8. PædagogikUndervisningen bygges op omkring de fire eksamensprojekter, der afslutter hvert modul. Det er derfor nødvendigt, at projektformen tillæres under det første modul, og der skal bruges tid på at undervise i, hvordan man laver en problemformulering, indsamler og bearbejder information, samt udformer projektrapporter. Projektgrundlaget kan enten være egen virksomhed eller en modelvirksomhed. Undervisningen foreslås fastlagt til 3 lektioner om ugen, og der vil være meget individuelt arbejde samt en del gruppearbejde. Der startes med lærerstyret undervisning i Modul 1, og undervisningen bliver gradvist mere deltagerstyret. Det kan være en god ide, at man starter uddannelsesforløbet med et internat. Formålet med dette skulle være, at deltagerne hurtigere får en følelse af samhørighed og fornemmelsen af, hvem de eventuelt vil kunne arbejde godt sammen med. Ligeledes kunne man forestille sig, at en del af deltagerne ikke har været i uddannelsessystemet i en årrække. Disse personer har sandsynligvis en del spørgsmål om, hvordan de forventes at tackle deres nye situation. Ved at holde et internat, vil man kunne give deltagerne en god basis af generelle informationer, om det at gå på en uddannelse samt om uddannelsens indhold. Da hvert modul er kombineret af forskellige fag, bliver pædagogikken forskellig fra modul til modul. Modul 1:I den første rapport skal kommandoveje (de formelle kontra de uformelle i organisationen) kunne beskrives. Desuden skal der kunne redegøres for de retlige forhold, der knytter sig til den formelle organisation (ansvar, etc.), ligeledes skal kommunikations- og informationsveje kunne beskrives. Deltageren skal demonstrere den organisationsforståelse, der er en forudsætning for påvirkninger af kommunikation (altså organisationsplan, kommunikationsstrømme og retlige forhold) og ledelse (de bløde værdier, såsom motivation, trivsel, normer og gruppesammenhænge).
Modul 2:I den anden rapport skal deltageren kunne undersøge virksomhedens økonomi (køkken- og værelsesavance, faste og variable omkostninger, kendskab til finansiering og leasing) samt prisfastsættelse (for- og efterkalkulation). Desuden skal deltageren kunne analysere tal fra egen virksomhed og sammenligne dem med branchens normtal. Inden for retlige forhold skal deltageren kunne sammenligne og overveje selskabsformer, franchising, managementkontrakter og ejer/lejer forhold. I rapporten bør følgende hovedemner indgå:
Modul 3:I den tredje rapport skal der udfærdiges en beskrivelse af konkurrenter på grundlag af en nærmere gennemgået analyse af markedet. Ligeledes skal denne rapport indeholde en beskrivelse af sæson betingelser- og prognoser, mærkedage, skatter og afgifter, prisdannelse etc., der indvirker på en glidende og jævn drift i dagligdagen. Deltagerne skal kunne redegøre for afsætnings og driftstekniske mål, samt kunne udarbejde en SWOT- og interessentanalyse, og tage stilling til indkøb og lagerspring. I rapporten bør følgende hovedemner indgå:
Modul 4:Den fjerde rapport er en helhedsbeskrivelse af virksomheden og dens situation på markedet. Målet er, at deltagerne skal kunne positionere virksomheden ud fra denne helhedsbeskrivelse for at forbedre indtjeningsevnen. Projektet skal demonstrere, at deltageren ved afslutningen af uddannelsen har kendskab til egen virksomhed i et sådant omfang, at vedkommende kan redegøre for sammenhæng i virksomhedens forhold inden for uddannelsens 6 emner. Deltageren skal ligeledes have tilegnet sig viden nok til en praktisk redegørelse for virksomhedens situation - altså en helhedsforståelse af udefra kommende faktorer. De tre foregående rapporter kan, men skal ikke, indgå helt eller delvist i dette afslutningsprojekt. I afslutningsprojektet lægges der vægt på at lave en handlingsplan for virksomheden. Det er specielt vigtigt at fokusere på:
Den økonomiske dimension skal inddrages.
|