1995

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

28. februar 1996 i sag

nr. 6/1995

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 12. februar 1974, og indklagede, B, blev den 20. september 1993 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som butiksassistent med speciale blomster med uddannelsesperiode fra den 1. august 1993 til den 31. juli 1995. Ved skrivelse af 25. januar 1995 opsagde klageren sit elevforhold på grund af mangelfuld oplæring.

Klageren har ved sin faglige organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 30. januar 1995 nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 29.666 kr.
Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb end krævet af klageren.

Klageren har den 1. marts 1995 indgået ny uddannelsesaftale med forlængelse af elevtiden til den 29. februar 1996. Hendes krav er opgjort som differencen mellem elevløn og udlært løn i 7 måneder.
Det fremgår af sagen, at indklagede blev godkendt som uddannelsessted ved skrivelse af 2. december 1992. I denne skrivelse er det bl.a. anført:

»..........
Det er en forudsætning for godkendelsen, at der under hele uddannelsesforløbet er kvalificerede medarbejdere til stede i elevens arbejdstid. Disse medarbejdere skal enten være fagligt oplært eller have været beskæftiget i detailhandelsfaget i et sådant omfang, at der derved er opnået rutine i de discipliner, som eleverne skal oplæres i.

Ved den praktiske uddannelses begyndelse skal det meddeles eleverne, hvilke uddannelsesdiscipliner den praktiske uddannelse indeholder, og i hvilken rækkefølge disse forekommer under uddannelsesforløbet. Forretningen skal derfor udarbejde en uddannelsesplan for det samlede uddannelsesforløb omfattende de i praktikreglerne angivne funktioner.

..........«

Indklagede har - efter afgivelse af svarskrift den 1. marts 1995 - med et supplerende processkrift af 5. juli 1995 fremlagt en uddannelsesplan for klageren.
Efter at Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark ved skrivelse af 2. december 1994 havde indbragt sagen for Uddannelsesnævnet for Handels- og Kontorområdet på grund af manglende oplæring blev der indkaldt til møde den 20. december 1994, men dette møde blev på indklagedes begæring udsat og derefter afholdt den 20. januar 1995, hvor parterne ikke kunne opnå enighed.

Derefter afsendte indklagedes advokat, advokat Erik Ellebye Aagesen, den 23. januar 1995 følgende skrivelse til klageren:

»Idet jeg henviser til det i Uddannelsesnævnet den 20. ds. afholdte forligsmøde, skal jeg herved meddele Dem, at

fr. F

vil være leder af min ovennævnte klients afdeling i ....., når De efter overstået sygdom er i stand til at genoptage Deres arbejde.

F er 36 år og har drevet selvstændig blomsterforretning, er udlært i blomsterforretning og er i øjeblikket leder af en af min klients andre afdelinger.

Denne ændring sker alene af hensyn til, at min klient ikke ønsker, at De skal have nogen rimelig anledning til at påstå, at der ikke tilbydes Dem tilfredsstillende uddannelse i min klients afdeling i ......

Da Deres sygdom efter det oplyste blandt andet beror på manglende mulighed for oplæring, håber jeg, at ændringen betyder, at De snarest er i stand til at genoptage Deres arbejde.

Det skal præciseres på det kraftigste, at ovennævnte ikke er et udtryk for, at min klient ikke fortsat mener, at den nuværende leder, H, er kvalificeret til at forestå Deres uddannelse i overensstemmelse med de gældende regler. Ændringen er således alene et tiltag fra min klients side, der skal anses for et forsøg på at normalisere situationen, herunder ved genoptagelse af Deres arbejde.

Såfremt De ikke bliver raskmeldt i løbet af indeværende uge, anmoder jeg Dem om senest fredag den 27. ds. inden forretningstids ophør at aflevere Deres nøgler til forretningen.

..........«

Klageren svarede herpå ved skrivelse af 25. januar 1995 til klageren:

»..........

Jeg finder stadigvæk, at mit uddannelsesforløb ikke har levet op til bekendtgørelsens angivelser om uddannelsens gennemførelse.

Jeg finder ikke, at tilbudet om at F bliver ansat i ..... som ansvarlig for uddannelsesforløbet og leder af butikken i ....., kan genoprette den tillidskløft, som er opstået.

Jeg finder det lidt mærkværdigt, at du ikke har kunnet finde en sådan løsning tidligere, og især at det ikke blev forelagt på mæglingsmødet den 20. januar.
På trods af tilbudet om ansættelse af ....., ser jeg ingen anden udvej end at ophæve uddannelsesaftalen ensidigt, da jeg betragter den som misligholdt.
..........«

Klageren har for Tvistighedsnævnet bl.a. forklaret, at hun ikke har set sin uddannelsesplan, før den blev fremlagt for Tvistighedsnævnet med det supplerende processkrift. Da hun kom på skole den 1. marts 1994 opdagede hun, at hun ikke kunne så meget, som de andre elever. Hun talte med indklagedes afdelingsleder, L, og med D herom, men der skete intet. U var bestyrer af butikken fra 1. juli til 15. oktober 1994. Herefter stod hun alene i butikken indtil. december 1995. Kun få dage var der andre ansvarlige tilstede i butikken. Hun har ikke modtaget oplæring i indkøbsplanlægning, valg af leverandører, lagerstyring og vareplacering. Hun har heller ikke modtaget oplæring i råmaterialer og forarbejdning, brugsegenskaber og holdbarhed, varedemonstration og udfærdigelse af kvitteringer, fakturaer og debet- og kreditnotaer. Hun mener ikke, at hun har fået mulighed for at leve op til, hvad der kræves af en uddannet i branchen. På skolen konstaterede hun bl.a., at hun ikke vidste noget om begravelsesbinderi.

Elev, E, har bl.a. forklaret, at hun begyndte i forretningen som ungarbejder i ca. 2 år, forinden hun den 1. august 1994 blev ansat som elev. Dengang ekspederede hun og passede butikken i weekends. Da hun blev elev, fortsatte hendes arbejde uændret. Hun kan i det hele tiltræde klagerens forklaring om den manglende oplæring. Hun spurgte chefen, C, om der ikke skulle ske nogen oplæring. Han svarede, at der kun var krav om, at hun kunne ekspedere og sætte priser på. Hertil sagde hun, at eleverne jo ikke bestemte priserne. Cs bror, D, var også til stede ved den lejlighed. Hun har under sin elevtid ansat en ny ungarbejder. Hun opsagde sin aftale samtidig med klageren og af samme grund. Hun har fået en ny uddannelsesaftale fra 15. april 1995. Hun er ikke blevet godskrevet noget af tiden i uddannelsesforholdet hos indklagede.

Udstillingsmedhjælper; U, har bl.a. forklaret, at hun var butiksleder fra 1. juli til 15. september 1994. Der var i butikken ikke de fornødne hjælpematerialer til mere avancerede opgaver. Hun har bl.a. bedt D om »oasis« til brudebuketter og begravelsesdekorationer, men fik afslag. Både klageren og E var gode og interesserede elever. Hun har aldrig set eller hørt om uddannelsesplaner for eleverne og har ikke talt med ledelsen herom. Hun fratrådte på grund af problemer med D. Hun mente bl.a., at han intet gjorde for eleverne.

Faglig sekretær F, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, ..... afd., har bl.a. forklaret, at han talte med C i første halvdel af november om manglende uddannelse af eleverne. C sagde da, at det ikke var muligt at finde en ny leder. Vidnet sagde, at det hastede, og C spurgte ham, om han kunne finde en leder. Vidnet fandt en leder, der forlangte 14.000 kr. månedligt i løn. Da C ville betale 12.000 kr., kom der intet ud af det.

Direktør C har bl.a. forklaret, at U fratrådte efter egen opsigelse den 15. september 1994. Han henvendte sig til Arbejdsformidlingen for at få en ny leder uddannet som blomsterdekoratør, men der var ingen ledige. Han satte herefter en annonce i Jyllands-Posten. Der meldte sig kun en ældre dame, der fandt, at to elever var for meget, og i øvrigt ville hun ikke arbejde for 12.000 kr. månedligt. Efterfølgende henvendelser til Arbejdsformidlingen gav heller intet resultat. Derimod fik han en henvendelse fra HK, der henviste til en dame, der viste sig at være den samme, som havde reflekteret på annoncen. HK reagerede herefter på ny, og han sendte derfor pr. 1. december 1994 en dame ansat i en anden af hans forretninger, F, til ..... Hun havde arbejdet 7 år i branchen og derefter været ansat hos ham i 8 år. Hun havde tidligere været afløser i ....., og eleverne vidste godt, at hun kom. Uddannelsesplanerne for eleverne er udarbejdet for flere år siden. Det er »et godt spørgsmål«, hvorfor planerne ikke er udleveret. Han har 7 blomsterforretninger i forskellige byer.

Daglig leder, D, har forklaret, at han er uddannet som købmand og vinhandler. Han blev ansat hos sin bror omkring 1988. Han har også rettet henvendelse til Arbejdsformidlingen for at få en leder i ..... Han talte med to damer, der blev henvist, men de var for gamle. Han talte med eleverne herom, men de ville hellere vente på den helt rigtige leder. Han kom 2 - 4 gange ugentligt i forretningen i ....., nok lidt oftere i perioden 15. september til 1. december 1994. Han har aldrig talt med eleverne om uddannelse, og han har aldrig beskæftiget sig med uddannelsesplaner.

Klageren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der ikke har fundet nogen forsvarlig oplæring sted, hvilket er dokumenteret af den forlængelse af elevtiden, der er sket ved hendes nye uddannelsesaftale.

Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at det ikke er godtgjort, at uddannelsen har været mangelfuld. I øvrigt har indklagede efterkommet HKs ønske om at finde en ny leder af butikken i .....

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven-Peter Nygaard og arbejdsretskonsulent Frederik Nielsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Jan Algreen-Ussing (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget advokat Rikke Palm Boesgaard (Dansk Handel & Service) samt faglig sekretær Jørgen Ole Larsen (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark).

Tvistighedsnævnet må lægge til grund, at klagerens uddannelse ikke er sket i overensstemmelse med en forud lagt uddannelsesplan. Hertil kommer, at der i perioden 15. september - 1. december 1994 i strid med betingelserne for godkendelse af uddannelsesstedet ikke har været en kvalificeret medarbejder til stede i elevens arbejdstid.

Under disse omstændigheder - og på baggrund af de to elevers detaljerede forklaringer, der bestyrkes af vidnet Us forklaring - må det påhvile indklagede at godtgøre, at uddannelsen har været tilfredsstillende, således at klagerens senere forlængelse af den ny uddannelsesaftale var overflødig. Da indklagede ikke har kunnet godtgøre dette, må nævnet lægge til grund, at uddannelsen ikke har været tilfredsstillende.

For manglende oplæring skal indklagede derfor betale en godtgørelse til klageren. Denne godtgørelse fastsættes under hensyn til det om klagerens senere forhold oplyste skønsmæssigt til 20.000 kr.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 20.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 30. januar 1995.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

28. februar 1996 i sag

nr. 7/1995

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 26. januar 1976, og indklagede, B, blev den 25. januar 1995 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som butiksassistent med speciale blomster med uddannelsesperiode fra den 1. august 1994 til den 31. juli 1996. Ved skrivelse af 25. januar 1995 opsagde klageren sit elevforhold på grund af mangelfuld oplæring.

Klageren har ved sin faglige organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 30. januar 1995 nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 27.828 kr.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end krævet af klageren.

Klageren har opgjort sit krav som differencen mellem elevløn og udlært løn i 6 måneder.

Det fremgår af sagen, at indklagede blev godkendt som uddannelsessted ved skrivelse af 2. december 1992. I denne skrivelse er det bl.a. anført:

»..........

Det er en forudsætning for godkendelsen, at der under hele uddannelsesforløbet er kvalificerede medarbejdere til stede i elevens arbejdstid. Disse medarbejdere skal enten være fagligt oplært eller have været beskæftiget i detailhandelsfaget i et sådant omfang, at der derved er opnået rutine i de discipliner, som eleverne skal oplæres i.

Ved den praktiske uddannelses begyndelse skal det meddeles eleverne, hvilke uddannelsesdiscipliner den praktiske uddannelse indeholder, og i hvilken rækkefølge disse forekommer under uddannelsesforløbet. Forretningen skal derfor udarbejde en uddannelsesplan for det samlede uddannelsesforløb omfattende de i praktikreglerne angivne funktioner.

..........«

Indklagede har - efter afgivelse af svarskrift den 1. marts 1995 - med et supplerende processkrift af 5. juli 1995 fremlagt en uddannelsesplan for klageren.

Efter at Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark ved skrivelse af 2. december 1994 havde indbragt sagen for Uddannelsesnævnet for Handels- og Kontorområdet på grund af manglende oplæring blev der indkaldt til møde den 20. december 1994, men dette møde blev på indklagedes begæring udsat og derefter afholdt den 20. januar 1995, hvor parterne ikke kunne opnå enighed.

Derefter afsendte indklagedes advokat, advokat Erik Ellebye Aagesen, den 23. januar 1995 følgende skrivelse til klageren:

»Idet jeg henviser til det i Uddannelsesnævnet den 20. ds. afholdte forligsmøde, skal jeg herved meddele Dem, at

fr. F

vil være leder af min ovennævnte klients afdeling i ....., når De efter overstået sygdom er i stand til at genoptage Deres arbejde.

F er 36 år og har drevet selvstændig blomsterforretning, er udlært i blomsterforretning og er i øjeblikket leder af en af min klients andre afdelinger.

Denne ændring sker alene af hensyn til, at min klient ikke ønsker, at De skal have nogen rimelig anledning til at påstå, at der ikke tilbydes Dem tilfredsstillende uddannelse i min klients afdeling i .....

Da Deres sygdom efter det oplyste blandt andet beror på manglende mulighed for oplæring, håber jeg, at ændringen betyder, at De snarest er i stand til at genoptage Deres arbejde.

Det skal præciseres på det kraftigste, at ovennævnte ikke er et udtryk for, at min klient ikke fortsat mener, at den nuværende leder, H, er kvalificeret til at forestå Deres uddannelse i overensstemmelse med de gældende regler. Ændringen er således alene et tiltag fra min klients side, der skal anses for et forsøg på at normalisere situationen, herunder ved genoptagelse af Deres arbejde.

Såfremt De ikke bliver raskmeldt i løbet af indeværende uge, anmoder jeg Dem om senest fredag den 27. ds. inden forretningstids ophør at aflevere Deres nøgler til forretningen.

..........«

Klageren svarede herpå ved skrivelse af 25. januar 1995 til klageren:

»..........

Jeg finder stadigvæk, at mit uddannelsesforløb ikke har levet op til bekendtgørelsens angivelser om uddannelsens gennemførelse.

Jeg finder ikke, at tilbudet om, at F bliver ansat i ..... som ansvarlig for uddannelsesforløbet og leder af butikken i ....., kan genoprette den tillidskløft, som er opstået.

Jeg finder det lidt mærkværdigt, at du ikke har kunnet finde en sådan løsning tidligere, og især at det ikke blev forelagt på mæglingsmødet den 20. januar.

På trods af tilbudet om ansættelse af F, ser jeg ingen anden udvej end at ophæve uddannelsesaftalen ensidigt, da jeg betragter den som misligholdt.
..........«

Herefter stod hun alene i butikken indtil. december 1995. Kun få dage var der andre ansvarlige tilstede i butikken. Hun har ikke modtaget oplæring i indkøbsplanlægning, valg af leverandører, lagerstyring og vareplacering. Hun har heller ikke modtaget oplæring i råmaterialer og forarbejdning, brugsegenskaber og holdbarhed, varedemonstration og udfærdigelse af kvitteringer, fakturaer og debet- og kreditnotaer. Hun mener ikke, at hun har fået mulighed for at leve op til, hvad der kræves af en uddannet i branchen. På skolen konstaterede hun bl.a., at hun ikke vidste noget om begravelsesbinderi.

Klageren har bl.a. forklaret, at hun begyndte i forretningen som ungarbejder i ca. 2 år, forinden hun den 1. august 1994 blev ansat som elev. Dengang ekspederede hun og passede butikken i weekends. Da hun blev elev fortsatte hendes arbejde uændret. Hun kan i det hele tiltræde den forklaring om den manglende oplæring, der er afgivet af E. Hun spurgte chefen, C, om der ikke skulle ske nogen oplæring. Han svarede, at der kun var krav om, at hun kunne ekspedere og sætte priser på. Hertil sagde hun, at eleverne jo ikke bestemte priserne. Cs bror, D var også til stede ved den lejlighed. Hun har under sin elevtid ansat en ny ungarbejder. Hun har fået en ny uddannelsesaftale fra 15. april 1995. Hun er ikke blevet godskrevet noget af tiden i uddannelsesforholdet hos indklagede.

Udstillingsmedhjælper, U, har bl.a. forklaret, at hun var butiksleder fra 1. juli til 15. september 1994. Der var i butikken ikke de fornødne hjælpematerialer til mere avancerede opgaver. Hun har bl.a. bedt D om »oasis« til brudebuketter og begravelsesdekorationer, men fik afslag. Både klageren og E var gode og interesserede elever. Hun har aldrig set eller hørt om uddannelsesplaner for eleverne og har ikke talt med ledelsen herom. Hun fratrådte på grund af problemer med D. Hun mente bl.a., at han intet gjorde for eleverne.

Faglig sekretær, F, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Vejle afd., har bl.a. forklaret, at han talte med C i første halvdel af november om manglende uddannelse af eleverne. C sagde da, at det ikke var muligt at finde en ny leder. Vidnet sagde, at det hastede, og C spurgte ham, om han kunne finde en leder. Vidnet fandt en leder, der forlangte 14.000 kr. månedligt i løn. Da C kun ville betale 12.000 kr., kom der intet ud af det.

Direktør C har bl.a. forklaret, at U fratrådte efter egen opsigelse den 15. september 1994. Han henvendte sig til Arbejdsformidlingen for at få en ny leder uddannet som blomsterdekoratør, men der var ingen ledige. Han satte herefter en annonce i Jyllands-Posten. Der meldte sig kun en ældre dame, der fandt, at to elever var for meget, og i øvrigt ville hun ikke arbejde for 12.000 kr. månedligt. Efterfølgende henvendelser til Arbejdsformidlingen gav heller intet resultat. Derimod fik han en henvendelse fra HK, der henviste til en dame, der viste sig at være den samme, som havde reflekteret på annoncen. HK reagerede herefter på ny, og han sendte derfor pr. 1. december 1994 en dame ansat i en anden af hans forretninger, H, til ..... Hun havde arbejdet 7 år i branchen og derefter været ansat hos ham i 8 år. Hun havde tidligere været afløser i ....., og eleverne vidste godt, at hun kom. Uddannelsesplanerne for eleverne er udarbejdet for flere år siden. Det er »et godt spørgsmål«, hvorfor planerne ikke er udleveret. Han har 7 blomsterforretninger i forskellige byer.

Daglig leder, D, har bl.a. forklaret, at han er uddannet som købmand og vinhandler. Han blev ansat hos sin bror omkring 1988. Han har også rettet henvendelse til Arbejdsformidlingen for at få en leder i ..... Han talte med to damer, der blev henvist, men de var for gamle. Han talte med eleverne herom, men de ville hellere vente på den helt rigtige leder. Han kom 2 - 4 gange ugentligt i forretningen i ....., nok lidt oftere i perioden 15. september til 1. december 1994. Han har aldrig talt med eleverne om uddannelse, og han har aldrig beskæftiget sig med uddannelsesplaner.

Klageren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der ikke har fundet nogen forsvarlig oplæring sted, og at hun derfor ikke er blevet godskrevet nogen del af sin elevtid hos klageren i sin nye uddannelsesaftale.

Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at det ikke er godtgjort, at uddannelsen har været mangelfuld. I øvrigt har indklagede efterkommet HKs ønske om at finde en ny leder af butikken i .....

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven-Peter Nygaard og arbejdsretskonsulent Frederik Nielsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Jan Algreen-Ussing (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget advokat Rikke Palm Boesgaard (Dansk Handel & Service) samt faglig sekretær Jørgen Ole Larsen (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark).

Tvistighedsnævnet må lægge til grund, at klagerens uddannelse ikke er sket i overensstemmelse med en forud lagt uddannelsesplan. Hertil kommer, at der i perioden 15. september - 1. december 1994 i strid med betingelserne for godkendelse af uddannelsesstedet ikke har været en kvalificeret medarbejder til stede i elevens arbejdstid.

Under disse omstændigheder - og på baggrund af de to elevers detaljerede forklaringer, der bestyrkes af vidnet U - må det påhvile indklagede at godtgøre, at uddannelsen har været tilfredsstillende, således at klageren kunne være godskrevet sin elevtid hos indklagede i sin nye uddannelsesaftale. Da indklagede ikke har kunnet godtgøre dette, må nævnet lægge til grund, at uddannelsen ikke har været tilfredsstillende.

For manglende oplæring skal indklagede derfor betale en godtgørelse til klageren. Denne godtgørelse fastsættes under hensyn til elevtidens længde og det om klagerens senere forhold oplyste skønsmæssigt til 15.000 kr.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 15.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 30. januar 1995.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

13. juni 1995 i sag

nr. 8/1995

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 31. juli 1961, og indklagede B, blev den 30. maj 1994 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes inden for engroshandel med uddannelsesperiode fra den 1. juni 1994 til den 30. november 1996. Denne sag vedrører spørgsmålet om beregningen af klagerens prøvetid.

Klageren har ved sin faglige organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, ved klageskrift af 8. februar 1995 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 87.437,50 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg.

Indklagede har påstået afvisning, subsidiært frifindelse, mere subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end krævet af klageren.

Klageren har opgjort sit krav således:

Løn i perioden 16/9 - 30/1 1995: 16/9 - 1/10 1994 (12.500 - 7.000)	5.500,00 kr.
Oktober 1994 - januar 1995 (12.500 x 4)	50.000,00 kr.
	55.500,00 kr.
Feriegodtgørelse 12½ % af 55.500 kr.	6.937,50 kr.
Godtgørelse for tab af uddannelsesgode	25.000,00 kr.
I alt	87.437,50 kr.

Den mellem parterne indgåede uddannelsesaftale er indgået med baggrund i en "revalideringsplan & bevillingsskrivelse fra Social- og Sundhedsforvaltningen i ..., Socialcenter ... Det er således i uddannelsesaftalen anført, at klagerens løn udgjorde 12.500 kr. pr. måned "incl. tilskud fra Socialcenter ...". Dette tilskud udgjorde efter det oplyste ca. 7.500 kr. pr. måned.

I uddannelsesaftalens pkt. 10 er det om prøvetid efter den trykte tekst: "Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden" anført med skrivemaskine: "ej heller ferie 3 uger". Uddannelsesaftalen er registreret hos ..... (skole), der har foretaget rettelse i aftalen, men ikke vedrørende prøvetid.

Ved skrivelse af 16. september 1994 blev eleven opsagt:

"I forbindelse med udløbet af din prøvetid 21. september 1994 har vi efter grundige overvejelser besluttet, at det ikke vil være formålstjenligt for nogen parter, at du gennemfører en uddannelse som reservedelsekspedient i vor firma.

Vi må derfor med beklagelse opsige din stilling i vor firma til fratrædelse dags dato."

Indklagede har begrundet sin afvisningspåstand med, at kravet bør rettes mod de sociale myndigheder.

I sagen behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsultent Sven-Peter Nygaard og arbejdsretskonsulent Frederik Nielsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Jan Algreen-Ussing (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget afdelingschef Niels Møller Petersen (Dansk Industri) og faglig sekretær Jørgen Ole Larsen (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark).

Nævnet finder det uden betydning i denne sag hvilke løntilskud fra det offentlige, der er udbetalt til indklagede. Der er mellem klageren og indklagede oprettet en uddannelsesaftale, som skal bedømmes efter reglerne i lov om erhvervsuddannelser.

I erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 2, er det udtømmende fastlagt, at skoleophold ikke medregnes i prøvetiden. Prøvetiden kan herefter ikke forlænges på grund af afholdelse af ferie. Det forhold, at .... (skolen) formentlig har overset bemærkningen herom i uddannelsesaftalen, medfører ikke, at forlængelse af prøvetiden er gyldig i strid med erhvervsuddannelsesloven.

Herefter har indklagede ikke været berettiget til at opsige aftalen den 16. september 1994 og indklagede skal som følge heraf betale en godtgørelse til klageren. Denne godtgørelse fastsættes i overensstemmelse med nævnets sædvanlige praksis til 25.000 kr. med renter som påstået.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 25.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 9. februar 1995.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

28. februar 1996 i sag
nr. 12/1995

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 23. marts 1973, og indklagede, B, blev den 21. februar 1994 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som butiksassistent med speciale blomster med uddannelsesperiode fra den 1. december 1993 til den 30. november 1995. Ved skrivelse af 8. maj 1995 opsagde Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark på klagerens vegne uddannelsesaftalen på grund af manglende oplæring og manglende tillid.

Klageren har ved sin faglige organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 9. maj 1995 nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 38.142 kr.

Indklagede har påstået frifindelse, mere subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end krævet af klageren.

Klageren har opgjort sit krav som differencen mellem elevløn og udlært løn i 9 måneder.

Det fremgår af sagen, at Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark den 14. februar 1995 fremsendte følgende skrivelse til Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser:

»HK/HANDEL skal herved .......... anmode om, at der etableres mægling i en tvist opstået mellem parterne.

F blev den 1/8-94 ansat som elev hos B, og Henriette Olsen ansat som elev den 1/12-93. B har foruden disse 2 elever en 3. elev, som er tiltrådt den ½-95.

Til at forestå oplæringen af disse 3 elever er der kun ansat 1 fuldtidsbeskæftiget medarbejder.
Det er ud fra dette vores helt klare opfattelse, at B misligholder uddannelsesaftalen med de pågældende elever, og vi skal derfor - under henvisning til den verserende sag med samme arbejdsgiver (B, .....) anmode om mæglingsmøde.

..........«

Den 16. februar 1995 sendte indklagede følgende skrivelse til Det faglige Udvalg:

»Tak for behagelig telefonsamtale 14. ds.

Pr. 31.1.95 har vi solgt ............ (virksomhed)

Vi henvender os til Dem, da vi har et problem med 1 elev. Vi har midlertidigt flyttet eleven, F, til B.

Problemet består i vi i forvejen har elev G og A.

Vi har 2 muligheder:

1) flytte en elev til ........... (virksomhed) eller

2) bede om dispensation til ekstra elev indtil 30/6, hvor G er udlært.

På forhånd tak for hjælpen.«

Indklagede har ikke modtaget svar på denne henvendelse til Det faglige Udvalg.

Det er oplyst, at elev F med indklagedes tiltræden den 7. marts 1995 indgik en anden uddannelsesaftale uden forlængelse af uddannelsestiden.

Den 5. maj 1995 afholdtes forligsmøde hos Det faglige Udvalg vedrørende såvel A som F. Det er i protokollatet alene anført, at der ikke kunne opnås enighed mellem parterne.

Den 16. maj 1995 skrev indklagedes advokat, advokat Erik Ellebye Aagesen, herefter følgende til HK:

»Ovennævnte sager indbragte De ved skrivelse af 14.2.1995 for Uddannelsesnævnet.

På trods af, at jeg efterfølgende nøje redegjorde for de faktiske forhold, og på trods af, at jeg opfordrede Dem til at trække anmodningen om mægling tilbage, undlod De dette.

Da mødet blev afholdt den 5. ds., viste det sig, at De ikke havde nogen påstand, men alene tog forbehold for, at min klient skulle overholde gældende lovgivning.

..........

Min klient har meddelt mig, at Deres medlem A meldte sig syg lørdag den 6. og mandag den 8. ds. og overfor afdelingslederen tilkendegav, at hun ikke kom mere, ..........«

Klageren har for Tvistighedsnævnet bl.a. forklaret, at hun i april 1995 sagde til butikschefen, at hun følte, at hendes uddannelse var mangelfuld. Butikschefen svarede, at det, hun manglede, kunne hun nå på 14 dage inden et skoleophold. Hun har været med til forefaldne ekspeditioner, kasseopgørelser ved lukketid og behandling af reklamationer. Hun har ikke lært festbinderi. Hun har ikke set nogen uddannelsesplan.
I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven-Peter Nygaard og arbejdsretskonsulent Frederik Nielsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Jan Algreen-Ussing (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget advokat Rikke Palm Boesgaard (Dansk Handel & Service) samt faglig sekretær Jørgen Ole Larsen (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark).
Tvistighedsnævnet finder, at klageren ikke har påvist mangler ved oplæringen af en sådan karakter, at der har været tale om egentlig mangelfuld oplæring, henset til at der stadig resterede ca. 5 måneder af elevtiden.

Tvistighedsnævnet tager derfor indklagedes frifindelsespåstand til følge.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, frifindes.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

28. februar 1996 i sag

nr. 13/1995

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 7. december 1973, og indklagede, B, blev den 9. juli 1993 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som butiksassistent med speciale blomster med uddannelsesperiode fra den 28. juni 1993 til den 27. juni 1995. Denne sag vedrører spørgsmålet om ansvar for evt. manglende oplæring af klageren.

Klageren har ved sin faglige organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 9. maj 1995 nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 25.428 kr.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb end krævet af klageren.

Klageren har opgjort sit krav som differencen mellem elevløn og udlært løn i 6 måneder.

Klageren og indklagede ophævede efter gensidig overenskomst den indgåede uddannelsesaftale den 9. marts 1995, i forbindelse med at klageren indgik uddannelsesaftale med en anden blomsterforretning, beliggende i .....

I forbindelse med indgåelse af denne uddannelsesaftale sendte den nye praktikvært, tiltrådt af klageren, den 22. marts 1995 følgende skrivelse til Det faglige Udvalg:

»A ....... har fra den 28.06.1993 været i praktik som salgsassistent hos B, og indtil den 11. marts d.å., hvor hun efter eget ønske fratrådte uddannelsen, fordi oplæringen var meget mangelfuld.

Efter egne oplysninger har A modtaget ingen eller kun ganske lidt praktisk oplæring vedrørende:

Begravelsesbinderi

Kransebinding

Festbinderi

Brudebuketter

Dekorationer og

Vinduesudsmykning,

ligesom hendes kendskab til varer/varebehandling er utilstrækkelig.

Jeg er indstillet på at færdiguddanne A, men grundet den mangelfulde uddannelse i den tidligere læreplads kan det ikke nås inden for restlæretiden på 3 mdr. og 16 dage. Heller ikke selv om restlæretiden forøges med 3 mdr. svarende til prøvetiden.

Vi søger derfor om dispensation for, at restlæretiden fastsættes til perioden 01.04. - 31.12.1995.«

Klageren har for Tvistighedsnævnet bl.a. forklaret, at hun fra juni 1993 til 1. januar 1994 var i indklagedes forretning i ....., i 1994 i forretningen i ...... og fra 1. januar i forretningen på ..... Hun var ikke glad for at være på ....., da arbejdet hovedsageligt var salg af buketter og sammenplantninger og transport til og fra gaden. Hun har ikke beskæftiget sig med festbinderi og lign. Hun har deltaget i kasseopgørelser ved lukketid, Hun har på et tidspunkt sagt til sin chef, som var blomsterdekoratør, at hun gerne ville prøve at lave brudebuketter m.v. Hun fik det var, at det ville hun komme til, når der var lejlighed hertil. Hun har ikke set nogen uddannelsesplan.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven-Peter Nygaard og arbejdsretskonsulent Frederik Nielsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Jan Algreen-Ussing (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget advokat Rikke Palm Boesgaard (Dansk Handel & Service) samt faglig sekretær Jørgen Ole Larsen (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark).

Tvistighedsnævnet finder, at klageren ikke har påvist mangler ved oplæringen af en sådan karakter, at der har været tale om egentlig mangelfuld oplæring, henset til at der stadig resterede mere end 3 måneder af elevtiden.

Nævnet kan herunder på baggrund af de påberåbte mangler i den hidtidige uddannelse ikke tillægge ønsket fra den nye praktikvært om 6 måneders forlængelse af elevtiden afgørende betydning.

Tvistighedsnævnet tager derfor indklagedes frifindelsespåstand til følge.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, frifindes.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

19. februar 1996 i sag

nr. 15/1995

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 2. februar 1976, og indklagede, B, blev den 24. marts 1994 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som automekaniker med uddannelsesperiode fra den 1. oktober 1994 til den 30. september 1998. Uddannelsesaftalen blev ensidigt ophævet af indklagede den 26. oktober 1994.

Klageren har ved sin faglige organisation, Dansk Metalarbejderforbund, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 29. maj 1995 nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 38.439,80 kr., subsidiært et mindre beløb efter nævnets skøn, alt med sædvanlig procesrente.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb end krævet af klageren.

Det fremgår af sagen, at A kom i »arbejdspraktik« ved en aftale af 13. december mellem Pædagogisk psykologisk rådgivning i Grænsekommunerne og indklagede, således at praktikforholdet var en del af skolegangen. Der blev udbetalt en »arbejdsdusør« på 11.89 kr. pr. time, som blev refunderet fuldt ud af ..... kommune. Indtil slutningen af 1992 fandt arbejdspraktikken sted efter skoletid, men fra dette tidspunkt kom klageren i fuldtids arbejdspraktik, dog således at han mandag, onsdag og fredag mellem 9 og 13 deltog i VUC-undervisning med henblik på aflæggelse af 10. klasses afgangseksamen. Denne eksamen blev aflagt den 20. juni 1994. I løbet af perioden var kommunens løntilskud steget til 30 kr. pr. time.

Da klageren den 24. marts 1994 underskrev uddannelsesaftalen med indklagede, underskrev han, hans mor og indklagede tillige følgende »tillæg« dateret den 2. marts 1994:

»Uddannelsen starter den 01.10.94, såfremt A har erhvervet kørekort og har fuldført sin skole. Vi B kan på hvilket som helst tidspunkt også efter de 3. mdr.s. prøvetid afbryde uddannelsesaftalen, hvis ikke følgende overholdes i hele læretiden:

Du skal udvise flid, være fleksibel høflig overfor kunderne og dine kolleger og noget der er meget vigtigt, drosle din stædighed, lad være med at svare igen, når du ved det ikke er berettiget.

Du og din værge skal underskrive foranstående betingelser som accepteret.«

Ved følgende skrivelse af 26. oktober 1994 blev uddannelsesaftalen opsagt af indklagede:

»Vi ser os desværre nødsaget til at opsige vor uddannelsesaftale med dig pr. d.d. Efter møde heri i firmaet er dette blevet besluttet, da du ikke overholder vore samarbejdsaftaler.

..........«

Klageren har for Tvistighedsnævnet bl.a. forklaret, at han var stillet en uddannelsesaftale i udsigt allerede efter nogen tids arbejdspraktik. På værkstedet var der ansat ca. 6 svende. Han udførte hele tiden »lærlingearbejde« sammen med svendene.

Direktør, D, har bl.a. forklaret, at indklagede under hele forløbet har haft løbende psykologisk kontakt med myndighederne. Klageren var en stædig fyr. Han blev den 26. oktober 1994 opsagt, fordi han havde kørt racerkørsel i en kundes vogn.

Elev, E, har bl.a. forklaret, at han var ansat hos indklagede som automekanikerelev fra september 1993 til marts 1994. Der var da ikke ansat andre elever. Der var problemer med at samarbejde med værkføreren. Klageren har i vidnets tid udført almindeligt automekanikerelevarbejde. Vidnet er nu under uddannelse som reservedelsekspedient.

Værkfører, V, har bl.a. forklaret, at han har været værkfører hos indklagede i ca. 8 år. Hos indklagede overvejede man et ønske fra klageren om en uddannelsesaftale. Vidnet talte med sagsbehandleren fra ..... kommune og klageren om, at aftalen først skulle træde i kraft den 1. oktober 1994 på grund af klagerens skolegang på VUC og klagerens sommerferie. Klageren blev afskediget, fordi en kunde ringede og fortalte, at klageren var kørt »vildt« rundt i en kundebil.

Klageren har til støtte for sit krav bl.a. gjort gældende, at han fra 1991 - eller i hvert fald fra marts 1994 - har udført fagligt relevant elevarbejde. Der foreligger derfor en omgåelse med det formål bl.a. at forlænge prøvetiden. Det må derfor lægges til grund, at prøvetiden på 3 måneder var udløbet den 26. oktober 1994, og at der ikke denne dag er udvist en så grov misligholdelse, at uddannelsesaftalen lovligt kunne ophæves.

Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstand bl.a. gjort gældende, at klageren i »arbejdspraktiktiden« ikke har udført fagligt relevant arbejde. Uddannelsesaftalen er indgået med virkning fra 1. oktober 1994, og indklagede har derfor under alle omstændigheder været berettiget til at opsige ham i prøvetiden den 26. oktober 1994.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven-Peter Nygaard og arbejdsretskonsulent Frederik Nielsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Jan Algreen-Ussing og konsulent Ane Kristine Lorentzen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget forhandlingskonsulent Klavs Voss (Dansk Industri) samt kontorchef Jørgen Petersen (Dansk Metalarbejderforbund).

Tvistighedsnævnet bemærker, at det fremlagte tillæg til uddannelsesaftalen ikke kan tillægges nogen betydning ved sagens afgørelse, idet der ikke kan indgås aftale om en forlængelse af prøvetiden eller i øvrigt træffes aftaler, der ikke har direkte hjemmel i erhvervsuddannelseslovgivningen.

Det kan endvidere ikke tillægges betydning, om klageren forud for uddannelsesaftalens ikrafttræden har udført fagligt relevant elevarbejde, idet der efter lovgivningen ikke kan stilles krav om, at der for sådant arbejde indgås en uddannelsesaftale. I den foreliggende sag kommer hertil yderligere, at klagerens tidligere beskæftigelse hos indklagede er sket som et led i en beskæftigelsesaftale med de sociale myndigheder, der først udløb ved klagerens afsluttende eksamen den 20. juni 1994.

Tvistighedsnævnet må derfor lægge til grund, at prøvetiden løber fra uddannelsesaftalens ikrafttræden den 1. oktober 1994. Indklagede har derfor den 26. oktober 1994 været berettiget til at opsige aftalen, uden at det herefter er nødvendigt at tage stilling til, om klageren denne dag har misligholdt aftalen.

Tvistighedsnævnet tager på denne baggrund indklagedes frifindelsespåstand til følge.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, frifindes.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

23. august 1996 i sag

nr. 17 og 18/1995

Elev A mod 1. B og 2. C

Mellem klageren, elev A, født den 2. februar 1974, og indklagede 2, daværende forpagter, blev den 16. september 1991 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som receptionist med uddannelsesperiode fra den 1. august 1991 til den 30. september 1994. Efter at C den 7. juni 1994 på begæring af indklagede 1, B, var blevet udsat af ..... (virksomheden), ophørte klagerens praktikperiode på ..... (virksomheden). Denne sag vedrører klagerens krav på erstatning herfor og i særdeleshed spørgsmålet om, hvem der efter lov om virksomhedsoverdragelse måtte hæfte for et eventuelt krav.
Klageren har ved sin faglige organisation, Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 13. juni 1995 indbragt sagen for nævnet med endelig påstand om, at principalt indklagede 1, subsidiært indklagede 2, tilpligtes at betale en erstatning på 44.187,67 kr. med tillæg af procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.
Indklagede 1 har principalt påstået afvisning, idet indklagede 1 ikke er omfattet af lov om erhvervsuddannelse, da virksomheden ikke var godkendt som uddannelsessted og ikke har indgået uddannelsesaftale med klageren. Subsidiært har indklagede 1 påstået frifindelse under henvisning til, at et eventuelt krav påhviler indklagede 2.

Indklagede 2 har påstået frifindelse under henvisning til, at et eventuelt krav påhviler indklagede 1.

Klageren har opgjort sit krav således:

Løn i perioden 7. juni til 30. september 1994	25.281,86 kr.
Feriegodtgørelse heraf	3.160,23 kr.
Betalt Håndværker-Skolehjemmet i ..... under skoleophold	1.700,00 kr.
Befordringsgodtgørelse under skoleophold	600,00 kr.
Godtgørelse for afbrudt uddannelsesforhold svarende til 2 måneders elevløn	13.445,58
	44.187,67 kr.

Der er fremlagt kopi af en opsigelsesskrivelse fra indklagede 2 , dateret 14. maj 1994, uden angivelse af adressat. Skrivelsen er sålydende:

„Jeg beklager at måtte meddele Dig, at Du på grund af ophør af min virksomhed på ..... (virksomheden) hermed siges op i din stilling i lighed med alle andre fast og løst ansatte på Slottet.

Det er sandsynligt, at den nye driftsherre ønsker at overtage personalet. Jeg skal holde Dig orienteret om forholdene, udvikling og forløbet af forhandlingerne.

Tak for supergod indsats.

Med venlig hilsen

..... (virksomheden)

sign. C"

Den 2. juni 1994 skrev indklagede 2 følgende til de gæster, der havde forudbestilt arrangementer på ..... (virksomheden):

„..... (virksomheden) har gennem de sidste par år dannet rammen om utallige mindeværdige arrangementer, og De har med Deres bestilling hos os lagt op til endnu en festlig oplevelse.

Der er imidlertid sket det, at bortforpagteren nu ønsker selv at overtage virksomheden. Den aftale, der er indgået om afvikling og overdragelse af hotel- og restaurantvirksomheden, forpligter bortforpagteren til at drive virksomheden videre, men nu ønsker han alligevel ikke at opfylde denne forpligtelse.

..........

På denne baggrund lukker vi virksomheden med øjeblikkelig virkning, og det er med oprigtig beklagelse, at vi må meddele Dem, at vi desværre ikke kan stå for Deres arrangement på ..... (virksomheden).

Da bortforpagteren som nævnt ikke ønsker at overtage Deres bestilling, er vi i gang med at undersøge mulighederne for at Deres arrangement kan gennemføres som aftalt og blive en festlig oplevelse for alle, men i andre former.

Dersom De ønsker at høre nærmere og overveje tilbudet om at gennemføre Deres arrangement et andet sted, beder vi dem venligst kontakte os indtil den 6. Juni på tlf. ..... / fax. ...... Herefter er De velkommen til at kontakte os privat på tlf./fax: ......."

Om forholdet mellem indklagede 1, B, og indklagede 2, C, er fremlagt en række skrivelser. I skrivelse af 8. juni 1994 fra indklagede 1's advokat til indklagede 2's advokat er det således bl.a. anført:

i....... skal jeg for god ordens skyld atter meddele Dem, ........... at B ikke har overtaget Cs forretning. Dette er netop årsagen til, at Deres klient er udsat ved fogdens hjælp den 7. juni 1994.

Min klient er således ikke forpligtet til og ønsker ikke at overtage Deres klients forpligtelser overfor personale, arrangementer, KTAS m.v., hvilket i øvrigt blev præciseret under vort møde den 29. f.m. Ethvert krav fra Deres klients kreditorer kan derfor kun rettes mod Deres klient, og vil blive afvist fra ..... (virksomhedens) side.
.......... Jeg har endvidere fået oplyst, at Deres klient i vidt omfang har videregivet min klients telefonnumre til gæster, hvis arrangement Deres klient har aflyst, samt at Deres klient på hans private telefon har etableret en telefonvagt, der oplyser min klients telefonnumre. De bedes indskærpe overfor Deres klient, at han omgående skal ophøre hermed.
..........

Min klient ønsker i enhver henseende at lægge mest mulig afstand til Deres klient og den af ham drevne virksomhed, idet denne har miskrediteret ..... (virksomheden). Min klient vil i stedet selv søge renomméet genoparbejdet fra bar bund af.

.......... „

Det er oplyst, at „Afskedigelsesnævnets" opmand i en kendelse af 7. november 1994 om en anden ansat hos indklagede 1 bl.a. har anført:

„Efter forpagtningsforholdets endelige ophør den 7. juni 1994 ved indklagedes udsættelse af og bortforpagterens indsættelse i besiddelsen af Dragsholm Slot er den af indklagede hidtil drevne hotel- og restaurationsvirksomhed blevet fortsat med en ny arbejdsgiver. Efter praksis finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i en sådan situation, jf. bl.a. de afgørelser, der er gengivet i Lars Svenning Andersens kommentar til loven (2. udgave) s. 33 ff."

Klageren har bl.a. forklaret, at hun ikke har modtaget den fremlagte opsigelsesskrivelse fra indklagede 2. Hun vidste godt, at der var store problemer, men hun fik at vide, at virksomheden nok skulle køres videre af indklagede 1. Hun fik dog aldrig nærmere meddelelse herom, og hun har ikke selv taget kontakt til indklagede 1. Hun ophørte i virksomheden den 6. juni 1994. Hun var på skoleophold i 5 uger fra den 1. august til den 5. september 1994. Hun har fået dispensation fra det faglige udvalg, således at hun som oprindeligt aftalt blev færdiguddannet med udgangen af september 1994, selv om hun ikke var i praktik efter den 6. juni. Hun har først den 4. oktober 1994 fået ny beskæftigelse.

Indklagede 1 har bl.a. forklaret, at han den 7. juni 1994 overtog en totalt tom bygning uden nogen form for inventar. Køkkenet og EL-installationerne var fjernet. Det var tanken at bygge en ny hotel- og restaurationsvirksomhed op efter andre principper end den hidtil af indklagede 2 drevne virksomhed. Det varede imidlertid flere måneder, før man efter renovering og inventarkøb var klar i slutningen af august. Det er korrekt, at han forinden lod en ven afholde en privat fest på slottet, men maden blev bragt til stedet udefra, ligesom de nødvendige møbler blev lånt. Indklagede 2 havde skrevet til de kunder, der havde afgivet bestillinger, at virksomheden var lukket. Der var derfor ingen forretning, og telefonopringninger blev omdirigeret til ..... Kro. Normalt er juni, juli og august højsæson for virksomheden. Der blev ikke af ham ansat nogen fra det nøglepersonale, som indklagede 2 havde ved lukningen. Han har ikke søgt personale. De, der blev ansat, henvendte sig selv. Medio juni ansatte han en dame til at hjælpe.

Klageren har til støtte for sin påstand nærmere anført, at den virksomhed, som indklagede 2 drev indtil den 7. juni 1994, er blevet videreført af indklagede 1, men med andre ansatte. Den rimelige tid, der er medgået til istandsættelse, medfører efter praksis ikke, at virksomhedsoverdragelse ikke har fundet sted. Klageren har ubestridt ikke modtaget opsigelsesskrivelsen af 14. maj 1994. Hun er derfor ikke sagt op, hvilket i øvrigt under alle omstændigheder ville have været i strid med erhvervsuddannelsesloven. Indklagede 1 har derfor efter lov om virksomhedsoverdragelse overtaget ansættelsesforholdet med klageren. Det gør ingen ændring heri, at indklagede 1 ikke er godkendt som praktikvært efter erhvervsuddannelsesloven. Denne godkendelse ville indklagede 1 i øvrigt formentlig have fået, hvis der var indgivet ansøgning herom.
Indklagede 1 har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren den 7. juni 1994, hvor udsættelsen fandt sted, ikke havde noget ansættelsesforhold, idet hun ved skrivelsen af 14. maj 1994 var opsagt. Hertil kommer, at hun ikke har taget kontakt til indklagede 1 om sin ansættelse og derfor under alle omstændigheder på grund af passivitet har fortabt sin eventuelle ret. Der foreligger ingen overtagelse af en bestående virksomhed fra indklagede 1's side, idet der intet var at overtage. Indklagede 1 har således heller ikke overtaget nogen forudbestillinger fra indklagede 2.

Indklagede 2 har til støtte for sin frifindelsespåstand nærmere anført, at han ikke har opsagt nogen ansat. Skrivelsen af 14. maj 1994, der ikke er stilet til nogen enkelt medarbejder, var alene ment som en orientering af medarbejderne. Der er derfor heller ikke anført nogen fratrædelsesdato i skrivelsen. Han har henvist alle kunder til indklagede 1, der efter hans opfattelse har fortsat virksomheden.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), advokat Vagn Marquardt og arbejdsretskonsulent Birgitte Uldall Kølving (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Mogens Jensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget cand. merc. jur. Ulf Steen Neitzel (Hotel-, Restaurant- & Turisterhvervets Arbejdsgiverforening) og gruppeformand Birgit Petersen (Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet).

Tvistighedsnævnet lægger til grund, at klageren ikke har modtaget indklagede 2's skrivelse af 14. maj 1994. Klageren havde herefter den 7. juni 1994 en bestående, ikke misligholdt, uddannelsesaftale med indklagede 2.

Da indklagede 1 efter indklagede 1s forklaring havde til hensigt at fortsætte hotel - og restaurationsdriften, finder nævnet - uanset at virksomheden var lukket til slutningen af august måned, og uanset at virksomheden skulle drives efter andre retningslinier end hidtil - at der ved indklagede 2's overtagelse foreligger en virksomhedsoverdragelse, der er omfattet af virksomhedsoverdragelsens regler, således at klagerens ansættelsesforhold er overtaget af indklagede 2.
Nævnet finder, at det er uden betydning for anvendelse af virksomhedsoverdragelseslovens regler, om indklagede 1's virksomhed var godkendt som uddannelsessted efter erhvervsuddannelsesloven. Den risiko, der måtte være en følge af manglende godkendelse, påhviler alene indklagede 1 som overtager.

Tvistighedsnævnet tager derfor klagerens påstand, der ikke beløbsmæssigt er bestridt, til følge i forhold til indklagede 1, hvorimod indklagede 2 frifindes.

Thi bestemmes:

Indklagede 1, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 44.187,67 kr. med sædvanlig procesrente fra den 13. juni 1995.

Indklagede 2, C, frifindes.

Hver part bærer sine omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter modtagelsen af Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

20. februar 1996 i sag

nr. 25/1995

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 26. januar 1965, og indklagede, B, blev indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes indenfor kontorfaget all-round med uddannelsesperiode fra den 6. september 1993 til den 5. september 1995. Uddannelsesaftalen blev ensidigt ophævet af indklagede den 20. december 1994 med virkning fra 31. december 1994.

Klageren har ved sin faglige organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 30. august 1995 nedlagt endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 23.810,16 kr., subsidiært et mindre beløb efter nævnets skøn, alt med sædvanlig procesrente.

Indklagede har skriftligt påstået frifindelse, men har ikke givet møde for Tvistighedsnævnet under den mundtlige forhandling.

Klageren har opgjort sit endelige krav således:

Tilgodehavende løn og feriepenge	16.947,84 kr.
Erstatning for løntab i januar 1995	7.550,11 -
	24.497,95 -
Med fradrag af: Fragt af køleskab	267,50 -
Check	420,29 -
	687,79 -
I alt	23.810,16 kr.

Indklagede har skriftligt bestridt klagerens opgørelse, men klageren har under den mundtlige forhandling fastholdt sin opgørelse.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Frederik Nielsen og arbejdsretskonsulent Steen Hjorth-Larsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Mogens Jensen og konsulent Ane Kristine Lorentzen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget advokatfuldmægtig René Honoré (Dansk Handel & Service) samt faglig sekretær Hanne Christensen (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark).

Da indklagede ikke har givet møde under den mundtlige forhandling og gjort nærmere rede for rigtigheden af sine indsigelser, lægger Tvistighedsnævnet klagerens opgørelse af kravet til grund. Nævnet bemærker, at det påhviler indklagede at betale den fulde løn til klageren, uanset at kommunen har givet indklagede tilsagn om refusion.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 23.810,16 kr. med sædvanlig procesrente fra den 30. august 1995.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

20. februar 1996 i sag

nr. 31/1995

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 8. januar 1975, og indklagede, B, blev indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som salgsassistent med uddannelsesperiode fra den 1. juni 1993 til den 31. maj 1995. Uddannelsesaftalen blev ensidigt ophævet af indklagede den 2. september 1994.

Klageren har ved sin faglige organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, ved klageskrift modtaget af Tvistighedsnævnet den 27. oktober 1995 nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 174.067 kr., subsidiært et mindre beløb efter nævnets skøn, alt med sædvanlig procesrente.

Indklagede har efter påkrav ikke afgivet svarskrift og har trods lovlig tilsigelse ikke givet møde under den mundtlige forhandling i Tvistighedsnævnet.

Det fremgår af sagen, at indklagedes advokat i skrivelse af 9. september 1994 til HK har oplyst, at bortvisningen er sket fordi klageren »blev grebet i tyveri fra arbejdspladsen«.

Af en under sagen fremlagt politirapport fremgår, at indklagede den 1. september 1994 indgav politianmeldelse mod klageren for tyveri af 1 par joggingbenklæder, 1 hvid bluse og 600 kr. kontant.

HK meddelte ved skrivelse af 8. september 1994 til indklagede, at man agtede at kræve erstatning for misligholdelse af den indgåede uddannelsesaftale.

Ved skrivelse af 18. november 1994 meddelte Politimesteren i ....., at efterforskningen var indstillet, fordi der ikke var rimelig formodning for, at et strafbart forhold var begået. Politimesterens afgørelse blev - efter meddelelse herom til klageren - af indklagede indbragt for Statsadvokaten for ..... m.v.

Herefter hørte klageren intet til sagen, før han den 6. juni 1995 selv rettede henvendelse til Statsadvokaten, der derefter ved skrivelse af 16. juni 1995 til ham meddelte, at Politimesterens afgørelse den 19. december 1994 var blevet tiltrådt af Statsadvokaten. Statsadvokaten tilføjede, at »efter de gældende regler er alene klageren underrettet herom.«

Klageren har for Tvistighedsnævnet bl.a. forklaret, at han på det bestemteste afviser, at han skulle have gjort sig skyldig i tyveri. Siden bortvisningen har han kun har haft forskellige småjobs. Han har søgt flere praktikpladser, men da han på forespørgsel har måttet oplyse, at han i sit tidligere elevforhold blev bortvist på grund af tyveri, har ingen haft interesse for at oprette en ny uddannelsesaftale.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Frederik Nielsen og advokat Vagn Marquardt (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Mogens Jensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget kontorchef Rikke Palm Boesgaard (Dansk Handel & Service) samt afdelingsleder Jørgen Ole Larsen (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark).

Efter anklagemyndighedens afgørelser og klagerens forklaring lægger Tvistighedsnævnet til grund, at klageren ikke har begået det tyveri, som indklagede har anmeldt ham for.
Som sagen herefter foreligger for nævnet har indklagede ikke haft nogen baggrund for at bortvise klageren, der derfor har krav på en godtgørelse.

Under hensyn til, at indklagede har fremsat uberettiget beskyldning mod klageren for tyveri, der har gjort det yderst vanskeligt for klageren at indgå en ny uddannelsesaftale, og til at indklagede ikke efterfølgende har trukket beskyldningerne herom tilbage, finder Tvistighedsnævnet, at godtgørelsen bør fastsættes til et væsentligt højere beløb end normalt. Godtgørelsen findes passende at kunne fastsættes til 65.000 kr.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 65.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 27. oktober 1995.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

20. februar 1996 i sag

nr. 36/1995

A mod elev B

Mellem klageren, A, og indklagede, elev B, født den 27. januar 1977, blev den 11. august 1994 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter indklagede skulle uddannes som elektriker - installationsteknik med uddannelsesperiode fra den 1. august 1994 til den 31. juli 1998. Den 30. august 1995 ophævede indklagede ensidigt uddannelsesaftalen. Denne sag vedrører spørgsmålet om berettigelsen af denne ophævelse.

Klageren har ved klageskrift modtaget den 16. november 1995 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Indklagede har påstået frifindelse.

Indklagede har bl.a. forklaret, at han mødte på arbejde første gang den 1. august 1994. Da han mødte, var alle svendene samlet. Han stod selv og lænede sig op ad en væg. Mester, M, råbte og skreg til ham, om væggen ikke kunne stå af sig selv. Omkring oktober 1994 blev han slået ned en aften på et diskotek. Som følge heraf var han sygemeldt. Mester sagde i den anledning til ham: »Sådan en lærling, der lægger sig syg, kan vi ikke have i virksomheden!« Efter denne samtale blev indklagede sendt hjem af formanden, der sagde, at han så rigtig dårlig ud. I august 1995 arbejdede han på en byggeplads på ...... Da en af svendene skulle holde op i virksomheden, kom mester for at snakke. De sad da og spiste frokost i en skurvogn. Der var ikke siddeplads til flere i vognen. Han var selv ca. 10 min. inde i frokosten og havde ikke spist færdig. Mester gik hen og gav hans stol et spark og sagde: »Du er vist færdig med at spise«. Derefter måtte indklagede gå ud og arbejde, medens mester sad i skurvognen og drak med nogle af svendene. Indklagede blev psykisk ked af at være i firmaet. Han har kun talt med nogle af svendene herom, idet han ikke turde nævne det for M. Han har dog ved en enkelt lejlighed under uformelle former sagt til M, at han ikke følte, at det gik særlig godt. M afviste ham og slog det hen. Han var også nervøs for firmaets økonomi, idet man to gange havde problemer med at udbetale lønningerne. Da han sagde sin stilling op hos klageren, havde han forinden talt med sin nye arbejdsgiver om en uddannelsesaftale. Denne uddannelsesaftale er oprettet med virkning fra 31. august 1995.

Elektrikersvend E har bl.a. forklaret, at han fra 12. december 1994 til 4. september 1995 var ansat hos klageren. Omkring juli-august 1995 arbejdede han på samme plads i ..... som indklagede. Han har ikke hørt indklagede fortælle, hvorfor han ønskede at holde op. Klagerens virksomhed var ikke noget rart sted at være. Overmontørerne kunne mange gange ikke give et klart og korrekt svar på spørgsmål. Tonen på arbejdspladsen var heller ikke rar. De gamle svende var for dominerende og »talte ned« til de nye. M kunne nogen gange råbe højt, hvis arbejdet ikke gik som han forventede.

M har bl.a. forklaret, at han nok er rimelig kontant og siger sin mening klart. Han sagde ved uddannelsesaftalens begyndelse, at indklagede altid kunne bede ham om et møde, hvis der var problemer, men det har indklagede aldrig bedt om. Tonen i firmaet var som på en hver anden byggeplads. Der var ca. 20-30 ansatte. Der har i mange år været omkring 5 elever ad gangen uden problemer.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Frederik Nielsen og advokat Vagn Marquardt (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Mogens Jensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget konsulent Bent Lindgreen (Elinstallatørernes Landsforening - ELFO) og forbundssekretær Ejner K. Holst (Dansk El-Forbund).

Indklagede har ikke godtgjort, at klageren har gjort sig skyldig i noget forhold, der kan betegnes som væsentlig misligholdelse.

Da indklagede har ophævet uddannelsesaftalen uden at søge eventuelle misforståelser løst ved forhandling med klageren, skal indklagede derfor betale en erstatning til klageren.
Denne erstatning fastsættes i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets sædvanlige praksis til ½ måneds løn, eller til kr. 2.850 kr.

Thi bestemmes:

Indklagede, elev B, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 2.850 kr. med sædvanlig procesrente fra den 16. november 1995.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

16. august 1996 i sag

nr. 38/1995

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 4. november 1974, og indklagede, B, er oprettet en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som sejlmager med uddannelsesperiode fra den 1. juli 1992 til den 30. juni 1996. Denne sag vedrører klagerens lønkrav.

Klageren har ved sin faglige organisation, Dansk Metalarbejderforbund, nedlagt endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 73.750,22 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Indklagede har påstået frifindelse.

Det påståede beløb udgør efterbetaling af løn og feriegodtgørelse i anledning af, at klageren forud for elevtidens påbegyndelse i 11 måneder var beskæftiget med fagligt relevant arbejde.

Klageren har under sagen tillige nedlagt påstand om efterbetaling af løn og betaling af overarbejde under uddannelsen. Der er mellem parterne enighed om, at disse krav er betalt, medens sagen har verseret for Tvistighedsnævnet.

Det er oplyst, at indklagede B med virkning fra den 16. december 1994 overtog virksomheden fra T, der har underskrevet uddannelsesaftalen.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven Peter Nygaard og konsulent Laurits Rønn (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Jan Algreen-Ussing og konsulent Ane Kristine Lorentzen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget forhandlingskonsulent Klavs Voss (Dansk Industri) og kontorchef Jørgen Petersen (Dansk Metalarbejderforbund).

Tvistighedsnævnet kan efter erhvervsuddannelsesloven behandle tvistigheder mellem en elev og praktikvirksomheden. Da den nu til påkendelse foreliggende tvist vedrører perioden forud for elevtiden, har nævnet ikke kompetence til at træffe afgørelse i sagen, hvorfor sagen afvises.

Thi bestemmes:

Denne sag afvises.

Hver part bærer sine omkostninger.