Gennemgang af fagbeskrivelsen       I dette kapitel uddybes de enkelte mål i fagbeskrivelsen, hvorefter de enkelte indholdsemner behandles. Valgfaget kan opfattes som et rum, der kan tage form efter den mængde af energi og kreativitet, som lærere og elever lægger i det konkrete projekt. Fagbeskrivelsen er rummelig og lægger op til, at der arbejdes tværfagligt. Eleverne skal gøres bekendte med deres muligheder for at påvirke valgfagets indhold og undervisningsforløb.   Undervisningens mål Kort gennemgang og uddybning af de fem opstillede mål. Målet med undervisningen er, at eleven: 1. "får kendskab til innovations-, iværksætter- og selvstændighedsbegrebet" Det kan siges at være det overordnede mål med valgfaget. De øvrige mål kan opfattes som forskellige måder at uddybe kendskabet til de tre begreber på. I dette overordnede mål er taget udgangspunkt i Betænkning nr. 1301, side 42: "en sammenhængende uddannelsesstrategi kan tage udgangspunkt i en selvstændighedskultur, der dækker de personlige egenskaber, en iværksætterkultur, der omfatter de uddannelses- og erhvervsmæssige forudsætninger, og en innovationskultur, hvor vægten ligger på arbejdsmetoder, lederevner og organisationsformer." Som det fremgår af de resterende mål og hele fagbeskrivelsen, er det vigtigt hele tiden at tage udgangspunkt i elevens konkrete interesser og tone valgfaget i retning af den uddannelse, eleven har valgt.   2. " får indsigt i forskellige virksomheder, deres produkter og serviceydelser og opnår kendskab til virksomhedernes opbygning, funktioner og samfundsmæssige betydning - herunder miljømæssige betydning." Her er fokus rettet mod forskellige virksomhedstyper. Det er vigtigt, at eleven får kendskab til både store og små virksomheder, deres forskellige betingelser og måder at agere på. Her kan behandles virksomhedernes betydning lokalt, regionalt og samfundsmæssigt etc. Eleven skal her kunne gives mulighed for at se sig selv som mulig aktiv jobskaber i en virksomhed som selvstændig eller på anden måde aktiv medspiller. Det vil være naturligt her at knytte virksomhed og lokalsamfund sammen i billeder. Her vil også kunne diskuteres emner som samfundspolitik, erhvervspolitik og miljøpolitik.   3. " får indsigt i forskellige livsformer, der omfatter både arbejdsliv og privatliv med særlig henblik på selvstændighedskulturen." Her er det vigtigt, at eleven får indblik i muligheder og konsekvenser ved valget af livsstil eller livsform. Her kan arbejdes med interviews, oplistninger af livsbetingelser, kulturelle og sociale mønstre og frihedsgrader. Der kan også anvendes spil til belysning af jobskaber-/ jobtagersituationer - både for karriere og for privatliv.   4. " får øvelse i idéudvikling og kendskab til produktudvikling og projektorganisation og trænes i fremlæggelse af og argumentation for egne projekter og ideer." Her kan der arbejdes med idéudvikling på baggrund af elevernes egne ideer. Det er vigtigt, at eleven bliver klar over, hvilket arbejde der ligger i at udvikle og konkretisere selv en nok så enkel idé. Det er også vigtigt, at elev-en bliver klar over betydningen af at kunne dokumentere, fremlægge og forsvare sin idé, såvel skriftligt som mundtligt. Der skal også lægges vægt på forståelse for betydningen af samarbejde i et projekt og evt. nødvendigheden af en særlig projektorganisering af arbejdet, hvor forskellige kompetencer og erfaringer inddrages.   5. "opøves i selvstændighed, ansvarlighed og kreativitet gennem selvstændige opgaveløsninger - herunder projektorganiserede forløb." Der bør tilstræbes et så selvstændig projektforløb for den enkelte som muligt, men ud fra de forudsætninger den enkelte elev har. Eleven skal i princippet selv kunne planlægge og styre forløbet og leve op til egne aftaler med skolen og evt. tredjeperson. Det er vigtigt, at læreren følger og støtter den enkelte elev, så det primært bliver en "succeshistorie", der gennem konstruktiv kritik styrker elevens selvtillid og lyst til at agere selvstændigt. Lærerens rolle bliver her at støtte, opmuntre og fastholde eleven i sit projekt. Fig. 3. Eleven i centrum. Elevens verden udvides.   Undervisningens indhold Generelt for undervisningens indhold gælder: Det er væsentligt, at undervisningen sker i en vekselvirkning med erhvervslivet gennem virksomhedsbesøg og besøg af gæstelærere, således at undervisningen er tonet af den branche, eleverne uddanner sig indenfor. Elevens muligheder: Gennem det personlige møde med repræsentanter fra den pågældende branche, får eleven indblik i de uddannelses-, beskæftigelses- og karrieremuligheder, der ligger i den faglige uddannelse. Når eleverne nu har valgt uddannelse, gælder det om at fokusere på alle de muligheder, der ligger i deres valg og give dem nogle faglige idealer og forbilleder. Der kan gennem processen med elevernes projekter diskuteres kvalifikationer som: - idérigdom - kreativitet - selvstændighed - gennemslagskraft - initiativ - problemløsning - troværdighed - risikovillighed. Det kan gennem diskussioner og eksempler gøres på en måde, så eleverne forstår, at disse kvalifikationer er vigtige i deres fremtidige arbejdsliv, uanset hvilket erhvervsvalg de foretager. Der kan tages udgangspunkt i f.eks.: Den unges baggrund. Hvorfor har han/hun valgt netop den pågældende uddannelse og ud fra hvilke forudsætninger? Hvilke udviklingsmuligheder ligger der i branchen? Hvordan passer det med drømmen om familieliv, livsstil, fritidsliv m.m.? Personer, som har et aktivt arbejdsliv, kan inviteres ind i klassen som gæstelærere eller besøges af klassen for at fortælle om deres livsforløb, deres arbejde, deres arbejdsplads, deres kolleger, deres muligheder, drømme, efteruddannelse, de valg de har truffet etc. På baggrund af sådanne oplevelser kan eleverne arbejde med ideer til fortsat belysning af deres egne fremtidsmuligheder. Det er væsentligt at arbejde med hele spektret af livsformer fra jobtager til jobskaber, fra offentlig ansat til privat ansat og som selvstændig. Antallet af personer og gæstelærere, der inviteres, kan naturligvis variere, men det vil være frugtbart, hvis der er stor spredning på de eksempler på livsforløb, som eleven præsenteres for. Der kunne f.eks. være: - en person, som arbejder med noget helt andet, end man kunne forvente med den pågældende uddannelse, - en person, der er avanceret i branchen på basis af erhvervsuddannelsen eller - en person, der er forblevet i branchen. Ansat eller selvstændig. Gæstelæreren skal give et billede af hele personen, således at eleverne får en klar fornemmelse af sammenhængen mellem arbejdsliv, fritidsliv og familieliv. Det skal belyse, at der er forskel i holdninger til arbejdsliv, fritidsliv og familieliv, afhængigt af om man tilhører f.eks. en lønmodtagerlivsform, en karrierebunden livsform - eller en selv-stændighedslivsform for den sags skyld. Eleven skal forholde sig til egne kvalifikationer, evner og interesser i forhold til de krav, forskellige livsformer stiller. Formålet hermed er at give eleverne mulighed for at blive bevidste om deres holdning til fremtidig livsform og give dem en bedre baggrund for at træffe et valg. På baggrund af de livsforløb, som de er blevet præsenteret for, kan eleverne diskutere og beskrive forskellige krav og muligheder i relation til deres egen livssituation: - hvilke kvalifikationskrav stilles, - hvilke livskvaliteter skal prioriteres højt, - hvilke sider af én selv, der bruges, - hvilke belønninger kan man forvente I denne sammenhæng kan der specielt lægges vægt på forhold, der har betydning for erhvervsvalg, f.eks. ved at kortlægge baggrund, relationer, muligheder og bindinger, energier, behov (sociale, materielle, ego), krav til tilværelsen i det hele taget, forventninger og muligheder, forhold til arbejde, forhold til præstationer, ambitionsniveau (fagligt og personligt), fritidsinteresser og familieliv. Der kan arbejdes med interviews, spørgeskemaer, gruppediskussioner eller kombinationer heraf. Den enkelte elev kan sammenholde billedet af sig selv med de forskellige livsformer.   Et produkts og en serviceydelses cyklus Med udgangspunkt i et produkt eller en serviceydelse klarlægges forudsætningerne for produktets eller serviceydelsens succes eller fiasko, f.eks. pga. ændrede behov eller skærpede forbrugerkrav til miljøvenligheden. Formålet er at skabe forståelse for, hvilke krav der stilles til et produkt/serviceydelse, som skal danne basis for en virksomhed. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i et produkt eller en serviceydelse, som er elevens naturlige indgang til emnet. Produktets/serviceydelsens vej analyseres fra vugge til grav, fra jord til bord og/eller fra idé til forbrug. Problemstillingen kunne være: - hvorfor produceres dette? - hvorfor leveres denne ydelse? - hvilke råvarer indgår? - hvordan er energiforbruget i udvinding af råvarer, fremstillingen, forbruget og bortskaffelsen? - hvordan påvirker fremstilling og forbrug miljøet? - hvordan foregår produktionen eller ydelsen? - hvilke omkostninger er forbundet med fremstillingen? - hvad er produktets eller serviceydelsens pris? - hvordan afsættes produktet eller serviceydelsen? - hvem forbruger produktet eller serviceydelsen? Ovennævnte spørgsmål kan indgå i undervisningens oplæg til elevens bearbejdning af de forskellige produkter eller serviceydelser. Bearbejdningen kan foretages i grupper med hver deres produkt eller serviceydelse. Hvis der er tale om produkter, som eleven arbejder med i værkstedsundervisningen, forudsættes et meget snævert samarbejde mellem underviserne i værkstedsfag og valgfagets undervisere. Det er oplagt at inddrage edb, dansk og kommunikation, samt andre fag afhængigt af uddannelsen. Eleverne skal søge, indsamle og analysere/sortere informationer, der danner baggrund for deres formulering af et produkts eller en serviceydelses cyklus. I undervisningen gennemgås forskellige virksomhedstyper. Der lægges vægt på virksomhedernes oprindelse, udvikling og opbygning. Ejerens og de ansattes uddannelses- og erhvervserfaring inddrages sammen med virksomhedens samfundsmæssige placering. Formålet med denne del er, at eleverne ved at arbejde med konkrete virksomheder med levende mennesker kan perspektivere deres plads i erhvervslivet og fokusere på udviklingsmuligheder i relation til at blive jobskaber eller jobtager. I forbindelse med informationsindsamlingen til beskrivelsen af produktets cyklus skal der foretages virksomhedsbesøg og/eller inviteres gæstelærere fra virksomheder, der beskæftiger sig med det samme, som eleven arbejder med. Disse virksomhedskontakter kan også omfatte gennemgang af forskellige virksomheder eller virksomhedstyper - deres oprindelse og udvikling. Variationen i virksomhederne bør være stor; fra énmandsfirmaet med kontoret i køkkenet til det strømlinede firma med eksport til udlandet. Et af firmaerne kan udvælges til videre bearbejdning. Eleven skal søge information om, registrere og formulere forholdene omkring firmaets opbygning, ejers og de ansattes uddannelse og erhvervserfaring samt ansættelsesforhold. Som et sidste punkt skal eleven sætte sig ind i virksomhedens rolle i lokalsamfundet. Det er vigtigt at fokusere på det nære og kendte. Statistikker over antal ansatte i beklædningsindustrien på landsplan siger ikke de unge noget. - hvem lever af hvem? - hvilke virksomheder arbejder man sammen med som leverandører, underleverandører etc.? - hvad sker der, hvis firmaet flytter produktionen et andet sted hen? - kan de nuværende lokale samarbejder/netværk da fortsætte? - hvordan arbejder det offentlige sammen med virksomhederne? Eleven kan naturligvis ikke gennemanalysere og registrere hele lokalsamfundets indviklede struktur, men dele af det skal indgå i deres bearbejdning af firmaets rolle i lokalsamfundet.   Idéudvikling Eleven præsenteres for forskellige idéudviklingsforløb og trænes i idéudvikling. Emnets hovedformål er at give eleven viden om konkrete idéudviklingsforløb og at træne eleven i idéudvikling. Eleven har tidligere bl.a. arbejdet med den cyklus, som virkelige produkter eller serviceydelser gennemløber. I dette emne undersøges de idéer, der kan have banet vej for påbegyndelsen af denne cyklus. Gennem arbejdet får eleverne et indblik i, hvordan man kan komme fra produktidé til produktudvikling. Det vil være positivt for elevernes motivation, at de selv kan vælge produkter og ydelser, ligesom det kan få dem til at føle et større ansvar for de videre procesforløb. Det må pointeres, at produkter eller serviceydelser ikke nødvendigvis behøver at være af ny art, men kan være baseret på en videreudvikling af et eksisterende materiale. Det er vigtigt, at eleverne bliver klar over, hvornår man kan sige, at der er en "idé", og hvordan man i givet fald kan arbejde videre med en sådan idé - evt. med baggrund i nyetableret eller allerede eksisterende netværk. Eleven må trænes i at undersøge, om idéen er bæredygtig, og så tro på og argumentere for idéen. Bæredygtigheden kan eksempelvis belyses via en SWOT-analyse (se bilag 3), hvor man systematisk vurderer de interne og eksterne relationer, som kan påvirke det videre forløb. Argumentationen for ideen foregår via klassediskussioner, hvorved eleven tvinges til at formulere, præsentere og forsvare sine synspunkter og ideer. Dette kan gøres enkeltvis eller i team afhængig af den foregående proces og gerne med en skriftlig fremlæggelse. Her kan evt. også inddrages en repræsentant fra en virksomhed. Eleverne arbejder med idéudvikling på en måde, hvor de bruger og udvikler deres kreative evner, inspirerer og lader inspirere. Her vil helt naturligt kunne anvendes forskellige øvelser, brainstorming, cases, historier om "vanvittige" ideer, der er blevet til succeser etc. Emnet vil ligeledes tjene som en indledning til sidste del, som omhandler plan for start af egen virksomhed.   Etablering af egen virksomhed Der tages udgangspunkt i opstilling af en forretningsplan for start af egen virksomhed. Formålet er at give eleverne forståelse for og indblik i, hvilke faser man skal igennem ved etablering af egen virksomhed. Eleverne har været igennem et idéudviklingsforløb vedrørende et produkt eller serviceydelse. Eleverne kan på baggrund af deres egen idé udarbejde en plan for start af egen virksomhed: hvordan kommer man fra idé til etablering af egen virksomhed. Eksemplerne i valgfagsbeskrivelsen vedrørende forretningsplanen skal ses som inspiration til, hvad den kan indeholde. Da valgfagsbeskrivelsen dækker hele erhvervsuddannelsesområdet, vil vægtningen i planen naturligvis være forskellig fra den ene uddannelse til den anden. Eksempelvis kan beskrivelsen af produktet eller serviceydelsen vægtes højt på de tekniske erhvervsuddannelser, hvorimod beskrivelsen af markeds- og konkurrenceforhold kan vægtes højt på de merkantile erhvervsuddannelser. For landbrugsuddannelserne kan det evt. være en kombination. Hvis planen bygges på elevernes egne ideer vil de formentlig være mere motiverede og målrettede. Der indgår elementer fra mange fagområder, hvilket vil gøre det naturligt at arbejde i et tværfagligt lærerteam. Eleverne skal indsamle og bearbejde den tværfaglige viden, hvilket også giver dem indsigt i nødvendigheden af at samarbejde for at løse opgaven. Også i denne fase vil det være vigtigt, at eleverne arbejder med og får forståelse for, at forskellige faggrupper har forskellige kvalifikationer og kompetencer, som det er nødvendigt at drage nytte af ved start og drift af egen virksomhed. Forsiden | Forrige Kapitel | Næste kapitel