1994

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

23. juni 1995 i sag

nr. 1/1994

Lærling A mod B

Mellem klageren, lærling A, født den 6. august 1972, og indklagede, B ,blev efter klagerens oplysning den 1. oktober 1990 indgået en lærlingekontrakt, hvorefter lærlingen skulle uddannes inden for bagerfaget. Kontrakten blev senere ophævet af indklagede.

Klageren har den 22. februar 1994 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede skal betale en erstatning på 94.728,67 kr.

Indklagede har ikke afgivet svar i sagen og har - skønt lovligt indvarslet - ikke givet møde for Tvistighedsnævnet.

Klageren har opgjort sit krav således:

Ufaglært timeløn 81,77 kr. i 46 uger	141.053,25 kr.
- lærlingeløn 33,00 kr. pr. time i 46 uger	56.850,00 kr.
Difference	84.203,25 kr.
Feriegodtgørelse her af 12 1/2%	525,40 kr.
I alt	94.728,67 kr.

Klageren har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at han den 1. oktober 1990 indgik en skriftlig lærlingekontrakt med indklagede. Han blev fra 1. februar 1991 til 18. december 1991 indkaldt til aftjening af militærtjeneste, og han kunne ikke få udsættelse, idet han havde meldt sig frivilligt. Efter aftale med indklagede begyndte han efter hjemsendelsen igen som lærling, men indklagede bortviste ham efter nogen tid. Han ved ikke hvor den underskrevne lærlingekontrakt befinder sig, og han har ingen kopi.

I sagens behandling har som faste medlemmer deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven-Peter Nygaard og arbejdsretskonsulent Frederik Nielsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Niels Chr. Daugaard og konsulent Mogens Jensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget oldermand, bagermester Leif Gram Hansen (Den Danske Bagerstands Fællesorganisation) og faglig sekretær Svend Sørensen (Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet i Danmark).

Da indklagede ikke har svaret i sagen lægger nævnet klagerens forklaring om det faktiske handlingsforløb til grund.

Nævnet lægger herefter til grund, at indklagede ikke har foranlediget lærlingeaftalen registret, samt at indklagede ikke har overholdt sin pligt til at foranledige klageren uddannet på forsvarlig vis. Der tilkommer herefter klageren ret til erstatning, som passende kan sættes til fagets aflønning som ufaglært efter overenskomsten med fradrag af den løn der er udbetalt til klageren.

Nævnet tager derfor i det hele klagerens påstand til følge.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, lærling A, betale 94.728,67 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens modtagelse i nævnet den 23. februar 1994.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

15. marts 1995 i sag
nr. 3/1994

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 4. august 1973, og indklagede, B, blev den 2. marts 1993 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som klinikassistent med uddannelsesperiode fra den 22. februar 1993 til den 24. juli 1995. Uddannelsesaftalen blev den 11. januar 1994 ophævet af klagerens faglige organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark.

Klageren har herefter ved sin faglige organisation ved klageskrift af 24. februar 1994 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 50.000 kr. i godtgørelse i medfør af ligebehandligslovens § 4, jf. § 14, og 25.000 kr. i erstatning for tab af uddannelsesgode i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, alt med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for Tvistighedsnævnet.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt det har været berettiget at ophæve uddannelsesaftalen som følge af seksuel chikane fra indklagede mod klageren.

Det fremgår af sagen, at klageren tidligere i perioden 25. januar - 19. februar 1993 havde haft en uddannelsesaftale med tandlægerne G og H. Denne aftale blev ophævet i prøvetiden af virksomheden med begrundelsen:

»Desværre stemte vores sociale forventninger til hinanden ikke«.

Under forklaringerne omtales en såkaldt »Water Pik«, der er et særligt mundskylleapparat. Importøren, NeoDental ApS, har herom i skrivelse af 19. april 1994 anført:

».......

Jeg kan kort forklare, hvoraf navnet Water Pik kommer.

For 30 år siden var der en amerikansk ingeniør, som havde fået paradentose. Han fik af sin tandlæge at vide, at han skulle gøre en ekstra indsats med hjemmetandpleje, hvis han ville beholde sine tænder. Som supplement til tandbørstningen opfandt han et apparat til at skylle tandkødslommer og mellemrum med.

Det kaldte han en tandstik af vand, altså en vandtandstik.

På engelsk hedder en tandstik toothpick, og det var derfor en Watertoothpick, og handelsnavnet blev derefter Water Pik.

Water Pik er i dag synonymt med et mundskylleapparat, ligesom f.eks. Terylene er synonymt med kunststof.

Water Pik blev grundlaget for en million $ virksomhed i USA, og virksomheden indgår i dag i en kæmpekoncern og hedder Teldyne WaterPik og er en hæderkronet virksomhed med forhandlere i det meste af verden. Og i Danmark altså mig.

Ligesom Coca Cola hedder det samme i alle lande, ønsker WaterPik at hedde det samme alle vegne.

.......«

Der er under sagen afgivet forklaring af klageren, indklagede, tandlæge T og klinisk psykolog P.

Klageren har bl.a. forklaret, at hun allerede i januar 1993 havde været i praktik hos indklagede, der driver en tandlægepraksis sammen med tandlæge T. Hun var allerede da ikke glad for atmosfæren. Klinikassistenten, K, sagde, at indklagede kunne være modbydelig, humørsvingende og tyrannisk. Selv oplevede hun ham som lidt underlig. Efter at hun var holdt op hos tandlægerne G og H tog K initiativet til, at hun kom til samtale hos indklagede. Hun talte med indklagede og en anden klinikassistent, L hvorefter hun fik en uddannelsesaftale, selv om hun ikke var helt tryg ved situationen på grund af den tidligere praktikperiode hos indklagede. Indklagede brugte - i modsætning til T - meget ofte klinikassistent under sit arbejde med patienterne. Efter ca. 1 måned holdt L op, og hun var derefter 1 måned alene på klinikken. Derefter kom en tidligere klinikassistent, M, tilbage efter barsel. Den allerførste tid gik det godt, men derefter begyndte indklagede at blive modbydelig og skælde ud over småting. Under behandlingen af patienter gned han nogen gange sit knæ mod hendes. Da det havde stået på en måneds tid rykkede hun sig væk, hvorved hun kom til at sidde i en akavet stilling. Indklagede reagerede ikke. Indklagede har også flere gange gnedet sig op ad hendes ryg, når hun skulle finde journaler, dels når hun stod ved skranken og tog journaler frem, dels i teknikrummet. Hun følte at han ved flere lejligheder, når hun skulle tømme skraldespanden, kiggede sjofelt på hendes brystudskæring. Hun tog derfor en ekstra bluse på. En dag så indklagede en annonce for en »WaterPik«. Han sagde højt: »Tænk, der er et instrument, der hedder en »WaterPik«. Kunne du tænke dig sådan en ?« Dette sagde han, efter at T og klinikassistenten var gået. Han fortalte hende også ved en anden lejlighed, at chokolade øger sexlysten. Indklagede klædte normalt om i teknikrummet. Nogle gange færdiggjorde han ikke omklædningen og gik rundt med bar overkrop i klinikken. En dag kom hun ved et tilfælde ind i teknikrummet under hans omklædning. Han sagde da: »ja, det kan godt være lidt farligt afhængigt af, hvem der kommer«. Til sidst fik hun mareridt om natten og drømte, at han voldtog hende. Den 17. december 1993 afholdt klinikken julefrokost på en restaurant. Hun havde inden da været på et skoleophold. Da hun ankom, præsenterede indklagede hende for T og M som min kone i yngre udgave. Efter spisningen bowlede de, og senere dansede de. Indklagede forsøgt under dansen at kigge hende dybt i øjnene, men hun så væk. På et tidspunkt tog T hjem. Indklagede, M og hun selv tog da til en bodega. Lokalet var fuldt, så de beholdt overtøjet på. Indklagede ville danse med hende. På grund af varmen lukkede hun lynlåsen i sin læderjakke ned. Indklagede så på hende, som om han ville tage alt tøjet af hende. Han tog hende derefter på endeballerne og 2 gange på brysterne. Nogle dage senere ringede hun til T og fortalte om det passerede og sagde, at hun ikke ville være længere på klinikken. Hun fik i maj 1994 en ny uddannelsesaftale som klinikassistent.
Indklagede har bl.a. forklaret, at han har drevet tandlægeklinikken fra 1989 sammen med T. Han har tidligere haft klinikassistentelever. Han husker svagt klagerens praktikperiode. Den forløb ganske godt, og derfor antog han hende som elev. Klagerens forklaring om det daglige liv på klinikken kommer helt bag på ham. Det er en lille klinik med en god stemning. Tina var altid i godt humør, når hun mødte om morgnen, og hun havde kun 1-2 sygedage i alt. Han føler, at han har haft et godt samarbejde med klageren, der virkede glad og tilfreds. Han afviser på det bestemteste, at hans omgangsform med klageren har haft noget seksuelt præg. Det kan imidlertid ikke undgås, at man kommer til at berøre hinanden, når man arbejder ved samme tandlægestol. Han har ikke bemærket, at klageren i denne forbindelse skulle have trukket sig tilbage eller indtaget en akavet stilling. Han har ikke set på klageren med et lystent eller sjofelt blik. Han har ikke gnedet sig op ad klageren, men han vil ikke afvise, at han har berørt hende, hvis han har taget telefonen ved skranken. Under alle omstændigheder har han aldrig mærket nogen form for reaktion fra klagerens side. En dag, da T, M, klageren og han selv sad sammen, læste T op fra avisen om en »WaterPik«. Så vidt indklagede husker, fremkom han ikke selv med kommentarer. Han havde set i en artikel i »Søndags BT«, at store mængder chokolade kan øge sexlysten. Dette fortalte han spøgefuldt til klageren en dag, da hun spiste chokolade. Han er ikke gået rundt i klinikken med bar overkrop for at vise sig frem. Han husker ikke, at klageren har overrasket ham under omklædning, men han afviser den af klageren omtalte ordveksling. Fra julefrokosten husker han, at han dansede med klageren på bodegaen. De havde imidlertid overtøjet på og en drink i hånden. Han genkender slet ikke klagerens beskrivelse af det passerede og afviser at have taget på klagerens bryster. Han har ikke talt med klageren siden julefrokosten.

T har forklaret, at han ikke har opfattet indklagede som tyrannisk og lign. Der var derimod et godt samarbejdsklima og en god, venlig tone på klinikken. Han kan slet ikke genkende den »mandehørm« i omgangstonen, som klageren forklarer om. Han anvendte ind imellem klageren som klinikassistent. Hun har aldrig beklaget sig, og hun virkede ikke utilfreds, ligesom hun var meget lidt fraværende. De var i det hele glade for klageren som en udemærket elev. Hun kom også med sin morfar som patient på klinikken. Vidnet læste en dag op fra bagsiden af »Politikken« om »WaterPik-navnet«. De grinede alle. Både klageren og klinikassistenten var til stede. Indklagede sagde så vidt vidnet husker ingenting. Han husker også, at man på et tidspunkt grinede af, at chokolade skulle være sexstimulerende. Han har ikke set indklagede gå rundt på klinikken i bar overkrop, men det kan være sket enkelte gange for at hente rent tøj. Nogle dage efter julefrokosten ringede klageren til ham og sagde, at hun ikke kom mere. Hun kunne ikke holde indklagede ud. Hun fortalte, at han havde taget hende på brysterne ved julefrokosten, efter at han var gået. Vidnet bad hende kontakte indklagede herom. Vidnet sagde intet om, at det ikke kom bag på ham.

P har, som sagkyndigt vidne, bl.a. forklaret, at hun har behandlet mange tilfælde af seksuel chikane. Hun kender ikke klageren. Det er ikke så meget den udførte handling, der er afgørende, som hvorledes handlingen opfattes af den forurettede. Der kan let opstå en rolleforviring i det sædvanlige hierarkiforhold på en arbejdsplads. Kvinder bliver herved usikre og angst, hvilket ofte medfører vanskeligheder ved udførelsen af arbejdet. Samtidig bliver kvinden skamfuld og føler sig misbrugt. På denne baggrund kan der forekomme alvorlige stresssymptomer.

Klageren har gjort gældende, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at hun gennem det meste af sin elevtid hos indklagede har følt sig udsat for seksuel chikane, kulminerede under julefrokosten. Det afgørende ved sagens bedømmelse er, at indklagede på baggrund af hendes reaktioner har vidst eller burdet vide, at hans handlinger blev opfattet som seksuel chikane. Hendes psykologiske reaktioner svarer nøje til de reaktioner, der er beskrevet af vidnet P.

Indklagede har - navnlig på baggrund af den af vidnet T afgivne forklaring - i det hele bestridt, at klagerens forklaring kan lægges til grund ved sagens afgørelse. Under alle omstændigheder har indklagede ikke haft nogen mulighed for at vide eller burde vide, at klageren har følt sig generet.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven-Peter Nygaard og arbejdsretskonsulent Frederik Nielsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Niels Chr. Daugaard og konsulent Jan Algreen-Ussing (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget tandlæge, lic. odont. Mikael Grabowski (Dansk Tandlægeforening) og faglig sekretær Aage Jacob Jensen (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark).

Tvistighedsnævnets 7 medlemmer udtaler:

Efter bevisførelsen findes det - navnlig efter den af vidnet T afgivne forklaring - overvejende betænkeligt at lægge til grund, at klageren under det daglige arbejde på klinikken har været udsat for handlinger eller udtalelser, der med føje burde have givet indklagede grund til at tro, at han herved krænkede klageren seksuelt eller berørte seksuelle emner på en for klageren uønsket måde.

Seks medlemmer bemærker i øvrigt:

Derimod må det lægges til grund, at indklagede under opholdet på bodegaen i forbindelse med julefrokosten har taget klageren på endeballerne og på brysterne. Denne handlemåde indebærer en seksuel krænkelse, som er i strid med ligebehandligslovens regler. Den godtgørelse, som klageren herefter har krav på, fastsættes under hensyn til omstændighederne i forbindelse med krænkelsen skønsmæssigt til 10.000 kr.

Da klageren som følge af indklagedes overtrædelse af ligebehandlingsloven har været berettiget til at bringe uddannelsesforholdet til ophør, skal indklagede herudover betale erstatning efter erhvervsuddannelsesloven. Denne erstatning fastsættes skønsmæssigt til 15.000 kr.

Et medlem bemærker hertil:

Efter bevisførelsen findes det overvejende betænkelig at lægge til grund, at indklagede skulle have taget klageren på endeballer eller bryst. Dette medlem lægger vægt på, at påstand står mod påstand på dette punkt.

Dette medlem stemmer derfor i det hele for at frifinde indklagede.

Der vil være at afsige kendelse efter flertallet.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 25.000 kr. med procesrente fra den 25. februar 1994.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

1. december 1994 i sag

nr. 6/1994

B mod elev A

Mellem klageren, B, og indklagede, elev A, født den 13. januar 1965, blev den 25. august 1991 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes indenfor bagerfaget med uddannelsesperiode fra den 29. juli 1991 til den 28. januar 1994. Indklagede blev den 22. november 1993 bortvist på grund af ulovlig udeblivelse.

Klageren har ved sin faglige organisation, Bager- og Konditormestre i Danmark, indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale i alt 4.000 kr.

Indklagede har ikke afgivet svar i sagen og har ikke trods lovlig indkaldelse givet møde for Tvistighedsnævnet.

Det fremgår af sagen, at indklagede den 22. november 1993 ikke mødte frem, selv om klageren ved en tidligere skriftlig advarsel havde meddelt, at indklagede ville blive bortvist, såfremt han udeblev.

Det er oplyst, at indklagedes løn var 8.000 kr. pr. måned, og at han ved bortvisningen havde et løntilgodehavende efter skat på 1.000 kr.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven-Peter Nygaard og arbejdsretskonsulent Frederik Nielsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Niels Chr. Daugaard og konsulent Andy Andresen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget bagermester Bøje Vinther (Bager- og Konditormestre i Danmark) og faglig sekretær Kaj Møller Christensen (Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet).

Da indklagede ikke har svaret i sagen, lægger nævnet klagerens sagsfremstilling til grund.

Da indklagede ved sin gentagne ulovlige udeblivelse har givet klageren rimelig anledning til at bortvisningen, finder nævnet, at indklagede i erstatning bør betale et beløb svarende til ½ måneds løn, eller 4.000 kr., til klageren. Da indklagede har et nettoløntilgodehavende på 1.000 kr. hos klageren afsiges der herefter kendelse om, at indklagede skal betale 3.000 kr. til klageren.

Thi bestemmes:

Indklagede, elev A, skal inden 14 dage til klageren, B, betale 3.000 kr.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

16. maj 1995 i sag

nr. 8/1994

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 16. juli 1976, og indklagede, B, blev indgået en aftale, hvorefter klageren skulle uddannes indenfor landbrug - dyreassistent med uddannelsesperiode fra den 1. juli 1993 til den 1. august 1995.

Uddannelsesforholdet ophørte den 31. juli 1993.

Den skriftlige uddannelsesaftale, der er fremlagt under sagen, er alene underskrevet af eleven og indklagede den 7. juni 1993. Efter det oplyste er aftalen efter underskrivelsen ikke tilbageleveret af eleven til indklagede. Denne sag vedrører indklagedes krav på betaling af 1.100 kr. for opstaldning af hest i juli 1993, hvilket beløb er modregnet ved indklagedes lønudbetaling for juli 1993.
Klageren har ved klageskrift af 8. april 1994 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale i alt 1.100 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse fornævnet.
Indklagede har afgivet skriftligt svar i sagen og herunder nedlagt påstand om frifindelse, men har ikke trods lovlig indkaldelse givet møde for Tvistighedsnævnet.

Klageren har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at hun fratrådte hos indklagede den 31. juli 1993 på grund af uenighed om betalingen for opstaldning. Hun opnåede straks en ny uddannelsesaftale andetsteds. I forbindelse med indgåelsen af uddannelsesaftalen blev det aftalt, at hendes hest skulle opstaldes hos indklagede fra 1. juli 1993. Ca. 14 dage før hun tiltrådte blev aftalen imidlertid ændret, således at hesten først skulle opstaldes fra 1. august 1993. Hesten blev da heller ikke opstaldet hos indklagede i juli 1993.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven-Peter Nygaard og arbejdsretskonsulent Frederik Nielsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Jan Algreen-Ussing og konsulent Mogens Jensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget kontorchef Kirsten Maxen (Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger) og afdelingsformand Hans Jørgen Pahlke (Specialarbejderforbundet I Danmark).

Da klageren på tidspunktet for indgåelsen af aftalerne om opstaldning af hesten var umyndig og aftalen er indgået uden værgens samtykke, er aftalerne om opstaldning i det hele uforbindende for klageren.

Nævnet tager derfor klagerens påstand til følge.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 1.100 kr. med sædvanlig procesrente fra den 9. april 1994.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

29. november 1994 i sag

nr. 11/1994

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 20. marts 1974, og indklagede, B, blev den 29. januar 1994 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes indenfor kokkefaget med uddannelsesperiode fra den 1. november 1993 til den 31. oktober 1996. Klageren blev den 27. marts 1994 opsagt med virkning fra den 31. marts 1994 på grund af manglende interesse for faget.

Klageren har ved sin faglige organisation, Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, ved klageskrift af 6. juli 1994 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 100.000 kr.
Indklagede har påstået frifindelse.
Opsigelsesskrivelsen af 27. marts 1994 har følgende ordlyd:

»Til A.

du er hermed opsagt som kokkelærling hos mig med virkning fra d 31-3 1994.

Grund. prøve tid 3 mdr. = jeg var i tvivl, da der var gået 2 mdr., jeg spurgte om du nu også var sikker på, at det var kok du skulle være. Jeg følte allerede da, at det ikke rigtig gik som det skulle, med du sagde ja og jeg tænkte ? o.k. vi skal alle have en chance. 3 mdr. jeg var stadig i tvivl, men jeg tænkte det må komme. 4 mdr. ikke de store forbedringer, stadig ikke rigtig med. 5 mdr. ikke med mere. for ustabil, glemmer, ukoncentreret, meget usikker ved slutning af 5 mdr. Dermed beslutter jeg efter samtale med kok og direktør, mine to lærlinge, at det er bedst at du stopper, da vi føler du ikke rigtig er med og rigtig interesseret i det at være kok.«

Klageren har under personligt fremmøde for nævnet forklaret, at hun pr. 1. august 1994 har fået en ny uddannelsesaftale som smørrebrødselev.

Indklagede har ikke for Tvistighedsnævnet gjort gældende, at der foreligger egentlig misligholdelse fra klagerens side. Han anser hende for uegnet til kokkeerhvervet.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven-Peter Nygaard og advokat Vagn Marquardt (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Niels Chr. Daugaard og konsulent Mogens Jensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget afdelingschef Bob Nedergaard (Hotel-, Restaurant- og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening) og næstformand Tanja Brauer (Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet).

Uddannelsesvirksomhedens opfattelse af en elevs generelle egnethed til faget skal efter erhvervsuddannelsesloven være klarlagt inden prøvetidens udløb og kan ikke på et senere tidspunkt påberåbes som baggrund for at bringe en uddannelsesaftale til ophør.

De kritikpunkter, indklagede har fremført mod klageren, kan derfor ikke begrunde, at uddannelsesaftalen lovligt skulle kunne bringes til ophør i marts 1994.

Herefter er indklagede erstatningsansvarlig over for klageren. Den godtgørelse, som indklagede har krav på, fastsættes skønsmæssigt til 25.000 kr.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage betale 25.000 kr. til klageren, elev A.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

29. november 1994 i sag

nr. 12/1994

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født 10. august 1968, og indklagede, B , blev den 2. september 1993 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes inden for landbrug - dyreassistent med uddannelsesperiode fra den 1. august 1993 til den 31. marts 1996. Uddannelsesforholdet er ophørt den 4. maj 1994 i enighed mellem parterne. Denne sag vedrører klagerens krav på betaling for overarbejde i tiden 2. august 1993 til 31. januar 1994.

Klageren har ved sin faglige organisation SiD Danmark ved klageskrift af 6. juli 1994 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale i alt 4.652,41 kr. med tillæg af feriepenge 581,55 kr. i alt 5.233,96 kr.

Indklagede påstår frifindelse.

Klageren har fremlagt en oversigt over sin arbejdstid de enkelte dage i den pågældende periode. Indklagede har oprindeligt gjort indsigelse mod at der i denne opgørelse ikke var taget hensyn til 1/2 times ubetalt pause hver formiddag. Klageren har derefter revideret sit krav på udbetaling ved at fratrække 65 timer. Det nu rejste krav på 4652,44 kr. er klagerens korrigerede krav.

Indklagede har over for nævnet gjort gældende at der herudover skal fratrækkes 1 times middagspause i ugerne 31-38 inklusiv, eller i alt 40 timer. Indklagede har endvidere bestridt at klageren har udført overarbejde i det påståede omfang på lørdage og søndage. Andre ansatte har da heller ikke fremsat lignende krav.

Klageren har over for Tvistighedsnævnet anerkendt at der skal ske fradrag for 40 timers middagspause, idet det ikke i dag med sikkerhed kan afgøres, i hvilket omfang hun har arbejdet i middagspauserne. Klageren har fastholdt rigtigheden af opgørelsen for så vidt angår overarbejde lørdage og søndage.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Frederik Nielsen og arbejdsretskonsulent Birgitte Uldall Kølving (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Niels Chr. Daugaard og konsulent Mogens Jensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget kontorchef Kirsten Maxen (Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger) og Forretningsfører Karl Mikkelsen (Specialarbejderforbundet i Danmark).

Nævnet lægger den af klageren udarbejdede oversigt over hendes arbejdstider til grund. I overensstemmelse med klagerens erkendelse skal der dog ud over det tidligere foretagne fradrag på ½ times formiddagspause ske yderligere fradrag for yderligere 40 timers middagspause. Det beløb der herefter tilkommer klageren som overarbejdsbetaling fastsættes skønsmæssigt til 2.000,00 kr. med tillæg af feriepenge 250,00 kr. eller i alt 2.250,00 kr.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 2.250,00 kr.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

7. juni 1995 i sag

nr. 13/1994

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 4. oktober 1971, og indklagede, B, blev den 2. februar 1993 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som salgsassistent med uddannelsesperiode fra den 1. februar 1993 til den 31. januar 1995. Uddannelsesaftalen blev den 23. februar 1994 ophævet ensidigt af klageren.

Klageren har ved sin faglige organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, ved klageskrift af 8. juli 1994 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at uddannelsesaftalen kunne opsige ensidigt af klageren og at indklagede tilpligtes at betale i alt 42.507,04 kr. med tillæg af feriegodtgørelse og sædvanlig procesrente fra den 10. marts 1994.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, og har under proceduren yderligere nedlagt påstand om erstatning for afbrydelsen af uddannelsesaftalen.

Klageren har opgjort sit krav således:

Løn februar 1994		6.900,00 kr.
Provision februar 1994		2.252,02 kr.
I alt		9.152,02 kr.
Krav om overtidsbetaling: Daglig arbejdstid mandag - fredag, 5 x 10 timer	50 timer
÷ overenskomstmæssigt	37 timer
Ugentligt overarbejde	13 timer
Overarbejde hver anden lørdag, årligt	30 timer
45 uger à 13 timer	615 timer
+ 30 timer lørdage	30 timer
÷ 14 dages ferie	74 timer
÷ 14 dages skoleophold	74 timer
	497 timer x 64,56 kr.	32.086,32 kr.
I alt		41.238,35 kr.

Klagerens månedsløn udgjorde 6.900 med tillæg af provision ca. 3.100 kr., eller i alt ca. 10.000 kr. excl. overarbejde.

Klageren har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at han arbejdede i indklagedes forretning i ..... Hans daglige butikschef var C. Hans daglige arbejdstid var som opgjort under påstanden. I begyndelsen af januar 1994 kom afdelingens tilsynsførende, T, i forretningen. Klageren sagde i Cs overværelse til T, at han var træt af alt det overarbejde, han havde. T bad ham sende en opgørelse over overarbejdet for december, der derefter blev betalt sammen med lønnen for januar. Under samtalen sagde T også til ham, at firmaet ikke ville holde på ham. Dette opfattede han således, at han kunne søge anden uddannelsesaftale. C forlod firmaet den 11. januar 1994 og fik ansættelse i en konkurrerende virksomhed. Klageren fik selv ny uddannelsesaftale den 6. marts 1994.

T har bl.a. forklaret, at det er korrekt, at han havde en samtale med klageren i begyndelsen af januar, men C var ikke til stede. Klageren sagde, at han var træt af overarbejde. Vidnet svarede, at nu kom der snart nye folk i forretningen, så ville forholdene bedre sig. Han bad samtidig om en opgørelse over klagerens overarbejde, så ville klageren få alle de penge, som han havde krav på. Vidnet har ikke bedt om en opgørelse alene for december. Vidnet understrege derimod, at der kun kunne finde beordret overarbejde sted. I øvrigt er den udbetalte provision på 1% af omsætningen betaling for medarbejdernes overarbejde.
C har bl.a. forklaret, at klagerens daglige arbejdstid var mandag til fredag 8 - 18 og fra et tidspunkt tillige hver anden lørdag vistnok fra 9 til 12. Vidnet havde en aftale med Harreskov om, at overarbejde skulle afspadseres, men det var der aldrig tid til. Vidnet overhørte noget af en samtale mellem klageren og T i begyndelsen af januar 1994. Klageren ville vist gerne flyttes til en anden forretning. Dette afviste T og tilføjede, at man ikke ville holde på ham. De talte også om betaling for overarbejde, men vidnet husker ikke den nøjagtige ordlyd. Det hørte ikke til god tone at forlade forretningen, hvis der var noget at lave.

Klageren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der foreligger en aftale mellem ham og T om, at klageren kunne søge anden uddannelsesaftale. Det udførte overarbejde er nøje opgjort, og indklagede har ikke fremsat berettiget kritik af opgørelsen.

Indklagede har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det ikke er dokumenteret, at der var indgået en aftale om uddannelsesaftalens ophør. Der kræves derfor erstatning for klagerens misligholdelse.

Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for overarbejdet, der ikke har været beordret, idet C ikke har haft kompetence hertil. I øvrigt må overarbejde opgøres med jævne mellemrum.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven-Peter Nygaard og arbejdsretskonsulent Frederik Nielsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Niels Chr. Daugaard og konsulent Mogens Jensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget advokat Rikke Palm Boesgaard (Dansk Handel & Service) og faglig sekretær Aage Jacob Jensen (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark).

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at klageren ikke har godtgjort, at han har haft den fornødne klare aftale med indklagede om, at han kunne søge anden uddannelsesaftale. Klagerens ensidige ophævelse er derfor en misligholdelse, som berettiger indklagede til erstatning. I overensstemmelse med nævnets praksis fastsættes denne erstatning til ½ månedsløn eller 5.000 kr.

Indklagede har ikke anfægtet rigtigheden af klagerens opgørelse af overarbejde. Da overarbejdet er sket i forståelse med den daværende butikschef C, bør indklagede herefter betale kravet i overensstemmelse med opgørelsen.

Klagerens krav udgør herefter 41.238,35 kr. med fradrag af 5.000 kr. eller 36.238,35 kr.

Da der ikke er fremsendt rentepåkrav i overensstemmelse med rentelovens regler, kan beløbet ikke forrentes fra noget tidligere tidspunkt end fra sagens indbringelse for Tvistighedsnævnet.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 36.238,35 kr. med sædvanlig procesrente fra den 11. juli 1994.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

5. december 1994 i sag

nr. 14/1994

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 23. oktober 1971, og indklagede, B, blev den 2. oktober 1990 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes indenfor kokkefaget med uddannelsesperiode fra den 1. december 1990 til den 30. marts 1994. Klageren blev den 19. januar 1994 bortvist på grund af tyveri.

Klageren har ved sin faglige organisation, Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, ved klageskrift af 5. august 1994 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 16.583,72 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Indklagede har påstået frifindelse.

Det krævede beløb udgør klagerens løn i den på bortvisningstidspunktet resterende uddannelsesperiode. Klageren har færdiggjort sin uddannelse.

Det fremgår af sagen, at indklagedes virksomhed bygningsmæssigt er integreret med ..... varehuset i ....., og at såvel hotel som varehus indgår i samme koncern. Der er således en adgangsdør til og fra hotellet til varehuset, uden at det er nødvendigt at passere kasseapparaterne i varehuset. Klageren passerede den 19. januar 1994 kort før kl. 16 gennem denne dør medbringende 1 pakke lys til en værdi af 17,95 kr., der ikke var betalt. Ifølge en fremlagt »tilståelsesrapport« tilstod klageren ved sin underskrift, at han herved havde gjort sig skyldig i butikstyveri.

Der er fremlagt uddrag af indklagedes personalecirkulære, hvoraf det fremgår, at »tyverier begået af hotellets personale medfører øjeblikkelig bortvisning uden varsel, uanset værdien af det stjålne.«

Klageren har under personligt fremmøde for nævnet forklaret, at han var bekendt med, at reglerne i personalecirkulæret, og at reglerne var fælles for hotellet og varehuset. Han har erkendt at have tilegnet sig pakken med lys.

Klageren har gjort gældende, at et tyveri fra varehuset ikke kan anses for en misligholdelse af uddannelsesforholdet med hotellet, der er en selvstændig enhed. Subsidiært er det gjort gældende, at et tyveri af varer til en værdi af 17,95 kr. er så ubetydeligt, at der ikke foreligger væsentlig misligholdelse.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven-Peter Nygaard og advokat Vagn Marquardt (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Niels Chr. Daugaard og konsulent Mogens Jensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget restauratør Poul Schwartzlose (Hotel-, Restaurant- og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening) og afdelingsformand Inger Kok Andersen (Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet).

Et flertal af nævnets medlemmer finder, at da klageren var bekendt med, at hotel og varehus havde samme personalecirkulære, og da adgangen fra og til varehuset fra hotellet kunne ske uden passage af de sædvanlige kasselinier, finder dette flertal, at det burde have stået klageren klart, at indklagede i realiteten anså varehus og hotel som en og samme virksomhed. Klageren findes derfor ikke at kunne påberåbe sig, at uddannelsesaftalen var indgået med hotellet og ikke med varehuset.

Uanset beløbets ringe størrelse findes klageren - der var klar over, at indklagede betragtede enhver form for tyveri med største alvor - i væsentlig grad at have tilsidesat det tillidsforhold mellem parterne, der er en nødvendighed for uddannelsesforholdet. Indklagede findes derfor at have været berettiget til at bortvise klageren, uanset at der ikke tidligere var meddelt klageren advarsel.

Dette flertal stemmer på denne baggrund for at tager indklagedes frifindelsespåstand til følge.

Et mindretale af nævnets medlemmer lægger vægt på, at klageren til sit personale har uddelt et personalecirkulære der er forsynet med hotellets logo. Det fremgår ikke heraf, at cirkulæret også gælder for varehusets område. Desuden lægger disse medlemmer vægt på, som forklaret af indklagedes repræsentanter, at det udelukkende skyldes en tilfældighed, at ..... varehuset samtidig er indehaver af hotellet. Dette mindretal finder efter de afgivne forklaringer, ikke at klageren har været berettiget til at bortvise klageren.

Dette mindretal finder tillige, at den tilegnede pakke lys repræsenterer en så ringe værdi, at indklagede allerede af den grund ikke har været berettiget til at bortvise klageren.

Disse medlemmer stemmer derfor at tage klagerens påstand tilfølge.

Der vil være at afsige kendelse efter stemmeflertallet.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, frifindes.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
15. november 1994 i sag
nr. 17/1994

Elev A mod B

Mellem elev A, født den 16. februar 1969, og indklagede, B, blev der den 26. januar 1994 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som chauffør med uddannelsesperiode fra den 15. januar 1994 - 14. juli 1996. Den 13. maj 1994 blev klager opsagt af indklagede.

Klageren var mødt tillige med Poul Aagaard (SiD) og Frank Jacobsen (SiD, Esbjerg).

Indklagede var ikke mødt.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Frederik Nielsen og arbejdsretskonsulent Birgitte Uldall Kølving (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Niels Chr. Daugaard og konsulent Mogens Jensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget Direktør Michael Brandt Nielsen (Danske Vognmænd) og Forretningsfører Orla Petersen (Specialarbejderforbundet i Danmark).

Der afsagdes herefter følgende kendelse:

Da indklagede ikke har afgivet svar i sagen, og skønt lovlig varsel, ikke har givet møde for Tvistighedsnævnet, lægger nævnet klagerens opgørelse over manglende løn til grund. Dog således at der alene tilkendes procesrente fra sagens modtagelse i Tvistighedsnævnet den 25. august 1994.

Thi bestemmes:

Indklagede B skal inden 14 dage til klageren elev A betale 6.052,65 kr. med tillæg af procesrente fra 25. august 1994. Inden samme frist skal indklagede indbetale feriegodtgørelse for klageren til feriekonto med 4.239,33 kr.

Hver part bærer sine omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter modtagelsen af Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

22. juni 1995 i sag

nr. 21/1994

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 3. februar 1974, og indklagede, B, blev den 4. juni 1992 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes indenfor murerfaget med uddannelsesperiode fra den 6. juli 1992 til den 27. oktober 1995. Klageren blev i april 1994 bortvist af indklagede.

Klageren har gennem Københavns Retshjælp ved klageskrift af 11. oktober 1994 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 50.000 kr., subsidiært et mindre beløb efter Tvistighedsnævnets skøn.

Indklagede har påstået frifindelse.

Den 18. februar 1994 skrev ..... Tekniske Skole - Bygge & Anlæg til indklagede:

»A blev i går hjemsendt fra skolen kl. 13.15 på grund af en række hændelser i skoletiden, som udviklede sig til voldelig og truende adfærd.

A har igennem længere tid chikaneret og mobbet en af sine klassekammerater K.

Undertegnede har i dag kl. 08.00 afholdt et møde med A, K, faglærerne F og G, samt studievejleder S.
Ved mødet fremgik det af faglærernes og Ks forklaringer, at det dårlige undervisningsklima i klassen hovedsagelig skyldtes As stadige forfølgelse af K. A anfægtede ved mødet ikke hændelsesforløbet.
Jeg har ved mødet gjort A bekendt med, at ..... Tekniske Skole ikke vil acceptere hans adfærd, og at han vil blive bortvist fra skolen, hvis der opstår lignende episoder med ham indblandet.

...........«

Den 2. marts 1994 indberettede faglærer F følgende til ledelsen af Københavns tekniske Skole:

»Hermed gøres opmærksom på, at jeg den 1. marts 1994 har sendt lærling A hjem kl. 9.30.

Grunden til dette er, at jeg er godt stykke inde i undervisningsforløbet konstaterede, at A ikke deltog i arbejdet på grund af, at han ingen blyant havde og heller ikke udtrykte noget ønske om at låne en.

Ud fra dette, må jeg gå ud fra, at han ikke er interesseret i den undervisning, vi formidler her på skolen.«

Foranlediget af denne skrivelse skrev inspektør I den 3. marts 1994 følgende til indklagede:

»Undertegnede har d.d. modtaget en klage fra faglærer F over As deltagelse i undervisningen.

Da der foreligger adskillige tidligere klager over As adfærd, ser jeg med stor alvor på sagen.

Jeg vil derfor bede jer tage en samtale med A om hans deltagelse i undervisningen her på skolen.«

Den 23. marts 1994 blev forholdet mellem klageren og K omtalt i dagbladet »Aktuelt« under overskriften: »Afrikansk lærling mobbet i ugevis«.

Ved skrivelse af 26. april 1994 fra indklagede blev klageren bortvist. Det er oplyst, at skrivelsen blev sendt anbefalet til klageren samme dag:

»Det skal herved med beklagelse meddeles, at ovennævnte uddannelsesaftale som murer mellem B og A er annulleret fra dags dato på grund af gentagne klager og bortvisning fra ..... Tekniske Skole - Bygge & Anlæg samt klager fra vores byggepladser.

..........«

Murerformand M har bl.a. forklaret, at han i foråret 1994 arbejdede for indklagede på ..... i ..... Klageren begyndte i sjakket den 23. marts. Vidnet kendte artiklen i Aktuelt, men det var vidnets opfattelse, at „tavlen var visket ren". Klageren passede ikke sit arbejde ordentlig, idet han ved flere lejligheder simpelthen udeblev. Når klageren var på arbejde, talte han meget tit i mobiltelefon under arbejde på stilladset. Da vidnet en dag sad og talte med konduktøren, P, kom klageren pludselig løbende ind og råbte: »Hej, drenge!« Da vidnet senere pådagen påtalte dette, svarede klageren, at han var som han var, og tilføjede: »Nu falder fars hammer snart!«

Tillidsmand T har bl.a. forklaret, at han også arbejdede på ..... Klageren havde klart en dårlig indstilling til sit arbejde. Klageren pjækkede og rendte rundt med mobiltelefon under arbejdet på stilladserne. Da formanden påtalte dette, svarede klageren: »Du kan ikke forbyde mig at tale i telefon!«

Murerkonduktør P har bl.a. forklaret, at han havde hørt om episoderne på skolen. A var rapmundet og fræk. Da A kom tilbage fra skolen, fik han en alvorlig advarsel, og han fik at vide, at det nu var sidste chance. Vidnet var en dag til møde med M og T. Pludselig kom klageren meget støjende ind og råbte provokerende højt: »Hej, drenge!« Dette gentog klageren direkte ind i vidnets ansigt. Vidnet blev stødt og gal og skældte klageren ud, men han husker ikke i dag ordene.

Faglærer F har bl.a. forklaret, at klageren ved flere lejligheder groft generede en anden elev K. Den 17. februar 1994 havde klageren truet K med en udfoldet kniv i en bus og sagt til ham: »Her er ikke adgang for fejlfarver!« Handlingsforløbet blev bekræftet af klageren under et møde på skolen næste dag.

Murerarbejdsmand V har bl.a. forklaret, at han i slutningen af 1993 sammen med ca. 6 andre arbejdede sammen med klageren under arbejde i ..... og ..... Der var intet at bemærke ved klagerens opførsel eller arbejde, og klageren havde et udmærket forhold til formanden, C.

Q har bl.a. forklaret, at han, der er født i Pakistan, har kendt klageren i ca. 8 år. Klageren har ved flere lejligheder anvendt udtryk som »sorte« om vidnet, men vidnet har altid opfattet det som en ironisk bemærkning fra en god ven. Klageren kan også være ironisk og grov overfor danskere.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, grundlaget for bortvisningen har været alt for løst. Der er ikke tale om grov misligholdelse, og derfor er klageren berettiget til erstatning. Hertil kommer, at klageren først efter hjemkomst fra ferie den 12. maj 1994 har modtaget bortvisningsskrivelsen. Dermed en fristen på 1 måned i erhvervsuddannelsesloven oversiddet.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at bortvisningen har været berettiget, idet der har været alvorlige problemer med klageren såvel på skolen som hos indklagede. Den kritik, der er fremsat af klageren, har klageren ikke rettet sig efter. Klageren har ved hjemkomst fra skoleophold fået en sidste mundtlig advarsel. Det må have stået ham klart, at dette var sidste chance., men alligevel har hans forhold været helt utilfredsstillende. Det må lægges til grund, at bortvisningsskrivelsen er modtaget af klageren under hans sygdom den 27. april 1994.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven-Peter Nygaard og arbejdsretskonsulent Frederik Nielsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Niels Chr. Daugaard og konsulent Mogens Jensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget murermester Torben Friis (BYG Byggeriets Arbejdsgivere) og sekretær Stig Schlünsen (Specialarbejderforbundet i Danmark).

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at bortvisningsskrivelsen er kommet frem til klageren under hans sygdom den 27. - 28. april 1994.

Efter de alvorlige episoder under klagerens skoleophold i februar og marts 1994, der klart og utvetydigt er påtalt over for klageren, må det have stået klageren klart, at den advarsel, han modtog ved tilbagekomsten fra skolen, var meget alvorlig og måtte opfattes som en sidste chance for, at klageren kunne gennemføre sin uddannelse. Da klageren desuagtet har optrådt på en måde, som hen selv måtte vide var provokerende, findes bortvisningen berettiget.

Nævnet tager på denne baggrund indklagedes frifindelsespåstand til følge.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, frifindes.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den 19. februar 1996 i sag nr. 23/1994:

Elev A mod B

Mellem klageren, lærling A, født den 16. oktober 1970, og indklagede, B, blev den 28. november 1990 indgået en uddannelsesaftale i henhold til den dagældende lærlingelov § 30, hvorefter klageren skulle uddannes inden for jern & metal maskinarbejder med uddannelsesperiode fra den 1. december 1990 til den 31. maj 1994. Den 23. december 1993 ophævede indklagede ensidigt uddannelsesaftalen. Denne sag vedrører spørgsmålet om berettigelsen af denne ophævelse.

Klageren har ved sin faglige organisation, Dansk Metalarbejderforbund, ved klageskrift oprindeligt modtaget den 30. september 1994 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 115.867,53 kr., subsidiært et mindre beløb efter nævnets skøn, alt med tillæg af procesrente fra sagens indbringelse for nævnet.

Indklagede har påstået frifindelse.

Klageren har opgjort sit krav således:

Løn i resterende læretid: I perioden 23/12 1993 28/2 1994: 9 uger á 37 timer á 46,35 kr.	15.434,55 kr.
Feriegodtgørelse 12½% heraf	1.929,32 kr.
Løn i perioden 1/3 1994 31/5 1994: 13 uger og 2 dage á 37 (7,4) timer á 47,05 kr.	23.327,39 kr.
Feriegodtgørelse 12½% heraf	2.915,92 kr.
Læretidsforlængelse: 1/6 1994 14/10 1994, 19 uger og 3 dage á 37 (7,5) timer á 68,35 kr.	49.567,42 kr.
Feriegodtgørelse 12½% heraf	6.195,93 kr.
Skoleudgifter:	6.250,00 kr.
Transport: 36 uger á 85 kr.	3.230,00 kr.
9 måneder á 613 kr.	5.517,00 kr.
Svendeprøvegebyr, 2 x 750 kr.	1.500,00 kr.
I alt	115.867,53 kr.

Kort efter, at klageren påbegyndte sin uddannelse, anmodede indklagede den 19. december 1990 ..... Tekniske Skole om, at to lærlinge, herunder klageren, måtte få udskudt deres skoleophold i perioden 7. januar 15. marts 1991 til efter sommerferien, idet det planlagte tidsrum var meget dårligt valgt for virksomheden, der da havde den travleste periode på hele året. Klageren kom herefter ikke på 1. skoleophold før i juni 1992.

Efter et skoleophold i efteråret 1992 skrev ..... Tekniske Skole den 7. oktober 1992 følgende til indklagede:

»Opmærksomheden henledes på, at A i skoleperioden ikke har formået at færdiggøre sine tegninger. Ligeledes har A ikke udvist den store interesse for CNCteknik og derfor ikke opnået tilfredsstillende resultat.

Det anbefales, at A færdiggør manglende tegninger hjemme og at disse kontrolleres og godkendes af Dem.

A er ved samtale med studievejleder S og undertegnede [faglærer F] blevet gjort bekendt med konsekvensen af de manglende resultater.«

Den 15. december 1992 meddelte indklagede følgende skriftlige advarsel til klageren:

»Vedr. fravær og udeblivelse uden grund, samt manglende interesse for faget, men i særdeleshed tegningslæsning under skoleophold fra d. 27.07.92 01.10.92 fra din side.

Da du tidligere har modtaget mundtlig advarsel for at udeblive fra jobbet uden grund, får du hermed en skriftlig advarsel for efter B's mening at have været fraværende uden grund d. 10.12.92 selv om du havde meldt dig syg, dette betyder at B næste gang ophæver din uddannelsesaftale for fravær uden grund.

Det andet problem er, at du under samtale med undertegnede har givet udtryk for, at du ingen problemer har med f.eks. tegningslæsning dette forstås ikke rigtigt, da jeg har talt med din faglærer på ..... Tekniske Skole under besøg i forbindelse med afslutning af skoleophold. Vedkommende mener du har store problemer, jeg bad dig derfor under et møde på virksomheden om at tage disse tegninger fra det netop afsluttede skoleophold med, således at vi i fællesskab kunne kigge på disse for at hjælpe dig. Da jeg et par dage efter spurgte til disse tegninger, fortalte du, at dem havde du smidt ud. Dette betragter jeg i det hele taget som en generel manglende interesse ikke kun i tegningslæsning, men for hele faget.

Der skal derfor ikke være tvivl om, at B helst så, at vi i fællesskab fandt ud af at ophæve den uddannelsesaftale, da alle parter er bedst tjent med dette, set ud fra de problemer, der har været.

Kopi af dette brev er sendt til Metalindustriens Lærlingeudvalg.«

Den 1. februar 1993 sendt indklagede følgende yderligere advarsel til klageren:

»Vedr. fravær og udeblivelse uden grund fredag d. 29/193.

Da du tidligere har modtaget mundtlig advarsel for at udeblive fra jobbet uden grund, får du hermed en skriftlig advarsel for efter B's mening at have været fraværende uden grund d. 29.01.93. Dette betyder, at B næste gang ophæver din uddannelsesaftale for fravær uden grund.

Kopi af dette brev er sendt til Metalindustriens Lærlingeudvalg.«

Efter et skoleophold skrev ..... Tekniske Skole den 11. oktober 1993 følgende til indklagede:

»Efter resultaterne som A har opnået på samtlige skoleophold, må vi fortsat stille tvivl om, at A kan bestå fagprøven.

Vi foreslår derfor, om det vil være muligt for Dem at foretage supplerende opdatering af spåntagning bearbejdning drejning/fræsning, så A kan forbedre sine færdigheder.

Samtidig gør vi opmærksom på, at på grund af A's fravær på 2. del trin 3 mangler der 2 dage til værktøjsslibning og planslibning. Derfor vil vi indkalde A til supplerende undervisning i slibning på den næste 2. del trin 3 midt i januar 1994.«

Herefter skrev Dansk Industri den 11. november 1993 følgende til Dansk Metalarbejderforbund:

»B ophævelse af læreforhold.

Vi har fra ovennævnte virksomhed modtaget meddelelse om, at man ønsker lærlingeforholdet med A ophævet.

..........

Virksomheden er af den opfattelse, at lærlingen ikke har interesse og evner til at fuldføre uddannelsen.

Lærlingen udebliver fra arbejdet uden grund, og virksomheden har givet han skriftlige advarsler herfor.

Virksomheden har forsøgt at hjælpe lærlingen med de uddannelsesfunktioner, som han har vanskeligheder med, men der er ingen interesse fra lærlingens side.

Virksomheden har telefonisk kontaktet ..... Tekniske Skole, der ligeledes er af den opfattelse, at lærlingen ikke kan fuldføre uddannelsen.

Vi skal anmode om afholdelse af et møde ..........«

Det ønskede møde mellem organisationerne blev afholdt den 1. december 1993 uden at der ifølge referatet kunne opnås enighed.

Efter mødet sendte indklagede den 2. december 1993 følgende skrivelse til Dansk Industri med kopi til Dansk Metalarbejderforbund og klageren personligt:

»Ang. møde d. 1.12.93 A.

Hermed bekræftes afholdelse af ovenstående møde, hvor det blev B pålagt, at A skulle fortsætte lærlingeforholdet.

Hertil skal vi meddele, at ingen af de ansatte hos B tør tage ansvaret for at lade A betjene maskinerne.

Derfor kan vi udelukkende uddelegere arbejde til A, som vi mener, han kan udføre på forsvarlig vis.

Endvidere kan vi kun lade A udføre det arbejde, som han har lyst til, samt hvad hans helbred tillader, han kan udføre.«

Den 23. december 1993 ophævede indklagede ensidigt uddannelsesaftalen og oplyste, at grunden hertil var: mange sygedage mange fejl på arbejdspladsen, der giver et arbejdsforhold, vi ikke kan byde A. Der blev givet klageren meddelelse herom ved følgende skrivelse af samme dato:

»Hermed må vi meddele dig, at din sygemelding d.d. ikke kan godtages, idet den først indløb kl. 8.50.

Din undskyldning om, at der fra din bopæl til nærmeste telefon er 34 km, kan vi ikke godtage, da der kun er ca. 500 meter til B.

Samtidig må vi meddele, at vi har besluttet ensidigt at ophæve dit lærlingeforhold, idet vi mener, at hverken du eller vi kan være tjent med forholdet, som det har udviklet sig. ..........«

I en yderligere skrivelse af samme dato til ..... Skole har indklagede uddybet sin beslutning således:

»Grunden til denne beslutning skyldes at vi stadig ikke mener, at Michael har mulighed for at fuldføre uddannelsen.

Efter afholdelse af møde mellem Dansk Industri, Dansk Metal, B og A omkring ophævelse af lærlingeforholdet, har A været sygemeldt i 14 dage, samt begået fejl i produktionen, der bevirker, at der opstår et for A dårligt arbejdsforhold.

Vi kan ikke byde A dette, da det er uansvarligt, og blot virker nedslidende på ham med efterfølgende sygedage. ..........«

Indklagede har ikke overfor Tvistighedsnævnet gjort gældende, at klageren ikke var syg den 23. december 1993.

Efter ophævelsen hjalp Dansk Metalarbejderforbund klageren med at færdiggøre sin uddannelse. Klageren kunne imidlertid på grund af sit faglige standpunkt ikke deltage i svendeprøven februar/marts 1994. Herom er det i en skrivelse af 23. marts 1994 fra ..... Tekniske Skole anført:

»Foranlediget af at A havde afbrudt sin svendeprøve, blev der den 4.3.1994 afholdt et møde på ..... Tekniske Skole med deltagelse af Karl Salmonsen, Åge Høj Jensen, afdelingsleder L og Flemming B. Pedersen.

På mødet blev følgende besluttet:

A fortsætter både den teoretiske og den praktiske del af uddannelsen på .....Tekniske Skole. I den første del af tiden vil han være sammen med skolepraktikeleverne og i den sidste del sammen med skolens håndværkere.

A vil gå i svendeprøveklassen i perioden 12.9.94 14.10.94.

Skolens udgifter er opgjort til kr. 5.000 excl. moms.«

Der er for Tvistighedsnævnet fremlagt en maskinskreven erklæring af 9. maj 1995 fra 5 gruppeledere hos indklagede:

»Gruppeledernes beskrivelse af A's indstilling til arbejdet i læretiden ved B:

A fulgte ikke vores givne instruktioner, men gjorde derimod som det passede ham.

Hvis der var problemer med det job, han skulle udføre, var det enten maskinen eller måleværktøjet, det var galt med.

Vi har meget ofte forsøgt at hjælpe ham, men har ikke fået respons. A gik bare hjem, hvis tingene ikke passede ham. Man fik tit den opfattelse, at han kun var tilstede fysisk, men ikke psykisk.«

Ingen af gruppelederne har afgivet forklaring for Tvistighedsnævnet.

Klager har for Tvistighedsnævnet bl.a. forklaret, at han boede alene. Han erkender, at han den 23. december 1993 burde have henvendt sig tidligere på dagen til indklagede. Han bestrider, at han har været »sløv« i det daglige, men det arbejde han fik hos indklagede var ikke uddannelsesrelevant. Han var det meste af tiden i smedeafdelingen, hvor der ikke var skolerelevante maskiner. Han talte med værkføreren om teknisk tegning efter sit skoleophold i efteråret 1993, men der skete intet fra indklagedes side. Han kom den 3. februar 1995 på søfartsskole og er nu ansat som uddannet skibsassistent.

Afdelingschef C, ..... Tekniske Skole, har bl.a. forklaret, at han ikke personligt kender klageren, der på grund af indklagedes anmodning begyndte sine skoleophold alt for sent. Der er i uddannelsen 5 skoleophold, og klagerens uddannelse på uddannelsesstedet bliver alt for kort, når skoleopholdene bliver »presset sammen«. Det bliver ikke muligt at udnytte den lærte teori i praksis.

Afdelingsleder L, ..... Tekniske Skole, har bl.a. forklaret, at indklagede bad 2 gange om udsættelse med 1. skoleophold. Derved bliver de samlede praktikophold i uddannelsen for kortvarige. Klagerens standpunkt var under middel, både for så vidt angår hans evner og hans arbejdsindsats. Han talte med klageren herom, og det hjalp lidt på hans indsats. Under de senere skoleophold kunne man dog ikke mærke en rigtig fremgang. Klageren havde vanskeligheder ved at forstå teknisk tegning, og vidnet har bedt virksomheden hjælpe hermed. Der opstod tvivl om, hvorvidt klageren kunne gennemføre svendeprøven. Klageren sagde selv, at han ikke havde fået den nødvendige hjælp hos indklagede. Klageren manglede såvel den praktiske rutine som de teoretiske færdigheder. Efter ophævelsen hjalp Dansk Metalarbejderforbund klageren til at aflægge svendeprøve i februar/marts 1994, men alle var enige om, at klageren ikke ville kunne klare prøven, navnlig på grund af manglende praktiske færdigheder. Herefter satte man efter et møde klageren sammen med 2 ældre svende, og klageren gjorde en god indsats. Skolen har opkrævet 6.250 kr. herfor. Det er skolens helt, almindelige indstilling, at man til enhver tid er indstillet på at hjælpe et uddannelsessted, der har problemer med en elev.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent SvenPeter Nygaard og arbejdsretskonsulent Frederik Nielsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Jan AlgreenUssing (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget chefkonsulent Allan K. Larsen (Dansk Industri) og kontorchef Jørgen Petersen (Dansk Metalarbejderforbund).

Tvistighedsnævnet lægger til grund, at indklagede alene har haft anledning til at afbryde uddannelsesforholdet på grund af klagerens manglende faglige standpunkt.

Efter hændelsesforløbet og de afgivne forklaringer har indklagede ikke godtgjort, at der i virksomheden er udfoldet de tilstrækkelige, konsekvente bestræbelser på efter prøvetidens udløb at sikre, at klageren trods hans ubestridte vanskeligheder kunne gennemføre med at følge uddannelsen. På denne baggrund findes indklagede ikke at have draget fornøden omsorg for en acceptabel oplæring af klageren.

Herefter findes indklagede at burde betale klageren en passende godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen. Under hensyn til, at ophævelsen fandt sted kort tid før uddannelsesperiodens ophør, findes denne godtgørelse at kunne fastsættes til 50.000 kr.

Herudover skal indklagede betale de afholdte skoleudgifter med 6.250 kr. og svendeprøvegebyr med 1.500 kr., således at det beløb, der i alt tilkommer klageren (og Dansk Metalarbejderforbund) udgør 57.750 kr. med renter som påstået.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 57.750 kr. med sædvanlig procesrente fra den 30. september 1994.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

13. juni 1995 i sag

nr. 24/1994

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 15. august 1974, og indklagede, B, blev i marts 1993 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle i skolepraktik hos indklagede indenfor kokkefaget med uddannelsesperiode fra den 1. april 1993 til den 30. juni 1993. Der blev derefter i juli 1993 indgået en ny uddannelsesaftale for perioden 1. august 1993 til 1. april 1995. Den 25. oktober 1993 blev klageren opsagt med angivelse af, at opsigelsen fandt sted ind for prøvetiden.

Klageren har ved sin faglige organisation, Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, ved klageskrift af 8. november 1994 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en godtgørelse på 50.000 kr. for uberettiget at have bragt uddannelsesaftalen til ophør.

Indklagede har påstået frifindelse.

Det fremgår af sagen, at uddannelsesaftalen af marts 1993 blev indgået i medfør af lov om skolepraktik i erhvervsuddannelserne § 6. Aftalen er påført følgende særlige bemærkning:

»Anden uddannelse eller beskæftigelse, der evt. kan give fritagelse for dele af uddannelsen:

Aalborg tekniske Skole, skolepraktik, 02.12.91- 31.03.93«

Uddannelsesaftalen af juli 1993 er indgået i medfør af lov om skolepraktik i erhvervsuddannelserne § 9. Denne aftale er påført følgende særlige bemærkning:

»Anden uddannelse eller beskæftigelse, der evt. kan give fritagelse for dele af uddannelsen:

Aalborg tekniske Skole, skolepraktik, 02.12.91 - 31.07.93 gennemført 3. skoleperiode.«

Der er under sagen fremlagt en skrivelse af 30. september 1993 fra Undervisningsministeriet, Erhvervsskoleafdelingen, til et fagligt udvalg. I skrivelsen er det bl.a. anført:

»Vedr. prøvetid i skolepraktikforløb

I brev af 30. august 1993 har det faglige udvalg rejst spørgsmålet, hvordan prøvetiden ved delaftaler i forbindelse med praktikuddannelse i et skolepraktikforløb tæller, når eleven senere vender tilbage til den samme virksomhed med en ordinær uddannelsesaftale i følgende situationer:

1) Vil den tid, hvor eleven var udstationeret i virksomheden, tælle med i prøvetiden, således at denne er overstået, når den ordinære uddannelsesaftale indgås, hvis praktikuddannelsesperioden f.eks. udgør 4 måneder?

2) Vil eleven kunne samle prøvetid op ved gentagne udstationeringer af kortere varighed i samme virksomhed?

Ifølge gældende regler betragtes de 3 første måneder af praktiktiden som prøvetid. Når eleven sammenlagt har haft 3 måneders praktikuddannelse i den samme virksomhed, vil kravet om prøvetid efter ministeriets opfattelse være opfyldt, uanset om praktiktiden består af en sammenhængende periode eller gentagne kortere perioder.

..........«

Klageren har under henvisning til Undervisningsministeriets opfattelse gjort gældende, at der ikke kan beregnes ny prøvetid ved den seneste uddannelsesaftale.

Indklagede har under henvisning til lov om skolepraktik i erhvervsuddannelserne § 9, stk. 4, gjort gældende, at der beregnes ny prøvetid.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven-Peter Nygaard og arbejdsretskonsulent Frederik Nielsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Jan Algreen-Ussing (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget cand.jur. Claus Gerlach Hansen (Hotel-, Restaurant- og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening) og afdelingsformand Carl Jørgen Jacobsen (Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet).

Efter lov om skolepraktik i erhvervsuddannelserne § 9 må det lægges til grund, at skolepraktik ophører, når eleven har fået en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen, således som det også fremgår af påtegningerne på uddannelsesaftalerne i denne sag, jf. lovens § 6, stk. 2.

Efter lovens § 9, stk. 4, medregnes deltagelse i skolepraktik ikke i prøvetiden, når eleven indgår en uddannelsesaftale.

Der er ikke i lovens forarbejder holdepunkt for at tillægge reale grunde for at medregne tidligere praktikvirksomhed hos samme virksomhed særlig betydning.
Der er herefter ingen baggrund for at fortolke den i øvrigt klare formulering af § 9, stk. 4 indskrænkende. Nævnet tager på denne baggrund indklagedes frifindelsespåstand til følge.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, frifindes.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den

8. juni 1995 i sag

nr. 25/1994

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 27. februar 1965, og indklagede, B, blev den 19. april 1994 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes inden for regnskab med uddannelsesperiode fra den 19. april 1994 til den 19. april 1996. Uddannelsesaftalen blev ved skrivelse af 26. september 1994 ophævet af klageren.

Klageren har ved sin faglige organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, ved klageskrift af 15. november 1994 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede betaler en erstatning efter nævnets skøn for forstyrrelse af uddannelsesstilling, samt tilgodehavende løn m.v. 25.814,81 kr. med feriegodtgørelse heraf.

Indklagede, der ikke har afgivet skriftligt svar i sagen, har under personligt fremmøde for nævnet nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har opgjort sit krav på løn og overtidsbetaling m.v. således:

Løn september 22/25 af 13.000	11.440,00 kr.
Overtidsbetaling	14.249,81 kr.
	25.689,81 kr.
Lægeattest	125,00 kr.
I alt	25.814,81 kr.

Det fremgår af sagen, at indklagede udover uddannelsesaftalen har udarbejdet en »Ansættelseskontrakt«, der er underskrevet af såvel klageren som indklagede. Ved denne kontrakt, der ikke er forelagt skolen til registrering, er der truffet en lang række særaftaler i strid med reglerne for efg-elever.

Klageren har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at han var den eneste administrative medarbejder hos indklagede. Han passede således telefonomstillingen og indkodede bilag. Derimod fik han ingen oplæring i andre fagområder. Han blev sat til at hente øl, købe ind hos købmanden, dække bord, skære pålæg, skifte elpærer, vande blomster, lime regnskaber og ordne post. Han havde på grund af påkrævet tilstedeværelse på uddannelsesstedet ikke tid til at deltage fuldt ud i skoleundervisningen. Hans faste arbejdstid var 40 timer om ugen excl. frokost. Indklagede modtog 7.000 kr. pr. måned + normal elevrefusion fra det offentlige i anledning af hans uddannelsesaftale.

Klageren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han er blevet sat til at udføre arbejde, der ikke er uddannelsesrelevant. Der foreligger derfor mangelfuld uddannelse, som har berettiget ham til at hæve uddannelsesaftalen og kræve erstatning for forstyrrelse af uddannelsesstilling.

Da indklagede ikke har bestridt opgørelsen af kravet om løn og overtidsbetaling m.v. må dette krav imødekommes.

Indklagede har gjort gældende, at det var klageren selv, der ønskede at foretage indkøb hos købmanden, der kunne have bragt varerne. Indklagede har tilbudt klageren at ændre forholdene i virksomheden gennem en uddannelsesplan for klageren. Ophævelsen har derfor været uberettiget.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Sven-Peter Nygaard og arbejdsretskonsulent Frederik Nielsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Niels Chr. Daugaard og konsulent Mogens Jensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget advokat Rikke Palm Boesgaard (Dansk Handel & Service) og faglig sekretær Jørgen Ole Larsen (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark).

Den supplerende ansættelseskontrakt, der er indgået mellem parterne, er uden retsvirkning, jf. erhvervsuddannelseslovens § 52.

Efter bevisførelsen findes det godtgjort, at klageren i strid med erhvervsuddannelseslovens § 56, stk. 2, som et led i sit daglige arbejde er blevet pålagt arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte, og at dette har medført, at uddannelsens mål ikke har kunnet nås. Klageren har derfor været berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen og kræve erstatning. Erstatningen fastsættes skønsmæssigt til 25.000 kr. i overensstemmelse med nævnets praksis.

Da indklagede ikke har kunnet bestride klagerens krav på løn, overarbejde m.v., tages klagerens påstand herom til følge.

Klagerens krav udgør herefter 50.814,81 kr. med tillæg af rente og feriegodtgørelse som nedenfor bestemt.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 50.814,81 kr. med sædvanlig procesrente fra den 16. november 1994, samt afregne feriegodtgørelse af 25.689,81 kr.

Hver part bærer sine omkostninger.

Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den
26. juni 1995 i sag

nr. 26/1994

Elev A mod B

Mellem klageren, elev A, født den 3. september 1973 og indklagede, B, blev der den 15. september 1993 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som automekaniker hos indklagede med uddannelsesperiode fra den 30. august 1993 til den 10. juni 1994. Aftalen blev hævet af klageren, idet han ikke modtog løn fra midten af november 1994 til marts 1995.

Klageren har ved sin faglige organisation, Dansk Metalarbejderforbund, ved klageskrift af 12. december 1994 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 35.356,50 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for Tvistighedsnævnet

Klageren har opgjort sit tilgodehavende således:

Manglende løn for november 1994, 74 timer á 46,35	3.429,90 kr.
Manglende løn for december 1994, 160,33 timer á 46,35	7.431,30 kr.
Manglende løn for januar 1995, 160,33 timer á 46,35	7.431,30 kr.
Manglende løn for februar 1995, 160,33 timer á 46,35	7.431,30 kr.
Manglende løn for marts 1995, 66,60 timer á 47,50	3.133,53 kr.
I alt	28.857,33 kr.
Feriepenge 12 ½ % af 28.857,33	3.607,17 kr.
Feriepenge 12 ½ % af 18.863,99 kr. (406,99 timer á 46,35)	2.358,00 kr.
Manglende kørepenge til og fra Teknisk Skole	534,00 kr.
I alt	35.356,50 kr.

Indklagede har ikke afgivet svarskrift.

I forbindelse med nævnets behandling er afgivet forklaring af klageren og indklagede.

Klageren har oplyst, at han ikke har fået løn siden medio november 1994. Klageren har tillige oplyst, at det faglige udvalg har afkortet hans uddannelsestid, sådan at den er afsluttet i forbindelse med aflæggelse af svendeprøven i marts 1994.

Indklagede har forklaret, at han var ejer af virksomheden. Firmaet blev lukket på et tidspunkt. Der var på det tidspunkt oparbejdet et gæld på ca. ½ mio. Indklagede kender intet til klagerens lønforhold, og kan ikke oplyse om klageren har fået løn eller ej. Firmaets økonomiske forhold blev varetaget af indklagedes svoger S.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), arbejdsretskonsulent Frederik Nielsen og konsulent Birgitte Uldall Kølving (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Jan Algreen-Ussing (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget forhandlingskonsulent Klavs Voss (Dansk Industri) og sekretær Jørgen Petersen (Dansk Metalarbejderforbund).
Sådan som sagen er oplyst for nævnet, lægger nævnets klagerens forklaring til grund. Nævnet finder herefter, at indklagede er pligtig at betale klageren sædvanlig overenskomstmæssig løn i perioden indtil klageren har aflagt sin svendeprøve, feriepenge efter lovgivningens regler, samt godtgørelse for transportomkostninger. Nævnet tager derfor klagerens påstand til følge.

Thi bestemmes:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale kr. 35.356,50 med sædvanlig procesrente fra den 1. december 1994.

Hver part bærer sine omkostninger.