- Om arbejdsglæde og motivation

Arbejdsglæde er et godt ord. Det er et godt ord i forbindelse med undervisning på flere måder. For det første er det ofte et hårdt arbejde at lære noget nyt - mindst lige så hårdt som på en almindelig arbejdsplads. For det andet lærer man hurtigt og godt, hvis det er en glæde at komme til undervisningen og arbejde med det faglige stof på den rigtige måde og i det gode læringsmiljø. Man er mere åben som person i en situation, hvor man er glad.

Arbejdsglæde i undervisningen skabes i et samspil. Det er ikke underviserens ansvar alene, det er i lige så høj grad kursisternes.

Det kan være svært at give præcise anvisninger på, hvordan man skaber arbejdsglæde, men der er nok ikke tvivl om, at nogle af de her nævnte faktorer er med til det. Man skaber arbejdsglæde, når kursisten og underviseren

• - føler sig tryg i klassen
• - tør sige sin mening
• - befinder sig i et tolerant miljø i klassen
• - forstår undervisningens formål og mål og ser sammenhængen
• - forstår at bruge de anviste undervisningsmetoder
• - oplever at der sker fremgang og får belønning
• - oplever underviserens engagement
• - oplever at underviseren viser interesse for hver enkelt person
• - oplever variation i undervisningen
• - oplever at blive inddraget i planlægning af undervisningsforløbet
• - oplever sig selv i dialoger samt mundtligeog faglige diskussioner
• - oplever at blive bedre og bedre til arbejdet - dvs. både til at lære stoffet og til at lære at lære.

Ofte taler man om motivation i forbindelse med undervisning. Kursisterne skal være motiverede, underviseren har pligt til at motivere kursisterne. Men ordet motivation er ikke altid et godt ord. Det har et teknisk præg, og når ordet anvendes i forbindelse med undervisning, er det ofte med udgangspunkt i en forståelse, hvor det er underviseren, der skal motivere - dvs. påføre kursisterne motivation. Det kommer let til at lyde, som om kursisterne påføres en eller anden form for infektion.

Hvis vi alligevel prøver at forklare begrebet motivation, så kan anvendelse af motivation i forbindelse med undervisning ses på to måder:

- enten motiveres kursisten til at arbejde med faget, kurset eller uddannelsen ved, at der etableres en eller anden form for ydre pres. Det kan være et positivt pres som fx en form for belønning. Penge eller job efter endt kursus. Adgang til andre uddannelser og gode karakterer. Det kan også være et negativt pres som fx eksamen, frygt for at skulle forlade kurset, som man måske er pligtig til at følge, frygt for det sociale pres fra arbejdspladsen, fra holdet og måske fra kursuslederen.

- eller også motiveres kursisten af et indre pres - fx interesse for faget, interesse for at lære nyt, interesse for at knytte ny viden til tidligere erfaringer og løse spændende problemer, interesse for at opleve alt dette i et samspil med gode hold- og klassekammerater.

Begge former for motivation virker, og enhver kursist oplever sandsynligvis begge sider af motivationen. Men jo mere kursisten og underviseren sammen er i stand til at skabe en indre motivation for at arbejde med faget og kurset, jo bedre og mere vil kursisten kunne lære, og jo færre uhensigtsmæssige følelsesmæssige eftervirkninger vil der forekomme hos den enkelte og på holdet - dvs. jo bedre et indlæringsmiljø vil man få.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel