|
Det kommer altså til at handle om: - at opmuntre lærere og elever til idérigdom og til at tænke på tværs af mere konventionelle virksomheds-/institutionsmønstre - at fremme idégenerering og idéudvikling - at give værktøjer, der er brugbare i en selvstæn-dighedskultur - at opbygge elevens selvtillid og tro på egne evner og muligheder. |
Eleverne skal i processen påtage sig ansvar for deres egen og gruppens læring under forløbet.
De skal arbejde med projekter med begrænsede ressourcer og faste tidsplaner. De skal i disse faser lære at arbejde med projektstyring, tidsstyring af egen tid i projektet og projektudvikling samt kunne skelne mellem, hvornår der drøftes styring af proces, og hvornår der drøftes mål. Det er også vigtigt, at de lærer at blive bevidste om, hvornår de arbejder med mål og afdækning/beskrivelse af målene, samt hvornår de arbejder med proces og processtyring.
Det er vigtigt, at eleverne lærer at arbejde med udvikling af kvaliteten i projektet og bliver bevidste om deres egen sideløbende kvalificering gennem processen.
Undervejs i processerne kan der indlægges diskussioner af relevante samfundsforhold, den danske velfærdsmodel og det danske samfund i det hele taget - herunder systemer med social lighed, arbejdsmiljø, demokrati etc.
I mange undervisningssituationer deltager eleverne i arbejdet med at udføre opgaver, hvorimod det er læreren, der har planlagt og kontrollerer undervisningen.
|
Hvis eleverne inddrages i planlægningen og kontrollen af undervisningens indhold og form, vil figuren se således ud:
|
I samarbejdet mellem læreren og eleverne, har eleverne en påvirkning på undervisningen og en indirekte indflydelse på planlægningen og kontrollen.
Ved elevernes medindflydelse forstås, at eleverne og læreren sammen planlægger, udfører og kontrollerer undervisningens indhold og form. For at dette kan lade sig gøre, skal eleverne kende rammerne for faget, dvs. at eleverne skal have kendskab til:
Læreren skal være indstillet på:
ansvarsfordelingen.
Formålet med elevindflydelsen er ikke, at læreren fralægger sig ansvaret for undervisningen eller ikke har ansvaret for at målet nås, men derimod at bruge og motivere eleverne.
Projektarbejdsformen indeholder flere vigtige faser. Problemformuleringsfasen og idéfasen er af særlig betydning, fordi eleverne her bliver tvunget til at planlægge og tænke hele processen igennem med de faktorer, der spiller ind, og de ressourcer, som de måtte have til rådighed. Altså et ret så kompliceret, men meget lærerigt forløb. Læreren må se sig selv som proceskonsulent, en person, der kan skubbe i den rigtige retning, når der viser sig behov herfor. Læreren er "tilskuer" til elevernes arbejde med projektet.
Det er i fasen herefter vigtigt at satse på evaluering af projektet, produkt og forløb, for at eleverne kan finde ud af, hvad de faktisk har lært gennem forløbet. Det er vigtigere end nogen form for kontrol fra lærerens side.
Eksempel:
Planlægningsfasen: For at eleverne kan deltage i planlægningsfasen, er det nødvendigt, at eleverne har et indgående kendskab til fagets formål og indhold. |
For at gøre planlægningsfasen overskuelig, anbefales det, at planlægningen foretages emnevis, f.eks. i relation til virksomhedsbesøg, hvor elevernes ønsker om at besøge bestemte brancher/virksomheder kan anvendes. Eleverne kan udmærket planlægge besøgsform og indhold og relationerne til deres eget projekt i øvrigt.
Valgfaget lægger i høj grad op til tværfagligt lærersamarbejde.
Det er klart, at valgfaget sagtens kan have sit eget forløb, men det ville være naturligt og en større iværksætterudfordring, hvis valgfaget bliver inddraget i en række af de øvrige undervisningsfag.
Det er ikke sikkert, at der kan tilrettelægges et fuldt tværfagligt forløb grundet forskellige skoleperioder og tidsmæssige forskydninger af valgfagene. Det må afgøres lokalt.
I efterfølgende afsnit om lærerens opgaver/elevens opgaver er der ideer og vink vedrørende en række situationer i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen.
I kapitel 7 gives eksempler på, hvordan det kan gøres for de tre nævnte uddannelser.
Den vejledende undervisningstid er 4,3 uger/160 timer. Valgfaget rummer så mange facetter, som er naturlige at inddrage i den øvrige undervisning. Samtidig er selve iværksætterproblematikken kendetegnet ved at være tværfaglig, projektorienteret og med bredde og samarbejde som forudsætning.
Det tværfaglige samarbejde stiller store krav til underviserne mht. at være disciplinerede, respektere hinandens arbejde, udvise åbenhed og tillid til hinanden.
Det fordrer selvfølgelig også, at der planlægges og organiseres før starten på valgfaget, og at der er en relativ stram styring.
I valgfagsbeskrivelsen hedder det bl.a.: at eleven opøves i selvstændighed, ansvarlighed og kreativitet gennem selvstændige opgaveløsninger - herunder projektorganiserede forløb.
Undervisningen bør tage udgangspunkt i elevernes virkelighed, dvs. at der i høj grad er tale om et øvelsesfag, hvor elevernes eget arbejde giver dem indsigt i en række forhold, og hvor der er et begrænset input af nyt stof fra lærerens side.
For læreren gælder det om at komme ud af fokus, at sætte eleverne i gang med stoffet og at fastholde eleverne på opgaven.
Eleven må ikke forvente et traditionelt lærercentreret, velafgrænset og eksamensrettet fag. Eleven skal således gøres opmærksom på selv at skulle bidrage med eksempler, ideer, erfaringer, nysgerrighed, kreativitet og energi.
Lærerens opgaver vil blive beskrevet i følgende undervisningssituationer:
a. Planlægning og koordinering
b. Introduktion
c. Gæstelærer/virksomhedsbesøg
d. Etablering af grupper
e. Vejledning ved projektarbejde
f. Sammenfatning/styring af diskussioner
g. Evaluering.
a. Planlægning og koordinering
Planlægningen af undervisningsforløbet kan overordnet deles i to. Der er den lærerstyrede og systemstyrede del, hvor der skal tages hensyn til andre aktiviteter, og så er der den elevstyrede planlægning af selve projektforløbene, når eleverne går igang. De discipliner, som eleven skal arbejde med og delvis trænes i, tager lang tid og er en del af selve projektprocessen.
Disciplinerne kan ikke forceres, men der kan hentes mere tid ved at koordinere en række af delelementerne med den øvrige undervisning.
Der kan være vanskeligheder med at få aftaler i hus på tidspunkter, hvor eleverne er parate til dette. Det må så være den enkelte underviser, der vurderer, hvordan dette skal løses.
Det kan også præciseres for eleverne, at opgaven må tage den tid, der nu engang er til rådighed.
Projektperioder skal også koordineres med øvrige involverede lærere og fag.
Samarbejdet kan have forskellige former: fra tilpasning af rækkefølgen i stofgennemgang til fælles projekter.
Meget tidligt i planlægningen er det nødvendigt at lave aftaler med gæstelærere og om virksomhedsbesøg.
De fysiske og økonomiske rammer for valgfaget skal klarlægges:
Det handler jo i sidste ende om, hvor meget valgfaget må koste. Det er bedst at have en klar aftale med skolens ledelse på forhånd.
Timeplanlæggeren skal også kontaktes i god tid, således at han kan tage hensyn til de særlige ønsker om fællestimer, hele og halve dage m.m. Ved rullende timeplanlægning kan nogle ugers varsel som regel gøre det. Ved fast timeplan er det vanskeligere. Da kan iværksættertimerne evt. ligge samlet i en blok omgivet af fag, som er tilknyttet, således at der ved timebytning kan laves hele dage.
b. Introduktion
Læreren skal primært motivere eleverne til at beskæftige sig med stoffet.
Eleverne skal kende formålet med valgfaget, dels på det faglige plan, hvor de tilegner sig konkret viden og afprøver den igen, og dels på procesplanet, hvor de bliver bevidste om og udvikler egne arbejdsmetoder.
Eleverne skal se valgfaget som en helhed og kunne se formålet med de enkelte emner og den valgte arbejdsform. Eleverne skal kunne forestille sig, hvilket udbytte de personligt vil kunne få gennem valgfaget.
Eleverne skal gøres opmærksom på valgfagets tværfaglige karakter og på hvilke fag eller faglige discipliner, der indgår eller evt. samarbejdes med. Det kan virke motiverende for eleverne at få de enkelte emner placeret i en større sammenhæng.
Under introduktionen skal det gøres eleverne begribeligt, at deres egen aktive deltagelse er en forudsætning for udbyttet. Det, der skal læres, vil ofte være usynligt og ikke umiddelbart måleligt. Det er væsentligt, at eleverne ikke forventer et traditionelt, lærercentreret og eksamensrettet fag. Endvidere skal de være opmærksomme på, at valgfaget ikke er skarpt afgrænset, og at indholdet vil afhænge af såvel lærernes som elevernes energi og kreativitet.
For en del erhvervsskoler vil det være helt nye spilleregler sammenlignet med de fleste øvrige fag i uddannelsen. Eleverne kan med baggrund i tidligere erfaringer være skeptiske overfor, om det nu også er reelt. Mange lærere vil være nervøse ved at give tømmerne fra sig og slippe kaos ind i klassen.
Derfor skal læreren præsentere eleverne for det samlede forløb, ligesom det aftales, hvad henholdsvis elever og lærer skal foretage sig, samt hvordan ansvarsfordelingen kan være.
c. Gæstelærer/virksomhedsbesøg
Læreren skal virke som gæstelærerens/virksomhedens pædagogiske konsulent og skal gøre gæsterne klart, hvilket udgangspunkt eleverne arbejder ud fra, og hvilket mål, der er med arbejdet.
Læreren skal vejlede gæstelærer/virksomhed med tilrettelæggelse af mødet og forberede såvel elever som gæstelærer på samarbejdet.
Læreren skal være til rådighed som "oversætter" og formidler og kun træde til, hvis der er behov, hvilket kan være en uvant rolle for mange lærere.
d. Etablering af grupper
Afhængigt af opgaverne/projekterne vil forskellige gruppesammensætninger være fordelagtige.
Erfaring, baggrund, mål, ambitionsniveau, køn, alder, interesser oma. kan være inddelingskriterier, ligesom elevernes egen personkarakteristik kan anvendes. Der skal tages stilling til, om gruppens medlemmer skal have samme baggrund, eller om udbyttet øges ved at sammensætte grupperne med medlemmer med forskellig baggrund. Det vil være relevant at drøfte dette med eleverne. Læreren skal tage stilling til proceduren ved gruppeinddelingen. Skal det overlades til eleverne, er det en god idé at bede eleverne om skriftlig tilkendegivelse af hvem, de ønsker at arbejde sammen med. På den måde kan læreren danne sig overblik over, om alle er godt placeret, og træde til, hvis der er nogen, der ikke bliver inddraget i en gruppe, inden arbejdet skal i gang. Det kan undertiden være vanskeligt, fordi der næsten altid er nogen i klassen, der ikke er nemme at placere i grupper. Læreren skal tage stilling til, hvordan, hvor og hvornår det problem skal tackles.
e. Vejledning ved projektarbejde
I projektarbejdet får læreren rollen som vejleder eller konsulent. Det betyder, at læreren støtter eleverne ved faglige og procesrelaterede problemstillinger.
Læreren arbejder altså på to niveauer, og han/hun bør gøre meget ud af over for eleverne at præcisere forskellen mellem processen, arbejdet og samarbejdet på den ene side og det faglige på den anden side.
For at undgå et stort koordineringsarbejde mellem flere lærere er det tilrådeligt, at eleverne kun refererer til én og samme lærer, indtil projektbeskrivelserne er på plads.
Hvad det faglige angår, vil én lærer sjældent kunne dække alle emner og problemer. Det er derfor afgørende for kvaliteten af elevernes arbejde, at der sørges for supplerende faglig bistand. Det kan være i form af kolleger, som enten stiller sig til rådighed i egne fag, samordner fag eller direkte involveres i projektarbejdet. Alternativt kan der bruges virksomheder, læsestof eller eksterne konsulenter.
Elevernes engagement vil tage afsæt i en konkret opgave af faglig karakter. Deres interesse for arbejdet stopper, hvis de kører fast i et fagligt problem eller tvinges til lette løsninger.
Læreren skal udarbejde en oversigt over de vejledere, der er til rådighed, således at eleverne kan tilrettelægge deres arbejde i forhold til dette.
Elever og lærere kan have mange opfattelser af vejledning. Læreren bør gøre rede for sin opfattelse og sikre sig, at eleverne ved, hvad vejledningen består i, og hvordan den benyttes.
Balancen ligger mellem på den ene side at foretage forhåndsgodkendelser, rette dele af projektet og på den anden side kun at svare på præcist formulerede spørgsmål og svare i form af henvisninger.
Eleverne vil f.eks. bede læreren læse en del af opgaven igennem. Har man gjort det, vil eleven opfatte det som en godkendelse, med mindre der er rettet i opgaven.
Eleven kan spørge om en konkret ting, som læreren godt kender løsningen på. I stedet for et konkret svar henvises f.eks. til en lærebog, kapitel 5, bibliotek, en avisartikel el.lign.
Læreren bør notere indgåede aftaler, således at det er klart for såvel elever som lærer, hvem der har ansvaret for hvad. Ved indgåelse af aftalerne bør læreren ikke påtage sig opgaver, eleverne selv kan klare, med mindre der er en vældig god grund dertil.
Rammerne kan fastlægges til f.eks. disposition, arbejdsplan og projektbeskrivelse.
Måden at stille og besvare spørgsmål på er spilleregler, som begge parter skal øve sig i at overholde.
Der vil være forskel på elevernes brug af vejledning.
Er der pligt til at bruge vejledning/pligt til at vejlede, eller kan en elev eller en gruppe af elever køre projektet uden vejleder, og kan læreren undlade at opsøge elever eller grupper?
Læreren skal tage stilling til og sammen med eleverne vedtage, hvilke regler, der gælder.
Hvis der er tale om et eksamensprojekt, kan der ligefrem blive tale om at begrænse elevernes adgang til vejledning eller styre og fordele adgangen.
Elevernes evne til at benytte vejledning kan evt. også indgå som bedømmelseskriterium.
Da selvstændighed og innovation er væsentlige mål for valgfaget, skal der arbejdes en del med den enkelte elevs arbejdsmetoder.
For at få fokus på arbejdsprocessen kan eleverne lave arbejdsplaner. Her kan læreren gå ind med forskellige værktøjer, som eleverne kan bruge.
Vejledning i arbejdsmetode og samarbejde kan undertiden blive meget personligt. Det kan være svært for læreren at opfange problemerne i tide, da eleverne ofte foretrækker at løse den slags problemer selv. Som eksempel på disse problemer kan nævnes: hvis et gruppemedlem svigter og blokerer for de andres arbejde, hvis et medlem er mere ambitiøs end resten af gruppen og derfor presser og korrigerer de andre, eller hvis én skal hjem til kæresten, inden de er færdige. De øvrige vil ofte forsøge at kompensere, solidarisk skjule problemet eller dække over egne mangler.
Som lærer er man måske ikke vant til ligefrem at opsøge samarbejdsproblemerne i klassen eller den enkelte elevs problemer med at tilrettelægge sit arbejde, tilpasse arbejds- og fritidsliv osv. Nogle af problemerne kan se uløselige ud, f.eks. når der er elever, som yder meget lidt og normalt bare hænger på, eller elever, som er meget krævende og dominerende.
Det er imidlertid netop disse forhold, som eleverne kan lære meget af at få øje på, forholde sig til og mærke konsekvenserne af. Som lærer har man måske ikke netop løsningen på en given konflikt. I stedet for at forbigå det, som alle ved er problemet, skal problemet bearbejdes.
Logbogen er et godt redskab hertil. Ved begyndelsen af gruppearbejdet introduceres logbogen, som er en dagbog, som eleverne skal føre under projektarbejdet.
I logbogen beskrives dagens aktiviteter, hvilke resultater, der er opnået og hvilke problemer, der har været.
Holder tidsplanen ikke, må den oprindelige arbejdsplan fraviges. Gruppen deles eventuelt op. Det kan være indgangsvejen for læreren at foretage runder, hvor han/hun spørger til, om det går efter planen.
Ligesom eleverne fører logbog, kan læreren evt. føre en journal eller protokol over aftaler og opgaver.
Denne protokol kan medvirke til at afklare ansvarsfordeling og måske bremse læreren i at påtage sig opgaver, som eleverne selv kunne løse. Desuden har læreren dermed registreringer som redskab til at planlægge næste års forløb.
Det kan sikre, at eleverne arbejder sig systematisk gennem processerne, får vurderet løbende på facts og fiktioner og kan gøre status.
f. Sammenfatte/styre diskussioner
I diskussioner stiller læreren spørgsmål, som får eleverne til at tænke i den rigtige retning.
Desuden har læreren til opgave at skabe overblik ved at systematisere, gruppere, generalisere og konkludere.
Lærerens rolle bliver derfor en slags mødeleder, ordstyrer og referent. Hvor det er muligt, skal læreren gøre rede for de teoretiske sammenhænge og baggrunde som bekræftelse på elevernes opfattelser.
Når der skal tages udgangspunkt i elevens arbejde/virkelighed, er det reelt i forbindelse med sammenfatningen, at læreren har sin chance for at bidrage med teoretiske vinkler.
g. Evaluering
Evalueringen har to formål.
For det første at give den enkelte elev indtryk af, hvad han har lært, og hvad han skal videre med.
Ved at give eleven klarhed over, hvad han har lært, øges hans selvbevidsthed, og det lærte bliver til rådighed og bliver brugt.
For det andet at give læreren tilbagemelding, således at han kan forbedre planlægning og gennemførelse af valgfaget.
hvad er godt/skidt? | hvad er mine stærke/svage sider? |
hvad kan forbedres? | hvad skal jeg blive bedre til? |
hvordan forbedres det? | hvordan bliver jeg det? |
Læreren skal give eleverne tilbagemelding på deres faglige og metodemæssige indsats individuelt og i gruppesammenhæng.
Specielt i større projektarbejder forventer eleverne en grundig og præcist formuleret kritik. Jo større engagement, eleverne lægger i opgaven, desto større krav stiller de til lærerens kritik. Det betyder, at en stor del af lærerens indsats skal lægges her.
Igen arbejder læreren både fagligt og procesorienteret.
Eleverne kan inddrages i evaluering af hinanden ved at påtage sig en opponent- eller kritikerrolle. Det er meget lærerigt for eleverne, som ved at øve kritik på kammeraternes arbejde også bliver mere kritiske over for deres eget arbejde. Det kan også give en større bevidsthed om sammenhænge i projektarbejdet.
Det kræver, at læreren får elevernes fulde accept, således at de forstår deres ansvar, er åbne og tolerante og i øvrigt bevidste om, hvorledes man giver og modtager kritik. Læreren skal lægge rammerne for kritikkens form og evt. udarbejde hjælpeskemaer.
Den traditionelle elevevaluering af lærerens indsats og lærerevaluering af elevindsats er stadig god, men bliver mindre interessant i forhold til selvevaluering af indsats, arbejdsmetoder, disciplin, system, energi, engagement, produkt og fremstilling heraf.
Både elever og lærer kan gennemføre selvevalueringen med udgangspunkt i den førte logbog.
Elevens opgaver
Valgfaget tager udgangspunkt i elevens konkrete virkelighed.
Det er elevens opgave at bringe denne virkelighed ind i klassen. Det betyder, at eleven skal bidrage med erfaringer og oplevelser fra praktikplads, fritidsjob, forældres arbejdsplads, lokalsamfundet og projekter af forskellig karakter.
Eleven skal i flere sammenhænge skaffe kontakt til virksomheder og relevante enkeltpersoner. Dvs. at eleven bidrager til at opbygge det netværk af personer, som valgfaget kan trække på.
I valgfaget vil eleven samarbejde med læreren om opgaven med at undersøge, opdage og beskrive forskellige forhold.
I fælles klasseundervisning bidrager eleven med ideer, meninger, erfaringer og kritiske spørgsmål og kommentarer.
I projekterne vil eleven skulle planlægge arbejdet, prioritere og disponere stof, indsamle, vurdere og sortere informationer, strukturere, udarbejde og præsentere produkter.
I evalueringerne vil eleverne vurdere, kritisere og rose andres og egne præstationer.
Elevernes forskellige forudsætninger gør lærerens opgave udfordrende.
I forbindelse med valgfaget er det ikke så meget variationen i elevernes evne til at læse, skrive og regne, der har betydning. Her er det snarere elevernes lyst til at regne den ud, deres kendskab til arbejdsmarkedet, deres erfaring med og holdning til at drive virksomhed samt deres evne til at gå foran og tage ansvar, der tæller.
I forbindelse med det første emne under "undervisningens indhold" i valgfagsbeskrivelsen, Elevens muligheder, klarlægges indledningsvis elevernes forudsætninger.
Det gøres primært for elevernes egen skyld. Samtidig hjælper det læreren til at finde ud af, hvilken gruppe af elever han har om sig, ligesom eleverne kan se bredden i holdninger og muligheder.
Der vil være elever, som måske aldrig har overvejet at blive selvstændige, og som kun har meget lidt, eller ingen kendskab til virksomheder.
Personer, som måske ligefrem har negativ holdning og stor skepsis over for erhvervslivet generelt.
I dag kommer de fleste elever fra lønmodtagerhjem og kender kun noget til virksomhedsdrift fra deres forældres kommentarer derhjemme.
Nogle skal måske flere generationer bagud i familien for at finde en selvstændig. Selv om der så findes et familiemedlem, som havde egen virksomhed, kan det have negativ effekt, hvis forretningen måtte opgives. Andre elever har forældre, som er selvstændige, eller kommer fra en familie med lange traditioner for at etablere egen virk-somhed. De har måske altid forestillet sig at fortsætte i forældrenes fodspor eller anden selvstændig virksomhed, - eller har set deres forældre slide og slæbe og ønsker sig en anden livsform som lønmodtager.
Det er også af betydning for elevernes opbakning og engagement i valgfaget, om de har en praktikplads eller ej. Så snart eleven har en praktikplads, vil han/hun begynde at interessere sig for, hvad der sker i virksomheden, ligesom de vil kunne benytte eksempler fra praktikvirksomheden. Det er en god idé at inddrage praktikpladserne aktivt for derigennem at relatere faget til elevernes hverdag.
En del elever har gennem deres fritidsjob jævnlig kontakt med virksomheder. Selv denne tilsyneladende ubetydelige berøringsflade kan bruges i motivationen af eleverne. Fra posten som flaskedreng, bybud, kopieringspige el.lign. kan man observere meget, hvis man opfordres til det.
Mange elever er uden at tænke over det iværksættere. De arrangerer skolefester, organiserer spejderlejre eller sportsturneringer, sælger T-shirts eller kaniner og skaffer penge til klassens årlige lejrtur. Det kan være godt at tage udgangspunkt her og gøre opmærksom på, at det er disse evner, der er brug for i såvel jobsituationen for fremtiden som i et liv som selvstændig.
Det er lærerens opgave at motivere de skeptiske og give de allerede motiverede elever udfordringer.
Husk som det vigtigste, at det ofte vil virke mere motiverende for eleverne at høre kammeraterne fortælle fra deres virksomheder end at høre på læreren.
Lærerens opgave bliver derfor snarere at få alle meninger og erfaringer frem på en sådan måde, at de positive og de skeptiske har lyst til at arbejde sammen.
Alle de oven for nævnte kategorier af elever vil få mest ud af at samarbejde på tværs af grundholdninger. Det giver et godt modspil, som stiller krav om argumentation.
At undervisningen skal differentieres betyder, at der skal tages udgangspunkt i elevernes situation. Her er det godt at huske på, at alle holdninger har baggrund i nogle erfaringer. Pas på ikke at gøre de positive til de rigtige og dermed skubbe de skeptiske ud af scenen. Elever med en lønmodtagerholdning har også noget at give. De taber omgående interessen for faget, hvis de opfatter, at der er noget galt med deres erfaringer og holdninger. Sæt i stedet fokus på de situationer, hvor sådanne elever optræder selvstændigt og tager ansvar, og fremhæv dette som positivt.
Den undervisningsform, som skal tilstræbes for at opnå den højeste grad af differentiering er:
Af valgfagsbeskrivelsen fremgår det, at
|
Formålet med den tætte kontakt til virksomheder og erhvervslivets repræsentanter er,
|
Valgfaget er således i høj grad baseret på samarbejde med erhvervslivet i form af gensidige besøg.
En stor del af eleverne har ingen eller kun ringe kendskab til virksomheder fra deres dagligdag. Valgfaget vil dermed bære et stort ansvar for, hvilket indtryk eleverne vil få af erhvervslivet.
Af den grund vil der her blive givet vejledning i brug af gæstelærere og virksomhedsbesøg specielt med hensyn til:
a) Udvælgelse af virksomheder/virksomhedskontakter
b) Tilrettelæggelse
c) Gennemførelse og
d) Evaluering.
a. Udvælgelse af virksomheder/virksomhedskontakter
Formålet med virksomhedskontakten varierer fra emne til emne. I hvert tilfælde skal der overvejes og tages hensyn hertil.
Ovenstående bør understreges over for deltagende virksomheder. Det er både i virksomhedens, elevernes og skolens interesse, at der tages hensyn til det.
b. Tilrettelæggelse
Som beskrevet oven for stilles der en del krav til gæstelærere/virksomheder, som benyttes i tilknytning til valgfaget.
Det er derfor især ved de korte skoleophold vanskeligt at inddrage eleverne i udvalg og tilrettelæggelse af besøgene.
Læreren må derfor ofte påtage sig denne opgave.
Besøget skal tilrettelægges både i forhold til et skema, indhold, form, opvarmning/motivering og efterbehandling.
c. Gennemførelse
Elevernes forberedelse.
Som et absolut minimum skal eleverne altid være orienteret om formålet med besøget.
Lidt forhåndsviden om personen eller virksomheden, som skal mødes, vil altid virke motiverende. Eleverne kan evt. også på forhånd overveje hvilke spørgsmål, de vil kunne få svar på ved besøget.
Eleverne vil have forskellige afklaringsbehov og interessefelter og vil få forskelligt udbytte af de forskellige gæstelærere. Der bør lægges mere vægt på en god gennemførelse og efterfølgende analyse, end på omfattende forberedelse.
d. Evaluering
Emne 1. Elevens muligheder Hvilke muligheder, fordele og ulemper har din uddannelse givet dig i dit karriereforløb? Hvilke kvalifikationer er nødvendige, og hvordan relaterer de faglige og de mere personlige kvalifikationer sig til hinanden? Præsentér dig selv som hele personen.
|
Emne 2. Et produkts eller serviceydelses cyklus Om produktet eller serviceydelsen: - Hvorfor produceres varen/leveres ydelsen? Om virksomheden: - Virksomhedens oprindelse, historie og udvikling. |
Emne 3. Idéudvikling - Beskriv produkt/ydelse - herunder |
Emne 4. Etablering af egen virksomhed Hvorfor har du egen virksomhed? Hvordan har du startet din virksomhed? Råd til de unge (herunder ophør af virksomhed). |