[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]




1997

 

 

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

5. november 1997 i sag

nr. 1/1997

Elev A mod B

Mellem klageren, A, født den 29. oktober 1975 og indklagede, B, blev den 8. december 1996 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som auto-elektronikmekaniker med uddannelsesperiode fra den 7. december 1993 til den 14. november 1996.

Klageren har ved sin faglige organisation, Dansk Metal-arbejderforbund, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 6. januar 1997 indbragt sagen for nævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 3.332,85,- kr. med tillæg af feriepenge 12½ %, 416,61, eller i alt 3.749,46, samt udgiften til lægeattest 100,- kr., således at det samlede krav udgør 3.849,46, kr. med procesrente fra 6. januar 1997.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Det er oplyst, at beløbet skyldes for manglende løn under sygdom i perioden 20. oktober til 31. oktober 1996.

Indklagede har bl.a. forklaret, at han den 17. oktober 1996 overhørte en telefonsamtale mellem klager og dennes mor, hvorunder han hørte moren sige, at indklagede skulle pakke sine ting og gå hjem.

Klageren har forklaret, at ham med sin mor aftalte, at han skulle gå til læge, idet han ikke længere kunne holde til tonen på arbejdspladsen.

Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstand anført, at han bestrider rigtigheden af den fremsendte lægeattest på baggrund af den samtale med klagerens mor, som han overhørte. Han har ingen indsigelser til den beløbsmæssige opgørelse af kravet.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), chefkonsulent Anne Kathrine Schøn og arbejdsretskonsulent Peter S. Stenholm (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget forhandlingskonsulent Klavs Voss (Dansk Industri) og faglig sekretær Finn Mortensen (Dansk Metalarbejderforbund).

Da indklagede ikke har kunnet dokumentere sin indsigelse mod den fremsendte lægeattest, lægger Tvistighedsnævnet til grund, at klageren har haft lovligt fravær på grund af sygdom i perioden 20. oktober 1996 til 31. oktober 1996.

På denne baggrund tager Tvistighedsnævnet klagerens påstand til følge.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 3.849,46 kr. med sædvanlig procesrente fra den 6. januar 1997.

Hver part betaler sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter modtagelsen af Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene.

 

 

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

25. september 1997 i sag

nr. 26/1996 og 5/1997

Elev A mod 1) B og 2) C

Mellem klageren, elev A, født den 26. april 1974, og indklagede 1), B, blev den 30. oktober 1993 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som anlægsgartner med uddannelsesperiode fra den 4. oktober 1993 til den 3. februar 1997. Klageren fratrådte den 31. marts 1996 for at færdiggøre sin uddannelse andetsteds. Det er under Tvistighedsnævnets behandling af sagen blevet klarlagt, at virksomheden pr. 1. marts 1996 er blevet overdraget til indklagede 2), C.

Klageren har ved sin faglige organisation, Specialarbejderforbundet i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 11. juni 1996 oprindeligt indbragt sagen for Tvistighedsnævnet mod indklagede 1) med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 29.898 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet (sag 26/1996) og senere ved klageskrift modtaget den 29. januar 1997 tillige indbragt sagen for nævnet mod indklagede 2) med samme påstand (sag 5/1997).

Det skyldige beløb er opgjort som efterbetaling af løn under uddannelsesforholdet 26.576 samt feriegodtgørelse heraf 3.322 kr., eller i alt 29.898 kr., idet klageren har været indplaceret på et forkert løntrin.

Indklagede 1), der ikke har afgivet svarskrift, men har givet møde under den mundtlige forhandling for nævnet, har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.

Indklagede 2) har påstået frifindelse mod betaling af skyldig løn 19.854,89 kr. med tillæg af feriegodtgørelse 2.481 kr., eller i alt 22.335,89 kr.

Sagen har været mundtligt forhandlet 2 gange i Tvistighedsnævnet.

B har som indehaver af anparterne i indklagede 1) under den første forhandling forklaret, at der har været diskussioner med SiD om kravets størrelse. Virksomheden blev solgt med virkning fra 1. marts 1996. Han kan ikke anerkende størrelsen af kravet, men indklagede 1)'s udregninger foreligger ikke, idet selskabet er erklæret konkurs. Han ved intet nærmere om, hvornår selskabet er erklæret konkurs eller hvilken skifteret, der behandler boet. Foreholdt, at Tvistighedsnævnet under en pause i forhandlingen efter nærmere undersøgelse hos skifteretten i ..... og hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har konstateret, at der ikke er afsagt noget konkursdekret, forklarer vidnet nu, at han ikke har forklaret, at selskabet var erklæret konkurs, men at han forventer, at dette vil ske i den nærmeste fremtid. Der er i hvert fald ingen midler i selskabet. Adspurgt på baggrund af klagerens forklaring om det er korrekt, at virksomheden er overtaget af hans søn, C, vedgår vidnet dette. Han forklarer nu, at der i virkeligheden slet ikke er tale om en overdragelse, idet hverken toldvæsenet eller banken ville give sønnen ret til at drive virksomheden, før sønnen stillede en sikkerhed på 200.000 kr. Dette er endnu ikke på plads. Der er således ingen, der er ansvarlig for virksomheden, selv om han må vedgå, at der udføres arbejde, og at der udbetales løn til de ansatte.

Klageren har under den første forhandling forklaret, at C, der er Bs søn, overtog virksomheden pr. 1. marts 1996. Han fik ny uddannelsesaftale andetsteds fra 1. april 1996.

Tvistighedsnævnet har på baggrund af forklaringerne afgivet under den første forhandling indhentet virksomhedsoplysninger hos Told- og Skatteregion ....., der ved skrivelse modtaget af Tvistighedsnævnet den 3. januar 1997 har oplyst, at indklagede 1) stadig er momsregistreret, men at selskabets aktiver pr. 1. marts 1996 blev overdraget til indklagede 2), der ligeledes er momsregistreret.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), advokat Laurits Rønn og arbejdsretskonsulent Peter S. Stenholm (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget fuldmægtig Birgitte Dember (Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger) og forretningsfører Erik Nielsen (Specialarbejderforbundet i Danmark).

Tvistighedsnævnets medlemmer er enige om, at det skyldige beløb i henhold til den gældende overenskomst skal opgøres i overensstemmelse med klagerens beregninger.

Da indklagede 1)'s virksomhed er overdraget til indklagede 2) med virkning fra 1. marts 1996, hæfter indklagede 2) for klagerens tilgodehavende, hvorimod der ikke kan rejses krav mod indklagede 1).

Herefter tager Tvistighedsnævnet klagerens påstand til følge i forhold til indklagede 2). Indklagede 1) frifindes.

Thi bestemmes:

Indklagede 2), C, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 29.898 kr. med sædvanlig procesrente fra den 29. januar 1997.

Indklagede 1), B, frifindes.

Hver part bærer sine omkostninger.

 

 

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 25. september 1997 i sag nr. 27/1996 og 6/1997

Elev A mod 1) B og 2) C

Mellem klageren, elev A, født den 13. december 1975, og indklagede 1), B, blev den 30. juni 1993 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som anlægsgartner med uddannelsesperiode fra den 1. juni 1993 til den 31. maj 1996. Det er under Tvistighedsnævnets behandling af sagen blevet klarlagt, at virksomheden pr. 1. marts 1996 er blevet overdraget til indklagede 2), C.

Klageren har ved sin faglige organisation, Specialarbejderforbundet i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 11. juni 1996 oprindeligt indbragt sagen for Tvistighedsnævnet mod indklagede 1) med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 55.038 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet (sag 27/1996) og senere ved klageskrift modtaget den 29. januar 1997 tillige indbragt sagen for nævnet mod indklagede 2) med samme påstand (sag 6/1997).

Det skyldige beløb er opgjort som efterbetaling af løn under uddannelsesforholdet 48.922,31 samt feriegodtgørelse heraf 6.115 kr., eller i alt afrundet 55.038 kr., idet klageren har været indplaceret på et forkert løntrin.

Indklagede 1), der ikke har afgivet svarskrift, men har givet møde under den mundtlige forhandling for nævnet, har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.

Indklagede 2) har påstået frifindelse mod betaling af skyldig løn 24.908,87 kr. med tillæg af feriegodtgørelse 3.113 kr., eller i alt 28.021,87 kr.

Sagen har været mundtligt forhandlet 2 gange i Tvistighedsnævnet.

B har som indehaver af anparterne i indklagede 1) under den første forhandling forklaret, at der har været diskussioner med SiD om kravets størrelse. Virksomheden blev solgt med virkning fra 1. marts 1996. Han kan ikke anerkende størrelsen af kravet, men indklagede 1)'s udregninger foreligger ikke, idet selskabet er erklæret konkurs. Han ved intet nærmere om, hvornår selskabet er erklæret konkurs eller hvilken skifteret, der behandler boet. Foreholdt, at Tvistighedsnævnet under en pause i forhandlingen efter nærmere undersøgelse hos skifteretten i ..... og hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har konstateret, at der ikke er afsagt noget konkursdekret, forklarer vidnet nu, at han ikke har forklaret, at selskabet var erklæret konkurs, men at han forventer, at dette vil ske i den nærmeste fremtid. Der er i hvert fald ingen midler i selskabet. Adspurgt på baggrund af klagerens forklaring om det er korrekt, at virksomheden er overtaget af hans søn, C, vedgår vidnet dette. Han forklarer nu, at der i virkeligheden slet ikke er tale om en overdragelse, idet hverken toldvæsenet eller banken ville give sønnen ret til at drive virksomheden, før sønnen stillede en sikkerhed på 200.000 kr. Dette er endnu ikke på plads. Der er således ingen, der er ansvarlig for virksomheden, selv om han må vedgå, at der udføres arbejde, og at der udbetales løn til klageren, der stadig arbejder i virksomheden efter 1. marts 1996.

Klageren har under den første forhandling forklaret, at C, der er Bs søn, overtog virksomheden pr. 1. marts 1996. Klageren er fortsat ansat i virksomheden, fra 1. juni 1996 som udlært anlægsgartner.

Tvistighedsnævnet har på baggrund af forklaringerne afgivet under den første forhandling indhentet virksomhedsoplysninger hos Told- og Skatteregion ....., der ved skrivelse modtaget af Tvistighedsnævnet den 3. januar 1997 har oplyst, at indklagede 1) stadig er momsregistreret, men at selskabets aktiver pr. 1. marts 1996 blev overdraget til indklagede 2), der ligeledes er momsregistreret.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), advokat Laurits Rønn og arbejdsretskonsulent Peter S. Stenholm (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget fuldmægtig Birgitte Dember (Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger) og forretningsfører Erik Nielsen (Specialarbejderforbundet i Danmark).

Tvistighedsnævnets medlemmer er enige om, at det skyldige beløb i henhold til den gældende overenskomst skal opgøres i overensstemmelse med klagerens beregninger.

Da indklagede 1)'s virksomhed er overdraget til indklagede 2) med virkning fra 1. marts 1996, hæfter indklagede 2) for klagerens tilgodehavende, hvorimod der ikke kan rejses krav mod indklagede 1).

Herefter tager Tvistighedsnævnet klagerens påstand til følge i forhold til indklagede 2). Indklagede 1) frifindes.

Thi bestemmes:

Indklagede 2), C, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 55.038 kr. med sædvanlig procesrente fra den 29. januar 1997.

Indklagede 1), B, frifindes.

Hver part bærer sine omkostninger.

 

 

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

13. februar 1998 i sag
nr. 15/1997

A mod elev B

Mellem klageren, A, og indklagede, elev B, født den 21. december 1966, blev den 8. november 1994 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter indklagede skulle uddannes som elektriker - installationsteknik med uddannelsesperiode fra den 7. november 1994 til den 6. maj 1998. Med virkning fra den 13. december 1996 ophævede indklagede ensidigt uddannelsesaftalen. Denne sag vedrører spørgsmålet om berettigelsen af denne ophævelse.

Klageren har ved klageskrift modtaget den 10. marts 1997 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på ikke under 25.000 kr.

Indklagede har påstået frifindelse.

Indklagede har bl.a. forklaret, at han engang i november 1996 talte med klageren om sin uddannelse. Han tilkendegav herunder, at han gerne ville på større arbejdspladser med længerevarende arbejdsforhold. Klageren gav udtryk for, at han jo ikke kunne holde på indklagede, og indklagede opfattede situationen sådan, at han kunne gå, hvis han fandt et andet uddannelsessted. Den 5. december 1996 opsagde han sit uddannelsesforhold, og han regnede med, at fredag den 6. december var hans sidste arbejdsdag hos klageren, da han skulle starte det nye sted mandag den 9. december 1996. Den 6. afleverede han sit værktøj, men klagerens ægtefælle sagde, at han ikke bare kunne hold op, da der var en masse papirer, der skulle ordnes. Desuden skulle han aflevere en skriftlig opsigelse. Den skriftlige opsigelse blev afleveret den 9. december 1996, og fredag den 13. december afleverede han en blanket til brug ved en gensidig ophævelse af uddannelsesforholdet og bad klageren om at underskrive blanketten. Den 13. var hans sidste dag hos klageren. Indklagede har tillige oplyst, at han ikke har fået tilstrækkeligt med faglige opgaver.

D har forklaret som indklagede, men har i øvrigt bestridt, at der er indgået en aftale om gensidig ophævelse.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Peter S. Stenholm og arbejdsretskonsulent Lise Bardenfleth (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Steven Vallik og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget konsulent Bent Lindgren (Elinstallatørernes Landsforening - ELFO) og forbundssekretær Ejner K. Holst (Dansk El-Forbund).

Således som sagen er oplyst for nævnet, har indklagede ikke godtgjort, at han med klageren har indgået en aftale om gensidig ophævelse.

Det er ej heller dokumenteret, at indklagede har været berettiget til at hæve uddannelsesaftalen på grundlag af de arbejdsopgaver, indklagede har været beskæftiget med.

Indklagede afleverede mandag den 9. december 1996 en skriftlig opsigelse. Klageren reagerede på denne fredag den 13. december 1996, idet han nægtede at underskrive den gensidige ophævelse. Tvistighedsnævnet finder ikke, at klageren, ved at vente fra mandag til fredag i samme uge, har udvist en sådan passivitet, at indklagede kan påberåbe sig, at der er reageret for sent i forhold til indklagedes opsigelse.

Indklagede skal derfor betale en erstatning til klageren.

Denne erstatning fastsættes i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets sædvanlige praksis til ½ måneds løn, eller til kr. 3.535,- kr.

Thi bestemmes:

Indklagede, elev B, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 3.535,- kr.

Hver part bærer sine omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter afsigelsen indbringes for domstolene.

 

 

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

29. juni 1998 i sag

nr. 29/1997

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 5. december 1979, og indklagede, B, blev der i juni 1996 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som bager/konditor med uddannelsesperiode fra den 27. december 1996 til den 26. juli 1999. Klageren blev bortvist af indklagede den 27. juni 1997 på grund af tyveri fra en anden butik i Vejle.

Klageren har ved sin faglige organisation, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, ved klageskrift modtaget den 18. september 1997 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede har været uberettiget til at bortvise klageren den 27. juni 1997, således at elevforholdet principalt genetableres, og at klageren holdes skadesløs i den periode, uddannelsesaftalen har været afbrudt. Subsidiært påstås erstatning svarende til svendeløn 3.462,09 kr. pr. uge for den periode, klageren får sin uddannelse forlænget.

Indklagede har påstået frifindelse.

Det fremgår af sagen, at klageren den 26. juni 1997 om eftermiddagen i sin fritid tilegnede sig et par solbriller fra et stativ på en gågade udfor en optikforretning i ..... i ..... Brillernes værdi oversteg ikke 100 kr. Klageren blev pågrebet af optikforretningens personale, der telefonisk orienterede indklagede om det passerede. Optikeren har om handlingsforløbet anført følgende i en redegørelse af 4. september 1997:

»Vi bekræfter hermed at have pågrebet A efter at han har stjålet et par solbriller i vor butik, ....., .....

Under samtalen sagde han til mig, at han ville miste sin læreplads, jeg spurgte derfor hvor han var i lære. A svarede B. Jeg forsatte samtalen og sluttede med den konklusion efter et indtrængende ønske fra A, ikke at kontakte politiet. Derimod informerede jeg A om, at jeg ville kontakte A's læreplads og A's forældre, så de sammen kunne bringe A på ret køl igen.

A var glad for at jeg ikke kontaktede politiet, men samtidig klar over at han ville miste sin læreplads i B, da han igen gentog dette overfor mig.

Jeg håber det er nok med denne korte beskrivelse af hændelsesforløbet.«

Indklagede har udarbejdet et hæfte betegnet »Min arbejdsplads - en guide til jobbet«. Det er heri på p. 17 anført:

»Tyveri

Tyveri medfører øjeblikkelig bortvisning uden varsel, - uanset værdien af det stjålne og uanset om det er penge eller varer.«

I et dokument betegnet »Engageringskontrakt for ikke-funktionærer«, underskrevet af såvel klageren som indklagede, er det bl.a. anført:

»I øvrigt er Deres ansættelsesforhold omfattet af de rettigheder og pligter, der fremgår af firmaets personalereglement, der senest udleveres sammen med kontrakten.

Det forudsættes, at personalereglementet gennemlæses og derfor er alle ansatte bekendt.«

Klageren har bl.a. forklaret, at han i august 1996 deltog i introduktionsmøder hos indklagede. Han har fået udleveret hæftet »Min arbejdsplads« ved sin ansættelse som elev, men han har ikke talt med nogen herom. Han har kendskab til, at flere ansatte hos indklagede, der blev afsløret i butikstyveri fra indklagede, var blevet bortvist. Han fik ny uddannelsesaftale som bager fra den 1. september 1997.

Koncernpersonalechef K, B, har bl.a. forklaret, at koncernen betragter butikstyveri med meget stor alvor. Blandt koncernens ca. 21.000 ansatte bliver en del afsløret som butikstyve. Med den generelle formulering »tyveri« i »Min arbejdsplads« sigtes der til enhver form for tyveri, uanset hvorfra der stjæles.

L, personalechef hos B, ....., har bl.a. forklaret, at alle nye medarbejdere bliver bedt om en straffeattest ved ansættelsen. De kommer alle på et introduktionskursus, elever en hel dag. Her bliver ansættelsesvilkårene nøje gennemgået, og det bliver præciseret, at tyveri i almindelighed medfører øjeblikkelig bortvisning. Klageren var på kursus i august. Hun blev telefonisk orienteret om klagerens tyveri den 26. juni kl. ca. 18.30. Hun talte med koncernpersonalechefen næste formiddag. Det blev besluttet, at man var nødt til at bortvise klageren, selv om han var en god elev.

Klageren har til støtte for sine påstande nærmere anført, at der ikke kan ske bortvisning på grund af et ubetydeligt butikstyveri, der ikke er sket fra indklagedes virksomhed. Efter den tidligere lærlingelovs § 21, stk. 2, kunne ophævelse af en lærlingekontrakt i et tilfælde som det foreliggende alene ske, såfremt lærlingen blev idømt fængselsstraf. Der er ikke holdepunkter for at antage, at der ved erhvervsuddannelseslovens § 61 er tilsigtet nogen ændring heraf. Klageren vil som følge af den forlængede uddannelsesperiode ved bortvisningen miste en samlet svendeløn på i alt 27.755,52 kr.

Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstand nærmere anført, at det af erklæringen fra optikeren fremgår, at klageren var klar over, at konsekvensen af hans butikstyveri ville være bortvisning. Det må lægges til grund, at parterne var enige om, at alle former for tyveri var omfattet af indklagedes interne regler. Klageren har gjort sig skyldig i et uopretteligt tillidsbrud, som af præventive grunde må medføre bortvisning, da man ikke kan stole på ham fremover. Det er uden betydning, at tyveriet fandt sted i fritiden og fra en anden virksomhed.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), chefkonsulent Anne Kathrine Schøn og arbejdsretskonsulent Peter S. Stenholm (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget forbundssekretær Svend Sørensen (Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet) og advokat Lars Alexander Borke (Dansk Handel og Service).

Fire af nævnets medlemmer udtaler:
Efter erhvervsuddannelseslovens § 52, stk. 2, kan der ikke foretages ændringer i eller tilføjelser til indholdet i en uddannelsesaftale uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse. Da der i den foreliggende sag ikke foreligger nogen godkendelse fra vedkommende faglige udvalg, er regler, der internt måtte være fastsat af indklagede, derfor uden retsvirkning i det omfang, de måtte skærpe dansk rets almindelige regler i et elevforhold.
Tvistighedsnævnet har i tidligere afgørelser tiltrådt, at der i tilfælde af butikstyveri fra uddannelsesstedet kan ske bortvisning af en elev, selv om der er tale om mindre beløb. I den foreliggende sag har uddannelsesstedet og den bestjålne virksomhed ingen tilknytning til hinanden. Der foreligger derfor ingen krænkelse af det særlige tillidsforhold, som er påkrævet mellem en elev og uddannelsesstedet. Præventive grunde kan ej heller begrunde særlige krav ved tyveri fra udenforstående.

Disse fire medlemmer finder på denne baggrund, at klageren ikke har gjort sig skyldig i væsentlig misligholdelse af sine forpligtelser, jf. erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 1. Indklagede skal derfor betale en godtgørelse til klageren for uberettiget bortvisning. Denne godtgørelse fastsættes i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets sædvanlige praksis til 25.000 kr.

Tre af nævnets medlemmer udtaler:

Det må lægges til grund, at der i overensstemmelse med personalereglementets angivelser på indklagedes virksomhed er fast praksis for at bortvise medarbejdere, der gør sig skyldige i tyveri - herunder også anden form for tyveri end arbejdspladstyveri. Det lægges endvidere til grund, at klager var bekendt hermed.

Hertil kommer, at det tillidsbrud klageren har gjort sig skyldig i overfor indklagede, findes at være groft og uopretteligt. Under disse omstændigheder findes klager væsentligt at have misligholdt sine forpligtelser overfor indklagede, jf. erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 1. Indklagede har derfor været berettiget til at bortvise klageren den 27. juni 1997.

Disse tre medlemmer stemmer derfor for at frifinde indklagede.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 25.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 18. september 1997.

Hver part bærer sine omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter modtagelsen af Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene.

 



Forsiden | Forrige Kapitel | Næste kapitel