1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
2. oktober 1996 i sag
nr. 4/1996

B mod elev A

Mellem klageren, B, og indklagede, elev A, født den 21. juli 1973, blev den 22. juni 1993 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter indklagede skulle uddannes som plastmager med uddannelsesperiode fra den 2. august 1993 til den 1. august 1997. Indklagede opsagde den 24. august 1995 aftalen med virkning fra den 25. august 1995. Denne sag vedrører parternes mellemværende i anledning af indklagedes fratrædelse.

Klageren har ved sin faglige organisation, Dansk Industri, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 29. januar 1996 indbragt sagen for nævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning efter nævnets skøn med tillæg af procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Indklagede, der ikke har givet møde for Tvistighedsnævnet, har i sit skriftlige svar påstået frifindelse og yderligere anført, at hans uddannelse hos klageren ikke har været tilfredsstillende, således at han kunne have et modkrav i den anledning.

Klageren har bestridt, at uddannelsen har været mangelfuld og har nærmere redegjort for oplæringen. Herudover er fremlagt en skrivelse af 3. april 1996 fra »Den ..... Haandværkerskole« i ....., hvori der er anført:

»På opfordring, og efter flere besøg, gennem en årrække på virksomheden, er jeg blevet bedt om en udtalelse, om hvorledes jeg vurderer virksomheden som uddannelsesplads for plastmagerlærlinge.
Virksomheden er en moderne virksomhed, jeg finder meget velegnet som uddannelsessted for plastmagerlærlinge, idet virksomheden er relativ bred, da den foruden sprøjtestøbeafdeling med tilhørende værktøjs og konstruktionsafdeling, også har en stor termoformafdeling.
Jeg fornemmer, gennem min daglige lærergerning, som faglærer på Den ..... Haandværkerskole, for flere plastmagerlærlinge fra B, at virksomheden er en hvor den flittige lærling virkelig kan lære faget, bl.a. gennem rotation mellem de forskellige afdelinger i virksomheden.
Med venlig hilsen
F
faglærer«

Det er oplyst, at indklagede havde en timeløn på 40 kr., svarende til ca. 7.800 kr. pr. måned.

Direktør hos klageren, D, har bl.a. forklaret, at indklagede ved flere lejligheder har sagt, at han ville være selvstændig for at tjene flere penge end som elev. Indklagede sagde, at han havde ringet til skolen for at spørge, hvad det ville koste at bryde uddannelsesaftalen. Indklagede havde da fået at vide, at det kostede ½ månedsløn. Indklagede har nu sit eget firma, hvor han fremstiller halmadventskranse.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven Peter Nygaard og fuldmægtig Flemming Christensen (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Jan Algreen Ussing (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget sektionschef Lasse Jensen Per Stig Jensen (Dansk Industri) og forretningsfører Verner Klemmensen (Specialarbejderforbundet i Danmark).

Tvistighedsnævnet må efter det oplyste lægge til grund, at den oplæring, som indklagede har modtaget hos klageren, har været tilfredsstillende.

Da der herefter ikke foreligger nogen lovlig grund for indklagede til at ophæve uddannelsesaftalen, skal han i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, jf. § 60, betale erstatning herfor til klageren.

Efter det oplyste må nævnet endvidere lægge til grund, at indklagede har tilsigtet at opnå en økonomisk gevinst ved sin handlemåde. Nævnet finder derfor, at indklagede bør betale en erstatning til klageren på 10.000 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Thi bestemmes:

Indklagede, elev A, skal inden 14 dage til klageren, B, betale 10.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 29. januar 1996.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
20. november 1996 i sag
nr. 7/1996

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 10. april 1974, og indklagede, B, blev den 8. maj 1995 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes inden for kontor all round med uddannelsesperiode fra den 8. maj 1995 til den 7. maj 1997. Denne sag vedrører spørgsmålet om beregningen af klagerens prøvetid.

Klageren har ved sin faglige organisation, Handels og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 23. februar 1996 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 163.000 kr. med tillæg af feriegodtgørelse samt sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb efter nævnets skøn.

Da indklagede var i tvivl om beregningen af prøvetiden, rettede man henvendelse til ..... Handelsskole herom. Skolen har i skrivelse af 25. oktober 1995 om denne henvendelse anført:

»På foranledning af en henvendelse jeg fik fra dig i går, vedrørende forlængelse af prøvetid, får du hermed mit svar på skrift.
I sommer fik jeg en henvendelse fra dig vedrørende følgende:
Du havde ansat en elev pr. 8. maj 1995. Eleven ønskede 14 dages ferie i prøvetiden og dit spørgsmål til mig var kan prøvetiden så forlænges med de 14 dage?
Jeg svarede dig, at prøvetiden kunne forlænges med de 14 dage
- når det var sammenhængende ferie
- når eleven ønskede ferie
- at eleven selvfølgelig skulle vide, at der ville ske en forlængelse af prøvetiden med de 14 dages ferie.
Skulle eleven have været på et 14 dages skoleophold i prøvetiden, ville dette have forlænget prøvetiden med de 14 dage.
Derudfra sluttede jeg logisk, at så måtte det samme selvfølgelig være gældende, når det drejede sig om ferie, hvis nævnte forhold var indfriet.
Kuriosum: En elev vil sandsynligvis ikke kunne få 14 dages ferie i prøvetiden, hvis prøvetiden ikke forlænges tilsvarende.«

Den 11. august 1995 blev klageren opsagt under påberåbelse af, at prøvetiden ikke var udløbet.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), konsulent Laurits Rønn og konsulent Lise Bardenfleth (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Jan Algreen-Ussing (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget chefkonsulent Thorkil Jensen (Dansk Industri) og faglig sekretær Hanne Christensen (Handels og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark).

Allerede i sag 8/1995 har Tvistighedsnævnet ved kendelse af 13. juni 1995 fastslået, at det i erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 2, udtømmende er fastlagt, at skoleophold ikke medregnes i prøvetiden. Prøvetiden kan herefter ikke forlænges på grund af afholdelse af ferie. Det forhold, at en handelsskole ikke er bekendt hermed og som følge heraf meddeler urigtige oplysninger, er uden betydning i forholdet mellem elev og praktiksted.

Herefter har indklagede ikke været berettiget til at opsige aftalen den 11. august 1995, og indklagede skal som følge heraf betale en godtgørelse til klageren. Denne godtgørelse fastsættes i overensstemmelse med nævnets sædvanlige praksis til 25.000 kr. med renter som påstået.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 25.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 23. februar 1996.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
18. oktober 1996 i sag
nr. 13/1996

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 31. marts 1975, og indklagede, B, blev den 25. august 1992 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes indenfor tømrer snedkerfaget med uddannelsesperiode fra den 24. august 1992 til den 24. november 1995. Uddannelsesforholdet blev bragt til ophør af indklagede den 11. december 1995 med virkning fra 4. december 1995.

Klageren har ved sin faglige organisation, Snedker og Tømrerforbundet i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 28. marts 1996 nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 40.000 kr., subsidiært et mindre beløb efter nævnets skøn, alt med sædvanlig procesrente.

Indklagede har påstået frifindelse.

Det fremgår af sagen, at klageren efter sommerferie i juli måned i efteråret 1995 var sygemeldt i følgende perioder: 2. august 15. september, 16. september 19. oktober, 24. oktober 17. november og 18. november 3. december. Hans skoleophold skulle afsluttes med 7. skoleophold i perioden 7. oktober 24. november afsluttende med 2 ugers svendeprøve. Klageren gennemførte på grund af fravær ikke dette skoleophold.

Der har været afholdt møder mellem klageren, dennes far og indklagede om klagerens uddannelse i efteråret 1995.

Efter at der var indhentet lægeerklæringer skrev indklagede den 11. december 1995 følgende til klageren:

„Med baggrund i dit lange sygefravær og den seneste lægeerklæring fra ....., som konkluderer at din svimmelhed opstået i forbindelse med undertryk i øret, ikke vil fortage sig, ser jeg mig ikke længere i stand til at tage ansvaret for at færdiggøre din uddannelse.
Som tidligere meddelt dig fra ..... Kommune, Social og sundhedsforvaltningen, ophører dagpengeudbetalingen med sidste dag 03.12.95.
Med baggrund i disse forhold har jeg besluttet at ophæve uddannelsesaftalen pr. 04.12.95. og vedlægger ophævelsespapirer, som du bedes udfylde og returnere".

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven Peter Nygaard og konsulent Laurits Rønn (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Jan Algreen-Ussing og konsulent Ane Kristine Lorentzen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget trækonsulent Poul Funch (Byggeriets Arbejdsgivere) samt faglig sekretær Christian Dyrberg (Snedker og Tømrerforbundet i Danmark).

Uddannelsesforholdet er af indklagede bragt til ophør kort tid efter uddannelsesperiodens ophør.

Efter erhvervsuddannelsesloven e 58, stk. 1, kan eleven og virksomheden indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden, hvis en elev på grund af sygdom er fraværende i mere end 10% af uddannelsestiden. En sådan forlængelse er ikke aftalt, selv om betingelserne herfor har været opfyldt..

Efter erhvervsuddannelsesloven e 58, stk. 3, kan det faglige udvalg forlænge uddannelsestiden efter anmodning fra en af parterne, såfremt der ikke kan opnås enighed om forlængelse efter stk. 1. Spørgsmålet har ikke været forelagt det faglige udvalg.

Da en forlængelse af uddannelsestiden ikke er aftalt eller bestemt i overensstemmelse med erhvervsuddannelseslovens bestemmelser, finder Tvistighedsnævnet, at elevforholdet er ophørt den 24. november 1995 i overensstemmelse med uddannelsesaftalens indhold.

Da klageren kræver erstatning i anledning af indklagedes ophævelsesskrivelse af 11. december 1995, vedrører tvisten i denne sag herefter ikke et elevforhold. Tvistighedsnævnet har derfor ikke kompetence til at behandle sagen.

Thi bestemmes:

Denne sag afvises.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
24. juni 1997 i sag
nr. 14/1996

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 3. maj 1977 og indklagede, B, blev der indgået en mundtlig aftale om, at klageren skulle uddannes som salgsassistent fra den 1. august 1995. Klageren ophørte hos indklagede den 21. oktober 1995. Denne sag vedrører parternes mellemværende i anledning af denne fratrædelse.

Klageren har ved sin faglige organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 28. marts 1996 indbragt sagen for nævnet principalt med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 105.309,91 kr., subsidiært 44.794,36 kr. og mere subsidiært 36.459,93 kr., og endnu mere subsidiært 5.894,36 kr., alt med tillæg af procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Indklagede har påstået frifindelse mod betaling af skyldig feriegodtgørelse med 3.864 kr., hvori der skal fradrages kildeskat.

Klageren har opgjort sine krav som godtgørelse for ikke oprettet uddannelsesaftale med tillæg af betaling af nærmere opgjort erstatning for ulovlig bortvisning m.v.

Det er oplyst, at klageren den 21. oktober 1995 opsagde uddannelsesaftalen med 1 måneds varsel, og at hun på indklagedes foranledning derefter fratrådte straks.

Klageren har nærmere anført, at den sædvanlige prøvetid på 3 måneder, jf. erhvervsuddannelsesloven § 60, stk. 2, ikke kan finde anvendelse i dette uddannelsesforhold, idet der ikke er oprettet skriftlig uddannelsesaftale. Indklagede har derfor været uberettiget til at bringe uddannelsen til ophør den 21. oktober 1995 og skal derfor betale erstatning, da indklagede herudoverhar tilsidesat sin pligt såvel efter erhvervsuddannelsesloven som sin generelle pligt til at udfærdige bevis for ansættelsen.

Indklagede har nærmere anført, at uddannelsesforholdet er bragt til ophør i prøvetiden i overensstemmelse med erhvervsuddannelseslovens regler. Det spiller i denne forbindelse ingen rolle, at der ikke er udfærdiget skriftlig uddannelsesaftale. En godtgørelse i den anledning kan under alle omstændigheder kun blive af symbolsk karakter.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven-Peter Nygaard og fuldmægtig Flemming Christensen (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Jan Algreen-Ussing (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget advokat Thorkild Bang (Tekstil- og Beklædningsindustrien) og forretningsfører Ole Mørch Thor (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark).
Samtlige medlemmer er enige om, at der er tale om et uddannelsesforhold i henhold til erhvervsuddannelsesloven i forbindelse med indklagedes ansættelse af A.
Indklagede har erklæret sig enig i at skulle betale 3.864 kr. i feriegodtgørelse.

Samtlige medlemmer er i øvrigt enige om, at der skal betales forskudttidstillæg og overarbejdsbetaling, kr. 3.834,78 + feriepenge, kr. 479,35, i alt kr. 4.314,13.

4 af nævnets medlemmer lægger til grund, at klagerens uddannelse er bragt til ophør indenfor prøvetiden på 3 måneder, jf. erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 2.

Uanset at der ikke er udfærdiget en skriftlig uddannelsesaftale, kan det ikke lægges til grund, at forholdet mellem parterne har været anderledes end fastslået i den godkendte formular til uddannelsesaftale, idet ændringer i eller tilføjelser til formularens aftaleindhold skal godkendes af det faglige udvalg.

Der er herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale erstatning i anledning af uddannelsesforholdets ophør.

Nævnet har i tidligere afgørelser lagt til grund, at det er virksomhedens pligt at drage omsorg for, at der i henhold til erhvervsuddannelsesloven oprettes en skriftlig uddannelsesaftale. Denne pligt er nu gentaget i lov nr. 392 af 22. juni 1993 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, hvorefter arbejdsgiveren senest 1 måned efter, at et ansættelsesforhold er påbegyndt skal give lønmodtageren sådanne oplysninger.

Da indklagede ikke på fratrædelsestidspunktet - mere end 2½ måned efter, at uddannelsesforholdet var påbegyndt - har efterkommet pligten efter såvel erhvervsuddannelsesloven som loven af 22. juni 1993, finder disse medlemmer, at indklagede bør betale en godtgørelse på kr. 6.000 svarende til 4 ugers løn til klageren.

3 af nævnets medlemmer udtaler: Da indklagede har forsømt at oprette en skriftlig uddannelsesaftale i henhold til Erhvervsuddannelseslovens § 48 og § 52, bør klageren tilkendes en erstatning svarende til differencen mellem den udbetalte elevløn og den overenskomstmæssigt fastsatte mindsteløn for ufaglærte, kr. 16.842,25 inkl. feriegodtgørelse, overensstemmende med princippet i Østre Landsrets dom, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1995.615. Hertil kommer betaling af løn i en periode svarende til opsigelsesvarslet i henhold til Funktionærloven, kr. 12.909,38 inkl. feriegodtgørelse.

Endvidere finder mindretallet, at der skal betales en godtgørelse for manglende udstedelse af skriftligt ansættelsesbevis i henhold til Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Mindretallet finder, at denne godtgørelse bør fastsættes til et beløb svarende til 8 ugers overenskomstmæssig mindsteløn for ufaglærte, kr. 21.184,62.

Mindretallet vil herefter tillægge klageren i alt kr. 55.250,38 med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse, hvortil kommer det af indklagede anerkendte beløb kr. 3.864,00 i feriegodtgørelse.

Der afsiges kendelse i overensstemmelse med stemmeflertallet.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 14.178,13 kr. med sædvanlig procesrente fra den 28. marts 1996.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
28. oktober 1997 i sag
nr. 15/1996 og 51/1996

Elev A mod 1) G og 2) H

Mellem klageren, elev A, født den 22. april 1976, og indklagede 1), Hotel ApS, blev den 4. oktober 1994 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som kok med uddannelsesperiode fra den 22. august 1994 til den 21. august 1997.

Indklagede 1)'s virksomhed blev drevet fra forpagtede lokaler. På grund af misligholdelse blev selskabet af bortforpagteren, B, udsat af lokalerne den 7. september 1995. Indklagede 1) afregnede sædvanlig løn til klageren indtil den 7. september 1995. Indklagede 1) har efter det oplyste senere standset sine betalinger.
Fra den 7. september 1995 blev bl.a. restaurationsvirksomheden forpagtet af indklagede 2), H. Klageren fortsatte med at arbejde i restaurationsvirksomheden, nu for indklagede 2) uden ændring eller tilføjelse til den oprindelige uddannelsesaftale, indtil den 30. september 1995, hvor han modtog følgende skriftlige meddelelse:

„A er hermed opsagt pga. omstrukturering i Restauranten, d. 30. sep.
K
bestyrer af ....."

Klageren fratrådte herefter som elev. Indklagede 2)'s bo er efter det oplyste taget under konkursbehandling den 7. februar 1997.

Klageren har ved sin faglige organisation, Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, ved klageskrift modtaget

af Tvistighedsnævnet den 2. april 1996 oprindeligt indbragt sagen for Tvistighedsnævnet mod indklagede 1) med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 157.833,99 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet (sag 15/1996) og senere ved klageskrift modtaget den 11. september 1996 tillige indbragt sagen for nævnet mod indklagede 2) med samme påstand (sag 51/1996).

Det skyldige beløb er opgjort som 83.667,39 kr. vedrørende efterbetaling for overarbejde, forskudt tid og søgnehelligdage i perioden 22. august 1994 til 30. september 1995 og herudover 74.166,60 kr. som tab i anledning af 10 måneders forlængelse af uddannelsen.

De indklagede har ikke afgivet svarskrift og har ikke givet møde under den mundtlige forhandling for nævnet.

Under parternes forhandlinger forud for sagens indbringelse for Tvistighedsnævnet har indklagede 2) bl.a. gjort gældende, at virksomhedsoverdragelsesloven ikke kan finde anvendelse, idet indklagede 2) ikke beskæftigede en udlært kok og derfor ikke kunne opnå godkendelse som uddannelsessted.

Det fremgår af sagen, at retten i Nykøbing Mors den 6. januar 1997 afsagde dom i en sag mellem en hos indklagede 2) ansat kok og indklagede 2). Under sagen har K forklaret, at kokken blev ansat, efter at hotellet havde rettet henvendelse til arbejdsformidlingen. Kokken forklarede, at han den 1. oktober 1995 aftalte med K, at han kunne begynde den følgende dag, og den 10. oktober 1995 blev der oprettet skriftligt ansættelsesbevis for ham.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), underdirektør Torkild Justesen og arbejdsretskonsulent Peter S. Stenholm (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige i denne sag deltaget advokat Margit Heilmann (HO RES TA) og gruppeformand Nils Lønstrup (Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet).

Ingen af de indklagede har gjort indsigelse mod de opgørelser, der er foretaget af klageren vedrørende arbejdets omfang og tidsmæssige placering. Tvistighedsnævnets medlemmer er enige om, at det skyldige beløb vedrørende efterbetaling for overarbejde, forskudt tid og søgnehelligdage i perioden 22. august 1994 til 30. september 1995 i henhold til gældende overenskomst herefter beløbsmæssigt skal opgøres i overensstemmelse med klagerens beregninger, således at klageren har krav på betaling af 83.667,39 kr.

Det er ikke for Tvistighedsnævnet godtgjort, at klageren ikke har modtaget fornøden oplæring. Derimod må det lægges til grund, at han er ulovligt bortvist den 30. september 1995. I overensstemmelse med nævnets praksis har klageren krav på en godtgørelse på 25.000 kr. i den anledning.

Klageren har således krav på i alt 108.667,39 kr.

Tvistighedsnævnet lægger endvidere til grund, at indklagede 2)'s overtagelse af forpagtningen den 7. september 1995 er sket med henblik på videreførelse af bl.a. restaurationsvirksomheden. Dette fremgår klart af indklagede 2)'s bestræbelser på at få ansat en kok. Herefter kan det ikke udelukkes, at indklagede 2) efter ansøgning kunne være blevet godkendt som uddannelsessted for en kokkeelev.

Herefter findes indklagede 2)'s overtagelse af forpagtningen at være en egentlig virksomhedsoverdragelse, også i forhold til klageren.

Herefter tager Tvistighedsnævnet klagerens påstand til følge i det anførte omfang i forhold til indklagede 2). Indklagede 1) frifindes.

Thi bestemmes:

Indklagede 2), H under konkurs, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 108.667,39 kr. med sædvanlig procesrente fra den 11. september 1996.

Indklagede 1), H, frifindes.

Hver part bærer sine omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter modtagelsen af Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
2. juli 1997 i sag nr. 16/1996

A (advokat Pia E. Voss) mod elev B (advokat Jørgen Rønnow Bruun)

Mellem klageren, A, og indklagede, elev B, født den 4. juli 1974, blev den 14. september 1995 indgået en ansættelseskontrakt, hvorefter klageren skulle ansættes som „kontorelev i administrationsafd." fra den 25. september 1995. Uddannelsesforholdet blev ophævet af indklagede den 7. februar 1996 under påberåbelse af misligholdelse fra klagerens side.

Klageren har ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 16. april 1996 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 3.951,08 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Indklagede har ved sin faglige organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, principalt påstået sagen afvist fra behandling af Tvistighedsnævnet, subsidiært frifindelse for det af klageren rejste krav og derudover nedlagt påstand om, at klageren tilpligtes at betale 77.493,79 kr., subsidiært et mindre beløb, med sædvanlig procesrente fra 3. juli 1996.

Klageren har overfor indklagedes påstande nedlagt påstand om frifindelse, idet klageren dog har erkendt at skulle betale for overarbejde i forhold til en elevtimeløn på 46 kr., eller i alt 1.638,75 kr.

Klagerens påstand udgør ½ månedsløn, afrundet til 3.500 kr., med tillæg af privat udlæg 451,08 kr.
Indklagedes afvisningspåstand er begrundet med, at Tvistighedsnævnet ikke er kompetent til at påkende den foreliggende tvist, idet der ikke foreligger et af erhvervsuddannelsesloven omfattet elevforhold.

Efter at Tvistighedsnævnets formand i medfør af bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet § 8, stk. 6, har besluttet, at nævnet skal behandle sagen, har nævnet ikke fundet anledning til at imødekomme en begæring fra indklagede om særskilt behandling af afvisningspåstanden.

Indklagedes erstatningspåstand er hovedsageligt opgjort som differencen mellem lønnen for en udlært og elevløn i hele ansættelsesperioden med tillæg af løn i en skønnet „opsigelsesperiode" på en måned til udgangen af en måned. Herudover har indklagede bl.a. opgjort et krav på overarbejde baseret på en timeløn for en udlært på 97,41 kr., eller på 3.123,21 kr. incl. feriegodtgørelse. Indklagede har anerkendt at skulle betale private udlæg med 451,08 kr.

Klageren har for nævnet oplyst, at selskabet ikke tidligere havde beskæftiget kontorelever. Selskabet rettede derfor telefonisk henvendelse til ..... Handelsskole for at få oplysninger om proceduren i forbindelse med ansættelse af en elev. Klageren har oplyst, at ..... Handelsskole som svar på denne henvendelse fremsendte en „Ansættelseskontrakt for HK medarbejdere på HK/INDUSTRIs område" samt to eksemplarer af „Tilskuds og registreringsblanket" til brug ved ansøgning om praktikpladstilskud fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Som eneste skriftlige ansættelsesgrundlag blev „Ansættelseskontrakt for HK medarbejdere på HK/INDUSTRIs område" herefter udfyldt og underskrevet af såvel klageren som indklagede den 14. september 1995. I denne kontrakt er det bl.a. anført:

„D. Stillingsbetegnelse og jobkategori
Kontorelev i administrationsafd.
..........
H. Ansættelsesform (sæt X)
1. X Løbende ansættelse, eller
2. Ansættelsen er tidsbegrænset og ophører uden yderligere opsigelse den ..........
I. Prøvetid (sæt X)
1. Der aftales ikke prøvetid for ansættelsesforholdet, eller
2. X Der aftales 3 måneders prøvetid i hvilken periode arbejdsgiveren kan opsige ansættelsesforholdet med 14 dages varsel, jf. funktionærlovens e 2, stk. 5 og 6.
K. Arbejdstid
Arbejdstiden er aftalt til 38 timer ugentligt ..........
L. Løn
Lønnen er ved tiltrædelse aftalt til kr. 7.375,00 pr. måned .........."

Denne kontrakt er ikke indsendt til registrering i overensstemmelse med erhvervsuddannelseslovens regler, ligesom klageren ikke søgte godkendelse som praktiksted for kontorelever.

I den af klageren modtagne „Tilskuds og registreringsblanket" til brug ved ansøgning om praktikpladstilskud fra Arbejdsgivernes Elevrefusion er det bl.a. anført:

„Jeg har som arbejdsgiver en skriftlig uddannelsesaftale med:
..........
Er det en uddannelsesaftale under erhvervsuddannelsesloven (EUD elev)?
Uddannelsesaftalen skal registreres på en erhvervsskole (teknisk skole, handelsskole mv.)
.........."

I begyndelsen af februar 1996 blev det opdaget, at der ikke var oprettet en uddannelsesaftale i overensstemmelse med erhvervsuddannelseslovens regler, og at klageren ikke var blevet godkendt som praktiksted. Indklagede var sygemeldt fra den 5. februar 1996.

Den 5. februar 1996 indsendte klageren ansøgning til ..... Handelsskole om godkendelse som praktiksted og oplyste samtidig overfor skolen, at „uddannelsesaftalen fremsendes, når B (vores elev) bliver rask igen.

Den 7. februar 199 ophævede HK på indklagedes vegne uden forudgående kontakt til klageren uddannelsesforholdet ved følgende telefax:

„..........
På vegne af vort ovennævnte medlem som er ansat hos Dem som kontorelev i administrationsafdelingen, skal vi herved meddele at ansættelsesforholdet er groft misligholdt, idet Deres virksomhed ikke er godkendt som uddannelsessted jf.. Erhvervsuddannelsesloven.
Vort medlems ansættelseskontrakt er ej heller en anerkendt ansættelsesaftale, og derved ikke godkendt på ..... Handelsskole.
På denne baggrund skal vi herved meddele, at vort medlem betragter sit ansættelsesforhold for ophørt dags dato, grundet grov misligholdelse.
.........."

Det lokale uddannelsesudvalg på ..... Handelsskole godkendte ved skrivelse af 16. februar 1996 klageren som praktikvirksomhed. Ved skrivelse af 19. februar 1996 bekræftede skolen, „at godkendelsen fra 16. februar 1996 også er gældende for den elev, der blev ansat i september måned 1995."

På foranledning af indklagedes advokat har ..... Handelsskole den 1. juli 1996 afgivet følgende erklæring:

„I følge aftale skal vi hermed bekræfte, at vi ikke har registreret elever for firmaet A indenfor undervisningsministeriets officielle erhvervsuddannelser.
Vi kender ikke til standardkontrakter inden for HK/Industriområdet.
.........."

Advokatens henvendelse til ..... Handelsskole er ikke fremlagt.

Indklagede har bl.a. forklaret, at hun forud for sin ansættelse hos klageren var uddannet informatikassistent. Hun skulle derfor ikke på skoleophold under sin uddannelse som kontorassistent. Da hun havde underskrevet ansættelseskontrakten, viste hun den til sin mor, der sagde, at kontrakten skulle godkendes. Det vidste moderen fra sin egen uddannelse som kontorassistent. Indklagede aftalte derfor med sin kæreste, at han skulle ringe til HK herom. Kæresten sagde, at HK havde bekræftet, at aftalen skulle godkendes, og at der skulle udfærdiges en uddannelsesplan. Denne oplysning videregav hun ca. 14 dage efter sin tiltrædelse til regnskabschef R hos klageren, der svarede, at hun skulle sige det til bogholderen, H, når denne kom fra ferie. Da H kom fra ferie, fortalte indklagede H, hvad kæresten havde sagt. De talte begge med R herom. H sagde herunder, at en uddannelsesplan kunne man sagtens lave. Der skete dog intet, selvom hun rykkede H 4 eller 5 gange. Den ene gang slog H det hen og sagde, at det ikke var så vigtigt. I begyndelsen af februar 1996 skulle hun bogføre en kassekladde, som H havde udarbejdet. Der skulle herunder bogføres et bilag på 120 kr. for 3 medarbejderes fortæring under overarbejde. Maden var bestilt af R, som ikke var tilstede. H sagde, at der skulle være initialer for de medarbejder, der havde spist maden. Da de ikke på stedet kunne finde ud af, hvem der havde deltaget, blev hendes initialer på Hs initiativ påført, selv om indklagede ikke havde været til stede. Da hun fortalte herom hjemme, blev hendes far meget vred. Den 2. februar 1996 fortalte H hende, at man ved en fejl havde brugt en forkert formular, og „at det hele skulle tilbageføres". Denne situation kunne hun ikke lide. Hun vidste ikke inden da, at der var anvendt en forkert formular. Hun var sygemeldt fra den 5. februar 1996. Den 7. februar ringede hun til virksomheden og sagde, at hun ville komme næste dag. Efter denne opringning kontaktede hun HK og kørte til København til møde.

Bogholder H har bl.a. forklaret, at hun ringede til HK i anledning af, at klageren for første gang skulle antage en elev. HK henviste hende til ..... Handelsskole, hvor hun blev stillet om 4 gange. En dame, hvis navn hun ikke husker, sagde, at hun nok skulle sende de relevante dokumenter. Næste dag modtog hun den under sagen fremlagte „Ansættelseskontrakt for HK medarbejdere på HK/INDUSTRIs område" samt to eksemplarer af „Tilskuds og registreringsblanket" til brug ved ansøgning om praktikpladstilskud fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Hun vidste på daværende tidspunkt intet om godkendelse som praktikplads eller registrering af uddannelsesaftaler, og inden af de personer, som hun havde søgt hjælp hos, havde omtalt dette. Hun udfærdigede ansættelseskontrakten, der ikke blev indsendt til registrering. Indklagedes løn blev fastsat efter henvendelse til HK. „Tilskuds og registreringsblanket" fra AER læste hun ikke, da ansøgning om tilskud på daværende tidspunkt ikke var aktuel. Indklagede spurgte efter nogen tid et par gange efter en uddannelsesplan, men indklagede har ikke på noget tidspunkt nævnt noget om godkendelse af kontrakten. Den 2. februar 1996 talte hun med ..... Handelsskole, der oplyste, at virksomheden skulle have været godkendt som praktikplads. Hun sagde da, at der ikke stod noget herom i kontrakten. Det blev da klart, at der var anvendt en forkert formular. Da hun sagde, at virksomheden havde modtaget formularen fra skolen, svarede den pågældende kvindelige medarbejder, at det kunne hun ikke forstå. Vidnet ringede straks til HK i ..... og forklarede sagen. Hos HK fik hun blot at vide, at fejlene måtte rettes. Derefter ringede vidnet påny til skolen og fik tilsendt de rigtige formularer. Hun fortalte senere samme dag indklagede, hvad der var sket og sagde, at Handelsskolen havde oplyst, at fejlene kunne rettes med tilbagevirkende kraft. Dette stillede indklagede sig tilfreds med. Det blev heller ikke i denne forbindelse af indklagede nævnt, at hun tidligere havde sagt, at kontrakten skulle indsendes. Den 2. februar skulle indklagede bogføre kassekladden med bilaget for personalefortæring. Indklagede havde selv for første gang udarbejdet kassekladden hertil. Det er korrekt, at indklagede ikke deltog i fortæringen. Vidnet vidste, hvem 2 af deltagerne var, og da R var på ferie sagde hun til indklagede, at hun bare kunne skrive et navn, da deltagernes navne principielt er ligegyldige ved personalefortæring under overarbejde. Man anførte kun navne for at huske dem ved bogføring af egentlig repræsentation. Det pågældende bilag blev af indklagede bogført som personaleudgift. Hun har haft et udmærket forhold til indklagede, der forstod sine opgaver og var modtagelig for supplerende instruktioner.

Indklagedes mor, fru M, har bl.a. forklaret, at man i hjemmet diskuterede om indklagedes kontrakt skulle godkendes. Det blev aftalt, at indklagedes kæreste skulle rette henvendelse til HK herom. Kæresten fortalt efter kontakt til HK, at kontrakten var ulovlig, og at der skulle være en godkendt kontrakt og en uddannelsesplan. Hun sagde til indklagede, at hun skulle bede om en anden kontrakt og en uddannelsesplan. Hun spurgte med mellemrum indklagede om forholdene var bragt i orden. Hun fik herunder en gang at vide, at indklagede havde haft et møde med sin chef og H, hvorunder indklagede havde bedt om en anden kontrakt og en uddannelsesplan. Der skete dog intet. Foreholdt, at indklagede ikke før den 2. februar 1996 var klar over, at der var anvendt en forkert formular, forklarer vidnet, at hun muligvis ikke husker rigtigt. Hun husker, at indklagede en dag kom hjem og fortalte, at nogen i virksomheden havde været ude at spise, og at indklagedes navn ulovligt var påført regningen, selv om hun ikke havde været med. Indklagedes far blev meget gal herover.

Indklagedes kæreste, K, har bl.a. forklaret, at han sammen med indklagede, hendes far og mor diskuterede indklagedes ansættelsesforhold. Han hæftede sig selv ved, at hun havde 38 timers arbejdsuge. De blev enige om, at vidnet skulle ringe til HK. Han fik at vide, at der skulle foreligge en godkendt uddannelseskontrakt og en uddannelsesplan, hvilket han fortalte indklagede. Indklagede fortalte i den følgende tid jævnligt, at tingene ikke var bragt i orden, selv om hun havde rykket. Hun havde blot uden tidsfrist fået at vide, at det nok skulle ske.

Klageren har til støtte for sin påstand om, at sagens behandling fremmes ved Tvistighedsnævnet bl.a. anført, at nævnet efter praksis tager stilling til, om der foreligger et elevforhold, og at nævnet ikke har anset manglende uddannelsesaftale ved elevforholdets påbegyndelse som medførende ugyldighed. I øvrigt har indklagede ikke under sagens forberedelse ved det faglige udvalg bestridt, at erhvervsuddannelseslovens regler skulle anvendes.

Klageren har til støtte for sin påstand i øvrigt bl.a. anført, at det erkendes, at der burde have været oprettet en korrekt uddannelsesaftale, der skulle have været indsendt til registrering, og at virksomheden burde have været godkendt som praktikplads. Disse omstændigheder kan imidlertid ikke anses for væsentlig misligholdelse af den indgåede aftale, i hvert tilfælde ikke i den foreliggende situation, hvor virksomheden har tilbudt og tilstræbt at redressere fejlene. Den af indklagede påberåbte episode vedrørende bogføring af et bilag om personalefortæring under overarbejde er uden betydning, da der er tale om en ganske ubetydelig personaleudgift. I øvrigt er dette forhold først blevet påberåbt i indklagedes duplik af 2. juli 1996. Klageren er ganske uden skyld i den opståede situation, idet ..... Handelsskole har fejlinformeret klageren og har fremsendt forkerte formularer. Indklagede har ikke lidt noget tab, før hun selv ønskede at afbryde uddannelsen, selv om klageren tilbød hende at fortsætte uddannelsen. Det af indklagede opgjorte erstatningskrav er i øvrigt for stort. Da indklagede ulovligt har ophævet den indgåede aftale, må hun betale en erstatning svarende til en ½ måneds løn.

Indklagede har til støtte for sin afvisningspåstand bl.a. anført, at Tvistighedsnævnet i henhold til erhvervsuddannelsesloven alene har kompetence til at behandle sager mellem elever og praktikstedet. Det er en gyldighedsbetingelse, at en korrekt uddannelsesaftale oprettes senest samtidig med elevforholdets etablering, at aftalen registreres og at virksomheden er godkendt som praktiksted. Da dette ikke er sket, kan Tvistighedsnævnet kun behandle sagen, såfremt begge parter accepterer det. Da indklagede i denne sag protesterer, må nævnet derfor afvise sagen.

Indklagede har til støtte for sin subsidiære påstand bl.a. anført, at klageren ikke har fået fremsendt den forkerte formular fra ..... Handelsskole, men at der i øvrigt påhviler klageren et selvstændigt ansvar for overholdelsen af de i lovgivningen fastsatte regler. I den foreliggende sag har indklagede ydermere rykket for en godkendt uddannelsesaftale. Den godkendelse som praktikplads, som ..... Handelsskole har meddelt med tilbagevirkende kraft, kan kun gives af det faglige udvalg, og ikke af skolen. De ansættelsesvilkår, der var aftalt i ansættelseskontrakten, var i øvrigt på væsentlige områder i strid med de vilkår, der kan aftales for elever. Hertil kommer, at klageren ved uberettiget at anføre indklagedes navn på en regning for fortæring har begået et tillidsbrud over for indklagede. Klageren har således i det hele væsentligt misligholdt det ansættelsesforhold, der har været tilstræbt, således at ophævelsen har været berettiget, og således at klageren må betale erstatning som påstået.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), konsulent Laurits Rønn og konsulent Lise Bardenfleth (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Jan Algreen-Ussing (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget forhandlingskonsulent Klavs Voss (Dansk Industri) og faglig sekretær Hanne Christensen (Handels og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark).

Efter erhvervsuddannelseslovens § 48 er det en betingelse for gennemførelsen af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven og virksomheden er indgået en uddannelsesaftale. Efter § 52 skal en uddannelsesaftale være skriftlig og oprettet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Nævnet har i sin hidtidige praksis lagt til grund, at det ikke er nogen gyldighedsbetingelse for etablering af et elevforhold, at uddannelsesaftalen er underskrevet ved elevforholdets påbegyndelse. Afgørelsen af, om det er etableret et elevforhold, må efter nævnets praksis således bero på almindelige bevismæssige overvejelser.

Nævnet har herved først og fremmest lagt vægt på, at det ikke klart i loven er anført, at overholdelse af oprettelsestidspunktet er en gyldighedsbetingelse, i modsætning til formuleringen i den tidligere lærlingelovs § 1.

Hertil kommer, at det i praksis ikke er ualmindeligt, at en uddannelsesaftale bliver underskrevet indenfor et kortere tidsrum efter elevens tiltræden. Tvistighedsnævnet har i disse situationer anset et elevforhold for indgået, også af hensyn til den helt uoverskuelige situation for elevens erhvervsmæssige fremtid på længere sigt, såfremt det var blevet lagt til grund, at der ikke var etableret et elevforhold.

Nævnet har derimod lagt til grund, at manglende oprettelse af uddannelsesaftale bare på lidt længere sigt er ansvarspådragende for virksomheden. Registrering af elevforholdet bl.a. med henblik på indkaldelse til nødvendige skoleophold forudsætter nemlig, at uddannelsesaftalen indsendes til registrering hos en erhvervsskole, der samtidig kontrollerer, om virksomheden er godkendt som praktiksted for den pågældende elevuddannelse. Det bemærkes, at det forudsætningsvis fremgår af bekendtgørelse nr. 858 af 11. december 1990 § 13 og bekendtgørelse af 21. april 1993 § 4, at forudgående godkendelse af uddannelsesstedet ikke er en gyldighedsbetingelse.

Ved Tvistighedsnævnets seneste praksis er der i medfør af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet § 2, jf. § 6, tilkendt eleven en godtgørelse, såfremt uddannelsesaftalen ikke er oprettet senest en måned efter elevforholdets etablering, og der i øvrigt ikke er givet de i den nævnte lov fastsatte oplysninger.

Efter de foreliggende oplysninger er der mellem klageren og indklagede i denne sag ubestridt truffet aftale om etablering af et elevforhold, således at nævnet i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 63, jf. bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet § 8, stk. 3, anser sig for kompetent til at afgøre parternes tvist. Dette indebærer bl.a., at eleven i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 57 efter det faglige udvalgs bestemmelse eventuelt kan få afkortning i uddannelsestiden ved oprettelse af en uddannelsesaftale med en anden virksomhed.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Da klageren har anerkendt at skulle betale overarbejde med 1.638,75 kr., tages indklagedes påstand vedr. dette punkt til følge.

Da indklagede har anerkendt at skulle betale private udgifter med 451,08 kr., fratrækkes dette beløb i det beløb, der i øvrigt tilkommer indklagede.

Klageren har som praktikplads pligt til at kende reglerne for elevers ansættelsesforhold. Det er i forholdet mellem klageren og eleven uden betydning, om klageren måtte være fejlinformeret af andre. Hertil kommer imidlertid i den foreliggende sag, at klageren fra ..... Handelsskole ved elevforholdets etablering modtog „Tilskuds og registreringsblanket" vedrørende Arbejdsgivernes Elevrefusion hvoraf fremgår, at uddannelsesaftalen skal være registreret på en erhvervsskole. Efter indholdet af denne blanket burde klageren på dette tidspunkt have gjort sig bekendt med, at der skal indsendes en uddannelsesaftale til registrering hos en erhvervsskole. Uanset om klageren i øvrigt måtte være blevet fejlinformeret af ..... Handelsskole, finder nævnet derfor, at det fulde ansvar for de opståede fejl påhviler klageren.

4 medlemmer af nævnets medlemmer finder, at der efter erhvervsuddannelsesloven og de i henhold til denne udstedte bekendtgørelser ikke er forskel på den beføjelse til at godkende en praktikplads med tilbagevirkende kraft, der tilkommer et fagligt udvalg og en skole. Et flertal af nævnets medlemmer finder i øvrigt ikke, at det kan tillægges betydning, at der i ansættelseskontrakten er anført vilkår, som ikke kan aftales med en elev, idet sådanne vilkår vil blive ændret i forbindelse med registrering af aftalen, jf. bekendtgørelse nr. 858 af 11, december 1990 § 11 og 12.

Den berettigede usikkerhed, som indklagede i begyndelsen af februar 1996 måtte have om elevforholdets korrekte etablering, findes at måtte anses som en væsentlig misligholdelse, der har givet indklagede rimelig anledning til at ophæve elevforholdet med virkning fra den 7. februar 1996, uanset at klageren har tilbudt at bringe forholdene i orden. Indklagede frifindes derfor for den af klageren nedlagte påstand.

Da indklagede har været berettiget til at ophæve elevforholdet, finder dette flertal, at klageren til indklagede skal betale en godtgørelse, der skønsmæssigt fastsættes til 30.000 kr.

Disse medlemmer finder herefter, at klageren, A, skal betale kr. 31.187,67 til indklagede, elev B.

3 medlemmer af nævnets medlemmer udtaler, at der imidlertid foreligger en række formildende omstændigheder, herunder at klageren i umiddelbar forlængelse af, at fejlen blev opdaget og forud for ophævelsen, har forsøgt at udarbejde uddannelsesaftale.

Under hensyn til disse forhold finder mindretallet, at klageren skal betale en godtgørelse, der skønsmæssigt fastsættes til kr. 20.000 til indklagede.

Disse medlemmer finder herefter, at klageren A, skal betale kr. 21.187,67 til indklagede, elev B.

Der afsiges kendelse overensstemmende med stemmeflertallet.

Thi bestemmes:

Klageren, A, skal inden 14 dage til indklagede, elev B, betale 31.187,67 kr. med sædvanlig procesrente fra den 3. juli 1996.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
16. september 1997 i sag
nr. 18/1996

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 16. juni 1975, og indklagede, B, blev den 8. marts 1995 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som advokatsekretær i perioden den 27. marts 1995 til den 26. marts 1997. Uddannelsesforholdet blev på klagerens vegne ophævet af Handels og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark ved skrivelse af 13. marts 1966.

Klageren har ved sin faglige organisation, Handels og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 26. april 1996 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 64.024,68 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Klagerens påstand er opgjort som 4.024,68 kr. for overarbejde (incl. feriegodtgørelse) og 60.000 kr. for tab af uddannelsesgode.

Indklagede har i sit svarskrift taget bekræftende til genmæle overfor kravet om betaling for overarbejde, men gjort gældende, at beløbet er betalt. Overfor klagerens krav om betaling for tabt uddannelsesgode har klageren påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.

Indklagede har ikke givet møde under den mundtlige forhandling trods modtaget indkaldelse hertil.

Indklagede har med svarskriftet fremlagt erklæringer fra andre ansatte i virksomheden om indklagedes arbejde.

Klageren har bl.a. forklaret, at hun ikke har modtaget betaling for overarbejde, og at overarbejdet ikke er afspadseret. Hun har under uddannelsesforholdet ikke modtaget fornøden oplæring som advokatsekretær, idet hendes væsentligste opgave var at passe telefonen. De erklæringer, der er fremlagt af indklagede, er således ikke i overensstemmelse med de virkelige forhold. Hun har på intet tidspunkt set eller hørt om en uddannelsesplan. Hun har ikke efter uddannelsesforholdets ophør haft ansættelse som elev.

Da indklagede ikke har givet møde under den mundtlige forhandling, og de af ham i svarskriftet bebudede vidneforklaringer således ikke er afgivet for nævnet, ligesom indklagede ikke har dokumenteret at have betalt for overarbejde, lægger nævnet klagerens forklaring til grund.

Herefter skal indklagede betale 4.024,68 kr. for overarbejde, da det ikke er dokumenteret, at dette beløb er betalt.

Nævnet lægger endvidere til grund, at klageren har været berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen på grund af manglende oplæring. I overensstemmelse med nævnets praksis fastsættes erstatningen herfor til 25.000 kr.

Indklagede skal herefter til klageren betale 29.024,68 kr. med renter som påstået.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 29.024,68 kr. med sædvanlig procesrente fra den 26. april 1996.

Hver part bærer sine omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter modtagelsen af Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
26. februar 1998 i sag
nr. 19/1996

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 19. marts 1972, og indklagede, B, blev den 15. maj 1995 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som salgsassistent herreekvipering i perioden den 1. juli 1994 til den 30. juni 1996. Uddannelsesforholdet ophørte forsommeren 1996.

Klageren har ved sin faglige organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 26. april 1996 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 60.529,89 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Klagerens påstand er opgjort som 29.057,69 kr. for overarbejde med tillæg af feriegodtgørelse heraf 3.632,30 kr. eller i alt 32.689,69 incl. feriegodtgørelse samt 27.840 kr. for tab af uddannelsesgode på grund af manglende oplæring.

Indklagede har påstået frifindelse, men har erkendt, at manglende afregning af overarbejde og forskudttidsbetaling kan have forekommet i et begrænset omfang.

Klageren har bl.a. forklaret, at han aldrig har set en uddannelsesplan. Han var i almindelighed kun beskæftiget med lettere opgaver, d.v.s. salg af skjorter, bukser, bælter, undertøj, sokker og trøjer, men ikke habitter, jakker og frakker. Salget af habitter, jakker og frakker foregik fra forretningens kælder, hvor han kun kom, hvis der en sjælden gang ikke var andre ledige. Han lærte at lægge bukser op, men han kunne ikke lægge ærmer og andre ting op. Hvis det var påkrævet måtte han derfor tilkalde en kollega. Han har i det hele taget ikke fået anden oplæring, end at han skulle passe på sit stemmeleje. Hvis han i det daglige var i tvivl om noget, skulle han henvende sig til G, der var elev med ½ års længere anciennitet, end han selv havde. Han har talt varer op og været med på indkøb hos leverandøren Boss. Han støvsugede og hentede morgenmad til de ansatte. Han har ikke deltaget i opsætningen af udstillinger. I begyndelsen af 1995 kontaktede han K og spurgte, hvornår han skulle arbejde fast i kælderen. K svarede, at det ville vare nogen tid. K sagde yderligere, at han »gjorde kunderne for hurtigt færdige«. Han kendte virksomhedens kalkulationsfaktorer. Han er nogle gange blevet kaldt på arbejde i skoleperioden. Han fik umiddelbart efter sin fratræden ansættelse hos ..... med en månedsløn på 12.500 kr. og er i dag ansat hos ..... med en månedsløn på 13.000 kr.

K, der er direktør hos indklagede, har bl.a. forklaret, at klageren har været beskæftiget overalt i virksomheden, herunder også efter behov i kælderen. Der var i virksomheden 4 - 5 ansatte. Klageren tog sig herunder af tilretninger. Klageren gjorde også rent, fyldte op med varer, prismærkede og talte varer op. Klageren har kun 3 gange og først efter at denne sag var rejst foretaget kasseafstemning. Det er korrekt, at der ikke var nogen skriftlig uddannelsesplan, men der var system i uddannelsen, således at klageren først på et senere tidspunkt af sin uddannelse skulle beskæftige sig mere med habitter, jakker og frakker. Vidnet var den uddannelsesansvarlige og altid til stede i butikken. Han gav klageren undervisning i varekundskab, når der kom nye varer hjem. Det er korrekt, at klageren i meget beskedent omfang har været på arbejde under skoleophold før eller efter skoletiden.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), advokat Laurits Rønn og konsulent Lise Bardenfleth (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Jan Algreen- Ussing (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget advokat Anne W. Trolle (Dansk Handel & Service) og faglig sekretær Hanne Christensen (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark).

Indklagede har erkendt, at reglerne om betaling for overtid og forskudttid i begrænset omfang ikke er overholdt, men har i øvrigt ikke imødegået klagerens opgørelse heraf. På denne baggrund finder Tvistighedsnævnet, at indklagede skal betale et beløb herfor, der skønsmæssigt fastsættes til 20.000 kr.

Et flertal af nævnets medlemmer finder efter de afgivne forklaringer ikke, at det med den fornødne sikkerhed kan lægges til grund, at klageren ikke har modtaget fornøden oplæring hos indklagede, navnlig henset til at klageren straks har fået ansættelse andetsteds til en væsentlig højere løn end elevlønnen. Klagerens påstand om betaling for manglende uddannelsesgode tages derfor ikke til følge.

Disse medlemmer finder herefter, at indklagede til klageren skal betale 20.000 kr. med renter som påstået.

Et mindretal af nævnets medlemmer må lægge til grund, at der ikke på noget tidspunkt fra indklagedes side er fremkommet rettelser til klagers opgørelse af forskudttidsbetaling og betaling af overarbejde, hvorfor mindretallet finder, at der skal betales kr. 28.553,78 i forskudttidstillæg + overarbejdsbetaling + feriegodtgørelse heraf, kr. 3.569,22, i alt kr. 32.123,00.

Der vil være at afsige kendelse i overensstemmelse med flertallet.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 20.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 26. april 1996.
Hver part bærer sine omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter afsigelsen af Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
2. december 1996 i sag
nr. 23/1996

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 31. december 1976, og en tidligere ejer af virksomheden, K, blev indgået er uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som salgsassistent fra 1. august 1994. Forretningen blev den 31. maj 1995 overtaget af indklagede, B, således at indklagede indtrådte i uddannelsesaftalen med klageren. Den 30. november 1995 blev uddannelsesaftale ophævet efter gensidig overenskomst. Denne sag vedrører klagerens krav om betaling for overtimer og forskudt tid under hele uddannelsesforholdet, det vil sig også for den tid, hvor forretningen blev ejet af K.

Klageren har ved sin faglige organisation, Handels og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 14. maj 1996 nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at dokumentere, at der er afregnet A skat, og at betale 20.091,09 kr., subsidiært 16.430,11 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet. Herudover har klageren nedlagt nogle mere subsidiære påstande.

Indklagede har i ikke afgivet svarskrift, og har trods lovlig tilsigelse ikke givet møde under den mundtlige forhandling i Tvistighedsnævnet.

Klageren har bl.a. forklaret, at hun fortsatte sin uddannelse hos en anden købmand med uddannelsesaftale fra den 1. december 1995.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven Peter Nygaard og fuldmægtig Laurits Rønn (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Jan Algreen-Ussing (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget kontorchef Peter Vibe Jespersen (Dansk Handel og Service) og faglig sekretær Jørgen Ole Larsen (Handels og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark).

Tvistighedsnævnet lægger klagerens fremstilling til grund, hvorefter hun i uddannelsesperioden har haft overarbejde og er berettiget til forskudttidstillæg som af hende opgjort. Efter lov om virksomhedsoverdragelse § 2 hæfter indklagede som erhverver af virksomheden også for betaling af de krav, som bestod på det tidspunkt, hvor forretningen blev overdraget til ham.

Da klagerens krav er opgjort i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser, tager Tvistighedsnævnet herefter klagerens principale påstand til følge.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage betale 20.091,09 kr. til klageren, elev A, med sædvanlig procesrente fra den 14. maj 1996.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
25. september 1997 i sag
nr. 26/1996 og 5/1997

Elev A mod 1) B og 2) C

Mellem klageren, elev A, født den 26. april 1974, og indklagede 1), B, blev den 30. oktober 1993 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som anlægsgartner med uddannelsesperiode fra den 4. oktober 1993 til den 3. februar 1997. Klageren fratrådte den 31. marts 1996 for at færdiggøre sin uddannelse andetsteds. Det er under Tvistighedsnævnets behandling af sagen blevet klarlagt, at virksomheden pr. 1. marts 1996 er blevet overdraget til indklagede 2), C.

Klageren har ved sin faglige organisation, Specialarbejderforbundet i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 11. juni 1996 oprindeligt indbragt sagen for Tvistighedsnævnet mod indklagede 1) med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 29.898 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet (sag 26/1996) og senere ved klageskrift modtaget den 29. januar 1997 tillige indbragt sagen for nævnet mod indklagede 2) med samme påstand (sag 5/1997).

Det skyldige beløb er opgjort som efterbetaling af løn under uddannelsesforholdet 26.576 samt feriegodtgørelse heraf 3.322 kr., eller i alt 29.898 kr., idet klageren har været indplaceret på et forkert løntrin.

Indklagede 1), der ikke har afgivet svarskrift, men har givet møde under den mundtlige forhandling for nævnet, har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.

Indklagede 2) har påstået frifindelse mod betaling af skyldig løn 19.854,89 kr. med tillæg af feriegodtgørelse 2.481 kr., eller i alt 22.335,89 kr.

Sagen har været mundtligt forhandlet 2 gange i Tvistighedsnævnet.

B har som indehaver af anparterne i indklagede 1) under den første forhandling forklaret, at der har været diskussioner med SiD om kravets størrelse. Virksomheden blev solgt med virkning fra 1. marts 1996. Han kan ikke anerkende størrelsen af kravet, men indklagede 1)'s udregninger foreligger ikke, idet selskabet er erklæret konkurs. Han ved intet nærmere om, hvornår selskabet er erklæret konkurs eller hvilken skifteret, der behandler boet. Foreholdt, at Tvistighedsnævnet under en pause i forhandlingen efter nærmere undersøgelse hos skifteretten i ..... og hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har konstateret, at der ikke er afsagt noget konkursdekret, forklarer vidnet nu, at han ikke har forklaret, at selskabet var erklæret konkurs, men at han forventer, at dette vil ske i den nærmeste fremtid. Der er i hvert fald ingen midler i selskabet. Adspurgt på baggrund af klagerens forklaring om det er korrekt, at virksomheden er overtaget af hans søn, C, vedgår vidnet dette. Han forklarer nu, at der i virkeligheden slet ikke er tale om en overdragelse, idet hverken toldvæsenet eller banken ville give sønnen ret til at drive virksomheden, før sønnen stillede en sikkerhed på 200.000 kr. Dette er endnu ikke på plads. Der er således ingen, der er ansvarlig for virksomheden, selv om han må vedgå, at der udføres arbejde, og at der udbetales løn til de ansatte.

Klageren har under den første forhandling forklaret, at C, der er Bs søn, overtog virksomheden pr. 1. marts 1996. Han fik ny uddannelsesaftale andetsteds fra 1. april 1996.

Tvistighedsnævnet har på baggrund af forklaringerne afgivet under den første forhandling indhentet virksomhedsoplysninger hos Told- og Skatteregion ....., der ved skrivelse modtaget af Tvistighedsnævnet den 3. januar 1997 har oplyst, at indklagede 1) stadig er momsregistreret, men at selskabets aktiver pr. 1. marts 1996 blev overdraget til indklagede 2), der ligeledes er momsregistreret.

Tvistighedsnævnets medlemmer er enige om, at det skyldige beløb i henhold til den gældende overenskomst skal opgøres i overensstemmelse med klagerens beregninger.

Da indklagede 1)'s virksomhed er overdraget til indklagede 2) med virkning fra 1. marts 1996, hæfter indklagede 2) for klagerens tilgodehavende, hvorimod der ikke kan rejses krav mod indklagede 1).

Herefter tager Tvistighedsnævnet klagerens påstand til følge i forhold til indklagede 2). Indklagede 1) frifindes.

Thi bestemmes:

Indklagede 2), C, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 29.898 kr. med sædvanlig procesrente fra den 29. januar 1997.

Indklagede 1), B, frifindes.

Hver part bærer sine omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter modtagelsen af Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
25. september 1997 i sag
nr. 27/1996 og 6/1997

Elev A mod 1) B og 2) C

Mellem klageren, elev A, født den 13. december 1975, og indklagede 1), B, blev den 30. juni 1993 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som anlægsgartner med uddannelsesperiode fra den 1. juni 1993 til den 31. maj 1996. Det er under Tvistighedsnævnets behandling af sagen blevet klarlagt, at virksomheden pr. 1. marts 1996 er blevet overdraget til indklagede 2), C.

Klageren har ved sin faglige organisation, Specialarbejderforbundet i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 11. juni 1996 oprindeligt indbragt sagen for Tvistighedsnævnet mod indklagede 1) med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 55.038 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet (sag 27/1996) og senere ved klageskrift modtaget den 29. januar 1997 tillige indbragt sagen for nævnet mod indklagede 2) med samme påstand (sag 6/1997).

Det skyldige beløb er opgjort som efterbetaling af løn under uddannelsesforholdet 48.922,31 samt feriegodtgørelse heraf 6.115 kr., eller i alt afrundet 55.038 kr., idet klageren har været indplaceret på et forkert løntrin.

Indklagede 1), der ikke har afgivet svarskrift, men har givet møde under den mundtlige forhandling for nævnet, har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.

Indklagede 2) har påstået frifindelse mod betaling af skyldig løn 24.908,87 kr. med tillæg af feriegodtgørelse 3.113 kr., eller i alt 28.021,87 kr.

Sagen har været mundtligt forhandlet 2 gange i Tvistighedsnævnet.

Klageren har under den første forhandling forklaret, at C, der er Bs søn, overtog virksomheden pr. 1. marts 1996. Klageren er fortsat ansat i virksomheden, fra 1. juni 1996 som udlært anlægsgartner.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), advokat Laurits Rønn og arbejdsretskonsulent Peter S. Stenholm (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget fuldmægtig Birgitte Dember (Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger) og forretningsfører Erik Nielsen (Specialarbejderforbundet i Danmark).
Tvistighedsnævnets medlemmer er enige om, at det skyldige beløb i henhold til den gældende overenskomst skal opgøres i overensstemmelse med klagerens beregninger.
Da indklagede 1)'s virksomhed er overdraget til indklagede 2) med virkning fra 1. marts 1996, hæfter indklagede 2) for klagerens tilgodehavende, hvorimod der ikke kan rejses krav mod indklagede 1).

Herefter tager Tvistighedsnævnet klagerens påstand til følge i forhold til indklagede 2). Indklagede 1) frifindes.

Thi bestemmes:

Indklagede 2), C, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 55.038 kr. med sædvanlig procesrente fra den 29. januar 1997.

Indklagede 1), B, frifindes.

Hver part bærer sine omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter modtagelsen af Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
5. august 1996 i sag
nr. 28/1996

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 9. december 1975, og indklagede, B, blev indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som dyreassistent med uddannelsesperiode fra den 1. januar 1995. Uddannelsesaftalen blev ensidigt ophævet af klageren den 13. marts 1996.

Klageren har ved sin faglige organisation, Specialarbejderforbundet i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 14. juni 1996 nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 5.881,05 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Indklagede har ikke afgivet svarskrift og har trods lovlig tilsigelse ikke givet møde under den mundtlige forhandling i Tvistighedsnævnet.

Det skyldige beløb udgør løn og feriegodtgørelse for perioden 13. marts - 31. marts 1996.

Klageren hævede uddannelsesaftalen ensidigt den 13. marts 1996 på grund af misligholdelse fra indklagedes side ved manglende lønudbetaling. Denne misligholdelse er tidligere blevet påkendt ved Tvistighedsnævnets kendelse af 11. marts 1996 (sag 6/1996).

Klageren har med virkning fra 1. april 1996 indgået anden uddannelsesaftale.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven Peter Nygaard og konsulent Lauritz Rønn (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Ane Kristine Lorentzen og konsulent Jan Algreen-Ussing (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget fuldmægtig Birgitte Dember (Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger) og forretningsfører Karl Mikkelsen (Specialarbejderforbundet i Danmark).

Da indklagede ikke har svaret i sagen, lægger Tvistighedsnævnet klagerens fremstilling til grund, således at klageren anses at have været berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen med virkning fra 13. marts 1996.

Nævnet anser på denne baggrund klagerens krav om løn i den resterende del af marts måned 1996 indtil hun fik anden uddannelsesaftale for berettiget.

På denne baggrund tager Tvistighedsnævnet klagerens påstand til følge.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 5.881,05 kr. med sædvanlig procesrente fra den 14. juni 1996.
Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
13. november 1997 i sag
nr. 29/1996

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 26. oktober 1977 og indklagede, B, blev i august 1995 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som salgsassistent med uddannelsesperiode fra den 1. august 1995 til den 31. juli 1997.

Uddannelsesforholdet blev den 19. december 1995 af indklagede bragt til ophør med virkning fra 31. januar 1996 på grund af klagerens sygdom.

Under henvisning til erhvervsuddannelsesloven § 38, stk. 6, jf. § 63, stk. 1, indkaldte Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser parterne til forligsmøde den 14. maj 1996. Indklagedes advokat meddelte ved skrivelse af 7. maj 1996, at man ikke så noget formål i at give møde til et forligsmøde, da man ikke var indstillet på at forlige sagen.

Klageren indbragte herefter ved sin faglige organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, ved klageskrift modtaget den 19. juni 1996 sagen for Tvistighedsnævnet.

Sagen blev behandlet på et møde i nævnet den 16. december 1996. På mødet blev sagen udsat med henblik på fremskaffelse af yderligere oplysninger.

Ved skrivelse af 25. februar 1997 meddelte HK, at sagen blev hævet.

Indklagedes advokat har herefter nedlagt påstand om, at der tilkendes indklagede sagsomkostninger for Tvistighedsnævnet, idet det samtidig er oplyst, at indklagede har haft positive udgifter på 3.712,50 kr.

Tvistighedsnævnets sekretariat oplyste i denne anledning, at nævnet ifølge praksis normalt ikke tillægger den vindende part sagsomkostninger og godtgørelse af udlæg for sagens behandling ved nævnet.

Indklagedes advokat har herefter påstået kendelse afsagt om omkostningsspørgsmålet.

Nævnet har med parternes tiltrædelse behandlet spørgsmålet på skriftligt grundlag.

Efter erhvervsuddannelsesloven § 63, stk. 1, kan en tvistighed mellem en elev og praktikvirksomheden alene indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig.

Indklagede har unddraget sig deltagelse i den lovpligtige forligsmægling, hvorunder sagen ved Det faglige Udvalgs mellemkomst eventuelt kunne være blevet belyst på en sådan måde, at indbringelse for Tvistighedsnævnet kunne have været undgået.

Allerede af denne grund finder Tvistighedsnævnet ikke grundlag for at tilkende indklagede omkostninger og udlægsgodtgørelse for sagens behandling ved nævnet.

Thi bestemmes:

Indklagede, elev A, frifindes for indklagedes krav om omkostninger og udlægsgodtgørelse.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter modtagelsen af Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
28. oktober 1997 i sag
nr. 37/1996

Elev A mod B under konkurs

Mellem klageren, elev A, født den 4. september 1966, og indklagede, B, blev i foråret 1995 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes indenfor kontor all-round med uddannelsesperiode fra den 14. februar 1995 til den 13. februar 1997. Klageren ophævede den 13. juni 1996 uddannelsesaftalen ensidigt på grund af manglende oplæring.

Klageren har ved sin faglige organisation, Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 27. juni 1996 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 25.000 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Indklagede har ikke afgivet svarskrift og har ikke givet møde under den mundtlige forhandling i nævnet. Det er oplyst, at indklagede i oktober 1996 er gået konkurs og i den forbindelse har foretaget navneændring.

Det fremgår af en påtegning påført af ..... Handelsskole på klagerens uddannelsesaftale, at „læremesteren er forpligtet til at være til stede i hele arbejdstiden" samt „såfremt eleven udfører kopiarbejde, må dette maksimalt andrage 5 timer pr. uge."

Klageren har bl.a. forklaret, at hun passede indklagedes butik alene og samtidig fremstillede fotokopier 6-8 timer hver dag. Herudover gjorde hun rent. M, der var eneste anden medarbejder, var kun på kontoret en gang imellem, resten af tiden var han på kundebesøg.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), underdirektør Torkild Justesen og arbejdsretskonsulent Peter S. Stenholm (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget fuldmægtig René Honoré (Dansk Handel & Service) og faglig sekretær Hanne Christensen (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark).

Da klagerens fremstilling af karakteren af hendes arbejde ikke er bestridt, lægger Tvistighedsnævnet til grund, at hun i størstedelen af uddannelsestiden har været beskæftiget med ikke uddannelsesrelevant arbejde.

Da klagerens oplæring herefter må karakteriseres som mangelfuld, og da størrelsen af den krævede erstatning ikke kan kritiseres, tager Tvistighedsnævnet hendes påstand til følge.

Thi bestemmes:

Indklagede, B under konkurs, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 25.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 27. juni 1996.

Hver part bærer sine omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter modtagelsen af Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
21. januar 1997 i sag
nr. 40/1996

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 5. april 1977, og indklagede, B, blev indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som gulvlægger med uddannelsesperiode fra den 22. august 1994 til 22. april 1998. Uddannelsesaftalen blev ophævet den 1. februar 1996, hvorefter klageren indgik ny uddannelsesaftale med et andet gulvbelægningsfirma fra den 2. februar 1996.

Klageren har ved sin faglige organisation, Snedker- og Tømrerforbundet, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 1. august 1996 nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 4.646,83 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Indklagede har i sit svarskrift påstået frifindelse, men har trods lovlig tilsigelse ikke givet møde under den mundtlige forhandling i Tvistighedsnævnet.

Klagerens krav vedrører feriegodtgørelse svarende til to ugers ferie for ferieåret 1995/96, der ikke blev afregnet ved hans fratrædelse.

Indklagede har i sit svarskrift gjort gældende, at klageren har haft fri en række enkeltdage, og at det er aftalt, at disse dage skulle anses som ferie.

Klageren har bl.a. forklaret, at han har haft fri en del enkelt dage på grund af manglende arbejde o.l. Han har ikke holdt ferie disse dage, og det har ikke været diskuteret, at han skulle holde ferie disse dage. Indklagede har på et tidspunkt anført, at klageren havde fået fri i forbindelse med et sølvbryllup. Dette sølvbryllup fandt sted i marts 1995 og således forud for ferieåret 1995/96.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven Peter Nygaard og fuldmægtig Laurits Rønn (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Jan Algreen Ussing (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget direktør Leif Ingemann (Gulvbranchens Arbejdsgiverforening) og forbundssekretær Christian Dyrberg (Snedker og Tømrerforbundet).

Tvistighedsnævnet lægger klagerens fremstilling til grund, hvorefter han ikke har afholdt den fulde ferie i ferieåret 1995/96.

På denne baggrund tager Tvistighedsnævnet klagerens påstand til følge.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage betale 4.646,83 kr. til klageren, elev A, med sædvanlig procesrente fra den 1. august 1996.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 8. december 1997 i sag nr. 41/1996:

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 27. maj 1973, og indklagede, B, blev den 6. september 1992 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som bygningsmaler med uddannelsesperiode fra den 1. oktober 1992 til den 30. september 1995.

Klageren har ved sin faglige organisation, Malerforbundet i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 2. august 1996 i indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 150.000 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Indklagede har påstået frifindelse.
Det fremgår af sagen, at klageren under skoleophold i 1992 (skoleperiode 2) opnåede karakterer mellem 6 og 8, i 1993 og 1994 (skoleperiode 3 og 4) karakterer mellem 7 og 9 og i 1995 (skoleperiode 5) opnåede karakterer mellem 6 og 8. I årene 1993, 1994 og 1995 opnåede han i faget maleteknik karaktererne 9, 9 og 7. Skolen har ikke givet udtryk for, at klageren havde behov for nogen supplerende undervisning på skolen eller supplerende faglig oplæring i virksomheden.
Klageren dumpede imidlertid til den afsluttende svendeprøve i september 1995.

Efter forhandling mellem organisationerne blev uddannelsesaftalen for længet indtil 3. april 1996 med henblik på yderligere oplæring og fornyet svendeprøve.

Ved den nye svendeprøve i marts 1996 opnåede klageren karakteren 5.9, hvilket medførte, at klageren igen var dumpet til prøven.

Herefter ønskede indklagede ikke at forlænge elevtiden yderligere.

..... Amt godkendte den 2. april 1997, at klageren blev optaget på »Håndværkskolen« med henblik på 2 måneders udvidet praktik. Håndværkskolen har den 22. august 1997 afgivet følgende erklæring om forløbet heraf:

»Ovennævnte A er af ..... kommune henvist til en arbejdsprøvning på Håndværkskolen med henblik på en vurdering af hans erhvervsmuligheder som bygningsmaler.
Arbejdsprøvningens indhold og forløb. A har udelukkende været beskæftiget med arbejdsfunktioner, som forekommer inden for malerfaget.
Malerværkstedet. Antal arbejdsdage 35, fravær 0, for sent 0.
A har i hele perioden deltaget i værkstedets daglige produktion. Han forstår tilsyneladende instruktionerne, men glemmer dem meget hurtigt, og er derfor ikke i stand til at omsætte dem i praktisk arbejde. Han kan ikke se, hvordan han kommer videre med en opgave, hvorfor det er nødvendigt, at han til stadighed har en person ved siden af sig, som kan fortælle ham, hvad han skal.
A har svært ved at tilegne sig ny viden, men hvis man »tager små skridt« kan han udføre pænt arbejde. Han mangler dog præcision og nøjagtighed i arbejdet og er ikke god til at holde rent omkring sig. A ser ikke efter, hvordan andre udfører arbejdet og kopierer dette, som man forventer at andre elever ville gøre. Til trods for at A har gennemført uddannelsestiden som maler, er der teknikker inden for faget, som han er fremmed overfor. Hvis han instrueres om fremgangsmåden, kan han udføre dette umiddelbart, ligesom han kan håndtere værktøjet.
A kan ikke udføre en arbejdsopgave på egen hånd. Han er hverken kreativ eller selvstændig, men udfører villigt det, han får besked på. Han er ikke i stand til selv at finde andre måder at udføre arbejdet på. Arbejdstempoet er langsomt, især når man tager den længere tids beskæftigelse i faget i betragtning.
A er meget positiv og villig. Han arbejder udholdende, når han ved hvad han skal gøre, og han vil meget gerne udføre arbejdet tilfredsstillende. Han gør en stor indsats, men opnår ikke resultater svarende til denne.
Konklusion. A har ydet sit bedste under opholdet på malerværkstedet. Han har været villig, flink og høflig, men han vil aldrig kunne ernære sig som maler. Efter vor opfattelse vil han i det hele taget næppe kunne gennemføre nogen form for faglig uddannelse, da han ikke har de grundlæggende forudsætninger. A er samarbejdsvillig på alle områder, udholdende når han magter arbejdet, mødestabil m.m. Man kunne forestille sig, at han efter en længere optræningsperiode ville kunne klare rutineprægede opgaver, eller en form for beskæftigelse, hvor han kan få korte og hyppige anvisninger.«

Klageren har bl.a. forklaret, at han ikke på skolen har fået noget at vide om sine gode og dårlige sider. Hos indklagede blev der heller ikke talt herom. Dog fik han nogen gange at vide af en svend, at han havde »lavet noget møg«. Han fik også at vide, hvad han havde lavet forkert; svenden tog derefter over og viste ham hvordan arbejdet skulle laves, idet svenden selv færdiggjorde arbejdet. Han var nok noget nervøs til eksamen. Han synes ikke, at han har malet døre i tilstrækkeligt omfang. Han ved ikke, hvormange døre, han har malet. Han har gået med nogle af svendene i længere tid. Under forlængelsen af elevtiden gik han i 3 måneder sammen med svenden S.

Direktør hos indklagede D har bl.a. forklaret, at han har været ansat hos indklagede i 17 år. Fra 1984 til 1996 har der været i alt 22 lærlinge/elever hos indklagede. Klageren var en flink elev, som der aldrig var problemer med. Svendene var glade for ham. Under forlængelsen af elevtiden blev klageren sat til at arbejde sammen med en særlig god svend.

Klageren har gjort gældende, at elevtiden hos indklagede har været spildt, og at indklagede på et tidligt tidspunkt burde have opdaget dette. Derfor er indklagede erstatningsansvarlig.
Indklagede har gjort gældende, at man ikke i det daglige arbejde med fornøden sikkerhed har kunnet konstatere klagerens manglende evner, da han rettede sig efter givne instruktioner. I øvrigt burde skolen have reageret, i hvert fald ved at henlede opmærksomheden på behovet for evt. supplerende faglig oplæring hos indklagede.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), chefkonsulent Anne Kathrine Schøn og arbejdsretskonsulent Peter S. Stenholm (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget malermester Jens Essendrop (Danske Malermestre) og faglig sekretær Jørgen SøgaardHansen (Malerforbundet i Danmark).

Tvistighedsnævnet må på baggrund af erklæringen fra »Håndværkskolen« lægge til grund, at klageren ikke er i stand til at gennemføre uddannelsen som bygningsmaler.

Da klageren kan fungere under stadigt tilsyn, findes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagede skulle have konstateret klagerens generelt manglende evner med en sådan sikkerhed, at uddannelsesforholdet kunne have være afbrudt under elevtiden.

Herefter frifinder Tvistighedsnævnet indklagede for klagerens påstand.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, frifindes.

Hver part betaler sine egne omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
16. september 1997 i sag
nr. 43/1996

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 3. november 1973, og indklagede, B, blev den 21. oktober 1992 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes inden for kontor - regnskab i perioden den 1. november 1992 til den 31. oktober 1994. Uddannelsesforholdet ophørte efter en episode mellem klageren og D, der er direktør i det indklagede selskab, som klageren har opfattet som seksuel chikane.

Klageren har ved sin faglige organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 20. august 1996 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 98.433 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Klagerens påstand er opgjort på følgende måde:

1. Erstatning i.h.t. funktionærlovens § 3, 3 måneder á 15.000 kr. 45.000 kr.

2. Godtgørelse i.h.t. ligebehandlingslovens § 4, jf. § 14 50.000 kr.

3. Erstatning i.h.t. erstatningsansvarslovens § 1, udgift til psykologbistand 2.500 kr.

4. Feriegodtgørelse indtil 15. november 1994 af erstatningsbeløbet 933 kr.

98.433 kr.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.

Sagen har oprindeligt været anlagt ved retten i Hillerød, der den 9. november 1995 afsagde dom i sagen. Denne byretsdom er af Østre Landsret ophævet ved dom af 4. juni 1996, fordi sagen ikke havde været indbragt for Tvistighedsnævnet, forinden den blev indbragt for domstolene, jf. erhvervsuddannelseslovens § 63.

Klageren har bl.a. forklaret, at der hos indklagede var en venskabelig og meget åben tone. Hun husker ikke, at hun skulle have fortalt om en gynækologisk undersøgelse, hun havde gennemgået. Det er derimod rigtigt, at hun for sjov har sagt, at indklagede kunne indføre topløs servering. Hun har aldrig skiftet tøj, medens D så på, men hun har skiftet tøj på sit eget kontor. Hun har aldrig lagt an på D. Hun havde selv en kæreste, der var 3 år ældre end hun selv. Hun har aldrig sunget om D, at han var »verdens sødeste« eller »dejligste«. Hun har derimod sunget om sig selv. Hun har sagt til D, at han var verdens bedste chef. De talte meget åbent om deres nuværende og tidligere kærester, hvorunder også seksuelt. Hun har således en gang siddet over en kop te og talt om, at hun på daværende tidspunkt havde et dårligt forhold til sin kæreste. Mod slutningen af hendes uddannelse kom D oftere ind til hende og stillede sig bag hendes stol. Han rørte herunder ved hendes skulder. Hun rejste sig derfor op, så han kunne sidde. Hun følte dengang ikke noget egentlig ubehag ved hans berøringer, men efterfølgende har tanken herom generet hende. Ved nogen lejligheder drak de Gammel Dansk. Den 25. oktober 1994 tog D en ny flaske i brug. Hun husker ikke, hvor meget der blev drukket, men hun fik kun ½ stykke franskbrød at spise. Om formiddagen blev hun dårlig og ville på toilettet., men der var imidlertid optaget. Hun gik derfor ind på badeværelset i Ds privatlejlighed, der støder op til kontorerne. Døren til badeværelset var ikke låst, og lidt senere kom D og tog rundt om hendes ene bryst. Hun blev overrasket herover og fandt det ubehageligt. Hun sagde, at hun ville hjem. Hun prøvede at få en taxa, men D insisterede på at køre hende hjem. Medens de i Ds bil kørte mod hendes hjem, tog han på hendes ene ben mellem sæderne. Hun husker ikke, at der var tale om, at hun ikke skulle hjem. Hun inviterede ham ikke med op, da de kom til hendes hjem. D havde en gang tidligere været på hendes værelse. Hun gik direkte på toilettet for at kaste op og låste døren. D kom ind i huset. Hendes taske stod på dette tidspunkt uden for toilettet. D tog hendes nøgler i tasken og låste sig ind på hendes værelse. D bankede på toiletdøren, samtidig med at han sagde, at han ikke ville gå, førend han havde set om hun havde det godt. Hun låste derfor døren op, Han kom ind og satte sig ved siden af hende med venstre hånd på hendes bryst. Hun sagde, at han skulle lade være og at han skulle gå hjem. Hun gik ind på sit værelse, men han gik med. På værelset kastede han sig over hende, og hun blev skubbet om på sengen, og han sagde, at han ville slikke hende brystvorter og »køre den af« mellem hendes bryster. Det lykkedes hende at komme fri, og derefter gik D. Hun ringede straks til sin kæreste og fortalte ham om det passerede. Hun har efterfølgende måttet have psykologhjælp.

D har bl.a. forklaret, at der var et venskabeligt forhold mellem ham og klageren, men han var ikke forelsket i hende. Hun var hans bedste ven. Han er nu gift med sin daværende samleverske. De har flere gange drukket øl, vin og lign. sammen, men de har kun en gang været berusede. Den 25. oktober var klageren fuld. Han havde fået 5-6 genstande i løbet af dagen, hun havde nok fået 3-4 genstande mere. Det var hende, der fyldte glassene op. Da hun skulle hjem talte hun om at ringe efter en taxa, men det blev ikke til noget. Det var for ham naturligt at køre hende hjem, således som han gjorde flere gange om ugen. Ved hendes bopæl gik han med ind, idet klageren havde glemt sin jakke og en plasticpose i hans bil. Han erkender, at det var dumt at han holdt fingrene tæt ved hendes bryster, men han har en tilbøjelighed til at blive kærlig, når han er påvirket. Han har ikke væltet klageren om på sengen og ikke udtalt sig, som hun påstår, men han undskyldte, da han gik.

Klageren har til støtte for sin påstand nærmere anført, at der ikke tidligere havde været nogen egentlig fysisk kontakt mellem hende og D. Den 25. oktober drak han hende beruset og blev selv kærlig. Han har i realiteten selv erkendt, at han to gange har taget hende på brysterne, men i øvrigt må klagerens forklaring om hændelsesforløbet lægges til grund. Hun har efter erstatningsansvarsloven krav på at få erstattet udgiften til psykolog.

Indklagede har til støtte for sin påstand nærmere anført, at D ikke har misbrugt alkohol i forbindelse med klageren. Hun sagde ikke fra, da han gik ind til hende på toilettet og tog ikke hans hånd væk. Han har i det hele kun forsøgt meget forsigtige tilnærmelser, der alene havde karakter af kæl og kram. Klageren har på grund af uoverensstemmelser med kæresten blæst det skete op på en måde, der ikke er i overensstemmelse med det faktisk passerede.

Tvistighedsnævnet behandler efter erhvervsuddannelseslovens § 63 tvistigheder mellem en elev og en praktikvirksomhed. Den erstatning, som klageren i medfør af funktionærlovens § 3 har påstået, fordi indklagede skal have nægtet at opfylde et tilsagn om forsat ansættelse efter elevtidens ophør, anser nævnet ikke som en tvistighed mellem en elev og en praktikvirksomhed, idet en sådan aftale alene tager sigte på forholdene efter elevtidens ophør. Nævnet må derfor afvise at tage stilling til denne del af påstanden samt kravet om feriegodtgørelse heraf.

Det præcise handlingsforløb må i et vist omfang henstå usikkert. Tvistighedsnævnet finder imidlertid, at D ved at servere spiritus for en elev og derefter foretage uønskede erotiske tilnærmelser overfor hende ved bl.a. to gange at berøre hendes bryster har overtrådt lov om ligebehandling af mænd og kvinder. Indklagede skal derfor betale en godtgørelse til klageren, der skønsmæssigt fastsættes til 10.000 kr.

I medfør af erstatningsansvarslovens § 1 har klageren herudover krav på betaling af sine udgifter til psykolog med 2.500 kr.

Indklagede skal herefter til klageren betale 12.500 kr. med renter som påstået.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 12.500 kr. med sædvanlig procesrente fra den 20. august 1996.

Sagen afvises for så vidt angår klagerens påstand om erstatning i medfør af funktionærlovens § 3 med tilhørende feriegodtgørelse, alt for tiden efter elevforholdets ophør.

Hver part bærer sine omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter modtagelsen af Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
14. maj 1997 i sag
nr. 45/1996

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 7. september 1968, og indklagede, B, blev den 14. januar 1994 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som cafeteriaassistent med uddannelsesperiode fra den 1. december 1993 til den 30. april 1996.
Klageren fratrådte hos indklagede den 1. december 1995.
I uddannelsesaftalen, der er registreret af ..... Tekniske Skole, er elevens løn fastsat til kr. 11.000 pr. måned. Efter det oplyste er hendes løn blevet finansieret med uddannelsesydelse fra hendes arbejdsløshedskasse.

Indklagede har derfor ikke i uddannelsesperioden selv udbetalt løn til klageren.

Da arbejdsløshedskassen efterfølgende har stillet krav om tilbagebetaling af uddannelsesstøtten, har klageren ved sin faglige organisation Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om at betale kr. 297.000 i løn og feriepenge fra den 1. december 1993 til den 1. december 1995 med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 17. september 1996.

Indklagede, der ikke har gjort indsigelse mod opgørelsen af det krævede beløb, har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.

Indklagede har gjort gældende, at der med klageren var indgået en aftale om, at hendes løn skulle finansieres direkte ved offentlige ydelser.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), konsulent Laurits Rønn og underdirektør Torkild Justesen (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og ligestillingskonsulent Jette Lykke Jensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget cand. merc. jur. Ulf Neitzel (HO RES TA) og gruppesekretær Erik Aaes (Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet).

Efter Erhvervsuddannelseslovens § 52, stk. 2 kan der ikke foretages ændringer i eller tilføjelser til den autoriserede uddannelsesaftales indhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.

Da nævnet må lægge til grund, at der mellem parterne er indgået en aftale, som ikke er ændret med det faglige udvalgs godkendelse, og da indklagede ikke har udbetalt løn til klageren, tager nævnet klagerens påstand til følge.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage betale 297.000 kr. til klageren, elev A, med sædvanlig procesrente fra den 17. september 1996.

Sagens omkostninger for nævnet ophæves.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
30. oktober 1997 i sag
nr. 47/1996

A mod elev B

Mellem indklagede, elev B, født den 17. juli 1964, og klageren, A, blev i foråret 1995 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter indklagede skulle uddannes som vognmaler med uddannelsesperiode fra den 1. april 1995 til den 30. september 1998. Indklagede ophævede den 1. august 1996 uddannelsesaftalen ensidigt på grund af dårlige miljøforhold.

Klageren har ved sin faglige organisation, Foreningen af Auto- og Industrilakerere, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 29. oktober 1996 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning efter nævnets skøn, dog ikke under 42.688 kr., med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Indklagede har afgivet svarskrift, men har ikke givet møde under den mundtlige forhandling i nævnet.

Indklagede har i sit svarskrift nærmere uddybet sine klagepunkter om klagerens manglende overholdelse af arbejdsmiljøreglerne vedr. arbejde med sundhedsfarlige produkter.

D, der er direktør hos klageren, har bl.a. forklaret, at virksomheden er miljøgodkendt. Det kommunale miljøtilsyn var senest på kontrolbesøg medio 1995. Arbejdstilsynet var senest på kontrolbesøg den 15. august 1996 og kommer i øvrigt uanmeldt jævnligt. Ved disse kontrolbesøg har virksomheden aldrig fået påtale om, at arbejdet blev udført i strid med reglerne om arbejde med sundhedsfarlige produkter. Allerede i juli 1996 sagde indklagede, at han ville ophæve uddannelsesaftalen, men først i august kom den skriftlige ophævelse. Indklagede fik umiddelbart en ny uddannelsesaftale hos en anden virksomhed. Indklagedes løn var 1.888 kr. pr. uge.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven-Peter Nygaard og advokat Laurits Rønn (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Ane Kristine Lorentzen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget malermester Preben Hillemann-Jensen (Foreningen af Auto- og Industrilakerere) og sekretær Jørgen Søgaard-Hansen (Malerforbundet).

Da indklagede ikke har godtgjort, at klageren har overtrådt arbejdsmiljøreglerne på en sådan måde, at en ophævelse af uddannelsesaftalen har været berettiget, er han ifaldet erstatningsansvar over for klageren.

Erstatningen fastsættes efter nævnets normale praksis til en halv måneds løn, eller skønsmæssigt til 4.000 kr.

Thi bestemmes:

Indklagede, elev B, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 4.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 29. oktober 1996.

Hver part bærer sine omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter modtagelsen af Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
23. oktober 1997 i sag
nr. 48/1996

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 10. marts 1979, og indklagede, B, blev den 10. maj 1995 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som dyreassistent i perioden den 1. juli 1995 til den 28. februar 1999. Uddannelsesforholdet blev den 19. februar 1996 ophævet af indklagede med virkning fra 1. januar 1996.
Klageren har ved sin faglige organisation, Specialarbejderforbundet i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 31. oktober 1996 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 103.704,22 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.
Indklagede har påstået frifindelse og har herunder fremsat et modkrav på 30.000 kr., der angives at vedrøre opgørelse af et mellemværende om et lejeforhold vedr. fast ejendom.

Klagerens krav er opgjort således:

Feriegodtgørelse af udbetalt løn 2.592,50 kr.

Manglende overenskomstmæssig løn incl. betaling af overtid i august 1995 - december 1995 32.724,97 kr.

Feriegodtgørelse heraf 4.090,62 kr.

Manglende løn under skoleophold:
I perioden 1. januar 1996 - 25. februar 1996 9.264,00 kr.

I perioden 26. februar 1996 -
19. maj 1996
14.268,00 kr.

Feriegodtgørelse af løn under skoleophold 2.941,50 kr.

Tab af løn for perioden:
20. maj 1996 - 31. juli 1996 33.266,40 kr.

Ferie godtgørelse heraf 4.556,23 kr.

I alt 103.704,22 kr.

Klageren har bl.a. forklaret, at hun fik udbetalt 4.150 kr. kontant pr. måned i 1995. Hun vidste ikke, hvad den overenskomstmæssige løn var. I 1996 har hun intet fået udbetalt. Hun har løbende ført regnskab med sin arbejdstid. Oversigten blev på et tidspunkt forevist indklagede, der dog bare „tyrede den hen i et hjørne". Da faderen bad om ekstrabetaling til hende, svarede indklagede, at der ingen penge var. Hun skulle på skoleophold 3. januar - 19. maj 1996. I den anledning havde hun fri fra 14. december 1995 og resten af måneden. I denne periode afspadserede hun en del af sit overarbejde, men der er taget hensyn hertil i opgørelsen af hendes krav. Den 19. februar 1996 fik hun en seddel fra indklagede, hvorpå det var anført, at hun „ophørte uddannelsesaftalen 1/1 1996 p.g.a. uoverensstemmelser". Hun havde ikke tidligere fået nogen meddelelse herom, ligesom hun aldrig selv har sagt op. Hun har aldrig underskrevet et af indklagede fremlagt bilag, dateret den 24. juli 1996, hvorefter hun skulle have afspadseret alle „overskydende" timer i december, og hvorefter hun skulle have fået udbetalt løn i skoleperioden for tiden 3. januar - 12. marts 1996, selv om bilaget er underskrevet „.....". Hun fik en ny uddannelsesaftale fra 1. august 1996. Hun ved ikke, hvorfor hendes far og indklagede aftalte, at hun skulle stå som udlejer på den lejekontrakt af hestebokse m.v., der blev oprettet med indklagede.

Klageren har bl.a. forklaret, at klagerens far foreslog, at indklagede skulle leje hestebokse m.v. hos ham. Lejekontrakten var i realiteten betinget af, at indklagede ansatte klageren som elev. Han overtog ikke det lejede til rette tid og i den stand, der var aftalt, og han har i den anledning haft udgifter på 30.000 kr. Klagerens arbejdstid var far kl. 7 til 15-16. I begyndelsen af december 1995 aftalte han med klagerens far, at hun skulle afspadsere fra 14. december og måneden ud. Han har ikke sagt klageren op, men hun har selv omkring den 14. december mundtligt sagt op. Kun indklagede og klageren var tilstede ved denne lejlighed. Den 24. juli 1996 var han på Travbanen, hvor også klageren var tilstede. Han skulle overfor Travselskabet dokumentere, at han havde haft fast medhjælp, og derfor fik han klageren for at skrive under på, at hun havde modtaget løn fra august til december 1995 og under skoleophold fra 3. januar til 12. marts 1996. Han er helt sikker på, at det er klagerens underskrift, der er påført kvitteringen.

Den kvittering, der er forklaret om af både af klageren og indklagede, har af Tvistighedsnævnet været fremsendt til nærmere undersøgelse hos Rigspolitichefens Kriminaltekniske afdeling, der i en erklæring af 12. marts 1997 har anført:

„Ved en sammenligning mellem skriften i den omstridte underskrift og skriften i det foreliggende skriftprøvemateriale udfærdiget af ..... (E) er der ikke konstateret overensstemmelse, der indicerer, at den omstridte underskrift er udfærdiget af ..... (E)."

Om ordlyden af denne konklusion er det i et bilag til erklæringen anført:

„Konklusionen bruges, når der i sammenligningsmaterialet ikke er fundet overensstemmende karakteristika, og/eller der er fundet forskelle, der ikke kan forklares ved den normale variationsbredde hos en skriver."

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), chefkonsulent Anne Kathrine Schøn og arbejdsretskonsulent Peter S. Stenholm (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Jan Algreen-Ussing (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget fuldmægtig Birgitte Dember (Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger) og forretningsfører Karl Mikkelsen (Specialarbejderforbundet i Danmark).

Tvistighedsnævnet kan alene behandle tvistigheder mellem en elev og uddannelsesstedet vedrørende ansættelsen som selv. Nævnet kan derfor ikke tage stilling til indklagedes - i øvrigt udokumenterede - krav vedrørende lejemålet.

Efter indholdet af den kriminaltekniske erklæring lægges det til grund, at klageren ikke har underskrevet den fremlagte kvittering, uanset at underskriften tilsyneladende skal fremstå som afgivet af hende.

Det lægges endvidere til grund, at uddannelsesaftalen er ensidigt ophævet af indklagede den 19. februar 1996, uden at der er godtgjort nogen misligholdelse af elevforholdet fra klagerens side.

Den opgørelse, som klageren løbende har udfærdiget vedrørende sit overarbejde, er ikke konkret bestridt af indklagede. Opgørelsen lægges derfor til grund ved fastsættelsen af parternes mellemværende.

Klageren blev uberettiget bortvist den 19. februar 1996 under et skoleophold. Nævnet finder, at klageren har været berettiget til at fuldføre skoleopholdet med løn fra indklagede i hele skoleperioden.

Som følge af den uberettigede bortvisning har klageren efter Tvistighedsnævnets praksis krav på en godtgørelse, der skønsmæssigt fastsættes til 25.000 kr.

Det beløb, der tilkommer klageren, kan herefter opgøres på følgende måde:

Feriegodtgørelse af udbetalt løn 2.592,50 kr.

Manglende overenskomstmæssig løn incl. betaling af overtid i august 1995 - december 1995 32.724,97 kr.

Feriegodtgørelse heraf 4.090,62 kr.

Manglende løn under skoleophold:

I perioden 1. januar 1996 -
25. februar 1996
9.264,00 kr.

I perioden 26. februar 1996 -
19. maj 1996
14.268,00 kr.

Feriegodtgørelse heraf 2.941,50 kr.

Godtgørelse for uberettiget afskedigelse 25.000,00 kr.

I alt 90.881,59 kr.

hvortil kommer renter som påstået.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 90.881,59 kr. med sædvanlig procesrente fra den 31. oktober 1996.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
30. oktober 1997 i sag
nr. 49/1996

Elev A mod B under konkurs

Mellem klageren, elev A, født den 23. december 1974, og indklagede, B (nu under konkurs), der tidligere drev virksomhed fra adressen ....., blev den 1. maj 1995 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes indenfor levnedsmiddel - kok med uddannelsesperiode fra den 1. maj 1995 til den 30. april 1998. Uddannelsesaftalen er underskrevet af parterne, men er ikke modtaget af Hotel- og Restaurantskolen.

Klageren har ved sin faglige organisation, Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 5. november 1996 i indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, principalt at indklagede tilpligtes at betale en bod, hvori indgår kr. 50.222,13 for misligholdelse af erhvervsuddannelsesloven til klageren, subsidiært at indklagede tilpligtes at betale en efter nævnets skøn fastsat erstatning til klageren, alt med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Indklagede, hvis bo den 13. maj 1997 er taget under konkursbehandling, har ikke afgivet svar i sagen og har ikke givet møde under den mundtlige forhandling. Der er derimod den 8. december 1996 afgivet skriftligt svar af den for personalet ansvarlige.

Klageren har bl.a. forklaret, at han i 3 uger af uddannelsestiden hos indklagede har været alene i køkkenet. Han har alene modtaget acontoløn. Han fratrådte i midten af oktober 1995. Med virkning fra 1. november 1995 har han indgået ny uddannelsesaftale. Han er i dette uddannelsesforhold ikke blevet godskrevet nogen del af uddannelsestiden hos indklagede.

denne sag deltaget kontorchef Margit Heilmann (Hotel-Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening) og afdelingsformand Birger Kristensen (Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet).

Tvistighedsnævnet kan efter erhvervsuddannelsesloven ikke pålægge en part at betale bod til den anden part. Klagerens principale påstand kan således ikke tages til følge.

Da indklagede ikke har imødegået klagerens oplysninger om størrelsen af den udbetalte acontoløn, lægger Tvistighedsnævnet til grund, at klageren for tiden 1. maj til 15. oktober 1995 har modtaget i alt 33.310,26 kr. Den overenskomstmæssige elevløn for klageren udgjorde for denne periode 37.186,22 kr. Klageren har således et egentligt løntilgodehavende på 3.875,96 kr.

Hertil kommer, at klageren ikke har fået udbetalt forskudttidstillæg med i alt 1.925 kr.

Klagerens samlede krav på efterbetaling af løn m.v. udgør herefter 5.800,96 kr. med tillæg af feriegodtgørelse 725,12 kr., eller i alt 6.526,08 kr.

Da indklagede ikke har draget omsorg for, at uddannelsesaftalen blev registreret, således at klageren ikke er kommet ind i det foreskrevne uddannelsesforløb, skal han efter nævnets praksis herudover betale en godtgørelse svarende til ½ måneds løn, eller afrundet 3.380 kr.

Tvistighedsnævnet lægger til grund, at klageren har stået alene i køkkenet i 3 uger af uddannelsestiden hos indklagede på 5½ måned. Hertil kommer, at klageren ikke i den nye uddannelsesaftale er blevet godskrevet nogen del af tiden hos indklagede. Tvistighedsnævnet må på denne baggrund lægge til grund, at oplæringen hos indklagede har været mangelfuld, og at indklagede i den anledning skal betale erstatning til klageren. Denne erstatning fastsættes skønsmæssigt til 25.000 kr.

I det anførte omfang tages klagerens påstand til følge, således at indklagede i alt skal betale 34.906,08.

Thi bestemmes:

Indklagede, B under konkurs, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 34.906,08 kr. med sædvanlig procesrente fra den 5. november 1996.

Hver part betaler sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter modtagelsen af Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
6. november 1997 i sag
nr. 50/1996

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 12. september 1968, og indklagede, B, blev i efteråret 1995 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes indenfor levnedsmiddel - kok med uddannelsesperiode fra den 1. oktober 1995 til den 30. september 1998. Uddannelsesaftalen er alene underskrevet af indklagede, der i prøvetiden den 15. december 1995 lovligt opsagde klageren til fratræden den 31. december 1995.

Klageren har ved sin faglige organisation, Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 5. november 1996 i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 63, stk. 2 og 3 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 7.350,83 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Indklagede har afgivet svar i sagen vedrørende sagens formalitet, men har ikke i detaljer ytret sig om opgørelsen af klagerens krav.
Klagerens krav vedrører efterbetaling af løn og forskellige overenskomstmæssige tillæg, i alt 6.534,07 kr. med tillæg af feriepenge 816,76 kr. eller i alt 7.350,83 kr. Der er for nævnet fremlagt en detaljeret opgørelse herover.

Sagen har været behandlet på to møder i Tvistighedsnævnet. Det første møde måtte udsættes på grund af inhabilitet hos de oprindeligt udpegede særligt sagkyndige medlemmer.

D, der er direktør hos indklagede, har forklaret, at indklagede ikke ønsker at gøre indsigelse mod enkelte punkter i opgørelsen af klagerens arbejdstider, men at indklagede finder, at opgørelsen bør tilsidesættes.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), chefkonsulent Anne Kathrine Schøn og arbejdsretskonsulent Peter S. Stenholm (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Jan Algreen-Ussing (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget cand.merc.jur. Claus Hovej (Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening ) og afdelingsformand Birger Kristensen (Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet).

Da indklagede ikke på direkte forespørgsel konkret har bestridt rigtigheden af klagerens opgørelse, lægger Tvistighedsnævnet denne opgørelse til grund.

På denne baggrund tages klagerens påstand til følge.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 7.350,83 kr. med sædvanlig procesrente fra den 5. november 1996.

Hver part betaler sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter modtagelsen af Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
28. oktober 1997 i sag
nr. 15/1996 og 51/1996

Elev A mod 1) G og 2) H

Fra den 7. september 1995 blev bl.a. restaurationsvirksomheden forpagtet af indklagede 2), H. Klageren fortsatte med at arbejde i restaurationsvirksomheden, nu for indklagede 2) uden ændring eller tilføjelse til den oprindelige uddannelsesaftale, indtil den 30. september 1995, hvor han modtog følgende skriftlige meddelelse:

„A er hermed opsagt pga. omstrukturering i Restauranten, d. 30. sep.
K
bestyrer af ....."

Klageren fratrådte herefter som elev. Indklagede 2)'s bo er efter det oplyste taget under konkursbehandling den 7. februar 1997.

Klageren har ved sin faglige organisation, Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 2. april 1996 oprindeligt indbragt sagen for Tvistighedsnævnet mod indklagede 1) med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 157.833,99 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet (sag 15/1996) og senere ved klageskrift modtaget den 11. september 1996 tillige indbragt sagen for nævnet mod indklagede 2) med samme påstand (sag 51/1996).

De indklagede har ikke afgivet svarskrift og har ikke givet møde under den mundtlige forhandling for nævnet.

Ingen af de indklagede har gjort indsigelse mod de

opgørelser, der er foretaget af klageren vedrørende arbejdets omfang og tidsmæssige placering. Tvistighedsnævnets medlemmer er enige om, at det skyldige beløb vedrørende efterbetaling for overarbejde, forskudt tid og søgnehelligdage i perioden 22. august 1994 til 30. september 1995 i henhold til gældende overenskomst herefter beløbsmæssigt skal opgøres i overensstemmelse med klagerens beregninger, således at klageren har krav på betaling af 83.667,39 kr.

Klageren har således krav på i alt 108.667,39 kr.
Tvistighedsnævnet lægger endvidere til grund, at indklagede 2)'s overtagelse af forpagtningen den 7. september 1995 er sket med henblik på videreførelse af bl.a. restaurationsvirksomheden. Dette fremgår klart af indklagede 2)'s bestræbelser på at få ansat en kok. Herefter kan det ikke udelukkes, at indklagede 2) efter ansøgning kunne være blevet godkendt som uddannelsessted for en kokkeelev.
Herefter findes indklagede 2)'s overtagelse af forpagtningen at være en egentlig virksomhedsoverdragelse, også i forhold til klageren.

Herefter tager Tvistighedsnævnet klagerens påstand til følge i det anførte omfang i forhold til indklagede 2). Indklagede 1) frifindes.

Thi bestemmes:

Indklagede 2), H under konkurs, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 108.667,39 kr. med sædvanlig procesrente fra den 11. september 1996.

Indklagede 1), G, frifindes.

Hver part bærer sine omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter modtagelsen af Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
6. oktober 1997 i sag
nr. 54/1996

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 22. februar 1974, og F, blev den 1. september 1992 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som anlægsgartner i perioden den 1. september 1992 til den 30. juni 1996. I anledning af virksomhedsoverdragelse blev uddannelsesaftalen den 14. september 1994 med virkning fra 1. maj 1994 overtaget af indklagede, B.

Klageren har ved sin faglige organisation, Specialarbejderforbundet i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 12. november 1996 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 17.337,70 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Klagerens krav vedrører krav på efterbetaling af manglende løn med tillæg af feriepenge samt befordringsgodtgørelse under 2 skoleophold.

Indklagede har påstået frifindelse.

Klageren har bl.a. forklaret, at han i perioder blev sendt hjem på grund af frost. Virksomheden ville ringe, når man atter kunne bruge ham.

D, der er direktør hos indklagede, har bl.a. forklaret, at det ikke er korrekt, at klageren blev sendt hjem på grund af frost. Der var da heller ikke andre af de ansatte, der ikke mødte. Parterne har ved uddannelsesaftalen aftalt, at klageren fik 2,50 kr. i timen til dækning af kørsel.
I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), advokat Laurits Rønn og arbejdsretskonsulent Sven-Peter Nygaard (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Jan Algreen-Ussing (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget fuldmægtig Birgitte Dember (Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger) og forretningsfører Erik Nielsen (Specialarbejderforbundet i Danmark).

Rigtigheden af det af klageren rejste krav om efterbetaling af manglende løn findes godtgjort.

Den af parterne i tilknytning til uddannelsesaftalen indgåede aftale om betaling for kørsel er ikke godkendt af Det faglige Udvalg og er derfor ikke gyldig, jf. erhvervsuddannelsesloven § 52, stk. 2.

Da indklagede i en vist omfang allerede har betalt for klagerens befordring, finder Tvistighedsnævnet, at det beløb, som klageren har krav på, skønsmæssigt bør fastsættes til i alt 15.000 kr. incl. feriepenge.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 15.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 12. november 1996.

Hver part bærer sine omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter modtagelsen af Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 4. december 1997 i sag nr. 58/1996:

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 11. september 1977, og indklagede, B, blev den 30. april 1996 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som dyreassistent med uddannelsesperiode fra den 1. marts 1996 til den 30. maj 1999. Uddannelsesaftalen blev efter gensidig aftale ophævet den 13. juni 1996.

Klageren har ved sin faglige organisation, Specialarbejderforbundet i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 27. november 1996 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale manglende løn incl. feriegodtgørelse med i alt 36.328,58 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Indklagede har nedlagt endelig påstand om, at klageren tilpligtes at betale 12.197,20 kr.

Klageren har påstået frifindelse overfor indklagedes påstand.

Sagen har været berammet til mundtlig forhandling 2 gang i Tvistighedsnævnet. Den første forhandling måtte udsættes, da behandlingen af en anden sag i nævnet trak ud.

Parterne er uenige om betaling for klagerens overarbejde. Efter overenskomsten betales overarbejde og arbejde på søn og helligdage med et tillæg til normaltimelønnen på 50% for de første 2 timer og herefter 80% eller tilsvarende frihed. Overarbejde afspadseres eller betales med overarbejdsbetaling efter elevens ønske.
Klageren har i klageskriftet specificeret sit overarbejde og opgjort kravet således:

Overtid 1: 129,3 timer á 72,14 kr. 9.327,70 kr.

Overtid 2: 265,3 timer á 86,56 kr. 22.964,37 kr.

I alt 32.292,07 kr.

feriegodtgørelse 12,5% heraf 4.036,51 kr.

Manglende løn og feriegodtgørelse i alt 36.328,58 kr.

Indklagede har i et skriftligt indlæg af 28. juli 1997 til brug for den genoptagne forhandling fremlagt specifikation af klagerens overarbejde, der er opgjort til 115 timer eller til i alt 5.530,35 kr.

Indklagede har herefter opgjort sit krav således:

Indlogering (værelse m. køkken og bad), 27., 28. og 29. februar 1996, 3 dage á 340 kr. 1.020,00 kr.

Indlogering efter fratrædelse, 17., 18., 19., 20., 21. og 22. juni 1996, 6 dage á 340 kr. 2.040,00 kr.

Dagopstaldning hest, 27., 28. og 29. februar 1996, 3 dage á 160 kr. 580,00 kr.

Dagopstaldning hest, 17., 18., 19., 20., 21. og 22. juni 1966, 6 dage á 160 kr. 1.160,00 kr.

Opstaldning iøvrigt af hest, 81 dage á 40 kr. + 27 dage á 45 kr. 4.455,00 kr.

Tilsyn i forbindelse med foling, 17., 18., 19. og 20. maj efter kl. 24, pr. påbegyndt time. 4 tilsyn á 620 kr. 2.480,00 kr.

Telefon iflg. TeleDanmark, incl. ulempe, EDB udskrift 750,00 kr.

Transport i forbindelse med erhvervelse af kørekort, 4 gange, 240 km. á 2,24 kr./km. 537,60 kr.

I alt 14.182,60 kr.

+ moms heraf 3.545,65 kr.

Samlet tilgodehavende hos klageren 17.728,25 kr.

med fradrag for skyldigt overarbejde 5.530,35 kr.

Indklagedes endelige tilgodehavende 12.197,20 kr.

Af en under sagen af indklagede fremlagt uddannelsesaftale fremgår det af en håndskreven tilføjelse under pkt. 11:

»Det er aftalt at det antal timer der ligger ud over normeret arbejdstid (37 timer), afspadseres i slutningen af praktikperioden, d.v.s. inden 1. okt. .........«

På foranledning af Tvistighedsnævnet har ..... Landbrugsskole, der har registreret den pågældende uddannelsesaftale, fremsendt en kopi af den originale registrerede aftale. Den pågældende påtegning fremgår ikke af den registrerede aftale og må således være påført, efter at skolen har registreret aftalen. Påtegningen er ikke godkendt af det faglige udvalg.

Parterne har hver især bestridt den anden parts specifikation af klagerens overarbejde.

Påtegningen om afspadsering af overarbejde er med urette påført uddannelsesaftalen på en sådan måde, at også påtegningen fremstår som registreret af ..... Landbrugsskole. Påtegningen er ikke godkendt af det faglige udvalg og er derfor ikke en del af uddannelsesaftalen, jf. erhvervsuddannelsesloven § 52, stk. 2.

En evt. aftale mellem parterne om afspadsering af overarbejde i slutningen af praktikperioden, jf. overenskomstens bestemmelse herom, finder nævnet uden betydning i denne sag, hvor uddannelsesaftalen er ophævet efter gensidig aftale på et sådant tidspunkt, at afspadsering ikke kunne finde sted som forudsat.

Indklagedes krav vedrørende perioden før elevtiden begyndte, og efter at den efter gensidig aftale var ophørt, kan ikke påkendes af Tvistighedsnævnet, der alene kan tage stilling til tvister, der vedrører selve elevforholdet, jf. erhvervsuddannelsesloven § 61, stk. 1.

Indklagedes krav vedr. opstaldning m.v. af klagerens hest, krav på betaling for klagerens benyttelse af telefon og kørsel til erhvervelse af kørekort er heller ikke tvister, der vedrører selve elevforholdet og kan derfor ikke påkendes af nævnet, men må i givet fald behandles ved domstolene.

Den væsentligste forskel mellem klagerens og indklagedes specifikation af, hvornår overarbejde har fundet sted, skyldes opgørelserne af de daglige pauser, idet indklagede har ansat de daglige pauser til et længere tidsrum end klageren. Hertil kommer, at indklagede i sin opgørelse af det skyldige beløb ikke har taget hensyn til, at overarbejde skal betales med en højere timeløn og at der skal tillægges feriegodtgørelse til det skyldige beløb.

På baggrund heraf finder nævnet, at det beløb, som indklagede skal betale for overarbejde skønsmæssigt kan ansættes til 20.000 kr. med tillæg af feriegodtgørelse 2.500 kr. eller i alt 22.250 kr med renter som påstået.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 22.500 kr. med sædvanlig procesrente fra den 27. november 1996.

Hver part betaler sine egne omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
9. oktober 1997 i sag
nr. 60/1996

Elev A mod B

Klageren, elev A, født den 10. juli 1976, og indklagede, B, blev den 16. november 1995 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes indenfor salg af cykler og reservedele med uddannelsesperiode fra den 1. august 1995 til den 31. januar 1998. Klageren blev ved skrivelse af 13. juni 1996 bortvist med den begrundelse, at han var antruffet som arbejdende i en konkurrerende virksomhed.

Klageren har ved sin faglige organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 27. november 1996 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 98.297,73 kr., subsidiært et mindre beløb efter nævnets skøn, alt med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Indklagede, der har givet møde med sin faglige organisation, Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, har påstået frifindelse.

Det påståede beløb er opgjort som manglende betaling for overarbejde og forskudttid med tillæg af feriegodtgørelse heraf, betaling af tab af uddannelsesgode og manglende opsigelsesvarsel, samt betaling for lægeerklæring og erstatning for tort. Klagerens krav omfatter såvel erstatning for manglende oplæring som for uberettiget afbrydelse af uddannelsesforholdet.

Klageren har bl.a. forklaret, at han forud for oprettelsen af uddannelsesaftalen var ansat som arbejdsdreng hos indklagede. Der skete ingen ændring i hans arbejde, da han blev elev. Han arbejdede det meste af tiden på cykelværkstedet. Det blev han bedt om. En anden ansat passede butikken det meste af tiden. Han har i begyndelsen af elevtiden talt kassen op, men han skulle ikke foretage afstemning. Han har ikke set nogen uddannelsesplan. Han har en ven, der i maj måned 1996 åbnede sin egen cykelforretning i ....., ca. 15 km. fra ..... Klageren hjalp ham med at rengøre og male forretningen. Han har også 1-2 gange solgt varer i vennens forretning og repareret nogle få cykler for ham. Det er korrekt, at han efter at have afgivet sygemelding i juni har været i vennens forretning, men ved den lejlighed var han kun på besøg.

Indklagede har bl.a. forklaret, at klageren efter eget ønske i sin elevtid har repareret cykler i ca. 1-2 timer om dagen, men klageren er aldrig blevet bedt om det. Klageren har gennemført kasseafstemning i forretningen. Det hele gik lidt for stærkt for indklagede, og derfor fik han ikke lavet uddannelsesplanen. Senere forhandlede han med HK herom, men HK kom med nye krav. Derfor nåede man ikke at lave uddannelsesplanen, inden klageren fratrådte. Han har den 11. og 12. juni besøgt cykelforretningen i ..... Klageren, der var i forretningens baglokale, kom da ud i butikken. Indklagede havde hørt rygter om, at klageren fejede uden for forretningen, og at klageren tjente sorte penge ved at hjælpe vennen under dennes sygdom.

H, HK/Handel, ....., har bl.a. forklaret, at han har forhandlet med indklagede om klagerens forhold. Indklagede oplyste, at man ikke mente at have pligt til at oprette en uddannelsesaftale. Indklagedes mor ringede i juni og fortalte, at klageren under sygefravær arbejdede i en cykleforretning i ..... Ved samme lejlighed bad moderen om at klageren fremsendte en lægeattest. Vidnet kørte til ..... Han talte både med klageren og dennes ven, der begge benægtede, at klageren havde arbejdet i forretningen.

Indklagedes bror, C, har bl.a. forklaret, at han den 11. juni gik ind i forretningen i ..... Lokalet var tomt, men klageren kom ud og spurgte vidnet, der stod med ryggen til: „Er der noget jeg kan hjælpe Dem med?" Vidnet vendte sig og talte en kort tid med klageren, hvorefter han forlod forretningen.

Indklagedes mor, M, har bl.a. forklaret, at hun den 12. juni ca. kl. 15.30 var i ..... sammen med indklagede, idet hun havde hørt, at klageren var set arbejde derude. Hun gik ind i forretningen, der var tom. I baglokalet opholdt klageren og dennes ven sig. Klageren var i arbejdstøj, men hun så ikke, hvad han lavede. Hun har ikke bedt H om lægeattest for klageren.

D, der blev ansat hos indklagede den 3. januar 1996, har bl.a. forklaret, at klageren udførte alt forefaldne arbejde. Han var både i butik og på værksted. Da klageren gjorde opmærksom på, at han var butikselev, ophørte klageren med at arbejde på værkstedet.

Der er mellem parterne enighed om, at klageren har krav på efterbetaling for overarbejde og forskudttid samt feriegodtgørelse, men der er en mindre tvist om størrelsen af disse krav. Det skyldige beløb vedrørende disse poster findes efter alt foreliggende passende skønsmæssigt at kunne opgøres til 5.000 kr.

Indklagede har ikke opfyldt sin pligt til at udfærdige en uddannelsesplan for klageren. Indklagede har kun været berettiget til undtagelsesvis at lade klageren, der var under uddannelse indenfor salg af cykler og reservedele, udføre cykelreparationer - og ikke som et normalt led i klagerens daglige arbejde, jf. erhvervsuddannelsesloven § 56, stk. 2. Tvistighedsnævnet må derfor - navnlig under hensyn til den manglende uddannelsesplan - lægge til grund, at klageren ikke har modtaget fornøden oplæring hos indklagede. Den erstatning, der tilkommer klageren i den anledning fastsættes skønsmæssigt til 20.000 kr.

Tvistighedsnævnet finder, at det allerede efter klagerens egen forklaring er godtgjort, at klageren uden indklagedes viden har udført fagligt relevant arbejde for en anden cykleforretning i ..... Da indklagede i juni 1966 blev bekendt hermed, var det derfor berettiget at bortvise ham. Der findes ikke i den forbindelse det fornødne grundlag for at pålægge indklagede at betale for den af klageren indhentede lægeattest.

I det her anførte omfang tager Tvistighedsnævnet klagerens påstand til følge.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale i alt 25.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 27. november 1996, således at de 20.000 kr. udgør erstatning for tab af uddannelsesgode og de 5.000 kr. udgør efterbetaling for overarbejde og forskudttid samt feriegodtgørelse.

Hver part bærer sine omkostninger.

Forsiden | Forrige Kapitel | Næste kapitel

1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 2. oktober 1996 i sag nr. 4/1996

B mod elev A

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 20. november 1996 i sag nr. 7/1996

Elev A mod B

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 18. oktober 1996 i sag nr. 13/1996

Elev A mod B

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 24. juni 1997 i sag nr. 14/1996

Elev A mod B

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 28. oktober 1997 i sag nr. 15/1996 og 51/1996

Elev A mod 1) G og 2) H

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 2. juli 1997 i sag nr. 16/1996

A (advokat Pia E. Voss) mod elev B (advokat Jørgen Rønnow Bruun)

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 16. september 1997 i sag nr. 18/1996

Elev A mod B

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 26. februar 1998 i sag nr. 19/1996

Elev A mod B

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 2. december 1996 i sag nr. 23/1996

Elev A mod B

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 25. september 1997 i sag nr. 26/1996 og 5/1997

Elev A mod 1) B og 2) C

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 25. september 1997 i sag nr. 27/1996 og 6/1997

Elev A mod 1) B og 2) C

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 5. august 1996 i sag nr. 28/1996

Elev A mod B

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 13. november 1997 i sag nr. 29/1996

Elev A mod B

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 28. oktober 1997 i sag nr. 37/1996

Elev A mod B under konkurs

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 21. januar 1997 i sag nr. 40/1996

Elev A mod B

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 8. december 1997 i sag nr. 41/1996:

Elev A mod B

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 16. september 1997 i sag nr. 43/1996

Elev A mod B

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 14. maj 1997 i sag nr. 45/1996

Elev A mod B

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 30. oktober 1997 i sag nr. 47/1996

A mod elev B

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 23. oktober 1997 i sag nr. 48/1996

Elev A mod B

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 30. oktober 1997 i sag nr. 49/1996

Elev A mod B under konkurs

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 6. november 1997 i sag nr. 50/1996

Elev A mod B

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 28. oktober 1997 i sag nr. 15/1996 og 51/1996

Elev A mod 1) G og 2) H

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 6. oktober 1997 i sag nr. 54/1996

Elev A mod B

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 4. december 1997 i sag nr. 58/1996:

Elev A mod B

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 9. oktober 1997 i sag nr. 60/1996

Elev A mod B

Thi bestemmes:

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
2. oktober 1996 i sag
nr. 4/1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
20. november 1996 i sag
nr. 7/1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
18. oktober 1996 i sag
nr. 13/1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
24. juni 1997 i sag
nr. 14/1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
28. oktober 1997 i sag
nr. 15/1996 og 51/1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
2. juli 1997 i sag nr. 16/1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
16. september 1997 i sag
nr. 18/1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
26. februar 1998 i sag
nr. 19/1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
2. december 1996 i sag
nr. 23/1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
25. september 1997 i sag
nr. 26/1996 og 5/1997

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
25. september 1997 i sag
nr. 27/1996 og 6/1997

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
5. august 1996 i sag
nr. 28/1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
13. november 1997 i sag
nr. 29/1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
28. oktober 1997 i sag
nr. 37/1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
21. januar 1997 i sag
nr. 40/1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
16. september 1997 i sag
nr. 43/1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
14. maj 1997 i sag
nr. 45/1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
30. oktober 1997 i sag
nr. 47/1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
23. oktober 1997 i sag
nr. 48/1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
30. oktober 1997 i sag
nr. 49/1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
6. november 1997 i sag
nr. 50/1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
28. oktober 1997 i sag
nr. 15/1996 og 51/1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
6. oktober 1997 i sag
nr. 54/1996

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
9. oktober 1997 i sag
nr. 60/1996