![[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]](http://www.uvm.dk/images/uvmlogo.gif)
1990
Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den26. juni 1990 i sag nr. 6/1990
Elev A mod BMellem klageren, efg-elev A født den 25. januar 1968, og indklagede, B, blev den 17. august 1988 oprettet en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes inden for handel- og kontor med uddannelsesperiode fra den 25. august 1988 til den 24. august 1990. Den 8. december 1989 blev uddannelsesaftalen ophævet af klageren under påberåbelse af misligholdelse fra indklagedes side. Ved klageskrift af 8. marts 1990 har klageren ved sin faglige organisation Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 51.750 kr., der er opgjort således:
Indklagede har i svarskrift af 30. marts 1990 påstået frifindelse og nedlagt selvstændig påstand om betaling af en erstatning på 75.000 kr. for omkostninger, som er afholdt på grund af klagerens forhold. Særligt for så vidt angår lønnen for august måned 1989 har indklagede anført, at den forlængst er tilsendt klageren i check. Indklagede har afvist at skulle betale løn til klageren under sygdom fra september måned 1989 til ophævelsen af uddannelsesaftalen. Det fremgår af sagen, at klageren i begyndelsen af august 1989 ønskede at ophæve uddannelsesaftalen med indklagede, da hun ikke følte sig rimeligt behandlet hos indklagede. Der blev forsøgt afholdt møde herom i det faglige udvalg, men et møde blev ikke afholdt på grund af indklagedes manglede tid. Klageren var fra den 2. august 1989 sygemeldt indtil hun ophævede uddannelsesaftalen den 8. december 1989. Den 4. september 1989 sendte indklagede følgende skrivelse til klageren:
Sagen har været berammet til mundtlig forhandling i Tvistighedsnævnet tirsdag den 27. april 1990. På indklagedes begæring blev behandlingen udsat. Indklagede er ved nævnets skrivelse af 26. april 1990 påny blevet indkaldt til mundtlig forhandling, denne gang til tirsdag den 29. maj 1990. Ved telefax modtaget lørdag den 26. maj 1990 har indklagede meddelt, at han ikke ville være i stand til at give møde den 29. maj 1990 og henviste til, at dette allerede var oplyst i svarskriftet. Samtidig oplyste indklagede, at det ikke ville være muligt for ham at give møde før efter den 20. september 1990. På denne baggrund har Tvistighedsnævnet besluttet at fremme sagen i indklagedes fravær, jfr. bekendtgørelse nr. 400 af 15. august 1978 § 14, stk. 2 Klageren har under personligt fremmøde for Tvistighedsnævnet bl.a. forklaret, at hun kun har modtaget løn fra indklagede til og med juli måned 1989. Som dokumentation herfor har hun forevist lønopgørelse for juni 1989, hvoraf fremgår den til og med juni måned udbetalte løn, samt kopi af selvangivelse, hvoraf den samlede løn fra indklagede for 1989 fremgår. Differencen mellem de to beløb udgør 1 måneds løn. Herudover har indklagede forklaret, at hun efter modtagelsen af indklagedes skrivelse af 4. september 1989 henvendte sig til sin læge, der den 8. september udfærdigede en erklæring om, at han ikke umiddelbart kunne henvise klageren til specialist. Denne erklæring sendte hun ved anbefalet brev til indklagede. Hun har ikke modtaget nogen reaktion herpå fra indklagede. Hun har senere i sygdomsforløbet løbende sendt indklagede lægeattester ved anbefalede breve, uden at indklagede har reageret. Tvistighedsnævnet skal udtale: Efter den af klageren afgivne forklaring, lægger nævnet til grund, at klageren ikke har modtaget løn fra og med august 1989. Da indklagede efter det oplyste ikke har reageret på den skrivelse, han modtog fra klagerens læge, som svar på skrivelsen af 4. september 1989, og da det efter klagerens forklaring må lægges til grund, at indklagede løbende har modtaget lægeattester indtil den 8. december 1989, findes indklagede at have været uberettiget til at undlade at udbetale løn til klageren under hendes sygdom. På grund af manglende lønudbetaling, der må anses for en grov misligholdelse fra indklagedes side, findes klageren herefter at have været berettiget til den 8. december 1989 at ophæve uddannelsesaftalen. Da klagerens uddannelsesforløb har lidt alvorlig skade som følge af ophævelsen, finder nævnet, at indklagede som følge heraf bør betale en godtgørelse, der efter omstændighederne skønsmæssigt fastsættes til 10.000 kr. Indklagede skal herefter betale 26.750 kr. som løn for august, september, oktober, november og delvis december 1989 samt godtgørelse for afbrudt uddannelsesaftale med 10.000 kr., eller i alt 36.750 kr. Thi bestemmes:Indklagede, B, betaler inden 14 dage 36.750 kr. til klageren, efg-elev A. Hvert part bærer sine omkostninger.
Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den26. november 1990 i sag nr. 7/1990 Elev A mod BMellem klageren, efg-elev A, født den 19. juni 1949, og indklagede, B, blev den 6. juni 1988 oprettet en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes inden for jordbrug - dyrebrug med uddannelsesperiode fra den 6. juni 1988 til den 1. juni 1989. Den 10. august 1988 blev uddannelsesaftalen ophævet af indklagede. Spørgsmålet under denne sag er, om den sædvanlige prøvetid på tre måneder var gældende for uddannelsesaftalen. Ved klageskrift af 10. april 1990 har klageren ved sin faglige organisation Specialarbejderforbundet i Danmark indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 30.012,56 kr. Indklagede har påstået frifindelse. Det fremgår af sagen, at klageren har været under uddannelse inden for jordbrug dyrebrug på 3 forskellige, tidligere uddannelsessteder i perioderne 13. oktober 1986 til 31. december 1986, 1. juli 1987 til 11. marts 1988 og 14. marts 1988 til 4. juni 1988. Af uddannelsesaftalen for perioden 14. marts til 4. juni 1988 fremgår det at, uddannelsesperioden var fra den 14. marts 1988 til den 25. september 1989. Arbejdsformidlingen i ...... har under „Særlige bemærkninger" påført aftalen: „Uddannelsesperioden for nærværende læreforhold er aftalt til 10 uger fra 14.3.88 til 4.6.1988." I en skriftlig erklæring fra den pågældende virksomhed er det bl.a. anført, at klageren var ansat som afløser for en anden elev, medens denne var på skoleophold. Arbejdsformidlingen i ...... har oplyst, at aftalen er registreret på den anførte måde efter aftale med det faglige udvalg. Der er mellem parterne enighed om, at indklagedes virksomhed er af en sådan art, at uddannelsen kunne have været færdiggjort, uden at det var nødvendigt at indgå kombinationsaftale. Klageren har under personligt fremmøde for nævnet forklaret, at uddannelsesaftalen for perioden 1. juli 1987 til 11. marts 1988 var tidsbegrænset til denne periode. Tvistighedsnævnet skal udtale: En uddannelsesaftale kan kun indgås for den samlede - resterende - uddannelsesperiode. Efter det oplyste har Arbejdsformidlingen godkendt en tidligere uddannelsesaftale med en uddannelsesperiode på 10 uger, der efter det oplyste skulle dække en vikarperiode, hvor virksomhedens tidligere ansatte elev var på skoleophold. Nævnet finder anledning til alvorligt at kritisere denne godkendelse. Nævnet finder ikke grundlag for at anfægte indklagedes ret til at opsige klageren i prøvetiden, da indklagede ikke har været part i nogen af klagerens tidligere uddannelsesaftaler. Da klagerens uheldige uddannelsesforløb heller ikke i øvrigt kan lastes indklagede, tager nævnet indklagedes frifindelsespåstand til følge. Thi bestemmes:Indklagede, B, frifindes. Hver part bærer sine omkostninger.
Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den11. december 1991 i sag nr. 10/1990 Elev A mod B under konkursMellem klageren, efg-elev A, født den 9. april 1970, og indklagede, B, blev den 8. august 198 oprettet en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes inden for tømrerfaget med start på uddannelsesperiode 2 år 11 måneder fra den 8. august 1988. Den 23. april 1990 blev klageren opsagt som følge af selskabets betalingsstandsning. Det er oplyst, at selskabet den 14. januar 1991 er erklæret konkurs. Under denne sag, der er indbragt for nævnet ved klageskrift af 9. maj 1990, har klageren ved sin faglige organisation Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark påstået indklagede tilpligtet at betale 11.207,21 kr., der er opgjort således:
Indklagede har påstået frifindelse. Det er oplyst, at klageren har indgået en ny uddannelsesaftale fra den 22. maj 1991 inden for samme branche. Tvistighedsnævnet skal udtale: I overensstemmelse med nævnets ved tidligere kendelser fastlagte praksis findes indklagede at være erstatningsansvarlig som følge af uddannelsesforholdets afbrydelse på grund af virksomhedens økonomiske forhold. Denne erstatning fastsættes i overensstemmelse med praksis til et beløb svarende til maksimalt ca. 3 måneders løn. Da klagerens krav på tilgodehavende løn ikke overstiger 3 måneder, tager nævnet klagerens påstand om betaling af 5.517,52 kr., hvortil kommer feriegodtgørelse af beløbet, til følge. Da indklagede efter det oplyste intet har foretaget sig for at skaffe klageren et nyt uddannelsessted, finder nævnet, at indklagede herudover bør betale en godtgørelse, der passende kan fastsættes til 5.000 kr. som påstået af klageren. Nævnet tager derfor i det hele klagerens påstand til følge. Thi bestemmes:Indklagede, B, under konkurs, betaler inden 14 dage 11.207,21 kr. til klageren, efg-elev A. Hvert part bærer sine omkostninger.
Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den11. december 1991 i sag nr. 12/1990 Elev A mod B under konkursMellem klageren, efg-elev A, født den 21. april 1971, og indklagede, B, blev den 14. juli 1989 oprettet en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes inden for jern & metal - skibsmontør med uddannelsesperiode fra den 1. august 1989 til den 31. juli 1992. Den 22. februar 1990 fik klageren meddelelse om, at han med virkning fra 2. februar 1990 var opsagt på grund af selskabets konkurs. Under denne sag, der oprindeligt er indbragt for nævnet ved klageskrift af 28. maj 1990, har klageren ved sin faglige organisation Dansk Metalarbejderforbund påstået indklagede tilpligtet at betale en erstatning på 19.350 kr. på grund af forlængelse af prøvetiden. Indklagede har påstået frifindelse. Det er oplyst, at klageren har indgået en ny uddannelsesaftale fra den 1. april 1990 inden for samme branche. Den samlede uddannelsestid er i denne aftale forlænget med 2 måneder. Klagerens løn for tiden indtil 1. april 1990 er betalt af indklagede. Tvistighedsnævnet skal udtale: I overensstemmelse med nævnets ved tidligere kendelser fastlagte praksis findes indklagede at være erstatningsansvarlig som følge af uddannelsesforholdets forlængelse på grund af virksomhedens økonomiske forhold. Denne erstatning fastsættes skønsmæssigt til 15.000 kr. Thi bestemmes:Indklagede, B under konkurs, betaler inden 14 dage 15.000 kr. til klageren, efg-elev A. Hvert part bærer sine omkostninger.
Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den29. august 1990 i sag nr. 18/1990 Elev A mod BMellem klageren efg-elev, A, født 1971, og N, blev der den 11. august 1988 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes indenfor jern- og metalområdet, automekaniker med uddannelsesperiode 1. juli 1988 til 30. juni 1991. Denne uddannelsesaftale er senere ved tillæg af 18. marts 1989 overgået fra N til indklagede, B. Denne uddannelsesaftale er af indklagede ophævet på grund af firmalukning. Klageren har skaffet sig andet arbejde fra 17. april 1990. Under denne sag har klageren, ved sin faglige organisation Dansk Metalarbejderforbund, nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at efterbetale manglende udbetalt løn for perioden 26. marts 1990 til 17. april 1990 i alt kr. 4.892,- samt manglende indbetalt feriegodtgørelse for 1989 kr. 2.933,95, og feriegodtgørelse for 1990 med kr. 2.389,- i alt kr. 10.214,95. Indklagede har ikke afgivet svarskrift i sagen og har, skønt lovligt indvarslet, ikke givet møde for nævnet. Nævnet lægger herefter klagerens fremstilling af det passerede til grund, og afsiger kendelse overensstemmende med påstanden. Thi bestemmes:Indklagede B betaler inden 14 dage kr. 10.214,95 til klageren, efg-elev A. Hver part bærer sine omkostninger.
Kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet den14. januar 1992 i sag nr. 25/1990 Elev A mod BMellem klageren, A, født den 7. marts 1968, og indklagede, B, blev i august 1988 indgået en aftale, hvorefter klageren blev ansat som elev i 2 år hos indklagede fra 1. september 1988. Ved elevtidens udløb fratrådte klageren sin ansættelse hos indklagede. Klageren fik da at vide, at han ikke kunne opnå understøttelse, fordi han ikke havde gennemgået en godkendt efg-uddannelse. Ved klageskrift af 9. november 1990 har klageren ved sin faglige organisation Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 251.377,50 kr., der er opgjort således:
Indklagede har påstået frifindelse. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Klageren fremsendte den 25. juli 1988 følgende ansøgning til indklagede:
Efter en samtale mellem parterne skrev indklagede den 2. august 1988 følgende til klageren:
Klageren har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at der under ansættelsessamtalen med B personligt ikke blev talt om efg. Han husker ikke, om B sagde, at der ikke var tale om en offentligt godkendt uddannelse. Han fandt det bedre at gå på handelsskole end på 6 ugers skoleophold. Han blev først klar over problemet med den manglende efg-uddannelse, da han umiddelbart efter de to års ansættelse hos indklagede indmeldte sig i HK. Indklagede har under personligt fremmøde for nævnet forklaret, at han har haft 20 - 25 elever, der alle har gennemgået en uddannelse svarende til klagerens. Ingen af dem har været lærlinge eller efg-elever. Under ansættelsessamtalen fortalte han klageren om uddannelsen, lønnen, og han sagde, at uddannelsen ikke var offentligt godkendt, men at klageren efter hans opfattelse var bedre tjent med den uddannelse, der blev gennemført hos indklagede. Klageren har til støtte for sin påstand anført, at han har haft en klar forventning om, at der var tale om en godkendt uddannelse. Hertil kommer, at indklagede vidste, at klageren havde gennemgået efg-basisår. Der må påhvile indklagede en pligt til at sikre, at det klart fremgår af ansættelsesbetingelserne, såfremt man ønsker at gennemføre en uddannelse, der ikke er offentligt godkendt. Det er heroverfor uden betydning, at det af Dansk Arbejdsgiverforening er oplyst, at uddannelsen af shippingelever i vidt omfang sker som hos indklagede, da klageren har været ubekendt hermed. Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstand anført, at klageren under ansættelsessamtalen blev gjort bekendt med, at der var tale om en ikke offentligt godkendt uddannelse. Klageren er ansat som elev med særlige ansættelsesbetingelser, og ikke som efg-elev. Ca. 50% af uddannelserne inden for shipping sker på samme måde som hos indklagede, resten som efg-uddannelse. Det må derfor lægges til grund, at der inden for dette fag er særlige uddannelseskutymer. Der kan derfor ikke stilles særlige krav om udtrykkelig oplysning i de skriftlige ansættelsesbetingelser, såfremt den tilbudte uddannelse ikke er offentligt godkendt. Tvistighedsnævnet skal udtale: Det bemærkes, at sagen skal afgøres efter de regler, der var gældende inden betegnelsen elev blev gennemført som fællesbetegnelse i stedet for de hidtidige betegnelser efg-elev og lærling ved lov nr. 211 af 5. april 1989 om erhvervsuddannelser. Fire af nævnets medlemmer lægger afgørende vægt på, at klageren er ansat som elev, og at der er aftalt ansættelsesbetingelser, som fraviger de for efg-elever gældende. Uanset om indklagede under ansættelsessamtalen har omtalt, at den aftalte uddannelse ikke var offentligt godkendt, finder disse medlemmer herudover, at det på et meget tidligt tidspunkt i uddannelsesforløbet må have stået klageren klart, at der som følge af den særlige skoleuddannelse ikke var tale om en efg-uddannelse. Hertil kommer, at den gennemførte uddannelse efter det oplyste må anses for sædvanlig - og lovlig - inden for shippingbranchen. Disse medlemmer finder herefter, at indklagede bør frifindes. Tre af nævnets medlemmer finder, at klageren, på baggrund af at han tidligere havde gennemgået efg-basisår, har haft en berettiget forventning om, at hans ansættelse hos indklagede skete som efg-elev. Det må være indklagedes risiko, at selskabet ved at anvende det upræcise udtryk elev ikke har klarlagt klagerens retsstilling. Disse medlemmer finder derfor, at klagerens påstand bør tages til følge. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet. Thi bestemmes:Indklagede, B, frifindes. Hvert part bærer sine omkostninger.
Forsiden | Forrige Kapitel | Næste kapitel |