![[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]](http://www.uvm.dk/images/uvmlogo.gif)
IndledningAfspadseringUddannelsesaftalen mellem elev og arbejdsgiver var udstyret med en påtegning om afspadsering af overarbejde. Det faglige Udvalg havde ikke godkendt påtegningen, hvorfor denne var ugyldig, jf. EUL § 52, stk. 2. En evt. aftale om afspadsering af overarbejde i slutningen af praktikperioden fandtes uvæsentlig, da parterne havde ophævet aftalen gensidigt på et tidspunkt, hvor afspadsering ikke kunne finde sted som forudsat. Krav, som vedrører tiden før uddannelsesaftalens indgåelse eller efter dens ophævelse, kan ikke påkendes af nævnet, jf. EUL § 61, stk. 1. Ligeledes kan krav som vedrører opstaldning af hest, benyttelse af telefon etc., som ikke vedrører selve elevforholdet, ikke påkendes af nævnet, da det ikke er tvister, som drejer sig om selve uddannelsesforholdet. Elev tilkendt en skønsmæssig erstatning på 22.250 kr. Sag nr. 58/1996.
AfvisningEn sag, der var anlagt mod en virksomhed (ApS), der allerede inden klageskrift blev indgivet, var tvangsopløst, blev afvist fra nævnet. Sag nr. 3/1998.
Anerkendelses „dom"En elev nedlagde påstand om, at arbejdsgiveren skulle anerkende, at der ikke var indgået et uddannelsesforhold og krævede herefter forskellen mellem elevløn og fagets mindstebetaling. Under sagen tog Tvistighedsnævnet stilling til, om der var indgået en uddannelsesaftale og fra hvilket tidspunkt. Den del af erstatningspåstanden, som vedrørte perioden før uddannelsesforholdet, blev afvist fra nævnet. Sag nr. 15/1993.
Arbejde i konkurrerende virksomhedEn elev blev bortvist på grund af, at arbejdsgiveren havde fundet eleven i en tilsvarende konkurrerende virksomhed på trods af, at eleven var sygemeldt. Nævnet fandt, at bortvisningen var berettiget. Parterne var enige om betaling af overarbejde omend uenige om størrelsen heraf. Nævnet fastsatte skønsmæssigt et beløb herfor. Nævnet fandt endvidere, at eleven ikke havde modtaget fornøden oplæring hos arbejdsgiveren, idet der ikke var udfærdiget en uddannelsesplan for eleven, og da eleven havde været beskæftiget med arbejde, som ikke vedrørte uddannelsen. Elev tilkendt erstatning på i alt 25.000 kr. Sag nr. 60/1996.
ArbejdsmangelEn elev blev opsagt med den begrundelse, at virksomheden manglede ordrer. Ophævelsen var uberettiget. Da der blev tale om en forlængelse af elevens uddannelsesperiode med 1 måned, fik eleven tillagt 12.000 i erstatning. Desuden efterbetaling for overarbejde ca. 65.000 kr. Sag nr. 2/1993. En elev blev afskediget p.g.a. manglende ordretilgang. Afskedigelsen fandtes at være uberettiget. Arbejdsgiveren fandtes at være berettiget med et passende varsel på 14 dg. at nedsætte elevens løn til overenskomstmæssig løn. Eleven kunne fysisk ikke bestride arbejdet. Praktikvirksomheden bærer ansvaret for, at arbejdet ikke overstiger elevens fysiske formåen. Eleven blev tillagt en erstatning på 31.140 kr. Sag nr. 14/1993. Sagen er blevet ført videre ved domstolene, stadfæstelse.
ArbejdsmiljøreglerneArbejdsgiveren indbragte sagen for nævnet med påstand om, at eleven skulle betale en erstatning på grund af elevens ensidige ophævelse af uddannelsesaftalen. Eleven havde bragt uddannelsesforholdet til ophør på grund af virksomhedens manglende overholdelse af arbejdsmiljøreglerne vedr. arbejde med sundhedsfarlige produkter. Virksomheden er miljøgodkendt og ved kontrolbesøg fra det kommunale tilsyn, har virksomheden aldrig fået påtale. Nævnet fandt, at eleven ikke havde godtgjort, at virksomheden havde overtrådt arbejdsmiljøreglerne, således at eleven var berettiget til at hæve, hvorfor eleven ifaldt erstatningsansvar over for arbejdsgiveren. Arbejdsgiver tilkendt erstatning efter nævnets faste praksis på ½ måneds løn svarende til 4.000 kr. Sag nr. 47/1996.
BefordringsgodtgørelseSagen drejede sig om efterbetaling af manglende løn med tillæg af feriepenge samt befordringsgodtgørelse under 2 skoleophold. Eleven havde med arbejdsgiveren ved uddannelsesaftalen aftalt, at eleven skulle have 2,50 kr. i timen til dækning af kørsel. Nævnet fandt, at elevens krav om efterbetaling af løn var godtgjort. Den indgåede aftale om betaling for kørsel var ugyldig, idet den ikke var godkendt af Det faglige Udvalg, jf. EUL § 52, stk. 2. Skønsmæssigt fastsat erstatning til eleven på 15.000 kr. Sag nr. 54/1996.
BevisSe under udeblivelse.
BodEn elev havde ved sin faglige organisation påstået, at arbejdsgiveren skulle betale en bod. Tvistighedsnævnet kan efter EUL ikke pålægge en part at skulle betale bod. Nævnet lagde elevens opgørelse vedrørende løntilgodehavende til grund, da arbejdsgiveren ikke havde afgivet svar ej heller havde mødt i sagen. Arbejdsgiveren havde ikke draget omsorg for uddannelsesaftalens registrering, arbejdsgiveren skulle efter nævnets praksis betale ½ måneds løn herfor. Oplæringen fandtes at have været mangelfuld, idet eleven havde stået alene i virksomheden i 3 uger af sin uddannelse, og da eleven i sin nye uddannelse ikke kunne få godskrevet nogen del af tiden hos den tidligere arbejdsgiver. Eleven tildelt 34.906,08 kr. Sag nr. 49/1996.
BortvisningEn elev var udeblevet i to dage fra sin uddannelsesplads uden at ville oplyse om grunden hertil. Hun blev derefter bortvist. Bortvisningen sket med rette. (Dissens). Sag nr. 4/1992. Efter at der fejlagtigt i forbindelse med optælling foretaget af virksomhedens butikschef og førstemand af en kasse var konstateret en mangel på 500 kr., blev eleven presset til at underskrive en erklæring om ophævelse af uddannelsesforholdet, samt at eleven i øvrigt havde tilegnet sig ca. 10.000 kr. Lagt til grund, at erklæringen var fremkommet under et ganske utilbørligt pres, at den var ubindende for eleven. Forholdet sidestillet med uberettiget bortvisning og eleven tillagt en godtgørelse på 30.000 kr. Sag nr. 36/1991. En elev blev syg under arbejdet og tog hjem. Blev rådet af HK til at sygemelde sig. Arbejdsgiveren betragtede dette som en ulovlig udeblivelse og bortviste eleven. Elev tillagt erstatning på kr. 6.000 for afbrydelse af uddannelsesforholdet. Sag nr. 5/1993. En elev blev bortvist p.g.a. elevens økonomiske dispositioner. Da indklagede ikke kunne bevise dette, fandtes eleven at være bortvist med urette og tillagt en erstatning på 25.000 kr. Sag nr. 12/1993. En elev udeblev fra arbejdet trods skriftlig advarsel om bortvisning. Bortvisning sket med rette. Sag nr. 6/1994. En elev blev 2½ måned før uddannelsesaftalens udløb bortvist p.g.a. tyveri. Eleven havde tilstået at have gjort sig skyldig i tyveri af stearinlys til i alt 18 kr. Eleven har underskrevet en tilståelsesrapport. Eleven krævede at få udbetalt løn i den på bortvisningstidspunktet resterende uddannelsesperiode. Det var virksomhedens politik, at tyverier begået af personale medførte øjeblikkelig bortvisning uanset det stjålnes værdi. Eleven fandtes at være bekendt med arbejdsgiverens holdning til tyveri, og derved havde eleven tilsidesat tillidsforholdet mellem parterne. Dette uanset, at der ikke var meddelt klageren et varsel. Arbejdsgiveren frifandtes derfor for påstanden om uberettiget bortvisning. (Dissens). Sag nr. 14/1994. En elev udviste voldelig og truende adfærd under sit skoleophold. Da eleven vendte tilbage til lærepladsen, fandtes det, at have stået eleven klart, at den advarsel, som han havde fået, måtte opfattes som en sidste chance for, at eleven kunne gennemføre sin uddannelse. Eleven fortsatte sin optræden og blev bortvist. Bortvisningen fandtes at være berettiget, og virksomheden frifandtes. Sag nr. 21/1994. En elev blev af arbejdsgiveren bortvist p.g.a. tyveri fra arbejdspladsen. Anklagemyndigheden fandt, at eleven ikke havde begået det anmeldte tyveri. Arbejdsgiveren havde derfor ikke haft nogen grund til at bortvise eleven. Under hensyn til den uberettigede beskyldning om tyveri, og elevens besvær med at indgå en ny uddannelsesaftale, fandtes godtgørelsen at skulle fastsættes til et væsentlig højere beløb end normalt. Elev tilkendt 65.000 kr. Sag nr. 31/1995. Sagen er blevet ført videre ved domtolene, forligt inden domsafsigelse, således at nævnets afgørelse står ved magt. En elev havde indgået en uddannelsesaftale med arbejdsgiver 1, som drev virksomheden fra forpagtede lokaler. Arbejdsgiver 1 blev af bortforpagteren (arbejdsgiver 2) udsat af de forpagtede lokaler pga. misligholdelse den 7/9-1995. Efter udsættelsesdatoen ophørte arbejdsgiver 1 sine betalinger til eleven. Den 7/9-1995 blev virksomheden forpagtet af arbejdsgiver 2. Eleven fortsatte sit arbejde i virksomheden, nu for arbejdsgiver 2 uden ændringer eller tilføjelser til den oprindelige uddannelsesaftale, indtil 30/9-1995, hvor eleven blev skriftligt opsagt. Arbejdsgiver 2 beskæftigede ikke en udlært kok, hvorefter arbejdsgiver 2 gjorde gældende, at virksomhedsoverdragelsesloven ikke fandt anvendelse, da stedet ikke ville kunne blive godkendt som uddannelsessted. Nævnet lagde til grund, at arbejdsgiver 2s overtagelse af forpagtningen var sket med henblik på videreførelse af restaurationsvirksomheden. Det kunne ikke udelukkes, at virksomheden ville have været blevet godkendt som uddannelsessted for en kokkeelev. Nævnet udtalte, at arbejdsgiver 2s overtagelse af forpagtningen var en egentlig virksomhedsoverdragelse i forhold til eleven, og at eleven derfor var blevet ulovligt bortvist. Elev tilkendt 108.667,39 kr. Arbejdsgiver 1 frikendt. Sag nr. 15/1996 og 51/1996. Under sagens behandling for nævnet anførte arbejdsgiveren, at uddannelsesforholdets etablering var på betingelse af, at han lejede hestebokse af elevens far. Spørgsmål om lejeforhold i forbindelse med fast ejendom ligger uden for Tvistighedsnævnets kompetence, idet forholdet ikke udspringer af uddannelsesforholdet. I sagens bilag indgik en kvittering for betaling af løn, som var underskrevet med elevens navn. Eleven gjorde gældende, at hun ikke havde skrevet under herpå. Arbejdsgiveren oplyste, at det var elevens underskrift. Nævnet fremsendte kvitteringen til nærmere undersøgelse hos Rigspolitiets Kriminaltekniske afdeling, som konkluderede, at underskriften på bilaget ikke hidrørte fra eleven. Nævnet lagde derfor til grund, at kvitteringen ikke var underskrevet af eleven. Eleven blev bortvist under et skoleophold. Nævnet fandt, at eleven havde været berettiget til at fuldføre skoleopholdet med løn fra arbejdsgiveren i hele skoleperioden. Den opgørelse, som eleven havde udfærdiget i forbindelse med sit overarbejde, var ikke konkret bestridt af arbejdsgiveren, hvorfor nævnet lagde opgørelsen til grund. Elev tildelt i alt 90.881,59 kr. Sag nr. 48/1996. En elev blev bortvist på grund af, at arbejdsgiveren havde fundet eleven i en tilsvarende konkurrerende virksomhed på trods af, at eleven var sygemeldt. Nævnet fandt, at bortvisningen var berettiget. Parterne var enige om betaling af overarbejde omend uenige om størrelsen heraf. Nævnet fastsatte skønsmæssigt et beløb herfor. Nævnet fandt endvidere, at eleven ikke havde modtaget fornøden oplæring hos arbejdsgiveren, idet der ikke var udfærdiget en uddannelsesplan for eleven, og da eleven havde været beskæftiget med arbejde, som ikke vedrørte uddannelsen. Elev tilkendt erstatning på i alt 25.000 kr. Sag nr. 60/1996. En elev havde under sin ansættelse i et varehus tilegnet sig et par solbriller fra en butik, som ikke var identisk med ansættelsesstedet. Virksomheden oplyste, at man i forbindelse med ansættelse af personale også fremhævede, at ansættelsesforhold ville blive ophævet, såfremt der skete butikstyveri. Et flertal af nævnet udtalte, at det forhold, at en virksomhed særlig indskærper forhold overfor de ansatte, ikke har virkning i forhold til elever i det omfang, at sådanne tilkendegivelser skærper dansk rets almindelige regler. Der var ikke i uddannelsesaftalen indsat særlige oplysninger, der var godkendt af det faglige udvalg, jfr. EUL § 52, stk. 2. Tyverier fra en arbejdsgiver kan medføre bortvisning, selv når der er tale om mindre beløb. Da der ikke var tale om krænkelse af det særlige tillidsforhold mellem elev og uddannelssted, havde virksomheden ikke været berettiget til at bortvise eleven i dette tilfælde. Elev derfor tillagt erstatning for uberettigt bortvisning. Et mindretal fandt, at personalereglementets tyveribegreb også omfattede tyveri begået uden for arbejdspladsen samt at eleven var bekendt hermed. Mindretallet fandt, at bortvisningen var sket med rette. Erstatning fastsat til 25.000 kr. Sag nr. 29/1997.
EfterbetalingEn elev krævede en efterbetaling på ca. 2.000. Indklagede afgav ikke svarskrift og mødte ikke i forbindelse med sagens behandling. Elevens krav imødekommet, da der ikke var grundlag for at anfægte elevens opgørelse af kravet. Sag nr. 9/1992. En elev krævede en efterbetaling på ca. 20.000. Indklagede afgav ikke svarskrift og mødte i ikke forbindelse med sagens behandling. Elevens krav imødekommet, da der ikke var grundlag for at anfægte elevens opgørelse af kravet. Sag nr. 27/1992. En elev rejste efter uddannelsesaftalens ophør et efterbetalingskrav. Nævnet er jf. EUL § 63 enekompetent til at behandle sager, der har sin oprindelse i et elevforhold. Dette uanset hvilket tidspunkt sagen bliver forelagt til afgørelse. Fristen i EUL § 61, stk. 3 finder kun anvendelse på ophævelse af en uddannelsesaftale. Bestemmelsen kan derfor ikke bruges på andres misligholdelsesbeføjelser herunder efterbetaling. En elevs løn skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet, jf. den ufravigelige regel i EUL § 55, stk. 2. Arbejdsgiveren har en selvstændig pligt til at efterleve overenskomsten. Elev tilkendt efterbetalingskravet. Sag nr. 22/1993. Se sag nr. 12/1994 Efterbetalingssag. Se sag nr. 17/1994 Efterbetalingssag. Se sag nr. 26/1994 Efterbetalingssag. Se sag nr. 28/1996 Efterbetalingssag. Under sagens behandling for nævnet anførte arbejdsgiveren, at uddannelsesforholdets etablering var på betingelse af, at han lejede hestebokse af elevens far. Spørgsmål om lejeforhold i forbindelse med fast ejendom ligger uden for Tvistighedsnævnets kompetence, idet forholdet ikke udspringer af uddannelsesforholdet. I sagens bilag indgik en kvittering for betaling af løn, som var underskrevet med elevens navn. Eleven gjorde gældende, at hun ikke havde skrevet under herpå. Arbejdsgiveren oplyste, at det var elevens underskrift. Nævnet fremsendte kvitteringen til nærmere undersøgelse hos Rigspolitiets Kriminaltekniske afdeling, som konkluderede, at underskriften på bilaget ikke hidrørte fra eleven. Nævnet lagde derfor til grund, at kvitteringen ikke var underskrevet af eleven. Eleven blev bortvist under et skoleophold. Nævnet fandt, at eleven havde været berettiget til at fuldføre skoleopholdet med løn fra arbejdsgiveren i hele skoleperioden. Den opgørelse, som eleven havde udfærdiget i forbindelse med sit overarbejde, var ikke konkret bestridt af arbejdsgiveren, hvorfor nævnet lagde opgørelsen til grund. Elev tildelt i alt 90.881,59 kr. Sag nr. 48/1996. En elev havde ved sin faglige organisation påstået, at arbejdsgiveren skulle betale en bod. Tvistighedsnævnet kan efter EUL ikke pålægge en part at skulle betale bod. Nævnet lagde elevens opgørelse vedrørende løntilgodehavende til grund, da arbejdsgiveren ikke havde afgivet svar ej heller havde mødt i sagen. Arbejdsgiveren havde ikke draget omsorg for uddannelsesaftalens registrering, arbejdsgiveren skulle efter nævnets praksis betale ½ måneds løn herfor. Oplæringen fandtes at have været mangelfuld, idet eleven havde stået alene i virksomheden i 3 uger af sin uddannelse, og da eleven i sin nye uddannelse ikke kunne få godskrevet nogen del af tiden hos den tidligere arbejdsgiver. Eleven tildelt 34.906,08 kr. Sag nr. 49/1996. Eleven var lovligt blevet opsagt i prøvetiden. Eleven havde indbragt sagen for nævnet under henvisning til EUL § 63, stk. 2 og 3 med påstand om, at arbejdsgiveren skulle betale løntilgodehavende. Ved mundtlig forhandling i nævnet gjorde arbejdsgiveren gældende, at opgørelsen skulle tilsidesættes. Nævnet lagde elevens opgørelse til grund, da arbejdsgiveren ikke på direkte forespørgsel havde bestridt oprigtigheden heraf. Elevens påstand taget til følge. 7.350,83 kr. Sag nr. 50/1996. Sagen drejede sig om efterbetaling af manglende løn med tillæg af feriepenge samt befordringsgodtgørelse under 2 skoleophold. Eleven havde med arbejdsgiveren ved uddannelsesaftalen aftalt, at eleven skulle have 2,50 kr. i timen til dækning af kørsel. Nævnet fandt, at elevens krav om efterbetaling af løn var godtgjort. Den indgåede aftale om betaling for kørsel var ugyldig, idet den ikke var godkendt af Det faglige Udvalg, jf. EUL § 52, stk. 2. Skønsmæssigt fastsat erstatning til eleven på 15.000 kr. Sag nr. 54/1996. En elev blev bortvist på grund af, at arbejdsgiveren havde fundet eleven i en tilsvarende konkurrerende virksomhed på trods af, at eleven var sygemeldt. Nævnet fandt, at bortvisningen var berettiget. Parterne var enige om betaling af overarbejde omend uenige om størrelsen heraf. Nævnet fastsatte skønsmæssigt et beløb herfor. Nævnet fandt endvidere, at eleven ikke havde modtaget fornøden oplæring hos arbejdsgiveren, idet der ikke var udfærdiget en uddannelsesplan for eleven, og da eleven havde været beskæftiget med arbejde, som ikke vedrørte uddannelsen. Elev tilkendt erstatning på i alt 25.000 kr. Sag nr. 60/1996. En virksomhed, der ikke havde afgivet svarskrift og ikke var mødt til den mundtlige behandling, blev dømt til at efterbetale ca. 7.000 kr., idet nævnet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte klagerens opgørelse hverken helt eller delvist. Sag nr. 8/1998.
Egnethed til uddannelsenEn elev blev opsagt 5 måneder efter at være begyndt i virksomheden grundet manglende interesse for faget. En elevs egnethed til faget skal efter EUL være klarlagt inden prøvetidens udløb og kan ikke på et senere tidspunkt påberåbes som grundlag for at bringe en uddannelsesaftale til ophør. Eleven blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr. Sag nr. 11/1994.
Erhvervsuddannelsesloven (EUL)
ErstatningEn elev fik som erstatning for manglende uddannelse tillagt erstatning svarende til 3 måneders løn. Sag nr. 14/1992.
ForligsmæglingArbejdsgiveren bragte uddannelsesforholdet til ophør på grund af elevens sygdom. Under henvisning til EUL § 38, stk. 6 jf. § 63, stk. 1 indkaldte det faglige udvalg parterne til forligsmøde. Arbejdsgiverens advokat meddelte skriftligt, at man ikke så noget formål i at give møde, da man ikke var indstillet på at forlige sagen. Sagen blev behandlet på et møde i nævnet og udsat med henblik på fremskaffelse af yderligere oplysninger. Ca. 2 måneder herefter hævede HK sagen. Arbejdsgiverens advokat nedlagde herefter påstand om, at eleven skulle betale sagsomkostninger. Advokaten var orienteret om, at nævnet i følge praksis normalt ikke tillægger den vindende part sagsomkostninger. Advokaten påstod herefter kendelse afsagt om omkostningsspørgsmålet. Nævnet udtalte, at der efter EUL § 63, stk. 1 skal være søgt tilvejebragt forlig mellem parterne. Da arbejdsgiveren ikke gav møde ved den i loven forskrevne forligsmæling, således at indbringelse for nævnet (måske) kunne have været undgået, fandt nævnet allerede af den grund ikke grundlag for at tilkende arbejdsgiveren omkostninger og udlægsgodtgørelse for sagens behandling ved nævnet. Eleven frifandtes derfor. Sag nr. 29/1996.
Forlængelse af uddannelsestidenForlængelse af uddannelsestiden var ikke sket i henhold til erhvervsuddannelseslovens bestemmelser. En forlængelse af et uddannelsesforhold skal enten ske i henhold til EUL § 58, stk. 1, hvis parterne kan opnå enighed herom, eller i henhold til EUL § 58, stk. 3. Her kan det faglige udvalg på opfordring af den ene af parterne forlænge uddannelsestiden. Nævnet fandt, at elevforholdet var ophørt i overensstemmelse med uddannelsesaftalens indhold. Den erstatning, som eleven krævede i henhold til ophævelsesskrivelsen, som var af en senere dato end uddannelsesaftalens afslutning, vedrørte ikke en tvist i et elevforhold. Nævnet havde ikke kompetence til at behandle erstatningsspørgsmålet. Sag nr. 13/1996.
FeriegodtgørelseEleven tillagt feriepenge for 2 ugers ferie, idet virksomheden ikke kunne løfte bevisbyrden for, at ferien var afholdt i form af enkeltdage. Sag nr. 40/1996.
Funktionærlovens § 3Uddannelsesforholdet blev bragt til ophør efter en episode mellem eleven og arbejdsgiveren, som eleven opfattede som seksuel chikane. Eleven var efter indtagelse af Gammel Dansk til morgenmaden i virksomheden blevet kørt hjem af arbejdsgiveren, som herefter skulle have skubbet hende omkuld på hendes seng og taget på hende. Eleven påstod erstatning i henhold til funktionærlovens § 3, godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 4, erstatning efter erstatningsansvarslovens § 1 for psykologbistand og feriegodtgørelse af erstatningsbeløbet. Nævnet lagde til grund, at det præcise handlingsforløb måtte stå hen i det uvisse. Arbejdsgiveren fandtes at have overtrådt lov om ligebehandling af mænd og kvinder ved at servere spiritus for en elev og derefter at have foretaget erotiske tilnærmelser herunder 2 gange at berøre elevens bryster. Godtgørelsen fastsattes til 10.000 kr. Erstatning påstået i medfør af funktionærlovens § 3 samt feriegodtgørelse heraf var nævnet ikke kompetent til at påkende, idet påstanden tog sigte på forholdene efter elevtidens ophør. Eleven fandtes at have krav på betaling af psykolog efter erstatningsansvarslovens § 1. Elev tilkendt 12.500 kr. Sag nr. 43/1996.
Fysisk arbejdeEn elev blev afskediget p.g.a. manglende ordretilgang. Afskedigelsen fandtes at være uberettiget. Arbejdsgiveren fandtes at være berettiget med et passende varsel på 14 dg. at nedsætte elevens løn til overenskomstmæssig løn. Eleven kunne fysisk ikke bestride arbejdet. Praktikvirksomheden bærer ansvaret for, at arbejdet ikke overstiger elevens fysiske formåen. Eleven blev tillagt en erstatning på 31.140 kr. Sag nr. 14/1993.
Godkendelse af praktikvirksomhedenLagt til grund, at det påhviler uddannelsesstedet at indsende elevens kontrakt til registrering. Da dette ikke var sket, og da eleven som følge heraf ikke var indkaldt til skoleophold, og da virksomheden ej heller var godkendt som uddannelsessted, fik eleven tillagt en erstatning på 25.000 kr. desuden efterbetaling skønsmæssigt ansat til 50.000 kr. Sag nr. 30/1992. En elev påbegyndte et uddannelsesforhold. I forbindelse med uddannelsesforholdet rekvirerede virksomheden de fornødne formularer fra en erhvervsskole. Denne indsendte imidlertid ikke en elevkontrakt men „Ansættelseskontrakt for HK medarbejdere på HK/INDUSTRIs område". Denne kontrakt blev udfyldt bl.a. med oplysning om, at der var tale om en kontorelev i administrationsafdelingen. Senere blev virksomheden klar over, at det ikke var den rigtige aftaleformular, der var benyttet og tilbød at afhjælpe forholdet. Efter ca. ½ års ansættelse hævede eleven aftalen. Virksomheden indbragte sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at eleven skulle betale sædvanlig erstatning svarende til ½ måneds løn. Eleven, der var repræsenteret ved advokat, nedlagde påstand om sagens afvisning, da der ikke var oprettet en skriftlig elevkontrakt, idet det blev anført, at dette var en gyldighedsbetingelse for, at ansættelsesforholdet kunne være omfattet af erhvervsuddannelsesloven. Advokaten begærede særskilt procedure om dette spørgsmål. Denne begæring blev ikke imødekommet. Efter en subsidiær påstand påstod eleven sig tillagt ca. 78.000 kr. Beløbet udgjorde i hovedsagen differencen mellem lønnen for udlærte og elevlønnen i ansættelsesperioden samt løn for en skønnet „opsigelsesperiode" på en måned. Herudover var der enighed mellem parterne om nogle mindre beløb. Sagen blev ikke afvist, men fremmet til realitetsbehandling, idet den manglende skriftlighed ikke blev tillagt ugyldighedsvirkning. Virksomheden var godkendt af en erhvervsskole og ikke af det faglige udvalg. Advokaten påstod, at en erhvervsskole var uberettiget til at godkende en uddannelsesplads, også for den tid, som var overstået, idet synspunktet var, at denne kompetence alene tilkom et fagligt udvalg. Nævnet tilsluttede sig ikke til dette synspunkt. Nævnet udtalte, at det er praktikpladsens pligt at kende reglerne for elevers ansættelsesforhold. Da forholdet ikke var bragt i orden ca. ½ år efter uddannelsesforholdets påbegyndelse, fandt nævnet, at eleven havde været berettiget til at hæve uddannelsesforholdet. Eleven tillagt 30.000 kr. i erstatning. (Dissens 20.000 kr.) Sag nr. 16/1996.
KombinationsaftaleOm et uheldigt tilfælde se sag nr. 7/1990.
KompetenceEt beløb for køb hos virksomheden under en tidligere ansættelse kunne ikke gøres gældende til kompensation, idet beløbets rigtighed blev bestridt. Tvistighedsnævnet var ikke kompetent til at inddrage dette mellemværende i sin sagsbehandling. Sag nr. 46/1991. En elev nedlagde påstand om, at arbejdsgiveren skulle anerkende, at der ikke var indgået et uddannelsesforhold og krævede herefter forskellen mellem elevløn og fagets mindstebetaling. Under sagen tog Tvistighedsnævnet stilling til, om der var indgået en uddannelsesaftale og fra hvilket tidspunkt. Den del af erstatningspåstanden som vedrørte perioden før uddannelsesforholdet blev afvist fra nævnet. Sag nr. 15/1993. En elevs principale påstand var, at uddannelsesforholdet skulle fortsætte. Genetablering af et uddannelsesforhold ligger uden for Tvistighedsnævnets handlemuligheder. Lagt til grund, at arbejdsgiveren havde været berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen p.g.a. elevens passivitet. Sag nr. 20/1993. En elev rejste efter uddannelsesaftalens ophør et efterbetalingskrav. Nævnet er jf. EUL § 63 enekompetent til at behandle sager, der har sin oprindelse i et elevforhold. Dette uanset hvilket tidspunkt sagen bliver forelagt til afgørelse. Fristen i EUL § 61, stk. 3 finder kun anvendelse på ophævelse af en uddannelsesaftale. Bestemmelsen kan derfor ikke bruges på andres misligholdelsesbeføjelser. En elevs løn skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet, jf. den ufravigelige regel i EUL § 55, stk. 2. Arbejdsgiveren har en selvstændig pligt til at efterleve overenskomsten. Elev tilkendt efterbetalingskravet. Sag nr. 22/1993. Nævnet er kompetent til at behandle tvistigheder mellem en elev og en praktikvirksomhed. Tvister som vedrører perioden forud for elevtiden, har nævnet ikke kompetence til at træffe afgørelse i. Sagen blev afvist. Sag nr. 38/1995. Forlængelse af uddannelsestiden var ikke sket i henhold til erhvervsuddannelseslovens bestemmelser. En forlængelse af et uddannelsesforhold skal enten ske i henhold til EUL § 58, stk. 1, hvis parterne kan opnå enighed herom, eller i henhold til EUL § 58, stk. 3. Her kan det faglige udvalg §på opfordring af den ene af parterne forlænge uddannelsestiden. Nævnet fandt, at elevforholdet var ophørt i overensstemmelse med uddannelsesaftalens indhold. Den erstatning, som eleven krævede i henhold til ophævelsesskrivelsen, som var af en senere dato end uddannelsesaftalens afslutning, vedrørte ikke en tvist i et elevforhold. Nævnet havde ikke kompetence til at behandle erstatningsspørgsmålet. Sag nr. 13/1996. En elev påbegyndte et uddannelsesforhold. I forbindelse med uddannelsesforholdet rekvirerede virksomheden de fornødne formularer fra en erhvervsskole. Denne indsendte imidlertid ikke en elevkontrakt men „Ansættelseskontrakt for HK medarbejdere på HK/INDUSTRIs område". Denne kontrakt blev udfyldt bl.a. med oplysning om, at der var tale om en kontorelev i administrationsafdelingen. Senere blev virksomheden klar over, at det ikke var den rigtige aftaleformular, der var benyttet og tilbød at afhjælpe forholdet. Efter ca. ½ års ansættelse hævede eleven aftalen. Virksomheden indbragte sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at eleven skulle betale sædvanlig erstatning svarende til ½ måneds løn. Eleven, der var repræsenteret ved advokat, nedlagde påstand om sagens afvisning, da der ikke var oprettet en skriftlig elevkontrakt, idet det blev anført, at dette var en gyldighedsbetingelse for, at ansættelsesforholdet kunne være omfattet af erhvervsuddannelsesloven. Advokaten begærede særskilt procedure om dette spørgsmål. Denne begæring blev ikke imødekommet. Efter en subsidiær påstand påstod eleven sig tillagt ca. 78.000 kr. Beløbet udgjorde i hovedsagen differencen mellem lønnen for udlærte og elevlønnen i ansættelsesperioden samt løn for en skønnet „opsigelsesperiode" på en måned. Herudover var der enighed mellem parterne om nogle mindre beløb. Sagen blev ikke afvist, men fremmet til realitetsbehandling, idet den manglende skriftlighed ikke blev tillagt ugyldighedsvirkning. Virksomheden var godkendt af en erhvervsskole og ikke af det faglige udvalg. Advokaten påstod, at en erhvervsskole var uberettiget til at godkende en uddannelsesplads, også for den tid, som var overstået, idet synspunktet var, at denne kompetence alene tilkom et fagligt udvalg. Nævnet tilsluttede sig ikke til dette synspunkt. Nævnet udtalte, at det er praktikpladsens pligt at kende reglerne for elevers ansættelsesforhold. Da forholdet ikke var bragt i orden ca. ½ år efter uddannelsesforholdets påbegyndelse, fandt nævnet, at eleven havde været berettiget til at hæve uddannelsesforholdet. Eleven tillagt 30.000 kr. i erstatning. (Dissens for 20.000 kr.) Sag nr. 16/1996. Uddannelsesforholdet blev bragt til ophør efter en episode mellem eleven og arbejdsgiveren, som eleven opfattede som seksuel chikane. Eleven var efter indtagelse af Gammel Dansk til morgenmaden i virksomheden blevet kørt hjem af arbejdsgiveren, som herefter skulle have skubbet hende omkuld på hendes seng og taget på hende. Eleven påstod erstatning i henhold til funktionærlovens § 3, godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 4, erstatning efter erstatningsansvarslovens § 1 for psykologbistand og feriegodtgørelse af erstatningsbeløbet. Nævnet lagde til grund, at det præcise handlingsforløb måtte stå hen i det uvisse. Arbejdsgiveren fandtes at have overtrådt lov om ligebehandling af mænd og kvinder ved at servere spiritus for en elev og derefter at have foretaget erotiske tilnærmelser herunder 2 gange at berøre elevens bryster. Godtgørelsen fastsattes til 10.000 kr. Erstatning påstået i medfør af funktionærlovens § 3 samt feriegodtgørelse heraf er nævnet ikke kompetent til at påkende, idet påstanden tog sigte på forholdene efter elevtidens ophør. Eleven fandtes at have krav på betaling af psykolog efter erstatningsansvarslovens § 1. Elev tilkendt 12.500 kr. Sag nr. 43/1996. Under sagens behandling for nævnet anførte arbejdsgiveren, at uddannelsesforholdets etablering var på betingelse af, at han lejede hestebokse af elevens far. Spørgsmål om lejeforhold i forbindelse med fast ejendom ligger uden for Tvistighedsnævnets kompetence, idet forholdet ikke udspringer af uddannelsesforholdet. I sagens bilag indgik en kvittering for betaling af løn, som var underskrevet med elevens navn. Eleven gjorde gældende, at hun ikke havde skrevet under herpå. Arbejdsgiveren oplyste, at det var elevens underskrift. Nævnet fremsendte kvitteringen til nærmere undersøgelse hos Rigspolitiets Kriminaltekniske afdeling, som konkluderede, at underskriften på bilaget ikke hidrørte fra eleven. Nævnet lagde derfor til grund, at kvitteringen ikke var underskrevet af eleven. Eleven blev bortvist under et skoleophold. Nævnet fandt, at eleven havde været berettiget til at fuldføre skoleopholdet med løn fra arbejdsgiveren i hele skoleperioden. Den opgørelse, som eleven havde udfærdiget i forbindelse med sit overarbejde, var ikke konkret bestridt af arbejdsgiveren, hvorfor nævnet lagde opgørelsen til grund. Elev tildelt i alt 90.881,59 kr. Sag nr. 48/1996. En elev havde ved sin faglige organisation påstået, at arbejdsgiveren skulle betale en bod. Tvistighedsnævnet kan efter EUL ikke pålægge en part at skulle betale bod. Nævnet lagde elevens opgørelse vedrørende løntilgodehavende til grund, da arbejdsgiveren ikke havde afgivet svar ej heller havde mødt i sagen. Arbejdsgiveren havde ikke draget omsorg for uddannelsesaftalens registrering, arbejdsgiveren skulle efter nævnets praksis betale ½ måneds løn herfor. Oplæringen fandtes at have været mangelfuld, idet eleven havde stået alene i virksomheden i 3 uger af sin uddannelse, og da eleven i sin nye uddannelse ikke kunne få godskrevet nogen del af tiden hos den tidligere arbejdsgiver. Eleven tildelt 34.906,08 kr. Sag nr. 49/1996. Eleven var lovligt blevet opsagt i prøvetiden. Eleven havde indbragt sagen for nævnet under henvisning til EUL § 63, stk. 2 og 3 med påstand om, at arbejdsgiveren skulle betale løntilgodehavende. Ved mundtlig forhandling i nævnet gjorde arbejdsgiveren gældende, at opgørelsen skulle tilsidesættes. Nævnet lagde elevens opgørelse til grund, da arbejdsgiveren ikke på direkte forespørgsel havde bestridt oprigtigheden heraf. Elevens påstand taget til følge. 7.350,83 kr. Sag nr. 50/1996. Uddannelsesaftalen mellem elev og arbejdsgiver var udstyret med en påtegning om afspadsering af overarbejde. Det faglige Udvalg havde ikke godkendt påtegningen, hvorfor denne var ugyldig, jf. EUL § 52, stk. 2. En evt. aftale om afspadsering af overarbejde i slutningen af praktikperioden fandtes uvæsentlig, da parterne havde ophævet aftalen gensidigt på et tidspunkt, hvor afspadsering ikke kunne finde sted som forudsat. Krav, som vedrører tiden før uddannelsesaftalens indgåelse eller efter dens ophævelse, kan ikke påkendes af nævnet, jf. EUL § 61, stk. 1. Ligeledes kan krav som vedrører opstaldning af hest, benyttelse af telefon etc., som ikke vedrører selve elevforholdet, ikke påkendes af nævnet, da det ikke er tvister, som drejer sig om selve uddannelsesforholdet. Elev tilkendt en skønsmæssig erstatning på 22.250 kr. Sag nr. 58/1996.
KonkursI forbindelse med konkurs tillagt efg-elev godtgørelse på 5.000 kr. Virksomheden havde været passiv med henblik på at skaffe eleven et nyt uddannelsesforhold. Sag nr. 10/1990. I forbindelse med en konkurs blev en elev udlært 2 mdr. senere, end uddannelsesaftalen med fallenten lød på. Tillagt erstatning på 15.000 kr. Sag nr. 12/1990. I forbindelse med en firmalukning blev eleven tillagt løn fra firmaets lukning indtil nyt elevforhold blev etableret. Sag nr. 18/1990. I forbindelse med konkurs blev elev tillagt 3 mdr. løn overensstemmende med nævnets praksis. Sag nr. 33/1991. I forbindelse med konkurs blev elev tillagt 3 mdr. løn overensstemmende med nævnets praksis. Sag nr. 34/1991. I forbindelse med en virksomheds konkurs blev det lagt til grund, at virksomheden ikke havde opfyldt sin pligt efter lærlingeloven til at skaffe lærlingen et nyt lærlingeforhold. Virksomheden blev pålagt at betale erstatning. Erstatningen blev fastsat til løn under det afsluttende skoleophold, selvom dette fandt sted efter konkursdekretets afsigelse. Sag nr. 37/1991. I forbindelse med konkurs blev eleven tillagt en godtgørelse på 20.000 kr. Sag nr. 46/1991. En elev fik som erstatning for manglende uddannelse tillagt erstatning svarende til 3 måneders løn. Sag nr. 14/1992. Eleven ophævede ensidigt uddannelsesaftalen på grund af manglende oplæring. Eleven skulle uddannes indenfor kontor all-round. Virksomheden havde med kopiering at gøre, hvorfor handelsskolen havde anført på uddannelsesaftalen, „læremesteren er forpligtet til at være tilstede i hele arbejdstiden" og „såfremt eleven udfører kopiarbejde, må dette maksimalt andrage 5 timer pr. uge". Eleven forklarede overfor nævnet, at hun gennemsnitligt fremstillede fotokopier 6-8 timer hver dag, og at hun passede butikken alene. Desuden gjorde hun rent. Arbejdsgiveren havde ikke afgivet svarskrift ej heller givet møde under den mundtlige forhandling i nævnet, hvorefter nævnet lagde elevens udtalelser til grund. Nævnet fandt, at eleven i størstedelen af sin uddannelsestid ikke har været beskæftiget med uddannelsesrelevant arbejde. Oplæringen måtte herefter karakteriseres som mangelfuld. Eleven tilkendt erstatning på 25.000 kr. som påstået. Sag nr. 37/1996.
LægeattestEn elev var fraværende p.g.a. sygdom, og dette var dokumenteret ved lægeattest. Arbejdsgiveren bestred rigtigheden af lægeattesten. Da arbejdsgiveren ikke kunne dokumentere sine indsigelser mod lægeattesten, blev eleven tillagt betaling for den omtvistede sygeperiode. 3.849,46 kr. Sag nr. 1/1997.
LønIndklagede havde i forbindelse med en elevs sygefravær, som var dokumenteret ved lægeerklæring, standset lønudbetalingen. Lagt til grund, at manglende lønudbetaling var en sådan misligholdelse, at eleven var berettiget til at hæve uddannelsesforholdet. Tillagt godtgørelse på 10.000 kr. Sag nr. 6/1990. Undladelse af udbetaling af løn blev anset for en grov misligholdelse. Nævnet ophævede derfor uddannelsesforholdet. Sag nr. 38/1991. En elev blev afskediget p.g.a. manglende ordretilgang. Afskedigelsen fandtes at være uberettiget. Arbejdsgiveren fandtes at være berettiget med et passende varsel på 14 dg. at nedsætte elevens løn til overenskomstmæssig løn. Eleven kunne fysisk ikke bestride arbejdet. Praktikvirksomheden bærer ansvaret for, at arbejdet ikke overstiger elevens fysiske formåen. Eleven blev tillagt en erstatning på 31.140 kr. Sag nr. 14/1993. Sagen er blevet ført videre ved domstolene, stadfæstelse. En elev havde opgjort et efterbetalingskrav. Nævnet lagde elevens opgørelse til grund. Det påhviler virksomheden at betale den fulde løn til eleven, uanset at kommunen har givet eleven tilsagn om refusion. Sag nr. 25/1995.
Løn under skoleperiodeUnder sagens behandling for nævnet anførte arbejdsgiveren, at uddannelsesforholdets etablering var på betingelse af, at han lejede hestebokse af elevens far. Spørgsmål om lejeforhold i forbindelse med fast ejendom ligger uden for Tvistighedsnævnets kompetence, idet forholdet ikke udspringer af uddannelsesforholdet. I sagens bilag indgik en kvittering for betaling af løn, som var underskrevet med elevens navn. Eleven gjorde gældende, at hun ikke havde skrevet under herpå. Arbejdsgiveren oplyste, at det var elevens underskrift. Nævnet fremsendte kvitteringen til nærmere undersøgelse hos Rigspolitiets Kriminaltekniske afdeling, som konkluderede, at underskriften på bilaget ikke hidrørte fra eleven. Nævnet lagde derfor til grund, at kvitteringen ikke var underskrevet af eleven. Eleven blev bortvist under et skoleophold. Nævnet fandt, at eleven havde været berettiget til at fuldføre skoleopholdet med løn fra arbejdsgiveren i hele skoleperioden. Den opgørelse, som eleven havde udfærdiget i forbindelse med sit overarbejde, var ikke konkret bestridt af arbejdsgiveren, hvorfor nævnet lagde opgørelsen til grund. Elev tildelt i alt 90.881,59 kr. Sag nr. 48/1996.
Løntilskud fra det offentligeEn elev og en virksomhed havde oprettet en uddannelsesaftale, hvori man udover den trykte tekst om, at skoleophold ikke medregnes i prøvetiden, havde tilføjet "ej heller ferie 3 uger". Uddannelsesaftalen var blevet registreret hos skolen, som imidlertid ikke havde foretaget rettelser i tilføjelsen vedrørende prøvetiden. Eleven blev opsagt af virksomheden efter prøvetidens udløb men indenfor de 3 uger. Nævnet bemærkede hertil, at erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 2 er udtømmende m.h.t., hvordan prøvetiden beregnes. Prøvetiden kan derfor ikke lovligt ved aftale forlænges på grund af ferieafholdelse. Det forhold, at skolen havde overset bemærkningen i aftalen medførte ej heller, at den blev gyldig i strid med erhvervsuddannelseslovens bestemmelser. Arbejdsgiveren påstod afvisning i forhold til ham, og eleven henvist til at rette kravet mod de sociale myndigheder, idet der fra det sociale system var bevilliget et beløb til delvis dækning af elevens løn. Nævnet fandt, at det var uden betydning i sagen, hvilke løntilskud det offentlige havde ydet. Der var tale om en tvist mellem eleven og virksomheden på baggrund af en indgået uddannelsesaftale. Eleven blev herefter tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr. for uberettiget opsigelse. Sag nr. 8/1995.
LøntrinEleven gjorde gældende, at han var indplaceret på et forkert løntrin, og krævede som følge heraf efterbetaling af løn samt feriegodtgørelse heraf. Arbejdsgiver 1 kunne ikke anerkende kravets størrelse. Virksomheden blev den 1/3-1996 overtaget af arbejdsgiver 2. Eleven havde fået ny uddannelsesaftale andetsteds fra 1/4-1996. Nævnet indhentede oplysninger fra Told- og Skatteregion ....., som oplyste, at arbejdsgiver 1s aktiver pr. 1/3-1996 blev overdraget til arbejdsgiver 2. Nævnet udtalte, at det skyldige beløb skulle opgøres i henhold til gældende overenskomst i overensstemmelse med elevens beregninger. Endvidere udtalte nævnet, at der var sket virksomhedsoverdragelse, således at arbejdsgiver 2 hæftede for elevens tilgodehavende. Arbejdsgiver 1 frikendt. Elev tilkendt 29.898 kr. Sag nr. 26/1996 og 5/1997. Eleven gjorde gældende, at han var indplaceret på et forkert løntrin, og krævede som følge heraf efterbetaling af løn samt feriegodtgørelse heraf. Arbejdsgiver 1 kunne ikke anerkende kravets størrelse. Virksomheden blev den 1/3-1996 overtaget af arbejdsgiver 2. Eleven havde fået ny uddannelsesaftale andetsteds fra 1/4-1996. Nævnet indhentede oplysninger fra Told- og Skatteregion ....., som oplyste, at arbejdsgiver 1s aktiver pr. 1/3-1996 blev overdraget til arbejdsgiver 2. Nævnet udtalte, at det skyldige beløb skulle opgøres i henhold til gældende overenskomst i overensstemmelse med elevens beregninger. Endvidere udtalte nævnet, at der var sket virksomhedsoverdragelse, således at arbejdsgiver 2 hæftede for elevens tilgodehavende. Arbejdsgiver 1 frikendt. Elev tilkendt 55.038 kr. Sag nr. 27/1996 og 6/1997.
Mangelfuld oplæringEn elev blev syg under arbejdet og tog hjem. Eleven blev af HK rådet til at sygemelde sig. Arbejdsgiveren betragtede dette som en ulovlig udeblivelse og bortviste eleven. Eleven havde i øvrigt i en periode været alene i forretningen, dog sådan at eleven altid kunne tilkalde assistance fra en anden forretning, som dog var beliggende i en anden by. Beviset ikke ført for, at klageren ikke ville kunne modtage den fornødne uddannelse, derfor ikke erstatning for mangelfuld oplæring. Da bortvisningen var uberettiget blev eleven tillagt erstatning på kr. 6.000. Sag nr. 5/1993. En elev hævede ensidigt sin uddannelsesaftale p.g.a. manglende oplæring. I 2½ måned havde der ikke været en kvalificeret medarbejder tilstede. Det påhviler herefter virksomheden at godtgøre, at uddannelsen har været tilfredsstillende. Nævnet fandt, at uddannelsen ikke havde været tilfredsstillende. Elev tillagt erstatning på 20.000 kr. Sag nr. 6/1995. Sagen er blevet ført videre ved domstolene, stadfæstelse. Samme virksomhed som i sag nr. 6/1996. Elev her tillagt erstatning på 15.000 kr. Sag nr. 7/1995. Sagen er blevet ført videre ved domstolene, stadfæstelse. En elev hævede sin uddannelsesaftale p.g.a. manglende oplæring og manglende tillid. Eleven fandtes ikke at have påvist mangler ved uddannelsen af en sådan karakter, at der havde været tale om en mangelfuld oplæring. Virksomheden frifandtes. Sag nr. 12/1995. En elev hævede sin uddannelsesaftale p.g.a. manglende oplæring og manglende tillid. Eleven fandtes ikke at have påvist mangler ved uddannelsen af en sådan karakter, at der havde været tale om en mangelfuld oplæring. Nævnet kunne derfor ikke tillægge det betydning, at elevens nye praktikvært ønskede det uddannelsesforhold forlænget med 6 måneder. Virksomheden frifandtes. Sag nr. 13/1995. En elev ophævede uddannelsesaftalen på grund af manglende oplæring. Under den mundtlige forhandling i nævnet gav arbejdsgiveren ikke møde på trods af de af ham i svarskriftet bebudede vidneforklaringer. Nævnet lagde herefter elevens forklaring til grund. Eleven fandtes at have været berettiget til at ophæve uddannelsesforholdet og tilkendtes erstatning for manglende oplæring og efterbetaling af overarbejde, i alt kr. 29.024,68. Sag nr. 18/1996. En elev indbragte sagen for nævnet med på stand om mangelfuld oplæring. Uddannelsesforholdet var afbrudt nogle måneder før uddannelsestidens udløb. Et flertal af nævnet fandt ikke, at der var ført bevis for manglende oplæring, idet man blandt andet lagde vægt på, at eleven havde opnået ansættelse til en løn, der var væsentlig højere end elevlønnen. Tillige efterbetaling for overarbejde. Mindretallet ville tilægge eleven et større beløb i efterbetaling. Elev tillagt 20.000 kr. Sag nr. 19/1996. Eleven ophævede ensidigt uddannelsesaftalen på grund af manglende oplæring. Eleven skulle uddannes indenfor kontor all-round. Virksomheden havde med kopiering at gøre, hvorfor handelsskolen havde anført på uddannelsesaftalen, „læremesteren er forpligtet til at være tilstede i hele arbejdstiden" og „såfremt eleven udfører kopiarbejde, må dette maksimalt andrage 5 timer pr. uge". Eleven forklarede overfor nævnet, at hun gennemsnitligt fremstillede fotokopier 6-8 timer hver dag, og at hun passede butikken alene. Desuden gjorde hun rent. Arbejdsgiveren havde ikke afgivet svarskrift ej heller givet møde under den mundtlige forhandling i nævnet, hvorefter nævnet lagde elevens udtalelser til grund. Nævnet fandt, at eleven i størstedelen af sin uddannelsestid ikke har været beskæftiget med uddannelsesrelevant arbejde. Oplæringen måtte herefter karakteriseres som mangelfuld. Eleven tilkendt erstatning på 25.000 kr. som påstået. Sag nr. 37/1996. En elev havde ved sin faglige organisation påstået, at arbejdsgiveren skulle betale en bod. Tvistighedsnævnet kan efter EUL ikke pålægge en part at skulle betale bod. Nævnet lagde elevens opgørelse vedrørende løntilgodehavende til grund, da arbejdsgiveren ikke havde afgivet svar ej heller havde mødt i sagen. Arbejdsgiveren havde ikke draget omsorg for uddannelsesaftalens registrering, arbejdsgiveren skulle efter nævnets praksis betale ½ måneds løn herfor. Oplæringen fandtes at have været mangelfuld, idet eleven havde stået alene i virksomheden i 3 uger af sin uddannelse, og da eleven i sin nye uddannelse ikke kunne få godskrevet nogen del af tiden hos den tidligere arbejdsgiver. Eleven tildelt 34.906,08 kr. Sag nr. 49/1996. En elev blev bortvist på grund af, at arbejdsgiveren havde fundet eleven i en tilsvarende konkurrerende virksomhed på trods af, at eleven var sygemeldt. Nævnet fandt, at bortvisningen var berettiget. Parterne var enige om betaling af overarbejde omend uenige om størrelsen heraf. Nævnet fastsatte skønsmæssigt et beløb herfor. Nævnet fandt endvidere, at eleven ikke havde modtaget fornøden oplæring hos arbejdsgiveren, idet der ikke var udfærdiget en uddannelsesplan for eleven, og da eleven havde været beskæftiget med arbejde, som ikke vedrørte uddannelsen. Elev tilkendt erstatning på i alt 25.000 kr. Sag nr. 60/1996.
Manglende evnerEn elev påstod, at arbejdsgiveren skulle betale en erstatning på 150.000 kr., da elevtiden hos arbejdsgiveren var spildt. Eleven dumpede 2 gange til den afsluttende svendeprøve. Elevtiden havde været forlænget efter første aflæggelse af svendeprøve. Arbejdsgiveren ønskede ikke at forlænge uddannelsestiden efter, at eleven dumpede 2. gang. ..... amt godkendte, at eleven blev optaget på „Håndværkskolen" med henblik på 2 måneders udvidet praktik. Efter forløbet afgav skolen en erklæring. Konklusionen på denne var, at eleven havde svært ved at tilegne sig ny viden, hvorfor han var ude af stand til at udføre en arbejdsopgave på egen hånd etc. Nævnet frifandte herefter arbejdsgiveren. Sag nr. 41/1996.
