[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]




- Om evaluering

[ Billede: Foto af en el-ledning ]

En underviser evaluerer hele tiden i forbindelse med undervisningens afvikling. Man taler med kursisterne, man vejleder dem, man får opgaver tilbage osv. - evalueringen af den daglige undervisning er nøje integreret i undervisningsprocessen.

Når man imidlertid i dag taler meget om evaluering, så har det først og fremmest udgangs- punkt i især to forhold - for det første er alle interesseret i at højne undervisningens kvalitet og dermed indlæringsresultaterne, og for det andet er interessenterne uden for klasselokalet interesseret i, hvordan de kan tilrettelægge rammerne rigtigt, så kursister og undervisere får de bedste muligheder for udvikling af undervisningen.

Hver uddannelsesinstitution har sin egen evalueringspraksis, som underviseren bør sætte sig ind i. Her skal vi blot give en kort oversigt over evalueringernes mulige indhold. Man er normalt interesseret i at få svar på 6 spørgsmål:

  • hvorfor skal evalueringen foretages?
  • hvem skal evalueringen dreje sig om?
  • hvad er evalueringens genstand?
  • hvordan skal evalueringen foregå?
  • hvornår skal evalueringen finde sted?
  • hvor skal evalueringen foregå?

Mange undervisere og uddannelsesinstitutioner anvender skemaer til periodevis evaluering - ofte som afslutning på et kursus. Det kan være både godt og skidt. En evaluering som afslutning på et kursus er kun til gavn for de efterfølgende kursister og måske en retningspil for underviser og institution om, hvad der kan gøres bedre ud fra kursisternes forventninger og oplevelser.

Ønsker underviseren derfor at evaluere for at udvikle undervisningen undervejs gennem forløbet, så kan den normale evaluering gennem iagttagelser, klassesamtaler, diskussioner og fx opgaver suppleres med individuelle samtaler med kursisterne om standpunkt, proces og resultater med mulige forslag og aftaler om forbedringer.

Man kan også tage evalueringssamtaler i klassen med alle som en diskussion og derud fra rette til. Dette er godt, når planlægningen diskuteres og justeres, og nye aftaler om arbejdet skal på plads. Man kan også i større klasser uddele spørgeskemaer - fx i forbindelse med afvikling af en speciel undervisning fx et forsøg, en case eller et projekt - for at kunne lære om, hvordan processen er forløbet.

At give generelle spørgeskemaer ud i løbet af et undervisningsforløb er normalt en nødløsning. Kursisterne og underviseren kommer let til at betragte hinanden som objekter og behandle hinanden derefter.

 



Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel