[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]




Bilag B: Undersøgelser

Spørgeskemaundersøgelsen vedrørende taxametersystemet på erhvervsskoleområdet

I november 1997 udsendte Undervisningsministeriet spørgeskemaer til alle erhvervsskoleledere (direktører, rektorer og forstandere), hvor disse blev bedt om tilkendegive deres vurdering af og erfaringer med taxametersystemet og taxameterreformen. I følgebrevet præciseredes, at der med "taxameterreformen" både mentes økonomireformerne, herunder overgangen til taxametersystem pr. 1. januar 1991 og overgangen til bygningstaxameter pr. 1. januar 1995 samt den decentralisering af kompetence og ansvar, der som led i omlægningen til taxametersystem på forskellige områder er foretaget til institutionsniveauet.

I følgebrevet præciseredes endvidere, at det var undersøgelsens formål at få oplysninger om erhvervsskoleledernes personlige erfaringer med taxametersystemet, og at det således ikke var tanken, at skolebestyrelser eller samarbejdsudvalg m.v. skulle tage stilling til besvarelsen.

De besvarede spørgeskemaer blev modtaget i ministeriet december 1997 og januar 1998. Der blev udsendt i alt 135 skemaer, hvoraf 126 blev returneret i udfyldt tilstand, svarende til en besvarelsesprocent på 93. Fordelingen af indkomne svar på skoleformer fremgår af tabel B.1.

Tabel B.1. Svarprocenter, erhvervsskolerne

Ledere fra:
Indkomne svar
Udsendte skemaer
Svarprocent
Handelsskoler
49
52
94
Tekniske skoler m.v.
50
51
98
Kombinationsskoler
5
5
100
Landbrugsskoler
22
27
82
Total
126
135
93
 

I forbindelse med spørgeskemaet blev erhvervsskolelederne flere gange bedt om at sammenligne den nuværende situation med tilstanden før taxameterreformen. De blev bedt om at svare på disse spørgsmål, også selv om de ikke havde direkte erfaring med de tidligere tilskudssystemer.

For at undersøge, hvilken erfaringsbaggrund respondenterne har, er de blevet bedt om at angive, hvornår de er blevet ansat i deres nuværende stilling, samt hvor længe de i øvrigt henholdsvis før og efter 1. januar 1991 har beskæftiget sig med ledelsesopgaver på en erhvervsskole.

64 erhvervsskoleledere, svarende til ca. halvdelen af respondenterne, er blevet ansat i deres nuværende stilling efter reformen, jf. figur B.1.

Figur B.1. Hvornår blev respondenten ansat som direktør (forstander/rektor) på skolen?

Det er dog kun 21 pct. af respondenterne, der ikke har beskæftiget sig med ledelsesopgaver på en erhvervsskole før reformen. Af disse tilkendegav 10, svarende til ca. 8 pct. af samtlige, at de enten i høj grad eller i nogen grad på anden vis har opnået kendskab til det tidligere finansieringssystem. I alt 87 pct. har således på den ene eller anden vis erfaringer med de tidligere tilskudssystemer.

Spørgeskemaundersøgelse og besøgsrunde vedrørende taxametersystemet på seminarieområdet

Akkurat som til erhvervsskolelederne udsendte Undervisningsministeriet i november 1997 spørgeskemaer til alle landets seminarierektorer, hvor de blev bedt om at tilkendegive deres vurdering af og oplevelser med taxametersystemet og taxameterreformen.

Taxameterreformen er på seminarieområdet indført glidende og i flere omgange. Første etape var overgangen til den såkaldte budgetmodel i 1991, hvor bevillinger blev fastsat ud fra prognoser for de studerendes studietrinstilvækster. Anden etape var overgangen til et egentlig taxametersystem pr. 1. januar 1994, hvor den faktiske studieaktivitet blev styrende for bevillingen. Og endelig var tredje etape den overgang til ægte selvejestatus og bygningstaxameterordning, som 49 af de 57 seminarier gennemførte pr. 1. januar 1997. I takt med disse økonomireformer er der på forskellige områder foretaget en decentralisering af kompetence og ansvar til institutionsniveauet. Seminarierektorerne blev opfordret til ved besvarelsen af spørgeskemaet at betragte disse ændringer som "et hele", der tilsammen udgør "taxameterreformen".

I følgebrevet præciseredes endvidere, at det var undersøgelsens formål at få oplysninger om seminarierektorernes personlige erfaringer med taxametersystemet, og at det således ikke var tanken, at skolebestyrelser eller samarbejdsudvalg m.v. skulle tage stilling til besvarelsen. Besvarelsen var endvidere anonym.

De besvarede spørgeskemaer blev modtaget i ministeriet december 1997 og januar 1998. Der blev udsendt i alt 57 skemaer, hvoraf 51 blev retureneret i udfyldt tilstand, svarende til en besvarelsesprocent på 90. Fordelingen af indkomne svar på seminarieformer fremgår af tabel B.2.

Tabel B.2. Svarprocenter, seminarierne

Ledere fra:
Indkomne svar
Udsendte skemaer
Svarprocent
Lærerseminarier
15
15
100
Pædagogseminarier
25
29
86
Lærer- og pædagogseminarier
3
3
100
Øvrige seminarier
8
10
80
Total
51
57
90
 

 

Med henblik på at klarlægge respondenternes erfaringsbaggrund, blev de bedt om at angive, hvornår de blev ansat i deres nuværende stilling, samt hvor længe de i øvrigt henholdsvis før og efter overgangen til egentligt taxametersystem pr. 1. januar 1994 har beskæftiget sig med ledelsesopgaver på en videregående uddannelsesinstitution.

Som det fremgår af figur B.2 er lidt under halvdelen af seminarierektorerne ansat før overgangen til budgetmodellen i 1991, mens ca. 2/3 er ansat før overgangen til egentligt taxametersystem i 1994.

Figur B.2. Hvornår blev respondenten ansat som rektor på seminariet?

Det er dog kun 5 (ca. 10 pct.) af seminarierektorerne i undersøgelsen, der angiver, at de ikke på den ene eller anden vis har opnået kendskab til tilskudssystemet, som det var før 1994.

Med henblik på at få mere uddybende og detaljerede oplysninger om seminariernes økonomistyring under taxametersystemerne, foretog Undervisningsministeriet endvidere i november 1997 en besøgsrunde til 9 udvalgte seminarier, hvor der blev holdt møde med rektor og økonomimedarbejdere samt - i nogle tilfælde - bestyrelsesmedlemmer og revisorer. De udvalgte seminarier var fordelt over hele landet og omfattede 4 lærerseminarier, 3 pædagogseminarier, 1 håndarbejdsseminarium og 1 husholdningsseminarium.

*Økonomistyrelsens casestudier

I tilknytning til udvalgets arbejde har Økonomistyrelsen foretaget tre casestudier. Det er heri undersøgt, hvilken effekt taxameterstyring har på adfærden på institutionsniveau.

Der blev til dette formål udvalgt tre institutioner:

  • Ingeniørhøjskolen i København
  • Den Sociale Højskole i Odense
  • Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

På disse tre institutioner er sammenhængen mellem udgiftsniveau og hhv. aktivitetsniveauet og taksterne undersøgt.

Undersøgelsen var tilrettelagt i to faser:

  • Indledende dataindsamling; Baggrundsoplysninger fra institutionerne vedrørende aktivitet, bevilling og forbrug for perioden 1993 til 1997. Det har dog for enkelte institutioner kun været muligt at få data fra 1995 og 1996 som følge af fusioner og nye opgørelsesmetoder. Baggrundsoplysningerne er dels anvendt i forbindelse med en efterfølgende interviewrunde med institutionerne, dels til at underbygge casebeskrivelserne.
  • Interviewrunde; Interview med institutionerne, hvor rektor og administrator typisk har deltaget.

På baggrund af disse data og interviewene er der efterfølgende udarbejdet casebeskrivelser for de tre institutioner. Disse beskrivelser indeholder følgende punkter:

  • Institutionens finansielle og økonomiske situation
  • Institutionens uddannelsesudbud
  • Institutionens organisationsstruktur
  • Særlige historiske forhold vedr. institutionen
  • Aktivitetsudviklingen
  • Interne økonomistyringsprincipper
  • Tilpasning af ressourcer til aktiviteten
  • Sammenhæng mellem takster og enhedsomkostninger
  • Institutionens generelle holdning til taxameterstyring

Casebeskrivelserne er blevet verificeret af institutionerne, således at eventuelle misforståelser eller uklarheder er tilrettet.

Miniseminar om økonomistyring på universiteterne (Se bilag B vedrørende undersøgelsens tilrettelæggelse.)

I forbindelse med udvalgets arbejde har der været afholdt et seminar med deltagelse af repræsentanter fra en række videregående uddannelsesinstitutioner.

 

Bilag C: Udvalgte resultater fra spørgeskemaundersøgelse vedr. taxametersystemet på erhvervsskoleområdet*

*Se bilag B vedrørende undersøgelsens tilrettelæggelse.

Spm. B1. Angiv nedenfor hvor vigtigt du vurderer, hvert af nedenstående forhold er, og derefter i hvilken grad, du mener, forholdene karakteriserer det nuværende tilskudssystem.

Svarfordeling
Hvor vigtigt vurderer du, følgende forhold er?
Mener du, at dette forhold kendetegner det nuvæerende tilskudssystem?
Særdeles vigtigt
Vig-

tigt
Min-dre vigtigt
Uden betyd-ning
Ved ikke
Bla

nk
Total
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Bla

nk
Total
a. At tilskud gives ud fra objektive kritierier, der er ens for samme type af uddannelsesinstitutioner
Antal
73
47
3
2
1
126
27
78
11
3
3
4
126
%
57,9
37,3
2,4
0,0
1,6
0,8
100
21,4
61,9
8,7
2,4
2,4
3,2
100
b. At regler for fastsættelse af størrelsen af tilskuddet til skolerne er så enkle og entydige som muligt
Antal
76
42
7
1
126
14
58
43
7
3
1
126
%
60,3
33,3
5,6
0,0
0,0
0,8
100
11,1
46,0
34,1
5,6
2,4
0,8
100
c. At aktivitetsstigninger automatisk og hurtigt fører til øgede tilskud
Antal
74
45
5
1
1
126
13
80
24
4
3
2
126
%
58,7
35,7
4,0
0,0
0,8
0,8
100
10,3
63,5
19,0
3,2
2,4
1,6
100
d. At aktivitetsfald automatisk og hurtigt fører til mindskede tilskud
Antal
26
57
37
1
2
3
126
16
84
18
3
3
2
126
%
20,6
45,2
29,4
0,8
1,6
2,4
100
12,7
66,7
14,3
2,4
2,4
1,6
100
e. At skoler med særlige og velbegrundede akutte udgiftsbehov har mulighed for at få ekstra midler fra staten
Antal
24
57
31
10
1
3
126
7
26
43
29
17
4
126
%
19,0
45,2
24,6
7,9
0,8
2,4
100
5,6
20,6
34,1
23,0
13,5
3,2
100
f. At der etableres effektive kontrolprocedurer til at sikre, at tilskudsudløsende aktivitetsopgørelser er korrekte
Antal
20
86
15
2
2
1
126
67
46
7
1
3
2
126
%
15,9
68,3
11,9
1,6
1,6
0,8
100
53,2
36,5
5,6
0,8
2,4
1,6
100
Hvor vigtigt vurderer du, følgende forhold er?
Mener du, at dette forhold kendetegner det nuvæerende tilskudssystem?
Særdeles vigtigt
Vig-

tigt
Min

dre vigtigt
Uden betyd-ning
Ved ikke
Bla

nk
Total
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Bla

nk
Total
g. At tilskudssystemet er "gennemsigtigt", dvs. at informationer om tilskudsstørrelser og betingelser er lettilgængelige for alle
Antal
68
55
1
1
1
126
12
60
37
11
4
2
126
%
54,0
43,7
0,8
0,8
0,0
0,8
100
9,5
47,6
29,4
8,7
3,2
1,6
100
h. At beslutninger om ressourceanvendelse foretages lokalt
Antal
102
20
1
1
2
126
32
67
19
3
5
126
%
81,0
15,9
0,8
0,0
0,8
1,6
100
25,4
53,2
15,1
0,0
2,4
4,0
100
i. At det økonomiske ansvar placeres på skolen
Antal
101
24
      
1
126
54
59
7
1
2
3
126
%
80,2
19,0
0,0
0,0
0,0
0,8
100
42,9
46,8
5,6
0,8
1,6
2,4
100
j. At mængden af regler, der regulerer tilskudsanvendelsen, holdes på et minimum
Antal
79
43
3
1
126
2
55
54
12
2
1
126
%
62,7
34,1
2,4
0,0
0,0
0,8
100
1,6
43,7
42,9
9,5
1,6
0,8
100
k. At en god geografisk spredning af erhvervsskoleuddannelserne sikres gennem central aktivitetsstyring
Antal
11
34
54
22
4
1
126
3
37
58
20
6
2
126
%
8,7
27,0
42,9
17,5
3,2
0,8
100
2,4
29,4
46,0
15,9
4,8
1,6%
100%
 

 

Spm. B1: Fordeling af svar på spørgsmålet om, hvorvidt følgende forhold kendetegner tilskudssytemet for de, der har tilkendegivet, at forholdet er "særdeles vigtigt" eller "vigtigt"

Svarfordeling
Mener du, at dette forhold kendetegner det nuvæerende tilskudssystem?
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Blank
Total
a. At tilskud gives ud fra objektive kritierier, der er ens for samme type af uddannelsesinstitutioner
Antal
26
77
11
2
1
3
120
%
21,7
64,2
9,2
1,7
0,8
2,5
100
b. At regler for fastsættelse af størrelsen af tilskuddet til skolerne er så enkle og entydige som muligt
Antal
14
54
42
6
2
0
118
%
11,9
45,8
35,6
5,1
1,7
0,0
100
c. At aktivitetsstigninger automatisk og hurtigt fører til øgede tilskud
Antal
13
79
21
4
1
1
119
%
10,9
66,4
17,6
3,4
0,8
0,8
100
d. At aktivitetsfald automatisk og hurtigt fører til mindskede tilskud
Antal
13
56
10
2
1
1
83
%
15,7
67,5
12,0
2,4
1,2
1,2
100
e. At skoler med særlige og velbegrundede akutte udgiftsbehov har mulighed for at få ekstra midler fra staten
Antal
2
13
30
22
13
1
81
%
2,5
16,0
37,0
27,2
16,0
1,2
100
f. At der etableres effektive kontrolprocedurer til at sikre, at tilskudsudløsende aktivitetsopgørelser er korrekte
Antal
59
40
6
1
0
106
%
55,7
37,7
5,7
0,0
0,9
0,0
100
g. At tilskudssystemet er "gennemsigtigt", dvs. at informationer om tilskudsstørrelser og betingelser er lettilgængelige for alle
Antal
12
60
36
11
3
1
123
%
9,8
48,8
29,3
8,9
2,4
0,8
100
h. At beslutninger om ressourceanvendelse foretages lokalt
Antal
32
67
18
  
2
3
122
%
26,2
54,9
14,8
0,0
1,6
2,5
100
i. At det økonomiske ansvar placeres på skolen
Antal
54
59
7
1
2
2
125
%
43,2
47,2
5,6
0,8
1,6
1,6
100
j. At mængden af regler, der regulerer tilskudsanvendelsen, holdes på et minimum
Antal
2
53
54
11
2
0
122
%
1,6
43,4
44,3
9,0
1,6
0,0
100
k. At en god geografisk spredning af erhvervsskoleuddannelserne sikres gennem central aktivitetsstyring
Antal
2
18
18
6
1
0
45
%
4,4
40,0
40,0
13,3
2,2
0,0
100
 

Spm. B2. Hvilke virkninger har taxameterreformen haft? Angiv om du er enig eller uenig i følgende udsagn om udviklingen på skolen efter taxametersystemets indførelse, og angiv derefter om du mener, dette kan siges at være en konsekvens af taxametersystemets indførelse.

svarfordeling i %
Er du enig eller uenig i følgende udsagn om udviklingen på skolen?
Hvis enig eller uenig, mener du, at dette er en konsekvens af taxametersystemet?
Helt enig
Lidt enig
Lidt uenig
Helt uenig
Ved ikke
Bla

nk
Total
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Bla

nk
Total
a. Skolen har færre ressourcer til rådighed i forhold til oplevede behov
26,2
32,5
16,7
15,1
6,3
3,2
100
23,0
42,1
14,3
7,9
7,9
12,7
100
b. Skolen har omlagt den interne økonomistyring
76,2
14,3
3,2
1,6
1,6
3,1
100
62,7
24,6
4,0
3,2
1,6
3,9
100
c. Skolen har decentraliseret det interne budgetansvar
61,1
23,0
5,6
5,6
0,8
3,9
100
35,7
30,2
20,6
8,7
0,8
4,0
100
d. Skolen foretager bedre prioriteringer af ressourcer i forhold til behov
66,7
23,0
2,4
2,4
1,6
3,9
100
50,8
27,8
12,7
3,2
2,4
3,1
100
e. Der har på skolen været betydelig personudskiftning på økonomiansvarlige poster
34,9
23,0
7,1
31,7
  
3,3
100
23,0
24,6
11,1
33,3
4,8
3,2
100
f. Skolens ledelsesstil er blevet mere professionel og "virksomhedsorienteret"
67,5
23,8
1,6
3,2
  
3,9
100
42,9
42,1
4,8
6,3
0,8
3,1
100
g. Skolen har lukket uddannelser, der er for "dyre" for skolen at gennemføre
38,9
23,0
7,1
23,8
1,6
5,6
100
41,3
20,6
7,9
19,0
4,0
7,2
100
h. Skolen lægger mere vægt på langsigtet planlægning og aktivitetsprognoser
65,1
25,4
3,2
1,6
0,8
3,9
100
45,2
35,7
6,3
6,3
2,4
4,1
100
i. Skolens uddannelsesprofil er ændret
28,6
43,7
7,9
15,9
  
3,9
100
20,6
37,3
19,8
16,7
  
5,6
100
j. Skolen foretager flere systematiske evalueringer af undervisningen
58,7
33,3
  
3,2
1,6
3,2
100
19,0
31,0
26,2
18,3
1,6
3,9
100
svarfordeling (i %)
Er du enig eller uenig i følgende udsagn om udviklingen på skolen?
Hvis enig eller uenig, mener du, at dette er en konsekvens af taxametersystemet?
Helt enig
Lidt enig
Lidt uenig
Helt uenig
Ved ikke
Bla

nk
Total
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Bla

nk
Total
k. Skolen arbejder mere aktivt med at minimere elevfrafaldet
59,5
29,4
3,2
2,4
2,4
3,1
100
27,0
34,1
17,5
14,3
2,4
4,7
100
l. Der stilles større krav til det administrative personales kvalifikationer
82,5
15,9
      
1,6
100
41,3
42,9
9,5
2,4
0,8
3,1
100
m. Bestyrelsen er i højere grad inddraget i spørgsmål vedr. økonomistyring
49,2
34,1
6,3
5,6
  
4,8
100
38,1
39,7
9,5
6,3
1,6
4,8
100
n. Skolen samarbejder generelt mere med andre uddannelsesinstitutioner
50,8
38,1
4,8
4,0
  
2,3
100
14,3
38,9
31,7
11,1
0,8
3,2
100
o. Skolen har fået et dårligere forhold til visse andre uddannelses- institutioner
6,3
26,2
15,9
47,6
1,6
2,4
100
13,5
20,6
16,7
37,3
8,7
3,2
100
p. Skolen foretager bedre styring og prioritering af lokaleforbruget
46,8
39,7
3,2
6,3
0,8
3,2
100
32,5
36,5
15,1
11,1
0,8
4,0
100
q. Skolen foretager bedre planlægning på bygningsområdet
61,1
27,8
0,8
4,8
2,4
3,1
100
39,7
34,9
11,9
7,1
2,4
4,0
100
r. Skolen har foretaget flere fejlinvesteringer
1,6
4,8
15,1
74,6
1,6
2,3
100
8,7
13,5
17,5
45,2
10,3
4,8
100
s. Skolen har en større grad af"kundebevidsthed"/opmærksomhed på brugernes behov
66,7
26,2
1,6
3,2
  
2,3
100
27,8
45,2
14,3
  

8,7
0,8
3,2
100

 

Spm. B2: Fordeling af svar for de, der er "Helt enige" eller "Lidt enige" i udsagnet om udviklingen på skolen

Hvis enig eller uenig, mener du, at dette er en konsekvens af taxametersystemet?
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Blank
Total
a. Skolen har færre ressourcer til rådighed i forhold til oplevede behov
Ant
19
37
11
4
3
0
74
%
25,7
50,0
14,9
5,4
4,1
0,0
100
b. Skolen har omlagt den interne økonomistyring
Ant
79
31
2
2
  
0
114
%
69,3
27,2
1,8
1,8
0,0
0,0
100
c. Skolen har decentraliseret det interne budgetansvar
Ant
44
38
20
4
  
0
106
%
41,5
35,8
18,9
3,8
0,0
0,0
100
d. Skolen foretager bedre prioriteringer af ressourcer i forhold til behov
Ant
64
35
11
2
1
0
113
%
56,6
31,0
9,7
1,8
0,9
0,0
100
e. Der har på skolen været betydelig personudskiftn. på øko.ansvarlige poster
Ant
28
28
8
9
  
0
73
%
38,4
38,4
11,0
12,3
0,0
0,0
100
f. Skolens ledelsesstil er blevet mere professionel og "virksomhedsorienteret"
Ant
54
53
5
2
1
0
115
%
47,0
46,1
4,3
1,7
0,9
0,0
100
g. Skolen har lukket uddannelser, der er for "dyre" for skolen at gennemføre
Ant
51
21
4
1
1
0
78
%
65,4
26,9
5,1
1,3
1,3
0,0
100
h. Skolen lægger mere vægt på langsigtet planlægning og aktivitetsprognoser
Ant
57
45
6
3
2
1
114
%
50,0
39,5
5,3
2,6
1,8
0,9
100
i. Skolens uddannelsesprofil er ændret
Ant
25
46
17
2
  
1
91
%
27,5
50,5
18,7
2,2
0,0
1,1
100
j. Skolen foretager flere systematiske evalueringer af undervisningen
Ant
24
39
33
19
  
1
116
%
20,7
33,6
28,4
16,4
0,0
0,9
100
k. Skolen arbejder mere aktivt med at minimere elevfrafaldet
Ant
34
42
21
13
  
2
112
%
30,4
37,5
18,8
11,6
0,0
1,8
100
l. Der stilles større krav til det administrative personales kvalifikationer
Ant
52
54
12
3
1
2
124
%
41,9
43,5
9,7
2,4
0,8
1,6
100
m. Bestyrelsen er i højere grad inddraget i spørgsmål vedr. økonomistyring
Ant
48
49
6
  
1
1
105
%
45,7
46,7
5,7
0,0
1,0
1,0
100
n. Skolen samarbejder generelt mere med andre uddannelsesinstitutioner
Ant
17
48
35
11
1
0
112
%
15,2
42,9
31,3
9,8
0,9
0,0
100
o. Skolen har fået et dårligere forhold til visse andre uddannelses- institutioner
Ant
15
18
6
2
  
0
41
%
36,6
43,9
14,6
4,9
0,0
0,0
100
p. Skolen foretager bedre styring og prioritering af lokaleforbruget
Ant
41
45
16
6
  
1
109
%
37,6
41,3
14,7
5,5
0,0
0,9
100
q. Skolen foretager bedre planlægning på bygningsområdet
Ant
50
44
14
4
  
0
112
%
44,6
39,3
12,5
3,6
0,0
0,0
100
r. Skolen har foretaget flere fejlinvesteringer
Ant
1
  
4
3
  
0
8
%
12,5
0,0
50,0
37,5
0,0
0,0
100
s. Skolen har en større grad af"kundebevidsthed"/ opmærksomhed på brugernes behov
Ant
35
57
17
7
1
0
117
%
29,9
48,7
14,5
6,0
0,9
0,0
100
 

 

 

Spm. B3. Hvilke af ovennævnte faktorer (a-s) mener du er de 3 vigtigste konsekvenser af taxametersystemet?

Andel der har markeret faktoren blandt de 3 vigtigste (%)
a. Skolen har færre ressourcer til rådighed i forhold til oplevede behov
23,0
b. Skolen har omlagt den interne økonomistyring
18,3
c. Skolen har decentraliseret det interne budgetansvar
11,9
d. Skolen foretager bedre prioriteringer af ressourcer i forhold til behov
25,4
e. Der har på skolen været betydelig personudskiftning på økonomiansvarlige poster
1,6
f. Skolens ledelsesstil er blevet mere professionel og "virksomhedsorienteret"
29,4
g. Skolen har lukket uddannelser, der er for "dyre" for skolen at gennemføre
7,1
h. Skolen lægger mere vægt på langsigtet planlægning og aktivitetsprognoser
29,4
i. Skolens uddannelsesprofil er ændret
3,2
j. Skolen foretager flere systematiske evalueringer af undervisningen
6,3
k. Skolen arbejder mere aktivt med at minimere elevfrafaldet
4,8
l. Der stilles større krav til det administrative personales kvalifikationer
11,9
m. Bestyrelsen er i højere grad inddraget i spørgsmål vedr. økonomistyring
17,5
n. Skolen samarbejder generelt mere med andre uddannelsesinstitutioner
13,5
o. Skolen har fået et dårligere forhold til visse andre uddannelses- institutioner
3,2
p. Skolen foretager bedre styring og prioritering af lokaleforbruget
8,7
q. Skolen foretager bedre planlægning på bygningsområdet
8,7
r. Skolen har foretaget flere fejlinvesteringer
0,0
s. Skolen har en større grad af"kundebevidsthed"/opmærksomhed på brugernes behov
30,2
 

Spm. B5. Angiv hvor enig eller uenig du er i nedenstående udsagn, og derefter om det er noget, du konkret mærker på din egen skole?

Svarfordeling i %
Hvor enig eller uenig er du i følgende generelle udsagn om taxametersystemet?
Er det noget du konkret mærker på din egen skole?
Helt enig
Lidt enig
Lidt uenig
Helt uenig
Ved ikke
Bla

nk
Total
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Bla

nk
Total
a. Taxametersystemet har bidraget til at give skolerne større selvstændig kompetence og ansvar
69,0
21,4
1,6
3,2
2,4
2,4
100
0,8
63,5
25,4
3,2
2,4
2,4
100
b. Taxametersystemet har umuliggjort langsigtet planlægning på skolerne
2,4
26,2
23,8
44,4
 
3,2
100
1,6
11,1
31,0
22,2
27,0
2,4
100
c. Taxametersystemet har "ramt" dårligt fung. skoler, og belønnet velfungerende
20,6
45,2
9,5
6,3
14,3
4,1
100
0,8
12,7
31,0
13,5
23,0
15,9
100
d. Mange i ledelsesfunktioner på skolerne har haft svært ved at omstille sig til de nye krav, taxametersystemet medfører
24,6
46,8
11,1
11,9
2,4
3,2
100
0,8
7,9
49,2
26,2
9,5
2,4
100
e. Taxametersystemet har bidraget til at sænke undervisningskvaliteten/ forringet uddannelserne
1,6
24,6
15,9
53,2
1,6
3,1
100
2,4
5,6
20,6
18,3
46,8
2,4
100
f. Taxametersystemet har ført til større opmærksomhed på brugernes behov
46,8
37,3
7,9
3,2
2,4
2,4
100
0,8
35,7
46,0
9,5
2,4
2,4
100
g. Taxametersystemet har skabt en demoraliserende "pølsefabriksmentalitet" i erhvervsskolesektoren
3,2
21,4
12,7
52,4
7,1
3,2
100
0,8
4,0
11,1
20,6
53,2
6,3
100
h. Taxametersystemet har "rusket op" i skolerne og tvunget dem til bedre planlægning og organisation
50,8
38,9
2,4
3,2
1,6
3,1
100
0,8
38,1
47,6
4,0
4,8
0,8
100
i. Taxametersystemet har bidraget til at sænke eksamenskravene
  
4,0
6,3
73,8
11,1
4,8
100
1,6
2,4
4,8
11,9
61,1
11,9
100
j. Taxametersystemet har gjort skolerne mere kreative og initiativrige
58,7
28,6
3,2
1,6
4,0
3,9
100
0,8
43,7
38,1
5,6
2,4
4,0
100
k. Taxametersystemet har medvirket til større fokus på kvalitetsudvikling og kvalitetsstyring
52,4
33,3
3,2
4,0
3,2
3,9
100
0,8
43,7
38,1
4,8
3,2
2,4
100
l. Taxametersystemet har givet små institutioner vanskeligere vilkår
23,0
25,4
9,5
22,2
16,7
3,2
100
0,8
14,3
19,0
17,5
27,0
16,7
100
 

Spm. B5: Svarfordeling for de, der har angivet, at de er "Helt enige" eller "Lidt enige" i udsagnet.

Er det noget du konkret mærker på din egen skole? (svarfordeling)
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Blank
Total
a. Taxametersystemet har bidraget til at give skolerne større selvstændig kompetence og ansvar
Ant
80
32
2
    
0
114
%
70,2
28,1
1,8
0,0
0,0
0,0
100
b. Taxametersystemet har umuliggjort langsigtet planlægning på skolerne
Ant
10
25
1
    
0
36
%
27,8
69,4
2,8
0,0
0,0
0,0
100
c. Taxametersystemet har "ramt" dårligt fungerende skoler, og belønnet velfungerende
Ant
16
36
13
15
3
0
83
%
19,3
43,4
15,7
18,1
3,6
0,0
100
d. Mange i ledelsesfunktioner på skolerne har haft svært ved at omstille sig til de nye krav, taxametersystemet medfører
Ant
9
59
19
3
  
0
90
%
10,0
65,6
21,1
3,3
0,0
0,0
100
e. Taxametersystemet har bidraget til at sænke undervisningskvaliteten/ forringet uddannelserne
Ant
1
23
7
2
  
0
33
%
3,0
69,7
21,2
6,1
0,0
0,0
100
f. Taxametersystemet har ført til større opmærksomhed på brugernes behov
Ant
45
55
5
    
1
106
%
42,5
51,9
4,7
0,0
0,0
0,9
100
g. Taxametersystemet har skabt en demoraliserende "pølsefabriksmentalitet" i erhvervsskolesektoren
Ant
2
13
13
3
  
0
31
%
6,5
41,9
41,9
9,7
0,0
0,0
100
h. Taxametersystemet har "rusket op" i skolerne og tvunget dem til bedre planlægning og organisation
Ant
48
60
4
    
1
113
%
42,5
53,1
3,5
0,0
0,0
0,9
100
i. Taxametersystemet har bidraget til at sænke eksamenskravene
Ant
  
2
3
    
0
5
%
0,0
40,0
60,0
0,0
0,0
0,0
100
j. Taxametersystemet har gjort skolerne mere kreative og initiativrige
Ant
55
48
5
1
  
1
110
%
50,0
43,6
4,5
0,9
0,0
0,9
100
k. Taxametersystemet har medvirket til større fokus på kvalitetsudvikling og kvalitetsstyring
Ant
55
48
2
    
3
108
%
50,9
44,4
1,9
0,0
0,0
2,8
100
l. Taxametersystemet har givet små institutioner vanskeligere vilkår
Ant
17
22
14
8
  
0
61
%
27,9
36,1
23,0
13,1
0,0
0,0
100
 

 

 

 

Spm. B6. Hvordan vurderer du generelt taxameterreformen, set ud fra dens konsekvenser for din skole?

Svarfordeling
Meget positivt
Positivt
Hverken/eller
Negativt
Meget negativt
Ved ikke
Blank
Total
Handelsskoler
Antal
15
31
1
1
    
1
49
%
30,6
63,3
2,0
2,0
0,0
0,0
2,0
100,0
Tekniske skoler
Antal
12
31
2
2
  
1
2
50
%
24,0
62,0
4,0
4,0
0,0
2,0
4,0
100,0
Kombinationsskoler
Antal
  
4
1
      
0
5
%
0,0
80,0
20,0
0,0
0,0
0,0
0,0
100,0
Landbrugsskoler
Antal
  
13
4
    
3
2
22
%
0,0
59,1
18,2
0,0
0,0
13,6
9,1
100,0
Alle skoler
Antal
27
79
8
3
  
4
5
126
%
21,4
62,7
6,3
2,4
0,0
3,2
4,0
100,0
 

 

 

 

Spm. B9. Hvordan vil du umiddelbart vurdere følgende ændringer af taxametersystemet, hvis de blev foretaget under forudsætning af, at der ikke samlet ville blive tildelt flere midler (udgiftsneutralitet).

Svarfordeling i %
Meget positivt
Positivt
Hverken/eller
Negativt
Meget negativt
Ved ikke
Blank
Total
a. Tilskud beregnes i højere grad på baggrund af tidligere års elevantal (dvs. der indføres yderligere forsinkelse i tilskudssystemet)
2,0
5,6
13,5
45,2
30,2
1,6
1,9
100,0
b. Tilskudsfaldet ved aktivitetsnedgang mindskes, mod at tilskudsstigningen ved aktivitetsstigning også mindskes
0,8
22,2
27,8
31,0
14,3
1,6
2,3
100,0
c. Taksterne sættes ned, og der oprettes en tilsvarende særlig pulje, hvoraf der ydes tilskud til skoler med økonomiske problemer
1,6
4,0
10,3
37,3
44,4
 
2,4
100,0
d. Taksterne sættes ned og der oprettes en tilsvarende særlig pulje, hvoraf der ydes tilskud til skoler, der vurderes at have særlige behov (men ikke nødvendigvis økonomiske problemer)
0,8
9,5
14,3
34,9
34,1
1,6
4,8
100,0
e. Grundtilskud sættes op, takster ned
8,7
23,8
24,6
23,0
14,3
2,4
3,2
100,0
f. Grundtilskud fjernes, takster sættes op, og tilskuddet beregnes udelukkende ud fra indeværende års elevantal
6,3
15,9
11,1
33,3
28,6
0,8
4,8
100,0
Svarfordeling i %
Meget positivt
Positivt
Hverken/eller
Negativt
Meget negativt
Ved ikke
Blank
Total
g. Skolerne gives øget selvstændig kompetence m.h.t. . arbejdstilrettelæggelse og løndifferentiering
46,8
42,9
4,0
1,6
0,8
0,8
3,1
100,0
h. Der bliver en højere grad af central styring af udbuddet, med henblik på at skabe bedre opgavefordeling mellem skolerne
4,0
20,6
15,1
35,7
20,6
 
4,0
100,0
i. Skolerne gives større muligheder for selv at styre udbuddet
17,5
34,9
22,2
19,0
1,6
0,8
4,0
100,0
 

 

Spm. B11. Hvordan vil du umiddelbart vurdere hvert af følgende alternativer til den nuværende taxameterordning, hvis de blev indført under forudsætning af, at der ikke samlet ville blive tildelt flere midler?

Svarfordeling i %
Meget positivt
Positivt
Hverken/eller
Negativt
Meget negativt
Ved ikke
Blank
Total
a. Skolens faktiske udgifter refunderes af staten, efter de er godkendt i ministeriet.
1,6
7,9
8,7
36,5
41,3
1,6
2,4
100,0
b. Skolen modtager en aktivitetsuafhængig rammebevilling, baseret på størrelsen af forrige års bevillinger.
  
10,3
15,9
42,1
28,6
0,8
2,3
100,0
c. Skolens rammebevilling fastsættes ved årlige bilaterale forhandlinger med Undervisningsministeriet
 
9,5
10,3
46,8
31,7
 
1,7
100,0
 

Bilag D: Udvalgte resultater fra spørgeskemaundersøgelse vedr. taxametersystemet på seminarieområdet*

Spm. B1. Angiv nedenfor hvor vigtigt du vurderer, hvert af nedenstående forhold er, og derefter i hvilken grad, du mener, forholdene karakteriserer det nuværende tilskudssystem?

Svarfordeling (antal)
Hvor vigtigt vurderer du, at følgende forhold er?
Mener du, at dette forhold kendetegner det nuværende tilskudssystem?
Særdeles vigtigt
Vig- tigt
Min- dre vig- tigt
Uden betyd- ning
Ved ikke
Bla- nk
Total
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i min- dre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Bla- nk
Total
a. At tilskud gives ud fra objektive kritierier, der er ens for samme type af uddannelsesinstitutioner
27
18
3
  
2
1
51
25
19
3
1
1
2
51
b. At regler for fastsættelse af størrelsen af tilskuddet til seminarierne er så enkle og entydige som muligt
33
17
      
1
51
15
25
7
2
  
2
51
c. At aktivitetsstigninger automatisk og hurtigt fører til øgede tilskud
27
22
2
    
0
51
14
23
8
3
1
2
51
d. At aktivitetsfald automatisk og hurtigt fører til mindskede tilskud
11
23
16
    
1
51
20
22
3
1
3
2
51
e. At seminarier med særlige og velbegrundede akutte udgiftsbehov har mulighed for at få ekstra midler fra staten
25
21
5
    
0
51
  
8
26
8
7
2
51
f. At der etableres effektive kontrolprocedurer til at sikre, at tilskudsudløsende aktivitetsopgørelser er korrekte
16
25
7
2
  
1
51
24
17
4
1
2
3
51
Svarfordeling (antal)
Hvor vigtigt vurderer du, at følgende forhold er?
Mener du, at dette forhold kendetegner det nuværende tilskudssystem?
Særdeles vigtigt
Vig- tigt
Min- dre vig- tigt
Uden betyd- ning
Ved ikke
Bla- nk
Total
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i min- dre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Bla- nk
Total
g. At tilskudssystemet er "gennemsigtigt", dvs. at informationer om tilskudsstørrelser og betingelser er lettilgængelige for alle
37
12
2
    
0
51
12
19
15
4
  
1
51
h. At beslutninger om ressourceanvendelse foretages lokalt
46
4
  
1
  
0
51
26
22
1
    
2
51
i. At det økonomiske ansvar placeres på seminariet
44
6
1
    
0
51
28
21
      
2
51
j. At mængden af regler, der regulerer tilskudsanvendelsen, holdes på et minimum
36
10
2
    
3
51
6
21
16
2
1
5
51
k. At en god geografisk spredning af seminarieuddannelsen sikres via dimensionering af optaget/ central aktivitetsstyring
11
15
16
4
3
2
51
11
16
10
6
5
3
51
 

 

Spm. B1: Fordeling af svar på spørgsmålet om, hvorvidt følgende forhold kendetegner taxametersystemet for de, der har tilkendegivet, at forholdet er "særdeles vigtigt" eller "vigtigt".

Svarfordeling (antal).
Mener du, at dette forhold kendetegner det nuværende tilskudssystem?
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Blank
Total
a. At tilskud gives ud fra objektive kritierier, der er ens for samme type af uddannelsesinstitutioner
25
16
3
    
1
45
b. At regler for fastsættelse af størrelsen af tilskuddet til seminarierne er så enkle og entydige som muligt
15
25
7
2
  
1
50
c. At aktivitetsstigninger automatisk og hurtigt fører til øgede tilskud
13
22
8
3
1
2
49
d. At aktivitetsfald automatisk og hurtigt fører til mindskede tilskud
15
16
    
2
1
34
e. At seminarier med særlige og velbegrundede akutte udgiftsbehov har mulighed for at få ekstra midler fra staten
  
7
26
6
5
2
46
f. At der etableres effektive kontrolprocedurer til at sikre, at tilskudsudløsende aktivitetsopgørelser er korrekte
19
13
4
1
2
2
41
g. At tilskudssystemet er "gennemsigtigt", dvs. at informationer om tilskudsstørrelser og betingelser er lettilgængelige for alle
12
17
15
4
  
1
49
h. At beslutninger om ressourceanvendelse foretages lokalt
25
22
1
    
2
50
i. At det økonomiske ansvar placeres på seminariet
28
20
      
2
50
j. At mængden af regler, der regulerer tilskudsanvendelsen, holdes på et minimum
6
20
15
2
1
2
46
k. At en god geografisk spredning af seminarieuddannelsen sikres via dimensionering af optaget/ central aktivitetsstyring
5
10
5
3
2
1
26
 

Spm. B2. Hvilke virkninger har taxameterreformen haft? Angiv om du er enig eller uenig i følgende udsagn om udviklingen på seminariet efter taxametersystemets indførelse, og angiv derefter om du mener, dette kan siges at være en konsekvens af taxametersystemets indførelse.

Svarfordeling (antal)
Er du enig eller uenig i følgende udsagn om udviklingen på seminariet?
Hvis enig eller uenig, mener du, at dette er en konsekvens af taxametersystemet?
Helt enig
Lidt enig
Lidt uenig
Helt uenig
Ved ikke
Bla- nk
Total
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i min- dre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Bla- nk
Total
a. Seminariet har færre ressourcer til rådighed i forhold til oplevede behov
7
7
18
17
1
1
51
8
19
13
5
5
1
51
b. Seminariet har omlagt den interne økonomistyring
37
7
1
3
2
1
51
19
17
6
5
3
1
51
c. Seminariet foretager bedre prioriteringer af ressourcer i forhold til behov
30
16
3
1
1
0
51
15
23
8
2
3
0
51
d. Der har på seminariet været betydelig udskiftning på økonomiansvarlige poster
19
6
4
21
  
1
51
10
9
5
20
5
2
51
e. Seminariets ledelsesstil er blevet mere professionel og "virksomhedsorienteret"
30
14
1
  
3
3
51
14
21
7
2
4
3
51
f. Seminariet lægger mere vægt på langsigtet planlægning og aktivitetsprognoser
36
11
2
1
  
1
51
19
18
9
2
1
2
51
g. Seminariet foretager flere systematiske evalueringer af undervisningen
9
20
9
10
2
1
51
1
9
17
17
5
2
51
h. Seminariet arbejder mere aktivt med at minimere frafaldet
14
21
9
5
  
2
51
8
16
12
11
1
3
51
i. Seminariet gør en større indsats for ved optaget at udvælge ansøgere, der har gode chancer for at gennemføre uddannelsen
21
15
7
6
  
2
51
7
14
13
12
2
3
51
j. Der stilles større krav til det administrative personales kvalifikationer
37
12
1
    
1
51
23
16
7
3
1
1
51
Svarfordeling (antal)
Er du enig eller uenig i følgende udsagn om udviklingen på seminariet?
Hvis enig eller uenig, mener du, at dette er en konsekvens af taxametersystemet?
Helt enig
Lidt enig
Lidt uenig
Helt uenig
Ved ikke
Bla- nk
Total
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i min- dre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Bla- nk
Total
k. Bestyrelsen er i højere grad inddraget i spørgsmål vedr. økonomistyring
22
24
3
2
  
0
51
18
22
7
3
1
0
51
l. Seminariet samarbejder generelt mere med andre uddannelsesinstitutioner
23
18
4
3
2
1
51
1
12
18
14
5
1
51
m. Seminariet har fået et dårligere forhold til visse andre uddannelses- institutioner
1
15
3
29
2
1
51
3
11
5
22
7
3
51
n. Seminariet foretager bedre styring og prioritering af lokaleforbruget
21
23
1
5
  
1
51
8
11
10
19
1
2
51
o. Seminariet foretager bedre planlægning på bygningsområdet
30
12
1
5
2
1
51
12
18
6
11
3
1
51
p. Seminariet har foretaget flere fejlinvesteringer
  
3
4
41
2
1
51
2
5
4
29
8
3
51
q. Seminariet har en større grad af"kundebevidsthed"/opmærksomhed på brugernes behov
24
19
3
3
  
2
51
7
20
12
8
2
2
51
 

 

Spm. B2: Fordeling af svar for de, der er "helt enige" eller "lidt enige" i udsagnet om udviklingen på seminariet.

Svarfordeling (antal)
Hvis enig eller uenig, mener du, at dette er en konsekvens af taxametersystemet?
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Blank
Total
a. Seminariet har færre ressourcer til rådighed i forhold til oplevede behov
2
3
8
1
    
14
b. Seminariet har omlagt den interne økonomistyring
19
17
5
2
1
  
44
c. Seminariet foretager bedre prioriteringer af ressourcer i forhold til behov
15
23
5
1
2
  
46
d. Der har på seminariet været betydelig udskiftning på økonomiansvarlige poster
10
8
1
5
1
  
25
e. Seminariets ledelsesstil er blevet mere professionel og "virksomhedsorienteret"
14
21
6
2
1
  
44
f. Seminariet lægger mere vægt på langsigtet planlægning og aktivitetsprognoser
19
17
8
2
1
  
47
g. Seminariet foretager flere systematiske evalueringer af undervisningen
1
9
13
6
    
29
h. Seminariet arbejder mere aktivt med at minimere frafaldet
8
16
5
6
    
35
i. Seminariet gør en større indsats for ved optaget at udvælge ansøgere, der har gode chancer for at gennemføre uddannelsen
7
12
12
5
    
36
j. Der stilles større krav til det administrative personales kvalifikationer
23
16
6
3
1
  
49
k. Bestyrelsen er i højere grad inddraget i spørgsmål vedr. økonomistyring
18
21
5
1
1
  
46
l. Seminariet samarbejder generelt mere med andre uddannelsesinstitutioner
1
10
16
12
2
  
41
m. Seminariet har fået et dårligere forhold til visse andre uddannelses- institutioner
3
10
3
      
16
n. Seminariet foretager bedre styring og prioritering af lokaleforbruget
8
11
8
15
1
1
44
o. Seminariet foretager bedre planlægning på bygningsområdet
12
18
5
7
    
42
p. Seminariet har foretaget flere fejlinvesteringer
  
2
  
1
    
3
q. Seminariet har en større grad af"kundebevidsthed"/opmærksomhed på brugernes behov
7
20
9
6
1
  
43
 

Spm. B3. Hvilke af ovennævnte faktorer (a-q) mener du er de 3 vigtigste konsekvenser af taxametersystemet?

Antal markeringer i alt blandt de 3 vigtigste
a. Seminariet har færre ressourcer til rådighed i forhold til oplevede behov
5
b. Seminariet har omlagt den interne økonomistyring
13
c. Seminariet foretager bedre prioriteringer af ressourcer i forhold til behov
19
d. Der har på seminariet været betydelig udskiftning på økonomiansvarlige poster
4
e. Seminariets ledelsesstil er blevet mere professionel og "virksomhedsorienteret"
22
f. Seminariet lægger mere vægt på langsigtet planlægning og aktivitetsprognoser
19
g. Seminariet foretager flere systematiske evalueringer af undervisningen
1
h. Seminariet arbejder mere aktivt med at minimere frafaldet
5
i. Seminariet gør en større indsats for ved optaget at udvælge ansøgere, der har gode chancer for at gennemføre uddannelsen
3
j. Der stilles større krav til det administrative personales kvalifikationer
10
k. Bestyrelsen er i højere grad inddraget i spørgsmål vedr. økonomistyring
5
l. Seminariet samarbejder generelt mere med andre uddannelsesinstitutioner
1
m. Seminariet har fået et dårligere forhold til visse andre uddannelses- institutioner
2
n. Seminariet foretager bedre styring og prioritering af lokaleforbruget
2
o. Seminariet foretager bedre planlægning på bygningsområdet
7
p. Seminariet har foretaget flere fejlinvesteringer
0
q. Seminariet har en større grad af"kundebevidsthed"/opmærksomhed på brugernes behov
8
 

Spm. B5. Angiv hvor enig eller uenig du er i nedenstående udsagn, og derefter om det er noget, du konkret mærker på dit eget seminarium?

Svarfordeling (antal)
Hvor enig eller uenig er du i følgende generelle udsagn om taxametersystemet?
Er det noget du konkret mærker på dit eget seminarium?
Helt enig
Lidt enig
Lidt uenig
Helt uenig
Ved ikke
Bla- nk
Total
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Bla- nk
Total
a. Taxametersystemet har bidraget til at give seminarierne større selvstændig kompetence og ansvar
37
8
1
2
2
1
51
37
8
1
2
2
1
51
b. Taxametersystemet har umuliggjort langsigtet planlægning på seminarierne
2
13
8
27
  
1
51
2
13
8
27
  
1
51
c. Taxametersystemet har "ramt" dårligt fungerende seminarier, og belønnet velfungerende
6
18
2
2
23
0
51
6
18
2
2
23
0
51
d. Mange i ledelsesfunktioner på seminarierne har haft svært ved at omstille sig til de nye krav, taxametersystemet medfører
5
18
5
16
7
0
51
5
18
5
16
7
0
51
e. Taxametersystemet har bidraget til at sænke undervisningskvaliteten/ forringet uddannelserne
  
5
10
33
3
0
51
  
5
10
33
3
0
51
f. Taxametersystemet har ført til større opmærksomhed på brugernes behov
15
25
1
9
  
1
51
15
25
1
9
  
1
51
g. Taxametersystemet har skabt en demoraliserende "pølsefabriksmentalitet" i seminariesektoren
  
9
2
37
1
2
51
  
9
2
37
1
2
51
h. Taxametersystemet har "rusket op" i seminarierne og tvunget dem til bedre planlægning og organisation
16
20
8
5
2
0
51
16
20
8
5
2
0
51
i. Taxametersystemet har bidraget til at sænke eksamenskravene
  
3
2
38
8
0
51
  
3
2
38
8
0
51
j. Taxametersystemet har gjort seminarierne mere kreative og initiativrige
12
27
3
5
3
1
51
12
27
3
5
3
1
51
Svarfordeling (antal)
Hvor enig eller uenig er du i følgende generelle udsagn om taxametersystemet?
Er det noget du konkret mærker på dit eget seminarium?
Helt enig
Lidt enig
Lidt uenig
Helt uenig
Ved ikke
Bla- nk
Total
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Bla- nk
Total
k. Taxametersystemet har medvirket til større fokus på kvalitetsudvikling og kvalitetsstyring
12
21
6
6
5
1
51
12
21
6
6
5
1
51
l. Taxametersystemet har givet små institutioner vanskeligere vilkår
19
16
4
2
9
1
51
19
16
4
2
9
1
51
 

 

 

Spm. B5: Fordeling for de, der er "helt enige" eller "lidt enige" i det generelle udsagn om taxametersystemet.

Svarfordeling (antal)
Er det noget du konkret mærker på dit eget seminarium?
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Blank
Total
a. Taxametersystemet har bidraget til at give seminarierne større selvstændig kompetence og ansvar
39
4
2
      
45
b. Taxametersystemet har umuliggjort langsigtet planlægning på seminarierne
4
11
        
15
c. Taxametersystemet har "ramt" dårligt fungerende seminarier, og belønnet velfungerende
8
7
2
7
    
24
d. Mange i ledelsesfunktioner på seminarierne har haft svært ved at omstille sig til de nye krav, taxametersystemet medfører
5
10
3
5
    
23
e. Taxametersystemet har bidraget til at sænke undervisningskvaliteten/ forringet uddannelserne
  
2
3
      
5
f. Taxametersystemet har ført til større opmærksomhed på brugernes behov
9
28
3
      
40
g. Taxametersystemet har skabt en demoraliserende "pølsefabriksmentalitet" i seminariesektoren
  
4
1
4
    
9
h. Taxametersystemet har "rusket op" i seminarierne og tvunget dem til bedre planlægning og organisation
13
14
9
      
36
i. Taxametersystemet har bidraget til at sænke eksamenskravene
1
  
1
1
    
3
j. Taxametersystemet har gjort seminarierne mere kreative og initiativrige
13
20
6
      
39
 
Er det noget du konkret mærker på dit eget seminarium?
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Blank
Total
k. Taxametersystemet har medvirket til større fokus på kvalitetsudvikling og kvalitetsstyring
7
21
4
    
1
33
l. Taxametersystemet har givet små institutioner vanskeligere vilkår
4
8
5
17
1
  
35
 

Spm. B6. Hvordan vurderer du generelt taxameterreformen, set ud fra dens konsekvenser for dit seminarium?

Svarfordeling (antal)
Meget positivt
Positivt
Neutralt
Negativt
Meget negativt
Ved ikke
Blank
Total
Hvordan vurderer du generelt taxameterreformen, set ud fra dens konsekvenser for dit seminarium?
11
29
4
1
1
2
3
51
 

Spm. B9. Hvordan vil du umiddelbart vurdere følgende ændringer af taxametersystemet, hvis de blev foretaget under forudsætning af, at der ikke samlet ville blive tildelt flere midler (udgiftsneutralitet).

 
Meget positivt
Positivt
Hverken/eller
Negativt
Meget negativt
Ved ikke
Blank
Total
a. Tilskud beregnes på baggrund af tidligere års antal årsstuderende (dvs. der indføres forsinkelse i tilskudssystemet)
1
5
8
23
10
2
2
51
b. Tilskudsfaldet ved aktivitetsnedgang mindskes, mod at tilskudsstigningen ved aktivitetsstigning også mindskes
 
13
8
21
4
3
2
51
c. Taksterne sættes ned, og der oprettes en tilsvarende særlig pulje, hvoraf der ydes tilskud til seminarier med økonomiske problemer
  
5
7
20
13
4
2
51
d. Taksterne sættes ned og der oprettes en tilsvarende særlig pulje, hvoraf der ydes tilskud til seminarier, der vurderes at have særlige behov (men ikke nødvendigvis økonomiske problemer)
1
8
6
18
11
5
2
51
e. Grundtilskud sættes op, takster ned.
10
15
10
8
3
4
1
51
f. Grundtilskud fjernes, takster sættes op
2
2
6
18
17
5
1
51
g. Seminarierne gives øget selvstændig kompetence m.h.t. . arbejdstilrettelæggelse og løndifferentiering
19
23
3
3
1
2
0
51
h. Seminarierne gives ret til frit optag/ dimensioneringen fjernes
9
19
5
6
11
1
0
51
 

 

Spm. B11. Hvordan vil du umiddelbart vurdere hvert af følgende alternativer til den nuværende taxameterordning, hvis de blev indført under forudsætning af, at der ikke samlet ville blive tildelt flere midler?

 
Meget positivt
Positivt
Hverken/eller
Negativt
Meget negativt
Ved ikke
Blank
Total
a. Seminariets faktiske udgifter refunderes af staten, efter de er godkendt i ministeriet.
  
5
3
22
14
4
3
51
b. Seminariet modtager en aktivitetsuafhængig rammebevilling, baseret på størrelsen af forrige års bevillinger.
  
3
2
28
12
3
3
51
c. Seminariets rammebevilling fastsættes ved årlige bilaterale forhandlinger med Undervisningsministeriet
1
7
2
23
13
4
1
51
 

 

 

Bilag D: Udvalgte resultater fra spørgeskemaundersøgelse vedr. taxametersystemet på seminarieområdet*

*Se bilag B vedrørende undersøgelsens tilrettelæggelse.

Spm. B1. Angiv nedenfor hvor vigtigt du vurderer, hvert af nedenstående forhold er, og derefter i hvilken grad, du mener, forholdene karakteriserer det nuværende tilskudssystem?

Svarfordeling (antal)
Hvor vigtigt vurderer du, at følgende forhold er?
Mener du, at dette forhold kendetegner det nuværende tilskudssystem?
Særdeles vigtigt
Vig- tigt
Min- dre vig- tigt
Uden betyd- ning
Ved ikke
Bla- nk
Total
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Bla- nk
Total
a. At tilskud gives ud fra objektive kritierier, der er ens for samme type af uddannelsesinstitutioner
27
18
3
  
2
1
51
25
19
3
1
1
2
51
b. At regler for fastsættelse af størrelsen af tilskuddet til seminarierne er så enkle og entydige som muligt
33
17
      
1
51
15
25
7
2
  
2
51
c. At aktivitetsstigninger automatisk og hurtigt fører til øgede tilskud
27
22
2
    
0
51
14
23
8
3
1
2
51
d. At aktivitetsfald automatisk og hurtigt fører til mindskede tilskud
11
23
16
    
1
51
20
22
3
1
3
2
51
e. At seminarier med særlige og velbegrundede akutte udgiftsbehov har mulighed for at få ekstra midler fra staten
25
21
5
    
0
51
  
8
26
8
7
2
51
f. At der etableres effektive kontrolprocedurer til at sikre, at tilskudsudløsende aktivitetsopgørelser er korrekte
16
25
7
2
  
1
51
24
17
4
1
2
3
51
Svarfordeling (antal)
Hvor vigtigt vurderer du, at følgende forhold er?
Mener du, at dette forhold kendetegner det nuværende tilskudssystem?
Sær- deles vigtigt
Vig- tigt
Min- dre vig- tigt
Uden betyd- ning
Ved ikke
Bla- nk
Total
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Bla- nk
Total
g. At tilskudssystemet er "gennemsigtigt", dvs. at informationer om tilskudsstørrelser og betingelser er lettilgængelige for alle
37
12
2
    
0
51
12
19
15
4
  
1
51
h. At beslutninger om ressourceanvendelse foretages lokalt
46
4
  
1
  
0
51
26
22
1
    
2
51
i. At det økonomiske ansvar placeres på seminariet
44
6
1
    
0
51
28
21
      
2
51
j. At mængden af regler, der regulerer tilskudsanvendelsen, holdes på et minimum
36
10
2
    
3
51
6
21
16
2
1
5
51
k. At en god geografisk spredning af seminarieuddannelsen sikres via dimensionering af optaget/ central aktivitetsstyring
11
15
16
4
3
2
51
11
16
10
6
5
3
51
 

Spm. B1: Fordeling af svar på spørgsmålet om, hvorvidt følgende forhold kendetegner taxametersystemet for de, der har tilkendegivet, at forholdet er "særdeles vigtigt" eller "vigtigt".

Svarfordeling (antal).
Mener du, at dette forhold kendetegner det nuværende tilskudssystem?
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Blank
Total
a. At tilskud gives ud fra objektive kritierier, der er ens for samme type af uddannelsesinstitutioner
25
16
3
    
1
45
b. At regler for fastsættelse af størrelsen af tilskuddet til seminarierne er så enkle og entydige som muligt
15
25
7
2
  
1
50
c. At aktivitetsstigninger automatisk og hurtigt fører til øgede tilskud
13
22
8
3
1
2
49
d. At aktivitetsfald automatisk og hurtigt fører til mindskede tilskud
15
16
    
2
1
34
e. At seminarier med særlige og velbegrundede akutte udgiftsbehov har mulighed for at få ekstra midler fra staten
  
7
26
6
5
2
46
f. At der etableres effektive kontrolprocedurer til at sikre, at tilskudsudløsende aktivitetsopgørelser er korrekte
19
13
4
1
2
2
41
g. At tilskudssystemet er "gennemsigtigt", dvs. at informationer om tilskudsstørrelser og betingelser er lettilgængelige for alle
12
17
15
4
  
1
49
h. At beslutninger om ressourceanvendelse foretages lokalt
25
22
1
    
2
50
i. At det økonomiske ansvar placeres på seminariet
28
20
      
2
50
j. At mængden af regler, der regulerer tilskudsanvendelsen, holdes på et minimum
6
20
15
2
1
2
46
k. At en god geografisk spredning af seminarieuddannelsen sikres via dimensionering af optaget/ central aktivitetsstyring
5
10
5
3
2
1
26

 

Spm. B2. Hvilke virkninger har taxameterreformen haft? Angiv om du er enig eller uenig i følgende udsagn om udviklingen på seminariet efter taxametersystemets indførelse, og angiv derefter om du mener, dette kan siges at være en konsekvens af taxametersystemets indførelse.

Svarfordeling (antal)
Er du enig eller uenig i følgende udsagn om udviklingen på seminariet?
Hvis enig eller uenig, mener du, at dette er en konsekvens af taxametersystemet?
Helt enig
Lidt enig
Lidt uenig
Helt uenig
Ved ikke
Bla- nk
Total
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mind-re grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Bla- nk
Total
a. Seminariet har færre ressourcer til rådighed i forhold til oplevede behov
7
7
18
17
1
1
51
8
19
13
5
5
1
51
b. Seminariet har omlagt den interne økonomistyring
37
7
1
3
2
1
51
19
17
6
5
3
1
51
c. Seminariet foretager bedre prioriteringer af ressourcer i forhold til behov
30
16
3
1
1
0
51
15
23
8
2
3
0
51
d. Der har på seminariet været betydelig udskiftning på økonomiansvarlige poster
19
6
4
21
  
1
51
10
9
5
20
5
2
51
e. Seminariets ledelsesstil er blevet mere professionel og "virksomhedsorienteret"
30
14
1
  
3
3
51
14
21
7
2
4
3
51
f. Seminariet lægger mere vægt på langsigtet planlægning og aktivitetsprognoser
36
11
2
1
  
1
51
19
18
9
2
1
2
51
g. Seminariet foretager flere systematiske evalueringer af undervisningen
9
20
9
10
2
1
51
1
9
17
17
5
2
51
h. Seminariet arbejder mere aktivt med at minimere frafaldet
14
21
9
5
  
2
51
8
16
12
11
1
3
51
i. Seminariet gør en større indsats for ved optaget at udvælge ansøgere, der har gode chancer for at gennemføre uddannelsen
21
15
7
6
  
2
51
7
14
13
12
2
3
51
j. Der stilles større krav til det administrative personales kvalifikationer
37
12
1
    
1
51
23
16
7
3
1
1
51
Svarfordeling (antal)
Er du enig eller uenig i følgende udsagn om udviklingen på seminariet?
Hvis enig eller uenig, mener du, at dette er en konsekvens af taxametersystemet?
Helt enig
Lidt enig
Lidt uenig
Helt uenig
Ved ikke
Bla- nk
Total
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mind-re grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Bla- nk
Total
k. Bestyrelsen er i højere grad inddraget i spørgsmål vedr. økonomistyring
22
24
3
2
  
0
51
18
22
7
3
1
0
51
l. Seminariet samarbejder generelt mere med andre uddannelsesinstitutioner
23
18
4
3
2
1
51
1
12
18
14
5
1
51
m. Seminariet har fået et dårligere forhold til visse andre uddannelses- institutioner
1
15
3
29
2
1
51
3
11
5
22
7
3
51
n. Seminariet foretager bedre styring og prioritering af lokaleforbruget
21
23
1
5
  
1
51
8
11
10
19
1
2
51
o. Seminariet foretager bedre planlægning på bygningsområdet
30
12
1
5
2
1
51
12
18
6
11
3
1
51
p. Seminariet har foretaget flere fejlinvesteringer
  
3
4
41
2
1
51
2
5
4
29
8
3
51
q. Seminariet har en større grad af"kundebevidsthed"/opmærksomhed på brugernes behov
24
19
3
3
  
2
51
7
20
12
8
2
2
51

 

 

Spm. B2: Fordeling af svar for de, der er "helt enige" eller "lidt enige" i udsagnet om udviklingen på seminariet.

Svarfordeling (antal)
Hvis enig eller uenig, mener du, at dette er en konsekvens af taxametersystemet?
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Blank
Total
a. Seminariet har færre ressourcer til rådighed i forhold til oplevede behov
2
3
8
1
    
14
b. Seminariet har omlagt den interne økonomistyring
19
17
5
2
1
  
44
c. Seminariet foretager bedre prioriteringer af ressourcer i forhold til behov
15
23
5
1
2
  
46
d. Der har på seminariet været betydelig udskiftning på økonomiansvarlige poster
10
8
1
5
1
  
25
e. Seminariets ledelsesstil er blevet mere professionel og "virksomhedsorienteret"
14
21
6
2
1
  
44
f. Seminariet lægger mere vægt på langsigtet planlægning og aktivitetsprognoser
19
17
8
2
1
  
47
g. Seminariet foretager flere systematiske evalueringer af undervisningen
1
9
13
6
    
29
h. Seminariet arbejder mere aktivt med at minimere frafaldet
8
16
5
6
    
35
i. Seminariet gør en større indsats for ved optaget at udvælge ansøgere, der har gode chancer for at gennemføre uddannelsen
7
12
12
5
    
36
j. Der stilles større krav til det administrative personales kvalifikationer
23
16
6
3
1
  
49
k. Bestyrelsen er i højere grad inddraget i spørgsmål vedr. økonomistyring
18
21
5
1
1
  
46
l. Seminariet samarbejder generelt mere med andre uddannelsesinstitutioner
1
10
16
12
2
  
41
m. Seminariet har fået et dårligere forhold til visse andre uddannelses- institutioner
3
10
3
      
16
n. Seminariet foretager bedre styring og prioritering af lokaleforbruget
8
11
8
15
1
1
44
o. Seminariet foretager bedre planlægning på bygningsområdet
12
18
5
7
    
42
p. Seminariet har foretaget flere fejlinvesteringer
  
2
  
1
    
3
q. Seminariet har en større grad af"kundebevidsthed"/opmærksomhed på brugernes behov
7
20
9
6
1
  
43

 

Spm. B3. Hvilke af ovennævnte faktorer (a-q) mener du er de 3 vigtigste konsekvenser af taxametersystemet?

Antal markeringer i alt blandt de 3 vigtigste
a. Seminariet har færre ressourcer til rådighed i forhold til oplevede behov
5
b. Seminariet har omlagt den interne økonomistyring
13
c. Seminariet foretager bedre prioriteringer af ressourcer i forhold til behov
19
d. Der har på seminariet været betydelig udskiftning på økonomiansvarlige poster
4
e. Seminariets ledelsesstil er blevet mere professionel og "virksomhedsorienteret"
22
f. Seminariet lægger mere vægt på langsigtet planlægning og aktivitetsprognoser
19
g. Seminariet foretager flere systematiske evalueringer af undervisningen
1
h. Seminariet arbejder mere aktivt med at minimere frafaldet
5
i. Seminariet gør en større indsats for ved optaget at udvælge ansøgere, der har gode chancer for at gennemføre uddannelsen
3
j. Der stilles større krav til det administrative personales kvalifikationer
10
k. Bestyrelsen er i højere grad inddraget i spørgsmål vedr. økonomistyring
5
l. Seminariet samarbejder generelt mere med andre uddannelsesinstitutioner
1
m. Seminariet har fået et dårligere forhold til visse andre uddannelses- institutioner
2
n. Seminariet foretager bedre styring og prioritering af lokaleforbruget
2
o. Seminariet foretager bedre planlægning på bygningsområdet
7
p. Seminariet har foretaget flere fejlinvesteringer
0
q. Seminariet har en større grad af"kundebevidsthed"/opmærksomhed på brugernes behov
8

 

Spm. B5. Angiv hvor enig eller uenig du er i nedenstående udsagn, og derefter om det er noget, du konkret mærker på dit eget seminarium?

Svarfordeling (antal)
Hvor enig eller uenig er du i følgende generelle udsagn om taxametersystemet?
Er det noget du konkret mærker på dit eget seminarium?
Helt enig
Lidt enig
Lidt uenig
Helt uenig
Ved ikke
Bla- nk
Total
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Bla- nk
Total
a. Taxametersystemet har bidraget til at give seminarierne større selvstændig kompetence og ansvar
37
8
1
2
2
1
51
37
8
1
2
2
1
51
b. Taxametersystemet har umuliggjort langsigtet planlægning på seminarierne
2
13
8
27
  
1
51
2
13
8
27
  
1
51
c. Taxametersystemet har "ramt" dårligt fungerende seminarier, og belønnet velfungerende
6
18
2
2
23
0
51
6
18
2
2
23
0
51
d. Mange i ledelsesfunktioner på seminarierne har haft svært ved at omstille sig til de nye krav, taxametersystemet medfører
5
18
5
16
7
0
51
5
18
5
16
7
0
51
e. Taxametersystemet har bidraget til at sænke undervisningskvaliteten/ forringet uddannelserne
  
5
10
33
3
0
51
  
5
10
33
3
0
51
f. Taxametersystemet har ført til større opmærksomhed på brugernes behov
15
25
1
9
  
1
51
15
25
1
9
  
1
51
g. Taxametersystemet har skabt en demoraliserende "pølsefabriksmentalitet" i seminariesektoren
  
9
2
37
1
2
51
  
9
2
37
1
2
51
h. Taxametersystemet har "rusket op" i seminarierne og tvunget dem til bedre planlægning og organisation
16
20
8
5
2
0
51
16
20
8
5
2
0
51
i. Taxametersystemet har bidraget til at sænke eksamenskravene
  
3
2
38
8
0
51
  
3
2
38
8
0
51
j. Taxametersystemet har gjort seminarierne mere kreative og initiativrige
12
27
3
5
3
1
51
12
27
3
5
3
1
51
Svarfordeling (antal)
Hvor enig eller uenig er du i følgende generelle udsagn om taxametersystemet?
Er det noget du konkret mærker på dit eget seminarium?
Helt enig
Lidt enig
Lidt uenig
Helt uenig
Ved ikke
Bla- nk
Total
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Bla- nk
Total
k. Taxametersystemet har medvirket til større fokus på kvalitetsudvikling og kvalitetsstyring
12
21
6
6
5
1
51
12
21
6
6
5
1
51
l. Taxametersystemet har givet små institutioner vanskeligere vilkår
19
16
4
2
9
1
51
19
16
4
2
9
1
51

 

 

Spm. B5: Fordeling for de, der er "helt enige" eller "lidt enige" i det generelle udsagn om taxametersystemet.

Svarfordeling (antal)
Er det noget du konkret mærker på dit eget seminarium?
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Blank
Total
a. Taxametersystemet har bidraget til at give seminarierne større selvstændig kompetence og ansvar
39
4
2
      
45
b. Taxametersystemet har umuliggjort langsigtet planlægning på seminarierne
4
11
        
15
c. Taxametersystemet har "ramt" dårligt fungerende seminarier, og belønnet velfungerende
8
7
2
7
    
24
d. Mange i ledelsesfunktioner på seminarierne har haft svært ved at omstille sig til de nye krav, taxametersystemet medfører
5
10
3
5
    
23
e. Taxametersystemet har bidraget til at sænke undervisningskvaliteten/ forringet uddannelserne
  
2
3
      
5
f. Taxametersystemet har ført til større opmærksomhed på brugernes behov
9
28
3
      
40
g. Taxametersystemet har skabt en demoraliserende "pølsefabriksmentalitet" i seminariesektoren
  
4
1
4
    
9
h. Taxametersystemet har "rusket op" i seminarierne og tvunget dem til bedre planlægning og organisation
13
14
9
      
36
i. Taxametersystemet har bidraget til at sænke eksamenskravene
1
  
1
1
    
3
j. Taxametersystemet har gjort seminarierne mere kreative og initiativrige
13
20
6
      
39
 
Er det noget du konkret mærker på dit eget seminarium?
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, kun i mindre grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
Blank
Total
k. Taxametersystemet har medvirket til større fokus på kvalitetsudvikling og kvalitetsstyring
7
21
4
    
1
33
l. Taxametersystemet har givet små institutioner vanskeligere vilkår
4
8
5
17
1
  
35

 

Spm. B6. Hvordan vurderer du generelt taxameterreformen, set ud fra dens konsekvenser for dit seminarium?

Svarfordeling (antal)
Meget positivt
Positivt
Neutralt
Negativt
Meget negativt
Ved ikke
Blank
Total
Hvordan vurderer du generelt taxameterreformen, set ud fra dens konsekvenser for dit seminarium?
11
29
4
1
1
2
3
51

 

Spm. B9. Hvordan vil du umiddelbart vurdere følgende ændringer af taxametersystemet, hvis de blev foretaget under forudsætning af, at der ikke samlet ville blive tildelt flere midler (udgiftsneutralitet).

 
Meget positivt
Positivt
Hverken/eller
Negativt
Meget negativt
Ved ikke
Blank
Total
a. Tilskud beregnes på baggrund af tidligere års antal årsstuderende (dvs. der indføres forsinkelse i tilskudssystemet)
1
5
8
23
10
2
2
51
b. Tilskudsfaldet ved aktivitetsnedgang mindskes, mod at tilskudsstigningen ved aktivitetsstigning også mindskes
 
13
8
21
4
3
2
51
c. Taksterne sættes ned, og der oprettes en tilsvarende særlig pulje, hvoraf der ydes tilskud til seminarier med økonomiske problemer
  
5
7
20
13
4
2
51
d. Taksterne sættes ned og der oprettes en tilsvarende særlig pulje, hvoraf der ydes tilskud til seminarier, der vurderes at have særlige behov (men ikke nødvendigvis økonomiske problemer)
1
8
6
18
11
5
2
51
e. Grundtilskud sættes op, takster ned.
10
15
10
8
3
4
1
51
f. Grundtilskud fjernes, takster sættes op
2
2
6
18
17
5
1
51
g. Seminarierne gives øget selvstændig kompetence m.h.t. . arbejdstilrettelæggelse og løndifferentiering
19
23
3
3
1
2
0
51
h. Seminarierne gives ret til frit optag/ dimensioneringen fjernes
9
19
5
6
11
1
0
51

 

 

Spm. B11. Hvordan vil du umiddelbart vurdere hvert af følgende alternativer til den nuværende taxameterordning, hvis de blev indført under forudsætning af, at der ikke samlet ville blive tildelt flere midler?

 
Meget positivt
Positivt
Hverken/eller
Negativt
Meget negativt
Ved ikke
Blank
Total
a. Seminariets faktiske udgifter refunderes af staten, efter de er godkendt i ministeriet.
  
5
3
22
14
4
3
51
b. Seminariet modtager en aktivitetsuafhængig rammebevilling, baseret på størrelsen af forrige års bevillinger.
  
3
2
28
12
3
3
51
c. Seminariets rammebevilling fastsættes ved årlige bilaterale forhandlinger med Undervisningsministeriet
1
7
2
23
13
4
1
51

 


Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel