Bilag E: Erhvervsskoler i økonomiske vanskeligheder

En af de risikofaktorer, man må regne med som følge af en vidtstrakt økonomisk decentralisering, er muligheden for, at den lokale ledelse ikke lever op til sit forøgede ansvar, f.eks. i form af, at der foretages fejlinvesteringer og dårlig økonomistyring. Derfor er det, ved en vurdering af taxametersystemet, også vigtigt at se nærmere på de tilfælde, hvor det ikke er gået godt, og hvor staten har måttet træde til med økonomisk hjælp.

Efter erhvervsskolelovens § 12 stk. 6 kan undervisningsministeren yde lån eller tilskud til skoler, der er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at skolen følger ministeriets krav til omlægning af skolens aktivitet med henblik på at genoprette skolens økonomi.

Som vilkår for at yde lån eller tilskud efter § 12 stk. 6 indgår bl.a., at skolen forpligtes til at iværksætte en handlingsplan, som typisk kan indbefatte tilpasning af skolens uddannelsesudbud og samarbejdsrelationer om gennemførelse af dele af uddannelser o.lign., tilpasning af personaleressourcer eller arealkapacitet.

Ministeriet kan også om nødvendigt stille krav om ændringer i organisationsstrukturen, budget- og regnskabsprocedurer samt til ledelsen. Endelig vil skolen blive holdt under skærpet tilsyn indtil det vurderes, at alle vilkårene i forbindelse med lånet/tilskuddet er opfyldt og økonomien er genoprettet fuldt ud.

Siden erhvervsskolereformen i 1991 har syv erhvervsskoler modtaget lån eller tilskud efter erhvervsskolelovens § 12 stk. 6. I ét tilfælde blev støtten givet på baggrund af, at der var ekstraordinære udgifter i forbindelse med en skolefusion. I et andet tilfælde blev den ekstraordinære støtte ydet som kompensation for en tidligere fejlberegning af tilskuddet til skolen. I disse tilfælde var der dermed ikke tale om, at skolerne var egentligt nødlidende på grund af dårlig administration, fejlinvesteringer eller lignende.

De resterende 5 tilfælde er sammenfattet i tabel C.1.(32)

Tabel C.1. Eksempler på erhvervsskoler i økonomiske vanskeligheder

Peger krisetilfældene på problemer i taxametersystemet?

Taxametersystemet giver ikke i sig selv nogen garanti for, at økonomistyringen fungerer godt på alle skoler. Decentraliseringen giver samtidig i sig selv rum for, at der lokalt begås fejltagelser og foretages investeringer, der kan bringe en skole i økonomiske vanskeligheder.

Man kunne ud fra rent teoretiske overvejelser formode, at risikoen for, at en skole kommer i økonomiske vanskeligheder, vil være relativt stor under taxametersystemet med denne ordnings vægt på decentralisering af det økonomiske ansvar.

Taxameterreformen ville da være udtryk for en bevægelse fra et regelstyret system med en relativt dårlig gennemsnitlig økonomistyring, men med få skoler, der direkte fik økonomisk problemer, til et incitamentbaseret system med en gennemsnitligt god økonomistyring, men med stor spredning i styringskvaliteten og relativt flere skoler med økonomiske problemer.

I praksis er der imidlertid ikke noget der tyder på, at omfanget og karakteren af problemtilfældene er forværret siden taxametersystemets indførelse. Tværtimod var problemerne i nogle af de alvorligste tilfælde grundlagt i perioden før reformen. En af årsagerne hertil kan tænkes at ligge i, at det efter taxametersystemets indførelse kan have alvorlige konsekvenser for en skole at komme i økonomiske vanskeligheder.

Trods regelstyringen kom en del skoler før taxameterreformen i økonomiske problemer. Den ekstraordinære statslige støtte til disse skoler blev ikke i alle tilfælde ledsaget af sanktioner i forhold til ledelsen eller krav om omlægning af den økonomiske styring.

Efter reformen stilles der meget skrappe betingelser til skoler, der modtager ekstraordinær hjælp. Væsentligt er den indskrænkning i skolens dispositionsfrihed, som følger af Undervisningsministeriets krav og vilkår til genopretning af skolens økonomi m.v. En indskrænkning i skolens dispositionsfrihed som både kan være konkret i form af, at ministeriet f.eks. skal godkende lånoptagning, ejendomskøb, nybyggeri m.v. og mere psykologisk betinget i form af, at ministeriet beder om budgetter, mere detaljerede regnskabsmæssige oplysninger etc.

I de fleste tilfælde er der også foretaget ledelsesmæssige udskiftninger i forbindelse med den økonomiske genopretning. Endelig ligger der under alle omstændigheder en negativ signalværdi for ledelsen og skolen i at skulle modtage hjælp efter § 12 stk. 6, idet skolen derved af alle (ministeriet, andre skoler, interessenter m.v.) bliver defineret som en nødlidende skole.

Som følge heraf er det trods det, at lånebetingelserne knyttet til et § 12 stk. 6 er væsentligt mere favorable end det f.eks. er muligt at opnå hos sin lokale bank i forbindelse med kassekreditter m.v.(33), erfaringen, at erhvervsskolerne kun ansøger om hjælp efter § 12 stk. 6, når alle andre muligheder for genopretning af skolens økonomi og/eller likviditetsproblemer er opbrugte.

Der er derfor heller ingen tegn på, at skolerne er særligt dristige og risikovillige med hensyn til deres økonomiske dispositioner som følge af, at der "spekuleres" i, at staten under alle omstændigheder vil redde skolen i sidste ende.

Undervisningsministeriet har for øvrigt etableret et såkaldt "early warning"-system, der i forbindelse med den elektroniske indberetning af årsregnskaberne, fremdrager en række "early warning" indikatorer. På det grundlag prioriteres gennemgangen i ministeriet af skolernes regnskaber, således at skoler med en kritisk økonomi og likviditet gennemgås først og eventuelt udtages til nærmere overvågning (skærpet tilsyn). Early-warning systemet har været anvendt i to år, og erfaringerne hermed viser, at der er behov for at videreudvikle systemet, så det baseres på flere og bedre nøgletal, især hvad angår skolernes kapitalapparat og likviditet.

Forsiden | Forrige kapitel