OmkostningerEfter sagens ganske særlige omstændigheder blev indklagede pålagt at betale sagsomkostninger. Sag nr. 36/1991. Arbejdsgiveren bragte uddannelsesforholdet til ophør på grund af elevens sygdom. Under henvisning til EUL § 38, stk. 6 jf. § 63, stk. 1 indkaldte det faglige udvalg parterne til forligsmøde. Arbejdsgiverens advokat meddelte skriftligt, at man ikke så noget formål i at give møde, da man ikke var indstillet på at forlige sagen. Sagen blev behandlet på et møde i nævnet og udsat med henblik på fremskaffelse af yderligere oplysninger. Ca. 2 måneder herefter hævede HK sagen. Arbejdsgiverens advokat nedlagde herefter påstand om, at eleven skulle betale sagsomkostninger. Advokaten var orienteret om, at nævnet i følge praksis normalt ikke tillægger den vindende part sagsomkostninger. Advokaten påstod herefter kendelse afsagt om omkostningsspørgsmålet. Nævnet udtalte, at der efter EUL § 63, stk. 1 skal være søgt tilvejebragt forlig mellem parterne. Da arbejdsgiveren ikke gav møde ved den i loven forskrevne forligsmæling, således at indbringelse for nævnet (måske) kunne have været undgået, fandt nævnet allerede af den grund ikke grundlag for at tilkende arbejdsgiveren omkostninger og udlægsgodtgørelse for sagens behandling ved nævnet. Eleven frifandtes derfor. Sag nr. 29/1996.
Ophævelse (Berettiget fra elevens side)Lagt til grund, at der var sket en utilbørlig behandling af eleven ved de udtalelser, som selskabets direktør var kommet med over for eleven. Eleven var herefter berettiget til at hæve uddannelsesforholdet. Erstatningen fastsat til 45.000 kr. (dissens for 10.000 kr.). Sag nr. 22/1992. Sagen er blevet ført videre ved domstolene, stadfæstelse. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en elev er berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen som følge af seksuel chikane fra arbejdsgiveren mod eleven. På baggrund af de afgivne forklaringer fandtes det overvejende betænkeligt at lægge til grund, at eleven i det daglige arbejde har været udsat for krænkende handlinger eller udtalelser. Det fandtes bevist, at arbejdsgiveren under julefrokosten har krænket eleven seksuelt. Eleven blev tillagt en godtgørelse for krænkelsen, kr. 10.000, og erstatning efter EUL, kr. 15.000. (Dissens) Sag nr. 3/1994. Ændret ved Københavns Byrets dom af 5. februar 1996. Arbejdsgiveren frifundet. En elev påbegyndte et uddannelsesforhold. I forbindelse med uddannelsesforholdet rekvirerede virksomheden de fornødne formularer fra en erhvervsskole. Denne indsendte imidlertid ikke en elevkontrakt men „Ansættelseskontrakt for HK medarbejdere på HK/INDUSTRIs område". Denne kontrakt blev udfyldt bl.a. med oplysning om, at der var tale om en kontorelev i administrationsafdelingen. Senere blev virksomheden klar over, at det ikke var den rigtige aftaleformular, der var benyttet og tilbød at afhjælpe forholdet. Efter ca. ½ års ansættelse hævede eleven aftalen. Virksomheden indbragte sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at eleven skulle betale sædvanlig erstatning svarende til ½ måneds løn. Eleven, der var repræsenteret ved advokat, nedlagde påstand om sagens afvisning, da der ikke var oprettet en skriftlig elevkontrakt, idet det blev anført, at dette var en gyldighedsbetingelse for, at ansættelsesforholdet kunne være omfattet af erhvervsuddannelsesloven. Advokaten begærede særskilt procedure om dette spørgsmål. Denne begæring blev ikke imødekommet. Efter en subsidiær påstand påstod eleven sig tillagt ca. 78.000 kr. Beløbet udgjorde i hovedsagen differencen mellem lønnen for udlærte og elevlønnen i ansættelsesperioden samt løn for en skønnet „opsigelsesperiode" på en måned. Herudover var der enighed mellem parterne om nogle mindre beløb. Sagen blev ikke afvist, men fremmet til realitetsbehandling, idet den manglende skriftlighed ikke blev tillagt ugyldighedsvirkning. Virksomheden var godkendt af en erhvervsskole og ikke af det faglige udvalg. Advokaten påstod, at en erhvervsskole var uberettiget til at godkende en uddannelsesplads, også for den tid, som var overstået, idet synspunktet var, at denne kompetence alene tilkom et fagligt udvalg. Nævnet tilsluttede sig ikke til dette synspunkt. Nævnet udtalte, at det er praktikpladsens pligt at kende reglerne for elevers ansættelsesforhold. Da forholdet ikke var bragt i orden ca. ½ år efter uddannelsesforholdets påbegyndelse, fandt nævnet, at eleven havde været berettiget til at hæve uddannelsesforholdet. Eleven tillagt 30.000 kr. i erstatning. (Dissens 20.000 kr.) Sag nr. 16/1996. En elev ophævede uddannelsesaftalen på grund af manglende oplæring. Under den mundtlige forhandling i nævnet gav arbejdsgiveren ikke møde på trods af de af ham i svarskriftet bebudede vidneforklaringer. Nævnet lagde herefter elevens forklaring til grund. Eleven fandtes at have været berettiget til at ophæve uddannelsesforholdet og tilkendtes erstatning for manglende oplæring og efterbetaling af overarbejde, i alt kr. 29.024,68. Sag nr. 18/1996.
Ophævelse (Uberettiget fra elevens side)En elev hævede sin uddannelsesaftale. Eleven blev pålagt at betale en erstatning svarende til ½ måneds løn. Eleven skulle også betale en andel af det erhvervede kørekort. Sag nr. 16/1993. Sagen er blevet ført videre ved domstolene, stadfæstelse. En elev havde ensidigt ophævet uddannelsesaftalen ca. 1 år efter aftalens begyndelse. Eleven kunne ikke bevise, at eleven havde en aftale med virksomheden om, at eleven kunne søge en anden uddannelsesaftale. Eleven havde misligholdt aftalen. Erstatning til arbejdsgiveren på ½ måneds løn. Sag nr. 12/1994. En elev ophævede ensidigt sin uddannelsesaftale. Eleven kunne ikke godtgøre, at arbejdsgiveren havde gjort sig skyldig i noget forhold, der kunne betegnes som væsentlig misligholdelse. Eleven fandtes at skulle betale en erstatning til arbejdsgiveren, da eleven ikke havde forsøgt at få løst eventuelle misforståelser med arbejdsgiveren. Erstatning fastsat i henhold til nævnets praksis: ½ måneds løn. Sag nr. 36/1995. En elev hævede uddannelsesaftalen, da den ikke havde været tilfredsstillende. På baggrund af det oplyste, herunder en redegørelse fra en faglærer om virksomheden, lagde nævnet til grund, at den oplæring, som eleven havde modtaget hos virksomheden at have været tilfredsstillende. Eleven havde derfor ingen lovlig grund til at ophæve aftalen. Eleven fandtes i henhold til EUL § 65, stk. 1, jf. § 60 at skulle betale en erstatning til arbejdsgiveren. Da eleven havde tilsigtet at opnå en økonomisk gevinst ved sin handlemåde, fastsattes erstatningen til arbejdsgiveren til 10.000 kr. Sag nr. 4/1996. Arbejdsgiveren indbragte sagen for nævnet med påstand om, at eleven skulle betale en erstatning på grund af elevens ensidige ophævelse af uddannelsesaftalen. Eleven havde bragt uddannelsesforholdet til ophør på grund af virksomhedens manglende overholdelse af arbejdsmiljøreglerne vedr. arbejde med sundhedsfarlige produkter. Virksomheden er miljøgodkendt og ved kontrolbesøg fra det kommunale tilsyn har virksomheden aldrig fået påtale. Nævnet fandt, at eleven ikke havde godtgjort, at virksomheden havde overtrådt arbejdsmiljøreglerne, således at eleven var berettiget til at hæve, hvorfor eleven i faldt erstatningsansvar over for arbejdsgiveren. Arbejdsgiver tilkendt erstatning efter nævnets faste praksis på ½ måneds løn svarende til 4.000 kr. Sag nr. 47/1996. En elev havde forladt sit uddannelsessted i utide. Eleven hævdede at have en aftale med arbejdsgiveren om en gensidig ophævelse af uddannelsesforholdet. Beviset ikke ført for, at der var en gensidig aftale. Virksomheden krævede eleven pålagt at betale ikke under 25.000 kr. Overensstemmende med nævnets faste praksis, blev eleven pålagt at betale en halv måneds løn til arbejdsgiveren. 3.535 kr. Sag nr. 15/1997. En elev havde forladt sit uddannelsessted i utide. Firmaet havde opgjort sit tab til ca. 50.000 kr. Eleven kunne ikke løfte bevisbyrden for, at eleven var berettiget til at hæve.Overensstemmende med nævnets faste praksis, blev eleven pålagt at betale en halv måneds løn til arbejdsgiveren. 3.150 kr. Sag nr. 4/1998.
Ophævelse (Berettiget fra virksomhedens side)En elevs principale påstand lød på, at uddannelsesforholdet skulle fortsætte. Genetablering af et uddannelsesforhold ligger imidlertid uden for Tvistighedsnævnets handlemulighed. Lagt til grund, at arbejdsgiveren havde været berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen p.g.a. elevens passivitet. Sag nr. 20/1993.
Ophævelse (Uberettiget fra virksomhedens side)Det forhold, at en stor virksomhed nedlagde en afdeling, hvor eleven var beskæftiget medførte ikke, at uddannelsesforholdet kunne bringes til ophør ej heller, når elevens uddannelse ikke kunne overføres til en anden afdeling. Erstatning 70.000 kr. Sag nr. 24/1992. En elev var sygemeldt. Arbejdsgiveren ønskede oplysninger om sygdommens varighed og burde have forsøgt at komme i kontakt med eleven skriftligt, da denne ikke ejede telefon. Elev tilkendt godtgørelse på 20.000 kr. for uberettiget ophævelse. Sag nr. 21/1993. En virksomhed ophævede uddannelsesaftalen, da man fandt, at elevens interesse og evner til at fuldføre uddannelsen ikke var tilstede. Virksomheden har kun haft anledning til at hæve p.g.a. elevens manglende faglige standpunkt. Eleven har haft vanskeligheder med at følge uddannelsen. Det er virksomhedens ansvar at drage omsorg for en acceptabel oplæring af eleven. Da ophævelsen fandt sted kort tid før uddannelsesperiodens ophør, blev eleven tildelt en godtgørelse på 50.000 kr. Sag nr. 23/1994. En elev og en virksomhed havde oprettet en uddannelsesaftale, hvori man udover den trykte tekst om, at skoleophold ikke medregnes i prøvetiden, havde tilføjet "ej heller ferie 3 uger". Uddannelsesaftalen var blevet registreret hos skolen, som imidlertid ikke havde foretaget rettelser i tilføjelsen vedrørende prøvetiden. Eleven blev opsagt af virksomheden efter prøvetidens udløb men indenfor de 3 uger. Nævnet bemærkede hertil, at erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 2 er udtømmende m.h.t., hvordan prøvetiden beregnes. Prøvetiden kan derfor ikke lovligt ved aftale forlænges på grund af ferieafholdelse. Det forhold, at skolen havde overset bemærkningen i aftalen medførte ej heller, at den blev gyldig i strid med erhvervsuddannelseslovens bestemmelser. Arbejdsgiveren påstod afvisning i forhold til ham, og eleven henvist til at rette kravet mod de sociale myndigheder, idet der fra det sociale system var bevilliget et beløb til delvis dækning af elevens løn. Nævnet fandt, at det var uden betydning i sagen, hvilke løntilskud det offentlige havde ydet. Der var tale om en tvist mellem eleven og virksomheden på baggrund af en indgået uddannelsesaftale. Eleven blev herefter tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr. for uberettiget opsigelse. Sag nr. 8/1995.
Overenskomstmæssig lønUnder sagens behandling for nævnet anførte arbejdsgiveren, at uddannelsesforholdets etablering var på betingelse af, at han lejede hestebokse af elevens far. Spørgsmål om lejeforhold i forbindelse med fast ejendom ligger uden for Tvistighedsnævnets kompetence, idet forholdet ikke udspringer af uddannelsesforholdet. I sagens bilag indgik en kvittering for betaling af løn, som var underskrevet med elevens navn. Eleven gjorde gældende, at hun ikke havde skrevet under herpå. Arbejdsgiveren oplyste, at det var elevens underskrift. Nævnet fremsendte kvitteringen til nærmere undersøgelse hos Rigspolitiets Kriminaltekniske afdeling, som konkluderede, at underskriften på bilaget ikke hidrørte fra eleven. Nævnet lagde derfor til grund, at kvitteringen ikke var underskrevet af eleven. Eleven blev bortvist under et skoleophold. Nævnet fandt, at eleven havde været berettiget til at fuldføre skoleopholdet med løn fra arbejdsgiveren i hele skoleperioden. Den opgørelse, som eleven havde udfærdiget i forbindelse med sit overarbejde, var ikke konkret bestridt af arbejdsgiveren, hvorfor nævnet lagde opgørelsen til grund. Elev tildelt i alt 90.881,59 kr. Sag nr. 48/1996.
PrøvetidArbejdsformidlingen havde i forbindelse med registrering af en uddannelsesaftale påført aftalen en bemærkning om, at den gjaldt for 10 uger. Der havde været tale om flere uddannelsesforhold uden, at det fremgik, at der, hvis lovens system skulle følges, var tale om kombinationsaftaler. Da indklagede ikke havde været part i de tidligere aftaler, blev det lagt til grund, at der var prøvetid og at der var opsagt i prøvetiden. Der var i øvrigt ikke andre forhold, der kunne lastes indklagede, og denne blev derfor frifundet. Sag nr. 7/1990. En elev havde oprettet en ny uddannelsesaftale med en virksomhed, som eleven tidligere havde haft en aftale med. Aftalen blev opsagt af arbejdsgiveren inden for de første 3 måneder af den ny aftale. Sagen vedrørte fortolkningen af Skolepraktiklovens §§ 6, stk. 2 og 9, stk. 4. Efter lovens § 9, stk. 4 medregnes skolepraktik ikke i prøvetiden. Der er ikke baggrund for at fortolke denne bestemmelse indskrænkende. Det kan derfor ikke tillægges betydning, at eleven tidligere har været i samme virksomhed. Efter lovens § 6, stk. 2 ophører skolepraktik, når eleven har fået en uddannelsesaftale, som omfatter resten af uddannelsen. Arbejdsgiveren frifandtes. Sag nr. 24/1994. En elev og en virksomhed havde oprettet en uddannelsesaftale, hvori man udover den trykte tekst om, at skoleophold ikke medregnes i prøvetiden, havde tilføjet "ej heller ferie 3 uger". Uddannelsesaftalen var blevet registreret hos skolen, som imidlertid ikke havde foretaget rettelser i tilføjelsen vedrørende prøvetiden. Eleven blev opsagt af virksomheden efter prøvetidens udløb men indenfor de 3 uger. Nævnet bemærkede hertil, at erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 2 er udtømmende m.h.t., hvordan prøvetiden beregnes. Prøvetiden kan derfor ikke lovligt ved aftale forlænges på grund af ferieafholdelse. Det forhold, at skolen havde overset bemærkningen i aftalen medførte ej heller, at den blev gyldig i strid med erhvervsuddannelseslovens bestemmelser. Arbejdsgiveren påstod afvisning i forhold til ham, og eleven henvist til at rette kravet mod de sociale myndigheder, idet der fra det sociale system var bevilliget et beløb til delvis dækning af elevens løn. Nævnet fandt, at det var uden betydning i sagen, hvilke løntilskud det offentlige havde ydet. Der var tale om en tvist mellem eleven og virksomheden på baggrund af en indgået uddannelsesaftale. Eleven blev herefter tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr. for uberettiget opsigelse. Sag nr. 8/1995. En elev havde før indgåelse af uddannelsesaftale med virksomheden været beskæftiget i virksomheden. Det kan ikke tillægges betydning, at eleven tidligere har være ansat i virksomheden og udført uddannelsesrelevant arbejde. Der findes i lovgivningen ikke et krav om, at der indgås en uddannelsesaftale for et sådant arbejde. Parterne havde endvidere udarbejdet et tillæg til uddannelsesaftalen om forlængelse af prøvetiden. Et sådan aftale er ugyldig, da den ikke har direkte hjemmel i EUL. Prøvetiden fandtes at løbe fra uddannelsesaftalens ikrafttræden. Indklagede havde derved været berettiget til at hæve uddannelsesaftalen. Sag nr. 15/1995. En handelsskole havde meddelt arbejdsgiveren urigtige oplysninger vedr. prøvetiden. Dette er uden betydning i forhold mellem elev og virksomhed. I henhold til EUL § 60, stk. 1 er det udtømmende fastlagt, hvordan prøvetiden beregnes herunder, at skoleophold ikke medregnes i prøvetiden. Prøvetiden kan herefter ikke forlænges p.g.a. ferie. Arbejdsgiveren havde derfor ikke været berettiget til at opsige aftalen, og skulle som følge heraf betale en godtgørelse til eleven på 25.000 kr. Sag nr. 7/1996. Mellem elev og arbejdsgiver var der mundtligt indgået aftale om, eleven skulle uddannes i virksomheden. Alle nævnets medlemmer var enige om, at der var tale om et uddannelsesforhold mellem parterne i henhold til EUL. Et flertal af nævnets medlemmer lagde til grund, at elevens uddannelse var bragt til ophør indenfor prøvetiden, jf. EUL § 60, stk. 2. Flertallet fandt, at det, uanset der ikke var udfærdiget en skriftlig uddannelsesaftale, ikke kunne lægges til grund, at forholdet mellem parterne var anderledes end fastslået i den godkendte formular til uddannelsesaftale. Virksomhedens pligt til at drage omsorg for, at der oprettes en skriftlig uddannelsesaftale i henhold til EUL er gentaget i lov nr. 392 af 22. juni 1993 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Arbejdsgiveren skal senest 1 måned efter, at et ansættelsesforhold er påbegyndt give lønmodtageren sådanne oplysninger. Da arbejdsgiveren ikke på fratrædelsestidspunktet 2½ måned efter, at uddannelsesforholdet var begyndt, havde efterkommet registreringspligten, fandtes virksomheden at skulle betale en godtgørelse til eleven på 6.000 kr. svarende til 4 ugers løn. (Dissens). Sag nr. 14/1996. Sagen er ført videre ved Sø- og Handelsretten. Uafsluttet ved redaktionens afslutning. Eleven var lovligt blevet opsagt i prøvetiden. Eleven havde indbragt sagen for nævnet under henvisning til EUL § 63, stk. 2 og 3 med påstand om, at arbejdsgiveren skulle betale løntilgodehavende. Ved mundtlig forhandling i nævnet gjorde arbejdsgiveren gældende, at opgørelsen skulle tilsidesættes. Nævnet lagde elevens opgørelse til grund, da arbejdsgiveren ikke på direkte forespørgsel havde bestridt oprigtigheden heraf. Elevens påstand taget til følge. 7.350,83 kr. Sag nr. 50/1996.
Seksuel chikaneSagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en elev er berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen som følge af seksuel chikane fra arbejdsgiveren mod eleven. På baggrund af de afgivne forklaringer fandtes det overvejende betænkeligt at lægge til grund, at eleven i det daglige arbejde har været udsat for krænkende handlinger eller udtalelser. Det fandtes bevist, at arbejdsgiveren under julefrokosten havde krænket eleven seksuelt. Eleven blev tillagt en godtgørelse for krænkelsen, kr. 10.000, og erstatning efter EUL, kr. 15.000. (Dissens) Sag nr. 3/1994. Ændret ved Københavns Byrets dom af 5. februar 1996, hvor arbejdsgiveren blev frifundet. Uddannelsesforholdet blev bragt til ophør efter en episode mellem eleven og arbejdsgiveren, som eleven opfattede som seksuel chikane. Eleven var efter indtagelse af Gammel Dansk til morgenmaden i virksomheden blevet kørt hjem af arbejdsgiveren, som herefter skulle have skubbet hende omkuld på hendes seng og taget på hende. Eleven påstod erstatning i henhold til funktionærlovens § 3, godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 4, erstatning efter erstatningsansvarslovens § 1 for psykologbistand og feriegodtgørelse af erstatningsbeløbet. Nævnet lagde til grund, at det præcise handlingsforløb måtte stå hen i det uvisse. Arbejdsgiveren fandtes at have overtrådt lov om ligebehandling af mænd og kvinder ved at servere spiritus for en elev og derefter at have foretaget erotiske tilnærmelser herunder 2 gange at berøre elevens bryster. Godtgørelsen fastsattes til 10.000 kr. Erstatning påstået i medfør af funktionærlovens § 3 samt feriegodtgørelse heraf er nævnet ikke kompetent til at påkende, idet påstanden tog sigte på forholdene efter elevtidens ophør. Eleven fandtes at have krav på betaling af psykolog efter erstatningsansvarslovens § 1. Elev tilkendt 12.500 kr. Sag nr. 43/1996.
SkolepraktikEn elev havde oprette en ny uddannelsesaftale med en virksomhed, som eleven tidligere havde haft en aftale med. Aftalen blev opsagt af arbejdsgiveren inden for de første 3 måneder af den ny aftale. Sagen vedrørte fortolkningen af Skolepraktiklovens §§ 6, stk. 2 og 9, stk. 4. Efter lovens § 9, stk. 4 medregnes skolepraktik ikke i prøvetiden. Der er ikke baggrund for at fortolke denne bestemmelse indskrænkende. Det kan derfor ikke tillægges betydning, at eleven tidligere har været i samme virksomhed. Efter lovens § 6, stk. 2 ophører skolepraktik, når eleven har fået en uddannelsesaftale, som omfatter resten af uddannelsen. Arbejdsgiveren frifandtes. Sag nr. 24/1994.
Skolepraktikloven
Regler om skolepraktik er nu optaget i EUL kapitel 7 a.
SvarskriftIndklagede havde afgivet svarskrift, men mødte ikke i forbindelse med sagens behandling. Sagen blev fremmet efter reglerne i § 15, stk. 3 i bkg. nr. 896 af 6. november 1992. Sag nr. 21/1992.
Svarskrift (manglende)Der var ikke afgivet svarskrift, og indklagede var ikke mødt til nævnets møde. Nævnet lagde herefter klagerens forklaringer til grund. Sag nr. 18/1990. En elev krævede en efterbetaling på ca. 2.000. Indklagede afgav ikke svarskrift men mødte i forbindelse med sagens behandling. Elevens krav imødekommet, da der ikke var grundlag for at anfægte elevens opgørelse af kravet. Sag nr. 9/1992. Svarskrift ikke afgivet af en virksomhed under konkurs. Sagen fremmet. Sag nr. 14/1992.
SygdomEn elevvar fraværende p.g.a. sygdom, og dette var dokumenteret ved lægeattest. Arbejdsgiveren bestred rigtigheden af lægeattesten. Da arbejdsgiveren ikke kunne dokumentere sine indsigelser mod lægeattesten, blev eleven tillagt betaling for den omtvistede sygeperiode. 3.849,46 kr. Sag nr. 1/1997.
TyveriEn elev blev af arbejdsgiveren bortvist p.g.a. tyveri fra arbejdspladsen. Anklagemyndigheden fandt, at eleven ikke havde begået det anmeldte tyveri. Arbejdsgiveren havde derfor ikke haft nogen grund til at bortvise eleven. Under hensyn til den uberettigede beskyldning om tyveri, og elevens problemer med at indgå en ny uddannelsesaftale, fandtes godtgørelsen at skulle fastsættes til et væsentlig højere beløb end normalt. Elev tilkendt 65.000 kr. Sag nr. 31/1995. Sagen er blevet ført videre ved domstolene, forligt inden domsafsigelse, således at nævnets afgørelse står ved magt. En elev havde under sin ansættelse i et varehus tilegnet sig et par solbriller fra en butik, som ikke var identisk med ansættelsesstedet. Virksomheden oplyste, at man i forbindelse med ansættelse af personale også fremhævede, at ansættelsesforhold ville blive ophævet, såfremt der skete butikstyveri. Et flertal af nævnet udtalte, at det forhold, at en virksomhed særlig indskærper forhold overfor de ansatte, ikke har virkning i forhold til elever i det omfang, at sådanne tilkendegivelser skærper dansk rets almindelige regler. Der var ikke i uddannelsesaftalen indsat særlige oplysninger, der var godkendt af det faglige udvalg, jfr. EUL § 52, stk. 2. Tyverier fra en arbejdsgiver kan medføre bortvisning, selv når der er tale om mindre beløb. Da der ikke var tale om krænkelse af det særlige tillidsforhold mellem elev og uddannelssted, havde virksomheden ikke været berettiget til at bortvise eleven i dette tilfælde. Eleven derfor tillagt erstatning for uberettigt bortvisning. Et mindretal fandt, at personalereglementets tyveribegreb også omfattede tyveri begået uden for arbejdspladsen samt, at eleven var bekendt hermed. Mindretallet fandt, at bortvisningen var sket med rette. Erstatning fastsat til 25.000 kr. Sag nr. 29/1997.
UddannelsenLagt til grund, at det påhviler læremesteren at indsende elevens kontrakt til registrering. Da dette ikke var sket, og da eleven som følge heraf ikke var indkaldt til skoleophold, og da virksomheden ej heller var godkendt som uddannelsessted, fik eleven tillagt en erstatning på 25.000,- desuden efterbetaling skønsmæssigt ansat til 50.000. Sag nr. 30/1992. Indklagede havde ikke ladet lærlingeaftalen registrere ej heller overholdt sin pligt til at sørge for, at eleven blev uddannet på forsvarlig vis. Eleven fandtes at have ret til fagets aflønning som ufaglært efter overenskomsten. Sag nr. 1/1994.
Uddannelsens målEn elev blev i sit daglige arbejde pålagt arbejde, som ikke havde et uddannelsesmæssigt sigte. Dette medførte, at uddannelsens mål ikke kunne nås. Eleven var derfor berettiget til at hæve uddannelsesaftalen og kræve erstatning, jf. EUL § 56, stk. 2. Parterne havde endvidere indgået en supplerende uddannelseskontrakt. En sådan er uden retsvirkning, jf. EUL § 52. Eleven blev tillagt en skønsmæssig erstatning for manglende uddannelse på 25.000 kr. Sag nr. 25/1994.
UddannelsesaftaleEn elev kom i uddannelse hos et shippingfirma. Der blev ikke oprettet uddannelsesaftale i henhold til dagældende efg-lov eller lærlingeloven. I forbindelse med sagen blev det oplyst, at ca. halvdelen af shippingelever var elevforhold uden for de nævnte love. Herefter lagt til grund, at uddannelsesforholdet var uden for efg-loven og virksomheden blev herefter frifundet. Et mindretal mente, at der var tale om et efg-forhold. Sag nr. 25/1990. Efter nyere praksis ville sagen formentlig blive afvist fra nævnsbehandling. En elev blev i sit daglige arbejde pålagt arbejde, som ikke havde et uddannelsesmæssigt sigte. Dette medførte, at uddannelsens mål ikke kunne nås. Eleven var derfor berettiget til at hæve uddannelsesaftalen og kræve erstatning, jf. EUL § 56, stk. 2. Parterne havde endvidere indgået en supplerende uddannelseskontrakt. En sådan er uden retsvirkning, jf. EUL § 52. Eleven blev tillagt en skønsmæssig erstatning på 25.000 kr. Sag nr. 25/1994. En elev og en virksomhed havde oprettet en uddannelsesaftale, hvori man udover den trykte tekst om, at skoleophold ikke medregnes i prøvetiden, havde tilføjet "ej heller ferie 3 uger". Uddannelsesaftalen var blevet registreret hos skolen, som imidlertid ikke havde foretaget rettelser i tilføjelsen vedrørende prøvetiden. Eleven blev opsagt af virksomheden efter prøvetidens udløb men indenfor de 3 uger. Nævnet bemærkede hertil, at erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 2 er udtømmende m.h.t., hvordan prøvetiden beregnes. Prøvetiden kan derfor ikke lovligt ved aftale forlænges på grund af ferieafholdelse. Det forhold, at skolen havde overset bemærkningen i aftalen medførte ej heller, at den blev gyldig i strid med erhvervsuddannelseslovens bestemmelser. Arbejdsgiveren påstod afvisning i forhold til ham, og eleven henvist til at rette kravet mod de sociale myndigheder, idet der fra det sociale system var bevilliget et beløb til delvis dækning af elevens løn. Nævnet fandt, at det var uden betydning i sagen, hvilke løntilskud det offentlige havde ydet. Der var tale om en tvist mellem eleven og virksomheden på baggrund af en indgået uddannelsesaftale. Eleven blev herefter tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr. for uberettiget opsigelse. Sag nr. 8/1995. En elev havde før indgåelse af uddannelsesaftale med virksomheden været beskæftiget i virksomheden. Det kan ikke tillægges betydning, at eleven tidligere har være ansat i virksomheden og udført uddannelsesrelevant arbejde. Der findes i lovgivningen ikke et krav om, at der indgås en uddannelsesaftale for et sådant arbejde. Parterne havde endvidere udarbejdet et tillæg til uddannelsesaftalen om forlængelse af prøvetiden. Et sådan aftale er ugyldig, da den ikke har direkte hjemmel i EUL. Prøvetiden fandtes at løbe fra uddannelsesaftalens ikrafttræden. Indklagede havde herefter hævet i prøvetiden. Sag nr. 15/1995. Mellem elev og arbejdsgiver var der mundtligt indgået aftale om, eleven skulle uddannes i virksomheden. Alle nævnets medlemmer var enige om, at der var tale om et uddannelsesforhold mellem parterne i henhold til EUL. Et flertal af nævnets medlemmer lagde til grund, at elevens uddannelse var bragt til ophør indenfor prøvetiden, jf. EUL § 60, stk. 2. Flertallet fandt, at det, uanset der ikke var udfærdiget en skriftlig uddannelsesaftale, ikke kunne lægges til grund, at forholdet mellem parterne var anderledes end fastslået i den godkendte formular til uddannelsesaftale. Virksomhedens pligt til at drage omsorg for, at der oprettes en skriftlig uddannelsesaftale i henhold til EUL er gentaget i lov nr. 392 af 22. juni 1993 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Arbejdsgiveren skal senest 1 måned efter, at et ansættelsesforhold er påbegyndt give lønmodtageren sådanne oplysninger. Da arbejdsgiveren ikke på fratrædelsestidspunktet 2½ måned efter, at uddannelsesforholdet var begyndt, havde efterkommet registreringspligten, fandtes virksomheden at skulle betale en godtgørelse til eleven på 6.000 kr. svarende til 4 ugers løn. (Dissens). Sag nr. 14/1996. Sagen er ført videre ved Sø- og Handelsretten. Uafsluttet ved redaktionens afslutning. En elev påbegyndte et uddannelsesforhold. I forbindelse med uddannelsesforholdet rekvirerede virksomheden de fornødne formularer fra en erhvervsskole. Denne indsendte imidlertid ikke en elevkontrakt men „Ansættelseskontrakt for HK medarbejdere på HK/INDUSTRIs område". Denne kontrakt blev udfyldt bl.a. med oplysning om, at der var tale om en kontorelev i administrationsafdelingen. Senere blev virksomheden klar over, at det ikke var den rigtige aftaleformular, der var benyttet og tilbød at afhjælpe forholdet. Efter ca. ½ års ansættelse hævede eleven aftalen. Virksomheden indbragte sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at eleven skulle betale sædvanlig erstatning svarende til ½ måneds løn. Eleven, der var repræsenteret ved advokat, nedlagde påstand om sagens afvisning, da der ikke var oprettet en skriftlig elevkontrakt, idet det blev anført, at dette var en gyldighedsbetingelse for, at ansættelsesforholdet kunne være omfattet af erhvervsuddannelsesloven. Advokaten begærede særskilt procedure om dette spørgsmål. Denne begæring blev ikke imødekommet. Efter en subsidiær påstand påstod eleven sig tillagt ca. 78.000 kr. Beløbet udgjorde i hovedsagen differencen mellem lønnen for udlærte og elevlønnen i ansættelsesperioden samt løn for en skønnet „opsigelsesperiode" på en måned. Herudover var der enighed mellem parterne om nogle mindre beløb. Sagen blev ikke afvist, men fremmet til realitetsbehandling, idet den manglende skriftlighed ikke blev tillagt ugyldighedsvirkning. Virksomheden var godkendt af en erhvervsskole og ikke af det faglige udvalg. Advokaten påstod, at en erhvervsskole var uberettiget til at godkende en uddannelsesplads, også for den tid, som var overstået, idet synspunktet var, at denne kompetence alene tilkom et fagligt udvalg. Nævnet tilsluttede sig ikke til dette synspunkt. Nævnet udtalte, at det er praktikpladsens pligt at kende reglerne for elevers ansættelsesforhold. Da forholdet ikke var bragt i orden ca. ½ år efter uddannelsesforholdets påbegyndelse, fandt nævnet, at eleven havde været berettiget til at hæve uddannelsesforholdet. Eleven tillagt 30.000 kr. i erstatning. (Dissens 20.000 kr.) Sag nr. 16/1996. En elev og en virksomhed havde i uddannelsesaftalen indgået en aftale om, at eleven skulle have en månedlig løn på 11.000 kr. Lønnen blev ikke finansieret af virksomheden, men af elevens arbejdsløshedskasse. Arbejdsløshedskassen har stillet krav om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte. Efter EUL § 52, stk. 2 må der ikke ændres i eller tilføjes til den autoriserede uddannelsesaftales indhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse. Det blev derfor ikke tillagt betydning, at uddannelsesaftalen indeholdt oplysninger om finansieringsmåden. Eleven havde derfor krav på løn som aftalt fra arbejdsgiveren. Elev tilkendt sit krav på 297.000 kr. Sag nr. 45/1996. En elev havde ved sin faglige organisation påstået, at arbejdsgiveren skulle betale en bod. Tvistighedsnævnet kan efter EUL ikke pålægge en part at skulle betale bod. Nævnet lagde elevens opgørelse vedrørende løntilgodehavende til grund, da arbejdsgiveren ikke havde afgivet svar ej heller havde mødt i sagen. Arbejdsgiveren havde ikke draget omsorg for uddannelsesaftalens registrering, arbejdsgiveren skulle efter nævnets praksis betale ½ måneds løn herfor. Oplæringen fandtes at have været mangelfuld, idet eleven havde stået alene i virksomheden i 3 uger af sin uddannelse, og da eleven i sin nye uddannelse ikke kunne få godskrevet nogen del af tiden hos den tidligere arbejdsgiver. Eleven tildelt 34.906,08 kr. Sag nr. 49/1996. Sagen drejede sig om efterbetaling af manglende løn med tillæg af feriepenge samt befordringsgodtgørelse under 2 skoleophold. Eleven havde med arbejdsgiveren ved uddannelsesaftalen aftalt, at eleven skulle have 2,50 kr. i timen til dækning af kørsel. Nævnet fandt, at elevens krav om efterbetaling af løn var godtgjort. Den indgåede aftale om betaling for kørsel var ugyldig, idet den ikke var godkendt af Det faglige Udvalg, jf. EUL § 52, stk. 2. Skønsmæssigt fastsat erstatning til eleven på 15.000 kr. Sag nr. 54/1996. Uddannelsesaftalen mellem elev og arbejdsgiver var udstyret med en påtegning om afspadsering af overarbejde. Det faglige Udvalg havde ikke godkendt påtegningen, hvorfor denne var ugyldig, jf. EUL § 52, stk. 2. En evt. aftale om afspadsering af overarbejde i slutningen af praktikperioden fandtes uvæsentligt, da parterne havde ophævet aftalen gensidigt på et tidspunkt, hvor afspadsering ikke kunne finde sted som forudsat. Krav, som vedrører tiden før uddannelsesaftalens indgåelse eller efter dens ophævelse, kan ikke påkendes af nævnet, jf. EUL § 61, stk. 1. Ligeledes kan krav som vedrører opstaldning af hest, benyttelse af telefon etc., som ikke vedrører selve elevforholdet, ikke påkendes af nævnet, da det ikke er tvister, som drejer sig om selve uddannelsesforholdet. Elev tilkendt en skønsmæssig erstatning på 22.250 kr. Sag nr. 58/1996. En elev havde under sin ansættelse i et varehus tilegnet sig et par solbriller fra en butik, som ikke var identisk med ansættelsesstedet. Virksomheden oplyste, at man i forbindelse med ansættelse af personale også fremhævede, at ansættelsesforhold ville blive ophævet, såfremt der skete butikstyveri. Et flertal af nævnet udtalte, at det forhold, at en virksomhed særlig indskærper forhold overfor de ansatte, ikke har virkning i forhold til elever i det omfang, at sådanne tilkendegivelser skærper dansk rets almindelige regler. Der var ikke i uddannelsesaftalen indsat særlige oplysninger, der var godkendt af det faglige udvalg, jfr. EUL § 52, stk. 2. Tyverier fra en arbejdsgiver kan medføre bortvisning, selv når der er tale om mindre beløb. Da der ikke var tale om krænkelse af det særlige tillidsforhold mellem elev og uddannelssted, havde virksomheden ikke været berettiget til at bortvise eleven i dette tilfælde. Eleven derfor tillagt erstatning for uberettigt bortvisning. Et mindretal fandt, at personalereglementets tyveribegreb også omfattede tyveri begået uden for arbejdspladsen samt, at eleven var bekendt hermed. Mindretallet fandt, at bortvisningen var sket med rette. Erstatning fastsat til 25.000 kr. Sag nr. 29/1997. I sager om manglende uddannelsesaftale må det antages, at nævnets praksis, hvad angår erstatningens størrelse, vil blive påvirket af afgørelsen i UfR 1997.1702.
Uddannelsesrelevant arbejdeEn elev havde før indgåelse af uddannelsesaftale med virksomheden været beskæftiget i virksomheden. Det kan ikke tillægges betydning, at eleven tidligere har være ansat i virksomheden og udført uddannelsesrelevant arbejde. Der findes i lovgivningen ikke et krav om, at der indgås en uddannelsesaftale for et sådant arbejde. Parterne havde endvidere udarbejdet et tillæg til uddannelsesaftalen om forlængelse af prøvetiden. Et sådan aftale er ugyldig, da den ikke har direkte hjemmel i EUL. Prøvetiden fandtes at løbe fra uddannelsesaftalens ikrafttræden. Indklagede havde herefter hævet i prøvetiden. Sag nr. 15/1995.
Udeblivelse (fra arbejde)En elev var udeblevet i to dage fra sin uddannelsesplads uden at ville oplyse om grunden hertil. Hun blev derefter bortvist. Bortvisningen sket med rette. (Dissens). Sag nr. 4/1992. En elev blev syg under arbejdet og tog hjem. Eleven blev af HK rådet til at sygemelde sig. Arbejdsgiveren betragtede dette som en ulovlig udeblivelse og bortviste eleven. Eleven havde i øvrigt i en periode været alene i forretningen, dog sådan at eleven altid kunne tilkalde assistance fra en anden forretning, som dog var beliggende i en anden by. Beviset ikke ført for, at klageren ikke ville kunne modtage den fornødne uddannelse, derfor ikke erstatning for mangelfuld oplæring. Da bortvisningen var uberettiget blev eleven tillagt erstatning på kr. 6.000. Sag nr. 5/1993. En elev udeblev fra arbejdet trods skriftlig advarsel om bortvisning. Bortvisning sket med rette. Sag nr. 6/1994.
Udeblivelse (fra møde)Indklagede havde kort før mødet i Tvistighedsnævnet meddelt, at han ikke kunne deltage samt at det ikke var muligt at deltage i de af nævnet foreslåede mødedatoer i ca. et halvt år. Sagen blev fremmet. Sag nr. 6/1990. Der var ikke afgivet svarskrift og indklagede var ikke mødt til nævnets møde. Nævnet lagde herefter klagerens forklaringer til grund. Sag nr. 18/1990. En elev krævede en efterbetaling på ca. 2.000. Indklagede afgav ikke svarskrift og mødte i forbindelse med sagens behandling. Elevens krav imødekommet, da der ikke var grundlag for at anfægte elevens opgørelse af kravet. Sag nr. 9/1992. Indklagede havde afgivet svarskrift, men mødte ikke i forbindelse med sagens behandling. Sagen blev fremmet efter reglerne i § 15, stk. 3 i bkg. nr. 896 af 6. november 1992. Sag nr. 21/1992. En elev krævede en efterbetaling på ca. 20.000. Indklagede afgav ikke svarskrift og mødte i ikke forbindelse med sagens behandling. Elevens krav imødekommet, da der ikke var grundlag for at anfægte elevens opgørelse af kravet. Sag nr. 27/1992. En elev ophævede uddannelsesaftalen på grund af manglende oplæring. Under den mundtlige forhandling i nævnet gav arbejdsgiveren ikke møde på trods af de af ham i svarskriftet bebudede vidneforklaringer. Nævnet lagde herefter elevens forklaring til grund. Eleven fandtes at have været berettiget til at ophæve uddannelsesforholdet og tilkendtes erstatning for manglende oplæring og efterbetaling af overarbejde, i alt kr. 29.024,68. Sag nr. 18/1996. En virksomhed, der ikke havde afgivet svarskrift og ikke var mødt til den mundtlige behandling, blev dømt til at efterbetale ca. 7.000 kr., idet nævnet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte klagerens opgørelse hverken helt eller delvist. Sag nr. 8/1998.
UdlægsgodtgørelseArbejdsgiveren bragte uddannelsesforholdet til ophør på grund af elevens sygdom. Under henvisning til EUL § 38, stk. 6 jf. § 63, stk. 1 indkaldte det faglige udvalg parterne til forligsmøde. Arbejdsgiverens advokat meddelte skriftligt, at man ikke så noget formål i at give møde, da man ikke var indstillet på at forlige sagen. Sagen blev behandlet på et møde i nævnet og udsat med henblik på fremskaffelse af yderligere oplysninger. Ca. 2 måneder herefter hævede HK sagen. Arbejdsgiverens advokat nedlagde herefter påstand om, at eleven skulle betale sagsomkostninger. Advokaten var orienteret om, at nævnet i følge praksis normalt ikke tillægger den vindende part sagsomkostninger. Advokaten påstod herefter kendelse afsagt om omkostningsspørgsmålet. Nævnet udtalte, at der efter EUL § 63, stk. 1 skal være søgt tilvejebragt forlig mellem parterne. Da arbejdsgiveren ikke gav møde ved den i loven forskrevne forligsmæling, således at indbringelse for nævnet (måske) kunne have været undgået, fandt nævnet allerede af den grund ikke grundlag for at tilkende arbejdsgiveren omkostninger og udlægsgodtgørelse for sagens behandling ved nævnet. Eleven frifandtes derfor. Sag nr. 29/1996.
UmyndigEn elev var på tidspunktet for indgåelse af aftale om opstaldning af sin hest med modregning i sin lønudbetaling umyndig. Aftalen var indgået uden værgens samtykke og dermed var aftalen uforbindende for eleven. Sag nr. 8/1994.
UnderskriftsforfalskningUnder sagens behandling for nævnet anførte arbejdsgiveren, at uddannelsesforholdets etablering var på betingelse af, at han lejede hestebokse af elevens far. Spørgsmål om lejeforhold i forbindelse med fast ejendom ligger uden for Tvistighedsnævnets kompetence, idet forholdet ikke udspringer af uddannelsesforholdet. I sagens bilag indgik en kvittering for betaling af løn, som var underskrevet med elevens navn. Eleven gjorde gældende, at hun ikke havde skrevet under herpå. Arbejdsgiveren oplyste, at det var elevens underskrift. Nævnet fremsendte kvitteringen til nærmere undersøgelse hos Rigspolitiets Kriminaltekniske afdeling, som konkluderede, at underskriften på bilaget ikke hidrørte fra eleven. Nævnet lagde derfor til grund, at kvitteringen ikke var underskrevet af eleven. Eleven blev bortvist under et skoleophold. Nævnet fandt, at eleven havde været berettiget til at fuldføre skoleopholdet med løn fra arbejdsgiveren i hele skoleperioden. Den opgørelse, som eleven havde udfærdiget i forbindelse med sit overarbejde, var ikke konkret bestridt af arbejdsgiveren, hvorfor nævnet lagde opgørelsen til grund. Elev tildelt i alt 90.881,59 kr. Sag nr. 48/1996.
Utilbørligt forholdLagt til grund, at der var sket en utilbørlig behandling af eleven ved de udtalelser, som selskabet direktør var kommet med over for eleven. Eleven havde derfor været berettiget til at hæve uddannelsesforholdet. Erstatningen fastsat til 45.000 kr. (Dissens 10.000 kr.). Sag nr. 22/1992. Sagen er blevet ført videre ved domstolene, stadfæstelse.
VirksomhedsgodkendelseEn elev havde indgået en uddannelsesaftale med arbejdsgiver 1, som drev virksomheden fra forpagtede lokaler. Arbejdsgiver 1 blev af bortforpagteren (arbejdsgiver 2) udsat af de forpagtede lokaler pga. misligholdelse den 7/9-1995. Efter udsættelsesdatoen ophørte arbejdsgiver 1 sine betalinger til eleven. Den 7/9-1995 blev virksomheden forpagtet af arbejdsgiver 2. Eleven fortsatte sit arbejde i virksomheden, nu for arbejdsgiver 2 uden ændringer eller tilføjelser til den oprindelige uddannelsesaftale, indtil 30/9-1995, hvor eleven blev skriftligt opsagt. Arbejdsgiver 2 beskæftigede ikke en udlært kok, hvorefter arbejdsgiver 2 gjorde gældende, at virksomhedsoverdragelsesloven ikke fandt anvendelse, da stedet ikke ville kunne blive godkendt som uddannelsessted. Nævnet lagde til grund, at arbejdsgiver 2s overtagelse af forpagtningen var sket med henblik på videreførelse af restaurationsvirksomheden. Det kunne ikke udelukkes, at virksomheden ville have været blevet godkendt som uddannelsessted for en kokkeelev. Nævnet udtalte, at arbejdsgiver 2s overtagelse af forpagtningen var en egentlig virksomhedsoverdragelse i forhold til eleven, og at eleven derfor var blevet ulovligt bortvist. Elev tilkendt 108.667,39 kr. Arbejdsgiver 1 frikendt. Sag nr. 15/1996 og 51/1996.
VirksomhedsophørEn sag, der var anlagt mod en virksomhed (ApS), der allerede inden klageskrift blev indgivet, var tvangsopløst, blev afvist fra nævnet. Sag nr. 3/1998.
VirksomhedsoverdragelseDet fandtes godtgjort, at der var sket virksomhedsoverdragelse, idet der var sket lønudbetaling til eleven. Indklagede var derfor indtrådt i uddannelsesaftalen. Eleven blev opsagt p.g.a. samarbejdsvanskeligheder. Klager indgik ny uddannelsesaftale ca. 1 måned senere. Eleven blev tillagt en godtgørelse på kr. 25.000 for uberettiget ophævelse. Sag nr. 23/1993. Virksomheden ejedes af indklagede 1, denne forpagter stedet ud til indklagede 2. Indklagede 2 blev udsat af virksomheden, således at indklagede 1 igen drev virksomheden. Elevens praktikperiode ophørte samtidig med indklagede 2s udsættelse. Nævnet fandt, at på trods af at virksomheden havde været lukket et kort stykke tid, og uanset at virksomheden skulle drives efter andre retningslinier end hidtil, fandtes det, at der var sket virksomhedsoverdragelse. Det er uden betydning for anvendelsen af virksomhedsoverdragelsesloven, hvorvidt virksomheden er godkendt som uddannelsessted efter EUL. Den risiko, af den manglende godkendelse, påhviler alene indklagede 1 som overtager. Indklagede 1 skulle betale løn og erstatning til eleven. Indklagede 2 frifandtes. Sag nr. 17 og 18/1995. En elev havde indgået en uddannelsesaftale med arbejdsgiver 1, som drev virksomheden fra forpagtede lokaler. Arbejdsgiver 1 blev af bortforpagteren (arbejdsgiver 2) udsat af de forpagtede lokaler pga. misligholdelse den 7/9-1995. Efter udsættelsesdatoen ophørte arbejdsgiver 1 sine betalinger til eleven. Den 7/9-1995 blev virksomheden forpagtet af arbejdsgiver 2. Eleven fortsatte sit arbejde i virksomheden, nu for arbejdsgiver 2 uden ændringer eller tilføjelser til den oprindelige uddannelsesaftale, indtil 30/9-1995, hvor eleven blev skriftligt opsagt. Arbejdsgiver 2 beskæftigede ikke en udlært kok, hvorefter arbejdsgiver 2 gjorde gældende, at virksomhedsoverdragelsesloven ikke fandt anvendelse, da stedet ikke ville kunne blive godkendt som uddannelsessted. Nævnet lagde til grund, at arbejdsgiver 2s overtagelse af forpagtningen var sket med henblik på videreførelse af restaurationsvirksomheden. Det kunne ikke udelukkes, at virksomheden ville have været blevet godkendt som uddannelsessted for en kokkeelev. Nævnet udtalte, at arbejdsgiver 2s overtagelse af forpagtningen var en egentlig virksomhedsoverdragelse i forhold til eleven, og at eleven derfor var blevet ulovligt bortvist. Elev tilkendt 108.667,39 kr. Arbejdsgiver 1 frikendt. Sag nr. 15/1996 og 51/1996. En elev havde indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed. Denne virksomhed blev overtaget af en ny ejer. Eleven havde et krav om betaling af overtimer og forskudt tid under hele uddannelsesforløbet. Efter lov om virksomhedsoverdragelse § 2 hæfter den ny arbejdsgiver som erhverver af virksomheden også for betaling af de krav, som bestod på det tidspunkt, hvor forretningen blev overdraget til ham. Elevens påstand blev taget til følge. Sag nr. 23/1996. Eleven gjorde gældende, at han var indplaceret på et forkert løntrin, og krævede som følge heraf efterbetaling af løn samt feriegodtgørelse heraf. Arbejdsgiver 1 kunne ikke anerkende kravets størrelse. Virksomheden blev den 1/3-1996 overtaget af arbejdsgiver 2. Eleven havde fået ny uddannelsesaftale andetsteds fra 1/4-1996. Nævnet indhentede oplysninger fra Told- og Skatteregion ....., som oplyste, at arbejdsgiver 1s aktiver pr. 1/3-1996 blev overdraget til arbejdsgiver 2. Nævnet udtalte, at det skyldige beløb skulle opgøres i henhold til gældende overenskomst i overensstemmelse med elevens beregninger. Endvidere udtalte nævnet, at der var sket virksomhedsoverdragelse, således at arbejdsgiver 2 hæftede for elevens tilgodehavende. Arbejdsgiver 1 frikendt. Elev tilkendt 29.898 kr. Sag nr. 26/1996 og 5/1997. Eleven gjorde gældende, at han var indplaceret på et forkert løntrin, og krævede som følge heraf efterbetaling af løn samt feriegodtgørelse heraf. Arbejdsgiver 1 kunne ikke anerkende kravets størrelse. Virksomheden blev den 1/3-1996 overtaget af arbejdsgiver 2. Eleven havde fået ny uddannelsesaftale andetsteds fra 1/4-1996. Nævnet indhentede oplysninger fra Told- og Skatteregion ....., som oplyste, at arbejdsgiver 1s aktiver pr. 1/3-1996 blev overdraget til arbejdsgiver 2. Nævnet udtalte, at det skyldige beløb skulle opgøres i henhold til gældende overenskomst i overensstemmelse med elevens beregninger. Endvidere udtalte nævnet, at der var sket virksomhedsoverdragelse, således at arbejdsgiver 2 hæftede for elevens tilgodehavende. Arbejdsgiver 1 frikendt. Elev tilkendt 55.038 kr. Sag nr. 27/1996 og 6/1997.
Økonomisk gevinstEn elev hævede uddannelsesaftalen, da den ikke havde været tilfredsstillende. På baggrund af det oplyste, herunder en redegørelse fra en faglærer om virksomheden, lagde nævnet til grund, at den oplæring, som eleven havde modtaget hos virksomheden at have været tilfredsstillende. Eleven havde derfor ingen lovlig grund til at ophæve aftalen. Eleven fandtes i henhold til EUL § 65, stk. 1, jf. § 60 at skulle betale en erstatning til arbejdsgiveren. Da eleven havde tilsigtet at opnå en økonomisk gevinst ved sin handlemåde, fastsattes erstatningen til arbejdsgiveren til 10.000 kr. Sag nr. 4/1996.
Forsiden | Forrige Kapitel | Næste kapitel |