (TA)

I alle undervisningslokaler er der normalt placeret en eller anden form for skrivetavle - enten en kridttavle eller en white board, hvor til man anvender spritpenne. En skrivetavle er kendt af alle og nem at benytte. Den er flexibel og kræver ikke et særligt udstyr. Samtidig kan den ofte anvendes som et velkomment supplement til det talte ord, hvor læreren har mulighed for at organisere sin gennemgang og fastholde pointer.
Når man arbejder med en tavle, så er det praktisk at inddele den på samme måde, som kursisternes notatpapir:

I overskriftsfeltet noteres lektionens hovedpunkter, således at kursisten kan skrive de samme hovedpunkter på sit notatpapir. I indholdsfeltet skrives nøgleord og nøglesætninger somt diverse tegninger og anden form for illustration og modelberegninger m.v. Rodekassen bruges af læreren til diverse notater, beregninger og kladder. Rodekassen kan viskes ud adskillige gange i løbet af en lektion.

Skriv tydeligt og sørg for, at skriften har en størrelse, som kan læses - også fra "de sidste rækker". Sørg for at informere kursisterne om, hvad de skal notere fra tavlen - alt? noget? eller intet? Sig det før noteringen begynder.

Overheadprojektoren (OH)

Også overheadprojektoren findes i næsten alle undervisningslokaler og møderum. Hvis ikke, så fås der lette og transportable eksemplarer, som man selv kan medbringe.
.

En OH er et meget populært undervisningsmiddel, som for det meste anvendes til at vise forberedte tekster, stikord, billeder og grafer. OH kan også bruges som “tavle” til notater ved en gennemgang eller til at fastholde diskussionspunkter. I så tilfælde benyttes specielle spritpenne.
Fordelene ved at benytte en OH er især, at man kan forberede tekster og illustrationer hjemmefra ved enten at kopiere over på transparenter i sort/hvid eller i farve eller ved at notere og tegne direkte på transparenten. Desuden kan man i selve undervisningssituationen sidde eller stå med front mod kursisterne og samtidig, for dem, i stort format vise og gennemgå den information, man har forberedt.
Teksterne på transparenten til OH skal kun skrives med store bogstaver. Normal maskinskrift er normalt en alt for lille skrift, som ikke kan læses længere væk end et par meter fra.  I et undervisningslokale af normalstørrelse på 50-60 m2 skal en skrift på OH op på en størrelse af mellem 16 og 18 punkt.

OH er et meget nyttigt og meget benyttet hjælpemiddel. Ulempen kan imidlertid være, at undervisningen stivner, hvis den alene baserer sig på gennemgang med OH som centrum. Læreren sidder eller står stille. Kursisterne sidder også stille med front imod underviseren, og mange gange er lyset en smule dæmpet, hvilket alt sammen kan medføre, at alle sløves.

Et godt råd er, at OH ikke benyttes mere end omkring 5-6 minutter ad gangen, når et stof skal gennemgås.

Sørg for at informere kursisterne om på forhånd, hvad de skal notere fra de viste transparenter (hvis de skal notere) og/eller giv dem på forhånd omhyggelig besked på, om der udleveres kopier af transparenterne.

Flip-over (FO)

FO-en er et stativ med store løse papirark, hvorpå underviseren eller kursisterne kan notere med spritpen. FO findes ikke i alle undervisningslokaler, men kan være et særdeles nyttigt redskab i undervisningssituationen.

FO kan principielt benyttes på 3 måder:

• som tavle (mange gange er den ophængt som et supplement til en whiteboard- eller en kridttavle),
• som støtte ved gennemgang af et stof, hvor underviseren på forhånd som forberedelse har noteret hovedpunkter ned på FO-arkene evt. med behørige illustrationer,
• som notatark for underviser og kursister i forbindelse med diskussioner.

Især den sidste funktion adskiller FO fra tavlen og OH. FO har en mulighed for at styrke flexibiliteten i undervisningen ved at lade kursisterne benytte enkeltblade fra FO til at notere stikord fra fx gruppedrøftelser og så hænge enkeltbladene op omkring i klasselokalet for henholdsvis at vise deres produkt og for senere at benytte de viste stikord og måske illustrationer, til at gennemgå resultater for de øvrige i klassen.

