[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]




- Om at lære noget

"Struktur og klarhed i undervisningen skaber også klarhed i elevernes hoveder."

"Struktur og klarhed og forståelse kommer først, når eleven selv skaber den."

Disse to forståelser står i dag som yderpunkter i opfattelsen af, hvordan man lærer. Tager man som underviser udgangspunkt i den første måde at forstå, hvordan man lærer, så vil undervisningen i princippet være organiseret som en vidensformidling - som en form for kopiering fra lærerens forståelse til kursistens samme forståelse. Kursisten vil i høj grad blive betragtet som "et tomt kar", der skal fyldes op.

Hvis man som underviser tager udgangspunkt i den anden forståelse af, hvordan man lærer, så vil undervisningen i princippet dreje sig om at bringe kursisterne i situationer, hvor de selv konstruerer deres viden ud fra deres egen forståelse og motivation for stoffet. Dvs. at kursisterne prøver at bringe sig i "en viden som erkendelsessituation" ved at koble hverdagsituationer og erfaringer til læreprocessen.

Groft sagt taler man om den første forståelse af læreprocessen som "indlæring" og den anden forståelse som "læring". Bevægelsen i moderne undervisning af voksne går fra "indlæring" hen imod "læring". Dvs. at lærerens måde at tilrettelægge sin undervisning på forandrer sig tilsvarende.

5om ny lærer skal man ikke træffe et principielt enten-eller valg - men mere vurdere, hvad man som person finder nærmer sig til egne grundholdninger, og så i sin undervisning sammen med kursisterne søge hen imod "det som virker".

Indlæringshjulet

[ Billede: Cirkel som viser 'Indlæringshjulet' ]

Denne indlæringscirkel peger på et par simple kendsgerninger, som man bør tænke på i enhver undervisningssituotion. Motivation giver aktivitet - som igen fører til belønning - som igen forstrærker motivationen- som så styrker aktiviteten - som giver flere belønninger osv., og når dette hjul er i gang, så lykkes undervisningen som regel. "Belønning" kan både bestå af en konstatering hos kursisten af, at der er fremgang, og af positive kommentarer fra kammerater og lærer, som viser, at fremgangen er en realitet.

Koncentration

Det er vigtigt, at kursisten er koncentreret, når der skal læres noget - især i forbindelse med lærerens gennemgang af stoffet. Koncentration kan forstås på flere måder - her skal blot omtales den situation, hvor kursisten hører efter lærerens gennemgang. Koncentrationstiden er normalt omkring en 6-7 minutter ved stærk koncentration og omkring en 20-30 minutter ved almindelig koncentration. Dvs. at en underviser ikke må forlænge sin gennemgang herudover uden i det mindste at gentage, eksemplificere og variere meget, ellers falder kursisten fra. Tiderne er erfarede tider og vil naturligvis være mindre, jo mere træt en kursist er - enten det er ved aftenundervisning eller sidst på en anstrengende dag.

Undersøgelser har vist os noget om, hvornår vi glemmer eller hvor meget vi husker over tid. I princippet ser en kurve over glemslen således ud:

Glemses - eller hukommelseskurven

[ Billede: Nedafgående kurve som viser sammenhægen mellem husket stof og tid ]

Glemslen vil normalt være størst i den første tid efter indlæringen og så aftage gradvist over tid - ofte inden for en 8 dages tid. Det interessante ved glemselskurver er, at det er i løbet af de første timer og dage, det meste glemmes. Det betyder i en undervisningspraksis, at man vil styrke kursisternes hukommelse ved at beskæftige sig med samme stofområde i en periode på mere end nogle dage eller tage fat i stoffet igen inden for et par dage. Hvor meget der glemmes eller huskes afhænger af, hvad der læres - fx hvor meningsfuldt det er, og af hvor godt det skal læres.



Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel