![[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]](http://www.uvm.dk/images/uvmlogo.gif)
1992
Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den18. juni 1992 i sag nr. 4/1992
Elev A mod BMellem klageren, elev A, født den 19. oktober 1973,
og indklagede, B, blev den 30. september 1991 indgået
en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle
uddannes inden for jern & metal - automekaniker med
uddannelsesperiode fra den 30. september 1991 til den 29.
september 1995. I januar 1992 blev hun bortvist på grund af
ulovlig udeblivelse. Klageren har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at hun i april 1991 blev ansat hos indklagede som arbejdspige og senere fik en uddannelsesaftale. Det er rigtigt, at hun ca. 20 gange i elevtiden er mødt mellem 1 og 2 minutter for sent. Hun mødte ikke på arbejde mandag den 6. og tirsdag den 7. januar 1992 på grund af personlige problemer. Direkte adspurgt ønsker hun ikke at oplyse, hvad hun mener med „personlige problemer". Hun var den 5. januar ikke i nærheden af en telefon og kunne ikke bede andre om at ringe til indklagede. Hun kom hjem tirsdag den 6. januar om morgenen. Hun kunne på det tidspunkt ikke ringe til indklagede. Direkte adspurgt ønsker hun ikke at oplyse, hvorfor hun ikke kunne ringe. Hun blev ringet op midt på dagen fra indklagede. Hun begrundede ikke sit fravær, og hun blev ikke opfordret til at møde. Driftsleder D har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at klageren ca. 20 gange i elevtiden kom for sent. Det varierede, hvor meget hun kom for sent, men i enkelte tilfælde drejede det sig om ½ time. Klageren udeblev mandag den 6. januar 1992 uden at give underretning om årsagen. Da hun også udeblev om tirsdagen, bad han sin sekretær om at ringe hjem til hende. Klageren havde ingen forklaring på, hvorfor hun ikke var mødt. Da hun mødte om onsdagen blev hun spurgt om årsagen til fraværet. Hun gav stadig ingen forklaring og sagde intet om, at hun havde været syg. I sagens behandling har, som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet, deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), kontorchef Per Saugmann og konsulent Sven-Peter Nygaard (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Jørgen Hansen og konsulent Niels Chr. Daugaard (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har, som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag, deltaget kontorchef Klavs Voss (Industriens Arbejdsgivere) og sekretær Carl Salmonsen (Dansk Metalarbejderforbund). Et flertal 4 medlemmer udtaler: Da klageren trods direkte opfordring hertil, hverken overfor indklagede eller overfor Tvistighedsnævnet, har ønsket at oplyse, hvorfor hun har undladt at møde på uddannelsesstedet mandag den 6. januar og tirsdag den 7. januar 1992, må disse dommere lægge til grund, at der er tale om en ulovlig udeblivelse. Ved sin vægring mod at forklare har klageren herudover udelukket nævnet fra at tage evt. undskyldende eller formildende omstændigheder i betragtning. Da klageren ulovligt er udeblevet i 2 dage, finder disse medlemmer herefter, at indklagede har været berettiget til at bortvise klageren. Et mindretal 3 medlemmer udtaler: Som sagen er forelagt skal Nævnet tage stilling til, om klagerens udeblivelse i 2 dage er en så væsentlig misligholdelse af uddannelsesaftalen, at den berettiger indklagede til at ophæve aftalen efter prøvetidens udløb. Eleven blev ansat hos indklagede i april 1991, og indgik herefter en uddannelsesaftale for perioden 30. september 1991 til 29. september 1995. Klageren har angivet personlige problemer som begrundelse for sin udeblivelse, og har også begrundet sin forklaring med disse personlige problemer. Under hensyn til klagerens langvarige tilknytning til virksomheden, og at det drejer sig om 2 dages udeblivelse, finder disse medlemmer ikke, at der er tale om en væsentlig misligholdelse. Der lægges i den forbindelse vægt på, at klagerens oplysning om personlige problemer ikke kan betegnes som manglende oplysning, men som en forståelig ulyst til at involvere andre i disse problemer, hvilket også indklagede burde have forståelse for. Det er disse medlemmers opfattelse, at en så væsentlig ting som at ophæve en uddannelsesaftale, kun kan ske under iagttagelse af sædvanlig praksis om at give eleven påtale og advarsler. Disse medlemmer stemmer herefter for at tage klagerens påstand til følge. Der afsiges kendelse overensstemmende med flertallet. Thi bestemmes:Indklagede, B, frifindes for den af klageren, elev A, nedlagte påstand. Hver part bærer sine omkostninger.
Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den6. august 1992 i sag nr. 9/1992
Elev A mod BMellem klageren, elev A, født den 20. januar 1971, og indklagede, B, blev den 16. september 1991 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes inden for handel og kontor med uddannelsesperiode fra den 6. august 1991 til den 5. august 1993. Uddannelsesaftalen blev ophævet i prøvetiden den 1. november 1991. Under anbringende af at der ikke er udbetalt løn i henhold til gældende overenskomst har klageren ved sin faglige organisation Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark ved klageskrift af 31. marts 1992 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 2.143,72 kr. Indklagede har ikke afgivet svarskrift og har ikke
givet møde for nævnet. Nævnet finder intet grundlag for at anfægte den af klageren foretagne opgørelse af tilgodehavende forskudttidstillæg og overarbejdsbetaling og tager derfor klagerens påstand til følge. Thi bestemmes:Indklagede, B, betaler inden 14. dage 2.143,72 kr. til klageren, elev A. Hver part bærer sine omkostninger.
Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den29. april 1993 i sag nr. 13/1992
Elev A mod BMellem klageren, elev A, født den 27. august 1971, og indklagede, B, blev den 24. april 1990 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes inden for bygge & anlæg - murer med uddannelsesperiode fra den 6. august 1990 til den 5. august 1993. Under anbringende af at indklagede ikke har udbetalt løn m.v. har klageren ved sin faglige organisation Murerforbundet i Danmark ved klageskrift modtaget den 10. marts 1992 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 48.397,55 kr. med procesrente fra sagens indbringelse for nævnet. Indklagede har påstået frifindelse. Det påståede beløb fremkommer således:
Indklagede har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at han under et møde på ...... Tekniske Skole i december 1991 aftalte med skolen, at den med virkning fra årsskiftet overtog ansvaret for klagerens uddannelse, idet indklagede havde indgået aftale med en ny elev, og idet klageren flere gange havde sagt, at han overvejede at søge en anden branche eller i hvert tilfælde et andet uddannelsessted. Indklagedes virksomhed er kun godkendt til 1 elev. Foreholdt den forklaring, der er afgivet af vidnet L, fastholder indklagede sin forklaring. Da klageren fratrådte, skrev indklagede under på en blanket om uddannelsesforholdets ophør. Klageren havde blanketten med, og klageren fik blanketten med igen, da han gik. I et evt. krav fra klageren skal fragå værdien af det værktøj, klageren har fået udleveret. Klageren har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at indklagede skrev under på en blanket om uddannelsesforholdets ophør, da klageren i begyndelsen af januar ophørte med sit arbejde. Blanketten var kun påført indklagedes underskrift, intet andet. Klageren beholdt efter aftale med indklagede blanketten til brug ved indgåelse af en ny uddannelsesaftale. Inden jul 1991 havde indklagede sagt til ham, at han skulle finde en ny uddannelsesplads, da indklagede havde antaget en ny elev fra nytår. Under et møde den 6. januar 1992 sagde skolen og fagforeningen, at man ville søge at finde et nyt uddannelsessted. Indklagede sagde ved den lejlighed, at han ikke havde meget arbejde. Der blev ikke talt om, at skolen ville overtage uddannelsesaftalen. Den 8. januar 1992 sagde indklagede til ham, at han fremover skulle arbejde på murerskolen. Han fik arbejde som elev den 6. april 1992 hos en anden murermester, men han har ikke fået nogen ny uddannelsesaftale. L, der er ledende lærer ved mureruddannelsen ved ..... Tekniske Skole, ..... afdeling, har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at der blev afholdt et møde mellem fagkonsulenten, klageren og indklagede i begyndelsen af december 1991, efter at man havde hørt, at der var visse uoverensstemmelser. Der var enighed om at søge klageren placeret andetsteds i en periode, men der blev ikke talt om, at skolen skulle overtage uddannelsesansvaret. Det var ikke muligt straks at finde et uddannelsessted. I begyndelsen af januar 1992 blev der påny afholdt et møde, men der skete på dette møde intet nyt. På et tidspunkt fik vidnet besøg af indklagede, der sagde, at han ville afskedige sin nye lærling, hvis man ikke fandt en plads til klageren. Indklagede er ikke godkendt til at uddanne et bestemt antal elever. Vidnet skaffede klageren ind hos en murermester i ..... Der er formelt tale om et udlån (udstationering), og der er derfor ikke indgået ny uddannelsesaftale. Skolen har på intet tidspunkt påtaget sig nogen forpligtelse overfor hverken klageren eller indklagede, man har alene tilbudt at forsøge at hjælpe. I sagens behandling har som faste medlemmer
af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels
Johan Petersen (formand), konsulent Sven-Peter Nygaard
og fuldmægtig Frederik Nielsen (begge Dansk
Arbejdsgiverforening) samt konsulent Niels Christian Daugaard
og konsulent Andy Andresen (begge Landsorganisationen
i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige
medlemmer i denne sag deltaget murermester Torben
Friis (BYG Byggeriets Arbejdsgivere) og faglig sekretær
Erich Søborg (Murerforbundet i Danmark). For så vidt angår kravet om feriegodtgørelse for 1991 lægger nævnet den af klageren foretagne opgørelse til grund. Da den fortsatte uddannelse af klageren sker i form af udstationering fra indklagede, har indklagede allerede af denne grund intet krav på, at værdien af værktøjet fratrækkes. Klagerens påstand på dette punkt tages herefter til følge. Under hensyn til det forhandlingsforløb, der er gået forud, og til at klageren fortsat er under uddannelse som murer finder nævnet ikke tilstrækkelig anledning til at pålægge indklagede at betale erstatning for afbrudt elevforhold. Thi bestemmes:Indklagede, B, skal inden 14 dage betale 38.377,55 kr. med procesrente fra den 10. marts 1992 til klageren, elev A. Hver part bærer sine omkostninger.
Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den3. juli 1992 i sag nr. 14/1992 Elev A mod B under konkursMellem klageren, efg-elev A, født den 28. oktober 1970, og indklagede, B, blev den 11. december 1989 oprettet en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes inden for murerfaget - bygge & anlæg med uddannelsesperiode fra den 16. januar 1990 til den 15. juli 1992. Den 8. april 1992 blev selskabet erklæret konkurs, hvorefter klageren fratrådte. Under denne sag, der er indbragt for nævnet ved klageskrift af 6. maj 1992, har klageren ved sin faglige organisation Murerforbundet i Danmark påstået indklagede tilpligtet at betale en erstatning på 75.584,00 kr. Klageren har under møde i nævnet den 24. juni 1992 ændret sin påstand således, at indklagede tilpligtes at betaler 29.241,00 kr. svarende til 3 måneders løn. Indklagede har ikke afgivet svarskrift og har - skønt lovlig indkaldt - ikke givet møde for nævnet. Det er oplyst, at klageren har fortsat sin uddannelse hos firmaet F, hvortil klageren af indklagede har været udlånt i en del af sin uddannelsestid hos indklagede. I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), konsulent Sven-Peter Nygaard og advokat Vagn Marqurdt (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Andy Andresen og konsulent Evelyn Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark. Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget murermester Torben Friis (BYG Byggeriets Arbejdsgivere) og sekretær Erich Søborg (Murerforbundet i Danmark). I overensstemmelse med nævnets ved tidligere kendelser fastlagte praksis findes indklagede at være erstatningsansvarlig som følge af uddannelsesforholdets afbrydelse på grund af virksomhedens økonomiske forhold. Denne erstatning fastsættes i overensstemmelse med praksis til et beløb svarende til maksimalt ca. 3 måneders løn, nævnet tager derfor klagerens påstand om betaling af 29.241,00 kr., hvortil kommer feriegodtgørelse af beløbet, til følge. Thi bestemmes:Indklagede, B under konkurs, betaler inden 14 dage 29.241,00 kr. til klageren, efg-elev A. Hver part bærer sine omkostninger.
Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den25. november 1992 i sag nr. 21/1992
Elev A mod BDen 5. november 1991 indgik klageren, elev A, født den 20. december 1968, uddannelsesaftale med indklagede, B, om uddannelse inden for bagerfaget. Uddannelsestiden var 1. oktober 1991 til 30. april 1995. Sagen var berammet til onsdag den 25. november 1992, kl. 10.00. Klageren var mødt. Indklagede har, skønt lovligt indvarslet, ikke givet møde. Indklagede har afgivet svarskrift. Sagen er herefter behandlet efter reglerne i § 15, stk. 3
i bekendtgørelse nr. 896 af 6. november 1992.
Eleven har under personligt fremmøde for nævnet forklaret, at han pr. 1. august 1992 fik etableret en ny uddannelsesaftale med bistand af NNF. Dette uddannelsesforhold har han senere selv afbrudt i prøvetiden. I sagens behandling har, som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet, deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), fuldmægtig Frederik Nielsen og konsulent Sven-Peter Nygaard (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Andy Andresen og konsulent Niels Chr. Daugaard (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har, som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag, deltaget sekretær Ole Wehlast (Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet) og oldermand, bagermester Leif Gram Hansen (Den Danske Bagerstands Fællesorganisation). Tvistighedsnævnet skal udtale: Den af klageren udfærdigede opgørelse over overarbejde, findes ikke at kunne kritiseres. Under sagens behandling for nævnet, har klageren nedsat sit krav på refusion af transportudgifter under skoleophold fra kr. 2.810,- til kr. 1.920,- Herefter finder nævnet ej heller, at kunne kritisere denne opgørelse. Klagerens opgørelse af overarbejde m.v. lægges derfor til grund ved nævnets afgørelse. Nævnet lægger endvidere til grund, at klageren har været berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen på grundlag af misligholdelse fra indklagedes side. Under hensyn til karakteren af misligholdelsen, og det oplyste om klagerens nye uddannelsesaftale, finder nævnet efter en samlet bedømmelse, at indklagede skal betale en godtgørelse på kr. 15.000,-. Klagerens krav på feriepenge, der ikke er bestridt af indklagede, tages ligeledes til følge. Thi bestemmes:Indklagede, B, betaler inden 14 dage til klageren, elev A, kr. 27.401,-. Beløbet indbetales til Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, C. F. Richsvej 103, 2000 Frederiksberg. Inden samme frist indbetaler A kr. 7.569,26 til Feriegiro vedrørende elev A. Hver part bærer sine omkostninger. Kopi af kendelsen sendes til Feriegiro.
Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den29. april 1993 i sag nr. 22/1992
Elev A mod BMellem klageren, elev A, født den 27. april 1965, og indklagede, B, blev den 24. august 1991 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes inden for kontor, all-round med uddannelsesperiode fra den 24. august 1991 til den 23. august 1993. Uddannelsesaftalen blev mundtligt ophævet af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, ..... afd., på elevens vegne den 10. februar 1992, hvilket blev skriftligt bekræftet den 11. februar 1992. Under anbringende af at indklagede ved sin behandling af klageren har gjort sig skyldig i væsentlig misligholdelse af den indgåede uddannelsesaftale, har klageren ved sin faglige organisation Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark ved klageskrift modtaget den 6. august 1992 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 75.000 kr. med procesrente fra sagens indbringelse for nævnet. Indklagede har påstået frifindelse og nedlagt selvstændig påstand om betaling af erstatning i anledning af, at klageren uberettiget har ophævet uddannelsesaftalen. Det er oplyst, at uddannelsesaftalen ikke er indsendt til registrering. Klageren har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at hun var glad for sit arbejde i prøvetiden, hvor hun blev rost for sit arbejde. Men efter nogen tid begyndte direktøren, D, at overfuse hende i groft sprog. Han sagde bl.a., at hun var for kraftig, og at hun skulle vende siden til, når hun gik ind ad en dør. Han sagde også, at hun havde lort i hovedet og at grunden til hendes ringe arbejdsevne nok var graviditet. Ved en anden lejlighed sagde han, at der kraftedeme vankede, hvis hun ikke opførte sig pænt. Dette opfattede hun som en trussel. En dag sagde han, at hun skulle få sin røv sat op på en rulle rusten pigtråd og drejet den rundt. Hendes forældre er begge lærere. Direktøren vidste dette og sagde ved en lej lighed, at lærere og akademikere alle sammen er kværulanter, ligesom han ved flere andre lejligheder latterliggjorde hendes forældre. Efter råd fra forældrene begyndte hun i januar 1992 at føre den dagbog, der er fremlagt, over de episoder, hun har været udsat for. Den 5. februar 1992 sagde hun til direktøren, at voksne mennesker vel kunne tale ordentligt til hinanden. Han svarede, at her var det kraftedeme ham, der bestemte. Hun skulle bare rette sig efter, hvad der blev sagt. En dag i begyndelsen af februar gik direktøren og bogholderen på et tidspunkt til frokoststuen. De tilkaldte senere klageren fra kontoret. På et senere tidspunkt sagde direktøren, at kassen var væk. Hun blev bebrejdet, at hun havde ladet en fremmed sælger være alene, og han sagde, at det var hendes ansvar, at kassen var stjålet. Senere fik hun at vide, at der var tale om en spøg, at kassen var blevet gemt på værkstedet. Hun mener selv, at hun klarede sit arbejde tilfredsstillende. Hun henvendte sig til HK, da hun følte, at hun ikke længere psykisk kunne stå imod. Hun har ikke fået ny uddannelsesaftale andetsteds. D, der er direktør hos indklagede, har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, de udtalelser, som klageren har refereret, ikke er fremsat. Han har dog fremsat udtalelsen om pigtråd til en af svendene. Klagerens forklaring om det grove ordvalg er ren fantasi og må skyldes hendes ønske om at kunne gå fra pladsen. Han var glad for klageren og har rost hende ved adskillige lejligheder. Klageren har aldrig beklaget sig over omgangstonen. Han har ikke fjernet kassen. M spurgte ham, hvad man skulle gøre, hvis kassen var væk, men han har intet haft med den pågældende episode at gøre. N har under personligt fremmøde for nævnet bl.a.
forklaret, at hun var ansat hos indklagede fra 9. oktober 1991
til 5. december 1991. Klageren blev behandlet dårligt
af direktøren, der med personlige, sårende
bemærkninger kommenterede klagerens forhold. Direktøren
hentydede herunder ofte til klagerens forældre, og i nogle
situationer råbte og skreg han. Direktøren sagde, at han havde en
sort notesbog, og når der stod to sider om, var det
ud. Sprogbrugen var meget hård, og hun har ikke på
nogen anden arbejdsplads været ude for noget tilsvarende.
Hun opsagde selv sin stilling og blev dagen efter sagt op
af direktøren. Efter bevisførelsen lægger nævnet til grund, at klageren hos indklagede har været udsat for en så utilbørlig behandling i form af personligt groft krænkende udtalelser fra indklagedes direktør, at hun har været berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen på grund af væsentlig misligholdelse fra indklagedes side. Et flertal 4 medlemmer (Formanden, Niels Christian Daugaard, Andy Andresen og Hanne Christensen) finder at erstatningen, der som følge heraf skal betales af indklagede, fastsættes skønsmæssigt til en godtgørelse på 45.000 kr. Et mindretal 3 medlemmer (Sven-Peter Nygaard, Frederik Nielsen og Rikke Palm) finder at erstatningen passende kan sættes til kr. 10.000 kr. Der vil være at afsige kendelse overensstemmende med flertallet. Thi bestemmes:Indklagede, B, skal inden 14 dage betale 45.000 kr. med procesrente fra den 6. august 1992 til klageren, elev A. Hver part bærer sine omkostninger.
Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den16. april 1993 i sag nr. 24/1992
Elev A mod BMellem klageren, elev a, født den 8. februar 1974, og indklagede, B, blev den 4. september 1990 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes inden for jern & metal - glasrørblæser med uddannelsesperiode fra den 3. september 1990 til den 2. september 1994. Med virkning fra 1. maj 1992 nedlagde indklagede Glasteknisk Værksted med den virkning, at der ikke fremover var mulighed for at uddanne klageren hos indklagede. Der er indenfor faget et meget ringe antal elever. Under anbringende af at indklagede uberettiget har bragt uddannelsesforholdet til ophør har klageren ved sin faglige organisation Specialarbejderforbundet i Danmark ved klageskrift modtaget den 21. januar 1993 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 86.252 kr. med procesrente fra sagens indbringelse for nævnet. Indklagede har påstået frifindelse. Den 28. april 1992 indsendte indklagede meddelelse om, at uddannelsesaftalen var ophævet ensidigt fra virksomhedens side med virkning fra 1. maj på grund af nedlæggelse af Glasteknisk Værksted. Virksomheden havde forinden ved henvendelse til en række firmaer indenfor branchen forsøgt at skaffe mulighed for en videreførelse af uddannelsesaftalen. Den 2. september 1992 rettede Specialarbejderforbundet i Danmark henvendelse til Tvistighedsnævnet om sagen. Den 20. november 1992 skrev indklagede til klageren, at man nu havde fundet et firma, som var villig til at medvirke til, at klageren fra den 1. december 1993 kunne færdiggøre sin uddannelse. Det fremgår af sagen, at dette firma havde stillet som krav, at indklagede betalte klagerens løn i den resterende uddannelsesperiode. Specialarbejderforbundet i Danmark rettede den 23. november 1992 henvendelse til indklagede med henblik på forhandling om en erstatning til klageren. Da klagerens forbund fastholdt, at der var baggrund for
et erstatningskrav meddelte indklagede ved skrivelse af
18. december 1992 klageren, at man på denne baggrund
anså tilsagnet om en fortsættelse af uddannelsesaftalen
for bortfaldet. Denne tvist kunne - og burde - imidlertid være blevet behandlet på normal vis uafhængigt af uddannelsesforholdets fortsættelse. Nævnet har på det foreliggende grundlag ikke tilstrækkelig anledning til at tage stilling til, om indklagede i april 1992 var berettiget at bringe uddannelsesforholdet til ophør. Derimod findes indklagede ved sin handlemåde i slutningen af 1992 at have pådraget sig et erstatningsansvar i anledning af at klageren med føje må anse sin hidtidige uddannelse for spildt. Under hensyn til sagens omstændigheder findes indklagedes handlemåde at være så grov, at erstatningen bør fastsættes til en godtgørelse på 70.000 kr. Thi bestemmes:Indklagede, B, skal inden 14 dage betale 70.000 kr. med procesrente fra den 21. januar 1993 til klageren, elev A. Hver part bærer sine omkostninger.
Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den25. november 1992 i sag nr. 27/1992
Elev A mod BDen 30. januar 1992 indgik klageren, elev A født den 19. august 1971, uddannelsesaftale med indklagede, B, om uddannelse inden for dyrebrugerfaget - fodermester. Uddannelsestiden var 21. oktober 1991 til 27. april 1992. (Restlæretid). Sagen var berammet til onsdag den 25. november 1992, kl. 13.30 Klageren var mødt. Indklagede har, skønt lovligt indvarslet ikke givet møde. Indklagede har ikke afgivet svarskrift. Sagen er herefter behandlet efter reglerne i § 15, stk. 1, jf. stk. 3 i bekendtgørelse nr. 896 af 6. november 1992. Klageren har opgjort sit krav således:
I sagens behandling har, som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet, deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), fuldmægtig Frederik Nielsen og konsulent Sven-Peter Nygaard (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Andy Andresen og konsulent Niels Chr. Daugaard (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har, som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag, deltaget forretningsfører Steen Andersen (Specialarbejderforbundet i Danmark) og advokat Kirsten Maxen (SALA). Tvistighedsnævnet skal udtale: Den af klageren udfærdigede opgørelse over overarbejde m.v. findes ikke at kunne kritiseres. Nævnet lægger derfor denne opgørelse til grund. Thi bestemmes:Indklagede, B, betaler inden 14 dage til klageren, elev A, kr. 20.197,79. Beløbet indbetales til Specialarbejderforbundet i Danmark, Nyropsgade 20, Box 392, 1790 København V. Hver part bærer sine omkostninger.
Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den15. april 1993 i sag nr. 30/1992
Elev A mod BMellem klageren, elev A, født den 28. juli 1973, og indklagede, B, blev den 21. oktober 1991 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som anlægsgartner med uddannelsesperiode fra den 2. april 1991 og 4 år frem. Under anbringende af at indklagede ikke har udbetalt overenskomstmæssig løn m.v. og ikke har draget omsorg for, at uddannelsesaftalen blev godkendt, har klageren ved sin faglige organisation Specialarbejderforbundet i Danmark ved klageskrift modtaget den 29. oktober 1992 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 82.892,38 kr. med procesrente fra sagens indbringelse for nævnet. Indklagede har påstået frifindelse. Det fremgår af sagen, at indklagede er godkendt som uddannelsessted indenfor anlægsgartneri, men ikke som planteskole. Nævnet har i den anledning tidligere behandlet en sag mod indklagede i anledning af manglende godkendelse som uddannelsessted som planteskole (sag nr. 25/1988). Klageren har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at han for det meste har arbejdet i planteskolen og ikke som anlægsgartner. Indklagede har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at han sendte uddannelsesaftalen til Arbejdsformidlingen i ..... med henblik på registrering/godkendelse, men han modtog ingen reaktion fra Arbejdsformidlingen. Siden har han med jævne mellemrum ringet til ..... Tekniske Skole for at spørge, hvornår klageren skulle på skoleophold. Han modtog kun henholdende svar. Foranlediget heraf har Tvistighedsnævnet rettet henvendelse til Arbejdsformidlingen og de tekniske skoler i området. Arbejdsformidlingen og skolerne har alle erklæret, at de intet kender til den pågældende uddannelsesaftale eller til evt. samtaler med indklagede. Sagen har herefter påny været mundtligt forhandlet i nævnet. Klageren har for nævnet fremlagt en kalender udvisende hvilket arbejde, han har udført, og hvilken løn han overenskomstmæssigt skulle have haft udbetalt. Indklagede har fremsat indsigelse mod nogle af klagerens oplysninger og i øvrigt anført, at kalenderen bærer præg af at være udarbejdet efterfølgende. I sagens behandling har som faste medlemmer
af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels
Johan Petersen (formand), konsulent Sven-Peter Nygaard
og fuldmægtig Berit Vinther (begge Dansk
Arbejdsgiverforening) samt konsulent Andy Andresen og
konsulent Evelyn Jørgensen (begge Landsorganisationen i
Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige
medlemmer i denne sag deltaget fuldmægtig Kirsten
Hansen (Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeningen) og forretningsfører Ib Skals Jensen
(Specialarbejderforbundet i Danmark). Thi bestemmes:Indklagede, B, skal inden 14 dage betale 75.000 kr. med procesrente fra den 29. oktober 1992 til klageren, elev A. Hver part bærer sine omkostninger.
Forsiden | Forrige Kapitel | Næste kapitel |