| ![[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]](http://www.uvm.dk/images/uvmlogo.gif)  
 
 
 
 
   Sådan kan du gøre det i praksis ![[ Billede: Foto af en stol ]](14.jpg)
      Læs kursusplanen/bekendtgørelsen for fagetog uddannelsen igennem.Vurdere indhold og formål og mål.Skab oversigt. Opstil en skitse over et heltundervisningsforløb med hovedemner, som det
        måske kan komme til at se ud.Kursistforudsætninger. Hvem er dine kursister. Find ud af hvor mange og hvilke
        kursister, der er tilmeldt kurset, og overvej om sammensætningen giver anledning til
        særlige foranstaltninger. Hvor mange er der? Hvordan er aldersfordelingen?
        Kønsfordelingen?Kursistforudsætninger. Find ud af så meget som muligt om årsagen til kursisternes
        tilmelding. Er kursisterne fx til stede af andre grunde end af interesse for faget? Det
        kan måske være nødvendigt at være særlig omhyggelig med introduktion og organisering
        af undervisningen og kontakt til kursisterne.Kolleger. Find ud af hvilke kolleger, du skal have holdet sammen med. Hils på dem. De
        kan måske inddrages i et samarbejde om både fag og udvikling af holdet.Lav en forløbsplan over så lang en periode af forløbet, som du mener, kursisterne og
        du selv kan overse at diskutere. (se eksempel under afsnit tet om planlægning).Lav en plan over den første lektion (lektion skal forstås som det første
        sammenhængende undervisningsfor-løb på fx 1-2 eller 3 timer) Sørg for de praktiske foranstaltninger. Forbered lektionen. Opstil punkt-manuskript til gennemgang (evt. på blanketten).
        Kopiér evt. materialer. Skaf evt. lærebøger. Lav transparenter osv. Hav lidt ekstra
        stof i reserve - hvis du har fejlvurderet tiden. Sørg for at indledning og afslutning på lektionen fungerer. Øv evt. Indledende og
        afsluttende bemærkninger.Sæt dig ned, luk øjnene og lev dig igennem undervisningssituationen på forhånd.
        Forestil dig lokalet. Kursisterne. Arbejdets udvikling. Resultaterne. Afslutningen. Dette
        er en god øvelse. Lektionsplanen på næste side er tilrettelagt for en dobbeltlektion. Den er i
    princippet deduktiv, men tager hensyn til at kursisterne ikke kender hinanden, og den er
    tilrettelagt ud fra et ønske om at påbegynde opbygningen af et godt socialt klima på
    holdet, samtidig med at lærerens engagement og faglige indsigt får plads gennem
    kommentarer til bekendtgørelse og vejledning og opsamling i gruppeopgaven. ![[ Billede: Lektionsplan ]](19.jpg)
 ![[ Billede: Kursus-chekliste ]](15.jpg)
 1. Alt er nu klar til at begynde undervisningen. Faciliteterne er i orden. Bordene er
    opstillet som du ønsker det i fx U-form, V-form eller som i en traditionel
    klasseopstilling. Det afhænger af antallet af kursister, lokalets muligheder og af
    hvordan undervisningen skal foregå. Ifølge eksemplet i den viste lektionsplan vil det her være bedst med to opstillinger
    under- vejs i forløbet. En med U-form til at indlede, gennemgå og lave fælles
    opsamlinger og informationer i. Flytning af borde til gruppe-arbejdet, således at
    grupperne kommer til at sidde ordentligt, så de kan kommunikere frit inden for gruppen. 2. Lektionsplanen kan du tage frem på dit bord eller lade ligge i tasken. Den er jo
    tænkt godt igennem, så du har måske det hele i hovedet. Undervisningsmaterialerne
    organiseres til brug - evt. uddeling. 3. Præsentationen. Det er høfligt og rigtigt at præsentere sig. Men gør ikke for
    meget ud af det. Det kan komme senere. Pral ikke - det giver bagslag senere. Hvis du er
    bange for din autoritet, så stol på at i hvert fald de første par gange er alle parate
    til at give dig al den autoritet, du behøver, uden at du skal gøre noget særligt.
    Senere vil dine faglige og menneskelige egenskaber være afgørende. 4. Følg derefter din planlægning så godt du kan - uden at du skal føle dig alt for
    bundet af den. Grib øjeblikket, men hav et øje på uret. Tiden er altid den knappeste
    faktor i al undervisning. 5. Lav et klassespejl - dvs. lav en oversigt over kursisterne som de sidder, i
    forbindelse med at de præsenterer sig selv. Lav så et par notater om hvem de er,
    således at navnene er lettere at huske. Det er vigtigt at lære navnene udenad. Det er
    nødvendigt for en underviser at kunne kursisternes navne udenad så hurtigt som muligt.
    Det er let for nogle, men svært for andre. Det er udenadslære - så arbejd hårdt
    dermed. Men spørg hvis du ikke kan huske - det er meget bedre end at tale i tredje
    person. Alle vil behandles individuelt. 6. Når du fremlægger stof - forløbsplan - lektionsplan eller gennemgår noget
    fagligt, så se på kursisterne, tal langsomt og fast. Brug dit engagement i faget og
    undervisningen. Se på kursisternes reaktioner og reager på dem - dog uden at dit eget
    forløb forstyrres for meget her i indledningen. 7. Din person er i centrum. Er du livlig, så smitter det af. Er du rolig, så smitter
    det. Er du meget nervøs og febrilsk, så smitter det. Sid ikke for meget ned, det kan
    gøre undervisningsmiljøet for dødt. Kursisterne mener normalt, at du er en vigtig
    person i forbindelse med undervisningen. De vil derfor gerne tale med dig - nogle mere
    åbenlyst end andre. Tal med så mange som du selv synes, du kan overkomme - også i
    pauserne. 8. Lighed og demokrati. I klasselokalet er der et hierarki, hvor du som underviser er
    den formelle top. Hierarkiet er skabt af undervisningsinstitutionen, og er praktisk i
    mange sammenhænge. Det kan du ikke lægge fra dig. Der skabes også hierarki i
    undervisningen ved hjælp af teorien. Jo mere teori, jo større forskelle imellem dem som
    kan teorien, og dem som ikke kan. Jo flere livserfaringer, der er til stede åbenlyst i
    forbindelse med undervisningen, jo lavere bliver hierarkiet. Ved voksenundervisning er det
    derfor vigtigt at drage livserfaringerne ind i forhold til hinanden. Derved gøres
    hierarkiet lavere, og det er normalt en forudsætning for et godt undervisningsmiljø og
    demokrati i klassen. ![[ Billede: Foto af en stol ]](16.jpg)
 9. Gruppearbejdet. Du kan vælge to måder at sætte grupperne sammen på. Du meddeler
    antal, tid og opgave osv., og så må du som underviser tage en beslutning: skal grupperne
    opdeles af dig ved fx at dele dem tilfældigt ind i den gruppestørrelse, som du ønsker,
    eller vil du blot sige, at alle kan sætte sig sammen, som de vil, blot antallet i den
    enkelte gruppe er nogenlunde i orden. I løbet af gruppernes samvær kan du kontakte dem efterhånden, så du kommer til at
    sidde lidt ved hver gruppe blot for at lytte eller måske svare på spørgsmål. Ofte er
    spørgsmålene slet ikke relevante for undervisningen, men det er lige meget. Formålet
    med din kontakt er tryghed, kendskab og etablering af uformelle kommunikationskontakter. 10. Ved denne lektion er der til slut afsat en kort opsamling af det faglige. Meddel at
    det kun er en kort opsamling. Vil man vide mere, så kan det tages op af den enkelte ved
    hjemmelæsning eller også kommer det senere - og sig så hvornår. Hold tiden. 11. Sørg for til sidst at have lidt tid til en god og rolig afslutning. Skulle du have
    lidt for megen tid, så tal lidt mere sammen. Spørg lidt mere til enkelte interessante
    detaljer fra kursisternes livserfaringer eller snak lidt fagligt. Er der megen tid til
    overs - så gå i gang med noget gennemgang. Du har jo en gennemtænkt afslutning parat,
    som du kan fylde på til sidst. 1. Evaluering. Du kan fx afslutte lektionen med at spørge eleverne, om de mener at
    have fået lyst til at arbejde videre med faget, om de har fået noget ud af forløbet
    osv. Lad være med at uddele skemaer. Det formaliserer hele forholdet - og det er netop,
    hvad vi skal undgå i begyndelsen. Du kan også lade være med at evaluere første gang.
    Er det efter din mening gået godt? Har der været et livligt og godt fremadskridende samvær, så kan det være bedst at
    lade kursisterne forlade kurset med denne stemning. Er det efter din mening gået skidt -
    ja, så er det en overvejelse værd, om du skal afbryde undervisningen undervejs og
    beskæftige dig mere med kursisterne, deres behov, interesser og dine egne muligheder for
    at tilrettelægge godt i en åben drøftelse på klassen. 2. Selvevaluering. Efter undervisningen laver du naturligvis en selvevaluering. Du
    gennemgår lektionsforløbet og vurderer, hvordan det gik ud fra din planlægning. Hvor
    gik det godt og hvor mindre godt. Hvor måtte der ændringer til, hvilke aftaler blev der
    lavet og hvordan har det alt sammen indflydelse på forløbsplanen og næste lektion.
    Renskriv det første klassespejl. Det skal nok laves om næste gang. Lav disse
    overvejelser straks efter undervisningen. Glemslen sætter hurtigt ind. Lav notater. Sid
    lidt tilbage i lokalet, hvis det er muligt og gør disse ting.   
 Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel
 |