Ved et notat på et FO-blad skal der som ved tavlen benyttes blokbogstaver, der er så store, at de kan læses fra alle steder i klasselokalet.

TV-Video (ITV)

"Et billede siger mere end tusind ord" - og -det er ikke helt forkert. Der er mange informationer på en gang i billedillustration, og især hvis billederne er sat i en sammenhæng og i oplevelsesform, som anvendelsen af ITV giver mulighed for. Tænk på hvor megen viden vi får gennem vort daglige TV-kiggeri. Jo yngre kursister, jo mere af deres viden om verden har de fra TV-mediet, og vigtigere - jo mere vante er de til at modtage viden på denne varierede og velforberedte måde.

Det kan være svært for en underviser at konkurrere med dette medie. Derfor skal underviseren også benytte mediet, hvor det er muligt - og ikke forsøge at erstatte det.

Afhængig af fag vil der være forberedte programmer til rådighed. De kan fx skaffes gennem TV-stationerne (nogle af TV-programmerne kan købes på denne måde), gennem Amtscentralerne som har et bibliotek af undervisningsprogrammer, gennem Statens Filmcentral som ligeledes har et meget omfattende bibliotek af undervisningsprogrammer på video og gennem Dansk Management Forum.

Hvor underviseren finder, at en video eller en fjernsynsudsendelse bedst kan illustrere og demonstrere den aktuelle undervisningssekvens, skal den naturligvis benyttes. Men det skal normalt være i en planlagt sammenhæng og ikke som et rent underholdende indslag (selv om det naturligvis ikke gør noget, at det er interessant og underholdende).

ITV kan også bruges til optagelsen som kursisterne producerer i og uden for klassen. Det kræver lidt mere planlægning, hvis optagelserne skal kunne benyttes. Normalt er det største problem lyden - så den skal man være særlig opmærksom på.

Benyttes der optagelser på klassen af fx diskussioner, rollespil m.v., hvor deltagerne befinder sig på samme sted under hele forløbet, så er det altid et godt råd at benytte fast kamera og faste mikrofonplaceringer, der er afprøvet på forhånd.

Husk at optagelser ikke uden videre kan benyttes andre steder end i den situation, som de er optaget til og i, og hvor tilladelse til optagelse foreligger.

EDB (IT=InformationsTeknologi)

lnformationsteknologien er raskt på vej ind i al slags undervisning, lige som den er på vej ind i alle sider af den daglige tilværelse. EDB kan anvendes i undervisningen både som den enkelte kursists notatblok, som "skrivemaskine" og som redskab i undervisningen gennem benyttelse af specialprogrammer tilrettelagt efter faget. I økonomifag fx regneark, i fysik fx forsøg simuleret på EDB, ved problemløsning fx spil.

Da det er meget forskelligt, hvad der er til rådighed af udstyr i undervisningslokalerne og hos de enkelte kursister, så er det ikke muligt her at give særlige retningslinier for anvendelsen af IT i undervisningen.

Bøger m.v.

Til mange fag findes gode fagbøger, og til en del undervisningsforløb er der måske fremstillet særlige lærebøger, der dækker det aktuelle pensum fuldstændigt.

Underviseren må selv undersøge, hvilke bøger der kan benyttes til den konkrete undervisningssituation. Det er vigtigt at vurdere, hvordan bogen skal anvendes i undervisningen - er det fx som lektiebog, hvor eleverne skal forberede sig selvstændigt, eller er det fx som opslagsbog og/eller opgavebog?

Bogen er et undervisningsmiddel, der skal planlægges ind i undervisningen akkurat som ved andre medier. Det, man måske skal huske på i dag, er, at mange ikke er vant til at læse grundigt og til indlæring. Har man ikke gået på skole eller på kursus i mange år, kan det være svært uden videre at forlige sig med anvendelse af fagbøger og lærebøger. Derfor bør underviseren være omhyggelig med at anvise, hvorfor der skal læses, hvad der skal læses, til hvornår der skal læses, hvor godt stoffet skal læres (der er forskel på blot at læse igennem og så at lære et stof), og hvordan det skal benyttes, når klassen eller gruppen er samlet.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel