Om undervisningsmetoder

Ideelt set burde underviseren og kursisterne vælge den eller de undervisningsmetoder, som skaber de bedste muligheder for at lære stoffet og faget til den ønskede indlæringsdybde.

Ser man på valget af undervisningsmetoder ud fra indlæringsdybden, så kan det vises i forhold til Blooms taxonomi (se afsnit om planlægning) således:

Bloom's kognitive taxonomi

 Foredrag  -   klasseundervisning  -  opgaver  -   cases  -  projekter  ->

Det er som vist ikke muligt at nå et vurderingsniveau sammen med kursisterne ved blot at anvende foredrag og forelæsning. Jo mere kursisterne skal beskæftige sig med problemløsning, jo mere skal de involveres i arbejdsformer, hvor de stilles over for mere eller mindre komplekse problemer og arbejde selvstændigt som fx ved større opgaver, casearbejde og projektopgaver af forskellig slags.

"Fisken" er et eksempel på en Klasseundervisning (k) - den traditionelle undervisningsform, som de fleste mennesker har stiftet bekendtskab med i forbindelse med deres uddannelse. Derfor er mange kursister også tryg ved denne undervisningsform - og vil helst ikke forlade den. Da det imidlertid er nødvendigt i mange sammenhænge, må underviseren ­ når der vælges andre undervisningsmetoder ­ sikre sig, at kursisterne forstår, hvorfor man bør bruge den aktuelle metode frem for klasseundervisning.

Den gode time er en fisk

"Den gode time" i traditionel og klassisk pædagogikum-forstand er formet som en fisk:

1) er hovedstykket, dvs. timens indledning, hvor læreren meddeler mål og plan. 2) er kødstykker, hvor der arbejdes med timens indhold. Ved 3) trækker læreren sammen på de løse ender og sørger for, at der foreligger en konklusion. Ved 4) bredes nogle perspektiverende planer ud for den kommende tid.

En smart ting ved fiskens form er, at den ikke efterlader sig nævneværdig turbulens i vandet. Den glider lige igennem. Indlæringsteoretisk er der imidlertid et problem, hvis der ikke er en vis turbulens i en time.

Foredrag (F) - gennemgang af et stof FOR klassen

Ved fremlæggelse af et nyt stof er det ofte hensigtsmæssigt at benytte en slags foredragsform. Rigtigt anvendt er det en god undervisningsmetode for voksne. Med "rigtigt anvendt" menes, at foredraget er rigtigt disponeret og fremført, samt at det ikke må tage for lang tid (20-30 min. max).

Foredraget disponeres således:

1. Indledning

Indføring i emnet, interessen vækkes hos kursisterne, der skabes mulighed for at alle kan koncentrere sig og være opmærksom.

2. Teorien Gennemgås.

Begynd med en eller flere påstande/hypoteser som så efterhånden skal bevises og evt. efterprøves. Forklaringer og illustrationer supplerer.

3. Eksempler

Der suppleres med forskellige former for eksemplificeringer og erfaringer - gerne så nær praksis som muligt. Foredraget kan her ændres til et samtaleforedrag (SF), hvor kursisterne supplerer med deres erfaringer og praksis til belysning af den fremlagte teori.

4. Afslutning

Der sluttes med en form for "derfor", en afrunding i forhold til den indledende påstand/hypotese.

Foredraget skal forberedes omhyggeligt med stikordsmanuskript og illustrationsmateriale m.v. Det kan opstilles i lektionsplanen. Fremførelsen bør ske livligt og engageret. Talen skal være forståelig (ikke for hurtig og ikke for utydelig og monoton).

Samtaleundervisning (SU)

I et vist omfang er samtaleundervisning disponeret som foredraget blot på en sådan måde, at samtalen - dialogen med kursisterne og kursisterne imellem - er styrende for det endelige forløb. Formen er velegnet til mindre grupper - fx grupper på under 10-12 personer. Dialogen sikrer, at teorien forbindes til kursisternes verden og skaber derved mulighed for en forståelse, der er større end blot ved at anvende foredragsformen som en envejs kommunikation.

Gruppearbejde (G)

Gruppearbejde er anvendelig alene eller som en del af klasseundervisningsformen. Gruppearbejdet egner sig i følgende situationer:

l. Ved udveksling af erfaringer, synspunkter og viden.

2. Ved løsning af problemer og komplekse opgaver.

3. Ved udførelse af en opgave, en case, et projekt som ikke kan udføres af en enkeltperson.

4. Ved holdningspåvirkning.

Et gruppearbejde kan strække sig over en eller flere lektioner - afhængig af arbejdets omfang. Især i fag, hvor man skal op på de højere indlæringsniveauer, vil det være godt at indarbejde grupper som en del af de valgte undervisningsformer.

Ved gennemførelse af gruppearbejde kan der opstilles følgende punkter som hjælp til underviseren:

l. Introducer opgaven/casen/projektet.

2. Instruer i arbejdet (indhold, form, resultat, tid, rammer for arbejdets udførelse).

3. Opdel klassen i grupper. Ved behov for megen diskussion og mange synspunkter er det bedst at danne grupper på mellem 4 og 7 personer i hver. Ved behov for hurtige og konkret prægede resultater, må grupperne være små fx med 2-3-4 personer i hver.

4. Uddel opgaven.

5. Placer grupperne.

6. Søg kontakt til grupperne efterhånden som arbejdet skrider frem. Antallet af kontakter og formen for hjælp må afhænge af opgavens art.

7. Opsamling og bearbejdning i plenum eller ved aflevering af resultater.

Ledet diskussion (LD)

Den ledede diskussion er et pædagogisk fænomen. Det er ikke blot en diskussion i almindelig forstand, hvor alle taler på skift om en eller flere mere eller mindre tilfældige problemstillinger. En ledet diskussion i pædagogisk forstand er en forberedt diskussion, som skal føre hen imod et bestemt mål - fx en erkendelse. Denne form kræver derfor en grundig forberedelse af underviseren, som skal have gennemtænkt diskussionen på forhånd og forberedt en række hovedpunkter som "vejvisere" for underviseren selv og for kursisterne.

Casearbejde (C)

En case er en beskrivelse af et problemkompleks fra praksis. Beskrivelsen skal indeholde de elementer, som man får brug for i diskussionen. Hovedformålet med casearbejdet er at lære kursisterne problemløsningstænkning med faget som udgangspunkt og praksis som rammen. Kursisterne skal gennemarbejde en case ud fra denne problemløsningsmodel:

SymPtomer-Problemer-Løsninger-Konsekvenser (S-P-L-K modellen)

Kursisterne skal trænes i at arbejde med den indre sammenhæng i problemløsning - dvs. at de skal kunne forbinde symptomer med problemer, som så igen skal kunne forbindes med løsninger og derefter vurdere på eventuelle konsekvenser af de foreslåede løsninger.

Det kan for mange kursister være vanskeligt at arbejde så systematisk med problemløsning - men det er nødvendigt.

Projektarbejde (P)

Der kan arbejdes med projekter på flere måder i en undervisning. Kursisterne kan få et temapræget projekt, hvor de gennem en undersøgelse skal beskrive et eller andet emne eller en eller anden praksis. Emnet gives af underviseren evt. som et hovedemne, hvor kursisterne så kan vælge sig ind på særligt interessante underemner. Temaarbejde fører normalt ikke til et højere indlæringsniveau end forståelse og måske lidt anvendelse og analyse.

Hvis projektarbejdet skal føre til et indlæringsniveau som syntese og vurdering, så bør projektet formuleres som et problem, kursisten selv opstiller og ønsker at få belyst og løst. Det kan fx i et samfundspræget fag være "Hvordan kan jeg være sikker på, at vandet i min vandhane ikke er forurenet?" Jo mere personligt præget projektproblemet er inden for de faglige rammer som uddannelsen afsætter, jo større arbejdsglæde for kursisten og jo bedre resultater. Et problemorienteret projekt er i princippet en individuel opgave - flere kan dog gå sammen, hvis de ønsker at løse samme problem.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel