[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]




7. Generelle forhold

7.1 Lærerkvalifikationer

Skolen er ansvarlig for, at lærerne har de fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer, herunder relevant erhvervserfaring og branchekendskab. Underviseren skal fungere som konsulent/vejleder for deltagerne og skal derfor besidde et grundigt kendskab til fagenes indhold, teoretisk såvel som praktisk.

Uddannelsens faglige niveau forudsætter, at lærerne besidder et solidt teoretisk fundament.

 

7.2 Undervisningen

Da undervisningen skal gennemføres for personer, der udfører fuldtidserhverv, anbefales det, at undervisningen foregår en gang om ugen, f. eks. 3 lektioner om formiddagen.

Formålet er at få en jævnt fordelt arbejdsbyrde over hele semesteret. I princippet er der ikke noget i vejen for, at undervisningen lægges om aftenen, på hele dage og/eller i weekender.

Deltagerne må forvente, at der minimum bruges et antal timer svarende til antallet af undervisningslektioner, på hjemmearbejde.

Deltagerne forudsættes desuden at have computeradgang og have kendskab til, samt kunne anvende tekstbehandling og regneark.

 



Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel