![[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]](http://www.uvm.dk/images/uvmlogo.gif)
Eksempler på konkrete undervisningsforløb
For at konkretisere valgfaget, pege på nogle muligheder og variationer og for at illustrere, hvordan valgfaget kan tilpasses forskellige uddannelser, er her givet bud på tre forskellige undervisningsforløb.
I deres form kan undervisningsforløbene forekomme meget lidt innovative. De bør derfor betragtes som en idé- og huskeliste og læses som inspiration, hvorefter lærer og elever planlægger eget forløb, som er tilpasset netop dem.
Kapitlet er bygget op, således at emnerne er præciseret i venstre kolonne og bemærkningerne til læreren er i højre kolonne. Der er yderligere tilføjet endnu et undervisningsforløb som bilag 1.
Kort oversigt over emnerne i valgfagsbeskrivelsens indhold:
| ELEVENS MULIGHEDER | Hvordan ser fremtiden ud? Hvordan ser karrieren og andres erfaring ud? Hvordan ser mulighederne ud, kan forventningerne vokse? Er der baggrund for en selvstændig fremtid? |
| ET PRODUKTS CYKLUS | Hvad har indflydelse på et produkts cyklus? Hvordan foregår produktionen af et eksisterende produkt? |
| IDÉUDVIKLING | Hvordan opstår og udvikles nye produkter? |
| ETABLERING AF EGEN | Hvordan skal virksomheden, som producerer |
| VIRKSOMHED | det nye produkt, se ud? |
Fig. 6
I de efterfølgende eksempler er der stillet større krav
til
elevpræstationen og brug af gæstelærer/virksomhedsbesøg
end påkrævet i valgfagsbeskrivelsen.
7A Teknisk erhvervauddannelse. Eks. Træfagenes
byggeuddannelse
| Præcisering af emner | Bemærkninger til lærer |
| Introduktion til valgfaget Eleverne orienteres om, at faget mest vil handle om, hvad det vil sige at arbejde som tømrermester eller anden selvstændig virksomhed. I valgfaget vil også blive belyst, hvilke påvirkninger og muligheder der er i denne tilværelse. |
Input fra lærer Introduktionen skal pege på, at valgfaget er tværfagligt, og at det forventes, at eleverne er åbne over for dette og indstillede på at arbejde selvstændigt i et undervisningsmiljø, hvor eleven er hovedperson. |
| Elevens muligheder Elevernes generelle forventninger til deres fremtidige gøremål, fagligt såvel som privat, tages op til vurdering og diskussion i klassen. På baggrund af disse forventninger vurderes/diskuteres om de nødvendige kvalifikationer er til stede eller forventes at indfinde sig via uddannelsen. Konsekvenserne for ens livsforløb, såfremt de stillede forventninger indfries, stilles op og vurderes/diskuteres i klassen. |
Input fra lærer Form |
| Branchepersonens indlæg Virksomhedsejere fra små og større firmaer, som har en uddannelse som tømrer, samt erhvervsaktive tømrere kan inviteres som gæstelærere til at fortælle om de muligheder, fordele og ulemper, som uddannelsen har givet dem i deres karriereforløb. |
Input fra lærer Sammen med gæstelæreren planlægges indlægget, så det ikke får præg af et reklameindslag for et eventuelt firma. Desuden skal der på forhånd aftales med den pågældende gæstelærer, at denne skal komme ind på en række centrale emner som f.eks. dennes syn på: - kommunikationsteknologi Samtidig skal eleverne have indsigt i forskellige livsformer, der skal omfatte både arbejdsliv og privatliv og sammenhængen mellem disse. |
Kortlæggelse af elevernes syn på egne muligheder På baggrund af indlæggene fra gæstelærerne gennemgås de forventninger, som eleverne har opstillet. Specielt kan der være grund til at få belyst de konsekvenser, som de mener, det har at vælge et bestemt erhverv. Afslutningsvis opstilles elevernes eventuelt ændrede syn på deres muligheder/forventninger til deres fremtidige gøremål. |
Input fra lærer Som afslutning på gæstelærerens indlæg gennemgås, hvilke konsekvenser denne mener, der er ved at vælge et bestemt livsforløb, og disse diskuteres/sammenlignes med elevernes syn på sagen. Form Det vil være formålstjenligt at lade grupperne fra før arbejde videre, da det også giver læreren en mulighed for at vurdere den enkelte elevs funktion i gruppen, for derved at kunne foretage en eventuel rokade senere. Erfaringerne fra dette gruppearbejde kan også bruges af læreren som grundlag for en differentiering af undervisningen, fordi læreren får kendskab til den enkelte elevs forudsætninger og forventninger til uddannelsen og fremtiden. |
Et produkts cyklus I forbindelse med informationsindsamlingen til produktets cyklusbeskrivelse skal der foretages virksomhedsbesøg og/eller besøg af gæstelærer. Med udgangspunkt i det arbejde, der udføres i skolernes værksteder, og det produkt, eleverne fremstiller dér, skal dette produkts cyklus klarlægges. Drejer det sig om træprodukter, så lige fra frøet kommer i jorden, træet vokser op, til det fældes og anvendes til en produktion. Andre produkter kan også vælges. Endvidere klarlægges anvendelsen af produktet og dets endestation - eventuelt i kakkelovnen. |
Input fra lærer Som indgang til en vurdering af et produkts cyklus kan en gennemgang af en række emner give eleverne en rød tråd at arbejde efter, f.eks.: Råstoffet:
Produktionen:
Forbruget:
Tværfaglighed Der kan samarbejdes med en lang række andre fag, f.eks.: - Konstruktionslære Output fra elever
|
Virksomhedsgranskning Eleverne skal søge informationer om en virksomheds opbygning og funktion. Det kan være en af de besøgte virksomheder, eller en af gæstelærernes virksomheder. Eleverne opstiller modeller, organisationsdiagrammer mv. for virksomheden. |
Input fra lærer De forskellige virksomhedstyper gennemgås kort. En typisk produktionsvirksomhed fra træindustrien kan bruges som skelet for den gennemgang af emner, som eleverne skal arbejde med. Det kan være emner som: - Oprindelse Tværfaglighed - Dansk Output fra elever Udarbejdelse af en mindre rapport eventuelt indeholdende en skitse over produktionsprocessen og -layout. |
Idéudvikling Eleverne præsenteres for nogle teknikker og teorier vedrørende idéudvikling. På baggrund af nogle konkrete produkter eller elevens egne ideer og overvejelser arbejdes med idéudvikling. Eleverne udarbejder herefter tegninger, materiale- og produktionsbeskrivelser. Det kan give behov for besøg på virksomheder og/eller besøg af konsulenter, som kan bidrage med oplysninger om det enkelte produkt. Eleven kan eventuelt fremstille et forbedret produkt i skolens værksteder som en del af værkstedspraktikken. |
Input fra lærer En grundlæggende gennemgang af hvad idéudvikling er, fulgt op af en individuel handlingsplan udarbejdet sammen med den enkelte elev. Tværfaglighed - Dansk Output fra elever Det udarbejdede materiale skal fremlægges mundtligt for hele klassen, således at elever trænes i at formulere, præsentere og argumentere. Alt efter hvilket produkt, der er tale om, kan præsentationsmaterialet bestå af plancher, modeller eller tegninger. Måske vil der være mulighed for også at arbejde med video eller multimedie. Præsentationen kan have form af et rollespil, hvor en række personer i forvejen er udpeget til at være aktive kritikere, og som ud fra præsentationen skal bedømme om produktet er solgt godt nok - en god idé kan meget vel falde på en dårlig fremlæggelse. |
Etablering af egen virksomhed Med det udarbejdede materiale fra idéudviklingen som udgangspunkt skal følgende beskrives: 1. Idégrundlaget. I hvilken type virksomhed kan produktet fremstilles, hvordan kan det distribueres og sælges. 2. Tegninger og beskrivelser suppleres med montage- og betjeningsvejledninger. 3. Beskrivelse af produktion - evt. priskalkulation. 4. Hvilke andre produkter konkurreres der med! 5. Sammenligning med konkurrerende produkter. |
Input fra lærer Skal fungere som konsulent og vejleder. Tværfaglighed - Dansk Output fra elever Det udarbejdede materiale skal fremlægges mundtligt for klassen, således at eleven trænes i at formulere, præsentere og argumentere. En del af fremlæggelsen skal være en redegørelse af, hvordan forløbet i hele faget har været. |
Fremlæggelse og prøve Det udarbejdede materiale fremlægges mundtligt for klassen, således at eleverne trænes i at formulere og præsentere egne projekter. Som en del af fremlæggelsen redegøres for forløbet med udgangspunkt i den førte logbog. Den øvrige del af klassen fungerer som opponenter på projektet og påpeger springende punkter, mangler og fejl i fremlæggelserne. De problemer, som er opstået i arbejdet/samarbejdet undervejs, analyseres med henblik på at forbedre arbejdsgangen i senere projekter. |
Læreren bør indledningsvis repetere de almindelige regler for at give og modtage kritik, samt fastholde eleverne på deres gensidige ansvar i denne fase. |
7B Merkantile erhvervsuddannelser
Etablering af egen virksomhed På baggrund af den idéudvikling, der er foretaget, udarbejdes en forretningsplan. |
| Præcisering af emner | Bemærkninger til lærer |
Elevernes muligheder Eleverne skal via opgaver/cases have mulighed for at klarlægge deres egne forventninger til fremtiden. Eksempler som kan indgå vedr. forventninger: - Uddannelse Elevernes forventninger til fremtiden kan også tage udgangspunkt i personer, som de kender, og hvis karriereforløb/privatliv eleven opfatter som ønskeligt. |
Det er vigtigt, at læreren meget aktivt giver opgaver/cases, så eleverne får mulighed for at afdække egne forventninger til fremtiden.
Det er ikke meningen, at eleverne skal opnå en fælles opfattelse/forståelse af, hvad en god fremtid indeholder. Målet er, at eleven skal have en idé om, hvad han opfatter som et godt liv. |
Andres livsforløb Personer, som eventuelt er udvalgt på baggrund af elevernes forventninger til fremtiden, inviteres til at fortælle om deres livsforløb. Da et af de væsentlige elementer er holdningsbearbejdning, vil det være naturligt at invitere både jobtagere og selvstændige, samt personer fra såvel det private som det offentlige. For at give eleverne et så bredt indtryk af gæstelærernes livsforløb/dagligdag kan man med fordel også arrangere virksomhedsbesøg på gæstelærerens arbejdsplads. |
Formålet er at vise eleverne andres livsforløb, samt give dem mulighed for at vurdere disse. Man bør finde personer, som eleverne kan identificere sig med. På baggrund af, hvad eleverne opfatter som væsentlige emner vedr. deres forventninger til fremtiden, kan eleverne forberede spørgsmål til de inviterede personer. Eleverne har ingen eller kun ringe kendskab til virksomheder, hvorfor sådanne virksomhedsbesøg kan bibringe eleverne en realistisk opfattelse af dagligdagen i en virksomhed. Det er væsentligt at arbejde med hele spektret af livsformer fra jobtager til jobskaber, fra offentlig ansat til privat ansat og som selvstændig. |
Evaluering af elevernes forventninger til fremtiden Elevens egen evaluering af forventninger til fremtiden kan foretages på samme måde, som da forventningerne til fremtiden blev klarlagt. |
Efter at eleverne har beskrevet deres forventninger til fremtiden og har haft mulighed for at høre og vurdere andres livsforløb, gennemføres en ny klarlæggelse af deres syn på eget livsforløb og muligheder. Ud fra en før og efter situation kan der gennemføres diskussioner om ændringer eller uændrede syn på fremtiden. Det er vigtigt at fokusere på mulighederne, og at forløbet bruges som inspiration. |
Produktets/ideens cyklus Hvis det er muligt, tages der udgangspunkt i en virksomheds idé til et nyt produkt, gennemførelsen af ideen og beslutningen om evt. at stoppe med at sælge produktet/serviceydelsen. Spørgsmål som kan være væsentlige vedr. et produkts og serviceydelses cyklus: - Hvordan opstod ideen? |
Formålet er at give en helhedsforståelse af et produkts/serviceydelses forløb samt en forståelse for, hvorledes en virksomhed organiseres, og hvorledes dennes samspil er med omgivelserne. |
Ud over at give eleverne en forståelse af et produkts og en serviceydelses cyklus gennemgås også virksomhedens oprindelse, udvikling og opbygning. Under dette emne kan følgende belyses: - Virksomhedens idégrundlag |
|
Idéudvikling Udgangspunktet for idéudviklingen kan være, at hver elev kommer med mindst to ideer, som fremlægges i klassen til diskussion. Diskussionen skal bruges som inspiration, således at eleverne går sammen om udvalgte ideer og undersøger mulighederne for at gennemføre disse. Undersøgelsen kan tage udgangspunkt i en SWOT- analyse (bilag 3). Eleverne skal arbejde sammen om fællesnævneren: Ideen. Det er vigtigt, at eleverne får en god forståelse for, hvordan et samarbejde kan gennemføres og evt. organiseres som en projektorganisation. Hvem har ansvaret for hvad og hvornår? Hvordan løses opståede konflikter i projektorganisationen? Hvad menes der med innovationskultur? |
SWOT-analysen kan evt. gennemføres som et lille tværfagligt
projekt.
|
Etablering af egen virksomhed På baggrund af den idéudvikling, der er foretaget, udarbejdes en forretningsplan. |
For at give eleverne en forståelse af hvilke emner, der er væsentlige ved etablering af egen virksomhed, skal eleverne udarbejde en forretningsplan. Arbejdsformen kan være gruppeprojekter, hvor elever, som har arbejdet sammen om idéudviklingen, udarbejder den endelige forretningsplan. |
Forretningsplanen kan indeholde: 1. Beskrivelse af idégrundlag 2. Beskrivelse af produktet eller serviceydelsen 3. Organisering 4. Beskrivelse af markeder, konkurrenceforhold og leverandører 5. Markedsføringsplan 6. Priskalkulationer og kapitalbehov |
For at give eleverne en god forståelse for at organisere arbejdet kan dette foregå i en projektorganisation, hvor eleverne udarbejder en dagbog, som kan danne grundlag for en procesrapport. Da flere af emnerne i forretningsplanen indgår i andre fag, vil tværfagligt lærersamarbejde være en ønskelig arbejdsform, således at eleverne opnår en helhedsforståelse af fagene. |
Fremlæggelse og prøve Det udarbejdede materiale fremlægges mundtligt for klassen, således at eleverne trænes i at formulere og præsentere egne projekter. Som en del af fremlæggelsen redegøres for forløbet med udgangspunkt i den førte logbog. Den øvrige del af klassen fungerer som opponenter på projektet og påpeger springende punkter, mangler og fejl i fremlæggelserne. De problemer, som er opstået i arbejdet/samarbejdet undervejs, analyseres med henblik på at forbedre arbejdsgangen i senere projekter. |
Læreren bør indledningsvis repetere de almindelige regler for at give og modtage kritik samt fastholde eleverne på deres gensidige ansvar i denne fase. |
7C Landbrugsuddannelse
| Præcisering af emner | Bemærkninger til lærer |
Elevens muligheder Det første emne placeres på det første grundskolekursus 1a. Det valgfag, som eleverne møder på 1a, er med andre ord kun det første af de i alt fire hovedemner i iværksætterfaget. De fleste elever på 1a kommer lige fra folkeskolen, og skal til at finde sig tilpas i deres nyvalgte erhverv. Det første emne rummer en stor grad af erhvervsvejledning og kan passende lægges i forlængelse af den studie- og erhvervsvejledning, som eleven har haft i folkeskolen. Valgfaget beskrives i tre trin: - Elevforventninger Anbefalet lektionstal: 25 |
Formål med hele emnet Eleven skal præsenteres for den vifte af beskæftigelsesmuligheder, der ligger i landbrugsuddannelsen. Umiddelbart efter at have foretaget uddannelsesvalget vil mange unge føle, at de har indsnævret deres muligheder. Landbrugsuddannelsen har ikke umiddelbart nogen høj status i befolkningen, og det er derfor væsentligt at opbygge en faglig stolthed og et reelt tilhørsforhold til erhvervet. Undervisningen i dette emne skal medvirke til, at eleven føler sig tilfreds i den nye uddannelse og får øje på de mange udviklingsmuligheder, som netop passer ham/hende. Samtidig skal eleven opnå indsigt i forskellige livsformer, der omfatter både arbejdsliv og privatliv. Eleven skal gives en klar fornemmelse af sammenhængen mellem arbejde og hjemme-, familie- og fritidsliv. |
|
Elevens opmærksomhed skal særligt rettes mod de "personlige kvalifikationer" som initiativ, selvstændighed, kreativitet, kvalitetssans, ordenssans, arbejdsevne og vilje, og hvordan disse egenskaber kan trænes i mange sammenhænge. Eleven skal forholde sig til egne kvalifikationer, evner og interesser i forhold til de krav, forskellige livsformer stiller. |
Introduktion Eleven præsenteres for valgfaget i sin helhed - altså alle fire hovedemner. Eleven præsenteres for emnet, som behandles på skoleperiode 1a. Det understreges, at elevens aktive deltagelse er en forudsætning for udbytte, og at det, der skal læres, ofte vil være usynligt og ikke umiddelbart måleligt. Den personlige udvikling, som skal finde sted i samspil med klassekammeraterne og lærerne, kræver stor åbenhed og tolerance af alle medvirkende. Specielt det første emne "elevens muligheder" vil desuden også rumme nogle meget individuelle opgaver, som kræver en vis selvdisciplin. Af introduktionen skal det fremgå, hvilke opgaver eleven vil få, således at han har tid til at overveje og planlægge løsningen. |
Arbejdsform for hele emnet Det tilstræbes at etablere en motiverende læreproces, hvor elevernes nysgerrighed og egne individuelle behov for afklaring er drivkraften. Der bygges på en proces, som arbejder med tre elementer: Oplevelse - Erfaring Analyse
Processen kan beskrives som en spiralproces, hvor en omgang danner grundlag for en ny. En analyseret oplevelse er en ny erfaring, som danner grundlag for næste oplevelse. Der er tale om en proces, hvor såvel elevens erfaringer som elevens nye oplevelser analyseres og sammenholdes med personlig udvikling til følge. Der tages afsæt i elevernes forskellige forventninger og erfaringer. Ved at lade eleverne udveksle erfaringer og ideer vækkes nysgerrighed om de forskellige muligheder og aspekter. Oplevelsesdelen udgøres dels af det personlige møde med repræsentanter fra landbrugserhvervet, som spiller en central rolle i behandlingen af dette emne, dels af erfaringsudvekslingen eleverne imellem. |
Elevforventninger kortlægges Undervisningen indledes med, at eleverne klarlægger deres egne forventninger til fremtidig beskæftigelse og livsform. De spørgsmål, der skal tages op, handler om: - elevens motivation for valget af uddannelsen
Undersøgelsen tjener ikke kun som opvarmning, men udgør en fundamental del af faget. Endvidere skal den bruges som et redskab til at få større udbytte af og til at evaluere de bearbejdede emner. Opsamlingen/afrundingen af arbejdet fungerer som opvarmning til de kommende møder med repræsentanter for erhvervet. Det er derfor vigtigt at understrege de spørgsmål, som skal undersøges ved disse møder. |
Formålet er 1. At eleven får afklaret egne forudsætninger og forventninger. 2. At læreren får kendskab til elevernes forventninger og forudsætninger og dermed kan tage hensyn her til i undervisningen. Eleverne på landbrugsuddannelsen har meget forskellige forudsætninger. Nogle (ca. 1/3, men faldende andel) er opvokset på landbrug. Heraf har en del deltaget meget i arbejdet. En del har haft fritidsjob på landbrug eller kommer fra landdistrikterne. Deres forventninger til fremtiden inden for landbruget er også meget forskellige. Nogle har valgt uddannelsen, fordi de er bogligt svage og ønsker praktisk arbejde. Nogle ønsker at blive selvstændige, andre vil hellere bare passe køer eller køre maskiner. En del af eleverne har valgt uddannelsen på grund af deres interesse for natur og dyr og har egentlig ikke tænkt nærmere over den fremtidige beskæftigelse. Eleverne skal gerne opleve, at de er hovedpersonerne. Det vil virke motiverende og inspirerende. Det er væsentligt, at underviseren allerede på dette tidspunkt har gjort sig klart, i hvilken grad og på hvilke områder, han kan og vil tage hensyn til de forskellige forudsætninger. Specielt skal læreren her overveje, hvordan det sikres, at afdækning af forskellighederne ikke giver statusproblemer i klassen. Undersøgelsen skal først gennemføres skriftligt og individuelt og derefter behandles mundtligt i klassen. |
Arbejdsform/elevforudsætninger Erfaringsudvekslingen kan foregå på klasseniveau eller i grupper evt. inddelt efter tilknytning til erhvervet. Der kan tages udgangspunkt i skriftligt spørgeskema eller i en mundtlig præsentationsrunde. Eleverne kan arbejde med opgaver, spørgeskemaer eller cases. Den mundtlige fremlæggelse eller diskussion er væsentlig for erfaringsudvekslingen. Der kan evt. suppleres med plakater eller anden skriftlig fremstilling til supplement af den mundtlige præsentation. Uanset hvilken form, der vælges, skal det understreges, at disse erfaringer og holdninger er meget væsentlige, da de udgør hele fundamentet for faget. Elevernes motivation afhænger af oplevelsen af deres egen betydning og engagement. | |
Møde med repræsentanter fra landbrugserhvervet Eleverne vil møde repræsentanter fra landbrugserhvervet. I arrangementerne deltager f.eks. en selvstændig landmand, en fodermester/bestyrer, en tekniker/agronom, og en, som på baggrund af sin landmandsuddannelse beskæftiger sig med noget mere uventet. Elevernes forberedelse til mødet er lavet i form af afrunding og opsamling på 1. delemne: elevforventninger. Til mødet kan f.eks. benyttes dialogshop-formen, hvor eleverne som oplæg vil få en kort fælles præsentation af gæsterne, hvorefter de vil komme i nærkontakt med gæsterne i mindre grupper, der cirkulerer. Under mødet i de mindre grupper vil gæsterne indlede med at redegøre for de mange områder, de er forberedt på, hvorefter eleverne har mulighed for at stille spørgsmål og diskutere. |
Brug af gæstelærere/virksomheder På grundskolekurserne indgår i forvejen en del praktisk undervisning, og der gennemføres en del ekskursioner. Eventuelt kunne nogle af disse praktik- og besøgsværter benyttes som repræsentanter for den selvstændige landmand. Iøvrigt kan man benytte fodermestre, bestyrere, forvaltere, forpagtere, sælgere og servicemedarbejdere fra foderstoffirmaer, inventarfirmaer o.lign., maskinstationsejere og ansatte, maskinfabrikanter, forsøgsmedarbejdere, konsulenter og lærere. Gerne yngre mennesker, som eleverne kan identificere sig med. Stikordene til gæstelærerne er: livsforløb, familieliv, venner, arbejde, arbejdsplads, kolleger, fritidsliv, interesser, muligheder, drømme, store valg, dagligdag, udviklingsbehov og efteruddannelse. Se kapitel 6 om brug af gæstelærere. |
Evaluering af elevernes forventninger Evalueringen gennemføres i to trin: 1. Fælles i hele klassen eller i grupper og derefter 2. Individuelt.
1. Fælles Først sammenligner og beskriver eleverne de forskellige beskæftigelser, som blev præsenteret i diskussionerne. Arbejdet kan tage udgangspunkt i en række spørgsmål eller udsagn som f.eks.: - hvad består arbejdet konkret af, hvad går tiden med, hvilke
opgaver løses, Afslutningsvis fremlægges de punkter, eleverne er mest overraskede over eller finder vigtige. Arbejdet samles op i fælles plenum, hvor de helt typiske livsformer (lønmodtager-, selvstændig-, karrierelivsformen) karakteriseres. Evt. udarbejdes produkt i form af plakater el.lign. |
Formål Evalueringen har til formål - at udskille generelle betragtninger om oplevelserne,
Form Formen kan være klassediskussioner og/eller gruppediskussioner og kan baseres på skriftlige åbne spørgsmål med det formål at afklare, hvilke oplevelser eleverne har haft. Bearbejdningen bør ske individuelt, og formen afhænger bl.a. af graden af åbenhed og tolerance i klassen. En mundtlig fremlæggelse vil kunne virke som blottelse, mens en skriftlig kan blive for tynd og uforpligtende. Selvom det kunne friste at lade eleverne vælge nogle af besøgene fra og fordybe sig i nogle færre, er det ikke formålstjenligt. Eleverne skal netop præsenteres for forskellighederne og gerne noget, som de normalt ikke hører. |
2. Individuelt Hver enkelt elev skal nu beskrive sig selv og udarbejde en styrkeprofil. Denne opgave kan løses med udgangspunkt i endnu et spørgeskema eller en række stikord så som: baggrund, relationer, muligheder og bindinger, forhold til arbejde, forhold til præstationer, ambitionsniveau fagligt og personligt, fritidsinteresser og familieliv samt materielle og sociale behov. Produktet af denne opgave kan være tekst og/eller et billede. Eleven sammenholder billedet af sig selv med de forskellige livsformer og tager stilling til egne styrker og svagheder i forhold til den forventede fremtidige beskæftigelse. Denne del af opgaven er svær at få til at lykkes i klassen og måske også som hjemmearbejde. Eleverne kan evt. arbejde på deres værelser i nogle timer. |
|
Afslutning og evaluering Konsekvensen af de styrkeprofiler, som eleverne har udarbejdet, ridses op. I klassen diskuterer eleverne, hvad man skal gøre, hvis man før havde tænkt sig at blive selvstændig, men nu kan se, at det ikke lige passer? Eller omvendt er blevet opmærksom på nogle muligheder som selvstændig. Udover de generelle betragtninger, som kan diskuteres i hele klassen, skal eleven gøres klart, hvorledes han/hun kan arbejde videre med at tegne styrkeprofiler, og i hvilke sammenhænge disse kan benyttes. |
Tværfagligt samarbejde med kolleger Dette emne ligger naturligt inden for områder, som normalt varetages af klasselæreren. Der indgår en del erhvervsvejledning, og der vil være stort overlap stofmæssigt til faget "arbejdsforhold", hvorfor det vil være fornuftigt at koordinere med og evt. inddrage både uddannelses- og erhvervsvejlederen og "arbejdsforholds"-læreren i undervisningen. Det anbefales at afholde et møde, hvor der redegøres for forløbet og evt. aftales fælles tiltag. Oplagt er fælles planlægning af diskussioner. Hvis lærerne ikke direkte inddrages, vil det under alle omstændigheder være fornuftigt at aftale en rækkefølge af stoffet, således at fagene kan understøtte hinanden, både fagligt og tidsmæssigt. Differentiering af undervisningen Da målet med faget bl.a. er at præsentere eleverne for nogle ukendte muligheder i landbrugsuddannelsen, gælder det om at give alle så mange forskellige oplevelser som muligt. Det er derfor ikke tilrådeligt at lade nogen springe noget over. De forskellige elevforudsætninger kan tilgodeses i forbindelse med gruppearbejde, i den individuelle tilbagemelding og rådgivning i forbindelse med tilbagelevering af spørgeskemaer og vurdering af egne stærke og svage sider. |
Et produkts eller en serviceydelses cyklus Emnet passer godt på skoleperiode 1b, hvor eleverne har noget kendskab til landbruget, leverandører og aftagere efter deres første praktikår. Der er god plads til iværksætteri i de 16 uger, skoleopholdet varer. Anbefalet antal lektioner: 45 Emnet behandles i denne undervisningsplan i tre trin: - Oplæg i form af fælles eksempel |
Formålet med dette emne er at skabe forståelse for hvilke krav, der stilles til et produkt eller en serviceydelse, som skal danne basis for en virksomhed. Eleven skal forstå, at det er ikke nok at producere en vare. Varen/ydelsen skal også opfylde behov, være miljørigtig, produceres på en måde, som forbrugerne accepterer, have en rimelig pris og dermed kunne produceres med rimelige omkostninger, for at man kan basere en virksomhed på den. Endvidere skal eleven gennem mødet med forskellige virksomheder opnå nærmere kendskab til deres opbygning og flow i forbindelse med fremstilling af varer eller ydelser. Gennem arbejdet med disse virksomheder er det målet, at eleven overvejer sin holdning til erhvervslivet og bliver opmærksom på muligheden for at blive aktiv jobskaber i stedet for passiv jobtager. |
Introduktion Eleven præsenteres for iværksætterfaget i sin helhed, dvs. alle fire emner. Eleven præsenteres for det emne, der arbejdes med på skoleperiode 1b. Undervisningsplanen med ca. angivelse af aktiviteter, lektioner, tidsforløb og afleveringer skal forklares. Dette emne rummer mulighed for mange forskellige arbejdsformer. Det er væsentligt, at eleverne bliver opmærksomme på de frihedsgrader og det ansvar, som de selv har. Hvis der samarbejdes med andre fag, må samarbejdet mellem fagene stå klart for eleven. |
Formålet med introduktionen er, at eleven kan se faget i en større sammenhæng, blive klar over indhold og arbejdsform i faget, samt hvad han/hun skal præstere. Eleven vil samtidig blive klar over, hvilket udbytte han/hun kan forvente. Vælges en særlig form for præsentation af resultaterne, som involverer personer uden for skolen og klassen, er det vigtigt, at eleverne informeres tidligt herom. |
Oplæg I denne undervisningsplan anvendes en hel og to halve dage til oplægget. Den hele dag til virksomhedsbesøg, den ene halve dag til at efterbehandle besøgene og den anden halve dag til at illustrere, hvorledes man kan arbejde med et produkts eller en serviceydelses cyklus. Den hele dag indledes med 1-2 timer, hvor der motiveres og forberedes til dagens arbejde. Eleverne skal kende formålet med hele dagens program, begrundelsen for de valgte besøg, hvad de særligt skal være opmærksomme på osv. Der udleveres en nøje beskrivelse af elevens opgaver under turen. Eventuelt kan der uddelegeres særlige opgaver til grupper af elever. |
Formålet med et fælles oplæg er, dels at eleven herigennem bliver gjort opmærksom på de aspekter, der kan arbejdes med i det kommende gruppeprojekt, dels at give eleven nogle redskaber til løsning af opgaven. Det er således ikke tanken, at det fælles eksempel skal gå i dybden på alle områder og færdiggøre en hel opgave til præsentation men ved en hurtig gennemgang pege på de muligheder, der er for fordybelse, samt klarlægge problemstillingerne, inden eleverne selv står med dem. Formålet med såvel oplægget som det efterfølgende projekt er også, at eleven gennem arbejdet med et produkt eller en serviceydelse kommer i kontakt med og får forståelse for forskellige erhvervsvirksomheders funktion. |
De spørgsmål, som kan danne udgangspunkt for efterfølgende diskussion, kan være: - hvem lever af hvem?
Eksempel 1: Turen går f.eks. til et supermarked, hvor eleverne skal genfinde landbrugsprodukterne i form af forarbejdede fødevarer og i øvrigt betragte vareudbuddet ud fra vinklen: Hvordan kan man sælge det? Kan man få en indtjening ud af at producere og sælge den vare? Hvor produceres varen? Hvilke opgaver ligger der i at fremstille varen og få den frem til hylden på supermarkedet? Hvilke rest- eller affaldsprodukter følger af produktion og forbrug af denne vare? Opgaverne kan formuleres, så eleverne skal finde frem til varer med bestemte produktions- og markedsforhold.
Eksempel 2: Turen kan gå til en mindre maskinfabrik, hvor eleverne ser virksomheden, får forklaret virksomhedens historie, opbygning, netværk og præsenteres for personalet, som formentlig omfatter elever, smede, værkførere, ingeniører og administrator. Orientering om virksomhedens produkter, fremstilling og salg af disse, og kort om virksomhedens økonomi og ejerforhold. Elevopgaven kan i denne sammenhæng omhandle proces, input/output, samarbejde, ejerens og de ansattes uddannelses- og erhvervserfaring, uddannelsebehov, ansættelsesforhold og arbejdstilrettelæggelse.
Eksempel 3: En maskinstation med specialmaskiner kan belyse servicevirksomhedernes særlige forhold. På maskinstationen træffer eleverne ejeren, som præsenterer virksomheden, de opgaver, der skal løses, personalet, organisationen og materiel. En enkelt ydelse som f.eks. finsnitning, roeoptagning eller mejetærskning gennemgås. Markedsforholdene, kundens beslutningsmåde, kundens krav, valg af materiel, krav til medarbejdere, prisdannelse og økonomi. Elevopgaven kan evt. netop bestå i at finde frem til de særlige forhold, som er gældende for servicevirksomheder i forhold til de varefremstillende virksomheder. Efter besøgsdagen sammenfattes oplevelserne i klassen. De opgaver, eleverne har haft med på besøg, færdiggøres og diskuteres. Lærerinput kunne bestå i systematisering af nær- og fjernmiljø, erhvervspolitik, beskæftigelsespolitik, o.lign., således at den samfundsmæssige dimension dækkes. Den sidste del af oplægget består i, at der på klasseniveau vises, hvordan eleverne kan arbejde med et produkts eller en serviceydelses cyklus. Der udvælges et enkelt produkt/serviceydelse, som eksempel til illustration. Det kan være rullepølse i skiver pakket i 125 gr. pakninger, en fire-furet vendeplov, en cykelpumpe, en klovbeskæring, en traktorreparation, et bondegårdsferieophold etc. |
Virksomhedsbesøg/gæstelærer Se kapitel 6 om brug af gæstelærere/gæstevirksomheder. Den foreslåede tur skal ses som et eksempel blandt mange på, hvorledes forskellige besøg kan bruges som illustration af forskellige forhold. Den enkelte lærer er helt fri til at sammensætte sit eget program sammen med eleverne. Eksempler på serviceydelser er: dyrlægekonsultation, konsulentbistand, maskinstationsarbejde, klovbeskæring. Eksempler på produkter er: fødevarer, råvarer, samt maskiner og bygninger til landbruget. Formålet med denne diskussion er, at eleven får forståelse for virksomhedens rolle i lokalsamfundet og virksomhedens samspil med omverdenen. |
Følgende spørgsmål tages op: - hvorfor produceres dette?
I klassens fælles oplæg fokuseres mest på, hvordan eleverne kan finde frem til besvarelserne. |
Formålet med denne gennemgang er dels at give eleverne en forestilling om, hvad de skal beskæftige sig med i det efterfølgende gruppeprojekt, dels at anvise arbejdsmetoder for opgavens løsning. |
I gennemgangen forklarer læreren punkt for punkt, hvorledes han har fundet frem til oplysningerne. Undervejs diskuteres, hvorledes informationer om andre produkter/serviceydelser ville kunne tilvejebringes. Redskaberne kan være: - adgang til edb Efter gennemgangen forklarer læreren det videre forløb med projektarbejde. |
Læreren kan evt. have et gennemarbejdet eksempel med til demonstration/løsningsforslag, men det er væsentligt for elevernes udbytte af det efterfølgende gruppeprojekt, at de får nogle gode redskaber til løsning af opgaven. |
Projektarbejde med udgangspunkt i produkt/serviceydelse I projektarbejdet skal eleverne lave en analyse af et produkt/serviceydelse samt undersøge produktion og forbrug af samme. Eleverne orienteres om de rammer, de skal arbejde under og får at vide hvilket produkt, der forventes af dem og hvornår. Det er væsentligt, at der er sammenhæng mellem de afsatte tidsmæssige ressourcer og de øvrige rammer for elevernes arbejde. Derefter etableres arbejdsgrupper. Eleverne vælger det produkt/den serviceydelse, de ønsker at arbejde med, og hver gruppe udarbejder en grov plan for arbejdet. Planen diskuteres med læreren, og eventuelle aftaler om virksomhedskontakter eller andre opgaver lægges fast. |
Formålet med denne del af valgfaget er, at eleven trænes i planlægning og gennemførselse af et større helhedsorienteret projekt. Eleven skal disponere den til rådighed værende tid, skal tilpasse opgaven til det valgte produkt og prioritere opgavens mange aspekter i forhold hertil. Eleven skal trænes i informationsindsamling, sortering af information og informationsfremstilling. Eleven vil gennem arbejdet komme i kontakt med virksomheden og derved få større forståelse for dennes dagligdag og opgaver.
Planlægning/organisation Det bør tilstræbes, at faget i projektforløbet er samlet på hele for- eller eftermiddage. Hvis eleverne skal planlægge noget selv, må de også kende disse tidspunkter i god tid og have så lang tid til rådighed, at de kan komme ud af huset og hjem igen. I det hele taget bør der afsættes mange timer til elevernes arbejde. Under forløbet trænes mange vigtige funktioner. Det tager f.eks. tid at lære at benytte biblioteket. Hvis eleverne skal have adgang til edb, bør det sikres, at disse lokaler ikke er optaget af anden undervisning.
Tværfagligt lærersamarbejde Hvis det i forhold til øvrige fag, skema etc. kan lade sig gøre, vil det være en fordel i perioden op til og under projektarbejdet, hvis man i fagene samfundsforhold, markedsorientering og dansk kan arbejde parallelt med udgangspunkt i valgfaget. I markedsorientering vil begreberne om markedsformer og markedsudvikling være nyttige at slå fast. I samfundsforhold vil emner som forbrug og produktion supplere. I dansk kan der arbejdes med informationsformidling, layout, billed og tekst, samarbejde, grafisk fremstilling osv. Lærerne fra disse fag kan deltage som konsulenter ved projektet. |
Præsentation af resultater Eksempel på produkt: Eleverne etablerer et udstillingsudvalg, som planlægger udstillingen. Opgaver som fordeling af stadepladser til grupperne, etablering af strømforsyning m.m., planlægning af åbning og åbningstale, invitationer til virksomheder og bemanding af udstillingen kan evt. løses af dette udvalg. Der etableres en udstilling på skolen. Eleverne præsenterer deres resultater på en udstilling for virksomhederne og skolens øvrige elever og personale. Det kan evt. gøres som fyraftens- eller aftenarrangement.
På udstillingen skal eleverne præsentere: 1. Produktet/serviceydelsen teknisk, økonomisk og økologisk. Med økologisk menes produktets cyklus fra jord til bord, vugge til grav eller fra idé til forbrug. 2. Den producerende virksomheds historie, opbygning, netværk og personale. |
Formålet med den sidste del er dels motivation af eleven, dels at give eleven træning i fremstilling af information. Form Præsentationen kan gennemføres på mange måder. Gruppefremlægning, skriftlige rapporter, udstilling el.lign. Den valgte form vil afhænge af lærerens/elevernes egne interesser og ressourcer, fagets økonomiske og tidsmæssige ressourcer og skolens velvilje. Udstillingsformen er valgt med det formål at give eleven en mulighed for at modtage andres anerkendelse for det udførte arbejde. Ved at benytte udstillingsformen stilles ekstra krav, men gives også ekstra muligheder. Ved udstillingsformen kan der benyttes mange udtryksformer (lyd, billede, lugt, form, smag, tekst), og elevernes forskellige styrker og kreativitet kan belønnes. I forbindelse med etablering af udstillingen opstår en spændende organisationsopgave, som giver eleverne ekstra muligheder og udbytte af faget. Ved at benytte udstillingsformen kan de medvirkende virksomheder få en spændende tilbagemelding og tak. |
Afslutning og evaluering Efter udstillingen giver elevgrupperne hinanden kritik for de fremviste resultater. Den gensidige evaluering kan evt. baseres på fordeling af points. Der bør gives kritik for såvel fagligt indhold som fremstilling. Eleverne skal motivere deres kritik. |
Formålet er, at eleverne trænes i at give og modtage kritik. Efter meget store opgaver, som har taget meget tid og opmærksomhed, har eleverne behov for mere end en almindelig lærerkommentar og evt. karakter. Eleverne er med til at sætte kriterierne for vurderingen og får derfor medansvar for den. |
Idéudvikling Det tredie emne kan placeres på fagligt-teknisk kursus, som har en varighed på seks mdr. Eleverne har en del erfaringer fra flere forskellige virksomheder. En del har rejst og arbejdet i udlandet. Eleverne er typisk fra 20 til 23 år. Dvs. at de er unge, ubundne, uden forpligtelser, men med mange erfaringer og påvirkninger fra deres tidligere arbejdspladser, hvor de typisk tit har stået alene med et stort ansvar. De er ikke uvante med at udvikle systemer og diverse hjælpemidler til at få arbejdet til at fungere, men er typisk ikke særlig bevidste om værdien af og mulighederne i denne idéudvikling. Foreslået lektionstal: 45 Emnet bearbejdes i fire trin : - Præsentation af forskellige idéudviklingsforløb Introduktion Eleven præsenteres for de fire emner i iværksætterfaget. Innovationsbegrebet forklares. |
Formål Gennem arbejdet med dette emne skal eleven opnå viden om konkrete idéudviklingsforløb og trænes i idéudvikling samt opbygning og anvendelse af netværk. Eleven skal bevidstgøres om processen omkring idéudvikling. Eleven skal forstå, hvornår en idé kan danne basis for en virksomhed, og hvordan man i givet fald kan arbejde videre med sådan en idé. Eleven skal trænes i vurdering af ideers bæredygtighed og i at argumentere for egen idé. Det endelige timetal vil afhænge af samarbejdet mellem de involverede fag. Såvel værkstedsfag, produktionsfag, som almene fag indgår i dette forløb. Et fag som markedsorientering vil kunne afgive mange timer til/erstattes af iværksætteri. Det er ikke anbefalelsesværdigt at gennemføre valgfaget under 25 timer, men større eller mindre dele af valgfaget kan evt. placeres uden for skemaet i form af frivilligt hjemmearbejde, besøg el.lign. Formål Eleven skal se valgfaget som en del af en helhed og specielt spores ind på emnet idéudvikling. Eleven skal kende rammerne for valgfaget, og hvilke krav, der vil blive stillet til ham/hende i undervisningen. Det er væsentligt allerede fra starten at give eleven forståelse for, at arbejdsprocessen i dette fag er af større betydning end selve produktet |
Øvelse i idéudvikling og idéformulering Der indledes med en brainstorm, hvor eleverne hver bidrager med mindst to udviklingsbehov, som fremlægges i klassen til diskussion. Hvis det kniber for eleverne at komme med ideer, kan de evt. sættes i gang med følgende: - Giv eksempler på ting, forhold, som gentagne gange irriterer
dig. Præcisér hvad det er, og hvorfor det irriterer dig?
|
Form Der indledes fælles for hele klassen for at sikre, at alle oplever processen, uanset at de måske ikke selv har noget at bidrage med umiddelbart. Det vil tage tid at begynde at tænke abstrakt på noget, som endnu ikke eksisterer. Det kan være svært at fastholde begejstringen og motivationen, indtil alle har opnået tilstrækkeligt abstraktionsniveau. For mange lærere vil der være tale om ukendt stof, og det vil være en god støtte at kunne benytte praktiske eksempler. |
Derefter skal eleverne arbejde med forslag til løsning af et eller flere af problemerne. Diskussionen skal bruges som inspiration, således at eleverne får lyst til at arbejde videre med at undersøge mulighederne for at gennemføre ideerne. Processen kan fremmes ved at lade eleverne overveje følgende forhold: - Valg af materiale. |
Form For at drage nytte af hele klassens fælles sum af erfaringer, kreativitet og idérigdom arbejdes der fælles om dette. Denne proces kan godt være langvarig, og det kan være formålstjenligt at opdele klassen i mindre diskussionsgrupper undervejs. Lærerrolle Læreren har til opgave at formulere de spørgsmål, som får eleverne til at tænke i den rigtige retning og derefter opsamle og systematisere elevernes tanker. Lærerens rolle bliver derfor mere at være mødeleder, ordstyrer og referent. Læreren samler konklusionerne, mens eleverne udfører arbejdet. |
Formulering og vurdering af idé Den eller de mest interessante idéer bliver udgangspunkt for det efterfølgende gruppeprojekt. Gruppeinddelingen bør tage afsæt i elevernes individuelle interesser.
Ved begyndelsen af gruppearbejdet introduceres logbogen, som er en dagbog, som eleverne skal føre under projektarbejdet. I logbogen beskrives dagens aktiviteter, hvilke resultater, der er opnået og hvilke problemer, der har været. Gruppens arbejdsplaner, de enkelte gruppemedlemmers arbejde og gruppens samarbejde beskrives. Opgaven for grupperne bliver at: - Præcisere ideen. |
Form Det mest nærliggende vil være at lade eleverne danne grupper, som hver løser opgaven om en selvvalgt idé. Dermed sikres, at alle eleverne kommer alle problematikker igennem. Alternativt kan der arbejdes med specialistgrupper, hvor nogle arbejder med design, nogle med miljø, nogle med markedsføring, nogle med økonomiske overslag osv. Denne organisationsform vil illustrere de mange interessenter i udviklingsforløbet og de evt. modstridende hensyn. For at henlede elevens opmærksomhed på processen fører eleverne logbog. De førte notater vil danne udgangspunkt for den senere evaluering og afslutning. For at indøve gode innovative egenskaber skal eleverne øves i samarbejde og gøres opmærksom på de forhold, som fremmer henholdsvis hæmmer processen. Lærerrolle Under gruppeprojektet får læreren en vejlederrolle. Emnet for projektet er meget stort, og der kan blive tale om meget forskellige projekter. Læreren skal tage stilling til, i hvor høj grad han/hun vil involveres i elevernes informationsindsamling, kontakt til virksomheder osv. Det er igen væsentligt at lægge ansvarsfordelingen mellem lærer og elever klart fra begyndelsen. |
Fremlæggelse - sælg din idé Projektet afsluttes med en mundtlig og skriftlig fremlæggelse. Fremlæggelsen tænkes gennemført over for et pengeinstitut, en kompagnon, chefen i firmaet el.lign. Klassen får tildelt den rolle, som passer bedst til den pågældende idé. Dette aftales med gruppen i forvejen, således at fremlæggelsen kan tilpasses den tænkte situation. |
Formål Eleven skal opleve "salgssituationen" og fornemme hvilke faktorer, der er af betydning for succes. Eleverne vil opleve præsentationen fra begge sider, og vil ved kritisk vurdering af kammeraternes fremlæggelse bedre kunne se, hvad der har betydning. Eventuelt kunne en ansat fra et pengeinstitut lokkes til at deltage. Dette vil uden tvivl øge elevernes motivation. Det må dog ikke forhindre eleverne i at deltage aktivt i vurderingen af hinandens idé eller bidrage med konstruktiv kritik. Lærerrolle Der er tale om et rollespil. For at sikre elevernes udbytte skal læreren sørge for, at deltagerne har forståelse for deres ansvar og at de bliver i deres tildelte roller. Der bør indledes med nogle retningslinier for at give og modtage kritik. |
Evaluering Der indledes med at grupperne efter tur fremlægger deres logbøger. På baggrund heraf laves et sammendrag, som viser, hvilke egenskaber, der er nyttige i forhold til idéudviklingsprocessen. Læreren forklarer, hvad innovationsbegrebet dækker over. Specielt bør der fokuseres på evnen til at opbygge personlige kontakter og benytte disse. Gruppemedlemmerne kan selv fremlægge, hvad de mener har været vanskeligst, sjovest,... hvad havde været godt at kunne, hvad ville de gøre anderledes næste gang,....osv. Eleverne tager stilling til egne stærke og svage sider i forhold til idéudvikling, prioriterer hvad og hvordan de ønsker at træne mere. Da der er tale om et personligt udviklingsspørgsmål, bør hver enkelt elev besvare spørgsmålene individuelt. |
Formål De spørgsmål, som eleven skal tage stilling til, er følgende: - Hvilke egenskaber er nyttige i forhold til idéudviklingsprocessen? Lærerrolle Læreren skal sikre, at eleverne bidrager med oplevelser af arbejdet i gruppen, og at hver enkelt elev forholder sine egne egenskaber til de krævede egenskaber. |
Etablering af egen virksomhed Det sidste af de fire emner placeres på fagligt-teknisk kursus ligesom det tredie emne. Der er derfor mulighed, for at eleverne kan fortsætte arbejdet med den idé, de har haft fat i tidligere. Opgaven vil ellers typisk handle om køb eller forpagtning og drift af en hel eller en del af en eksisterende landbrugsbedrift. Der kan tages udgangspunkt i en tidligere arbejdsplads, forældres ejendom eller en ejendom, der står til salg. Der er tradition for den type opgaver i landbruget, og der er normalt let adgang til de nødvendige oplysninger Foreslået lektionstal: 45
Emnet behandles i to trin:
|
Formål Eleverne skal opnå forståelse for og erfaring med hvilke faser, som man skal igennem ved etablering af egen virksomhed. Ved at kende til vejen fra idé til etablering og drift af egen virksomhed, har eleven bedre mulighed for at vurdere, hvorvidt de opgaver, der ligger i at drive egen virksomhed, virker tiltrækkende på ham/hende. Eleven vil således få et mere reelt grundlag at vælge fremtidig beskæftigelse ud fra. Form Bortset fra introduktion, afslutning i form af prøve og evaluering vil der være tale om projektarbejde. Der stilles altså krav om stor selvstændighed og disciplin hos eleverne. Lærerens opgaver bliver vejledning på såvel det faglige som på arbejdsprocessen. Tværfagligt lærersamarbejde Alle lærere i produktionsfag, markedsorientering, samt dansk har interesser i valgfaget, og eleverne har brug for vejledning fra alle for at kunne udføre projektet. Projektet skal placeres sidst i kursusforløbet, og den afsluttende prøve kan evt. fungere som eksamen i flere fag. En fælles eksamen ville styrke valgfaget og give eksamen i produktionsfagene mere helhedspræg. Samtidig vil anvendelse af produktionsfagene give de praktisk orienterede elever bedre vilkår ved eksamen end de traditionelle fire timers skriftlige prøver. |
Introduktion til emnet Eleverne præsenteres for iværksætterfaget. Eleverne præsenteres for dette emne og sammenhængen med de øvrige fag på kurset. Læreren bør skitsere rammerne for projektarbejdet, herunder - valg af projekt Eleverne kan evt. forsynes med en liste over de spørgsmål, der skal tages stilling til, f.eks.: overtagelse, herunder overslag over pris, skitsering af finansieringsmuligheder, produktionsplanlægning, herunder valg af afgrøder, besætning og besætningsstørrelse, mekaniseringsgrad, tilpasning af bygningskapaciteten, beskrivelse af produktionsmetoder, f.eks. rekruttering af avlsdyr eller afgræsningssystem, beskrivelse af bedriftens arbejdsopgaver samt forslag til udførelse heraf, marked for produktet, konkurrenter, pris- og kvalitetsparametre og den valgte afsætningsstrategi. Der dannes grupper. Projektarbejde Eleverne tilrettelægger selv arbejdet i grupperne. Der bør afsættes så megen tid, at eleverne reelt har mulighed for at disponere deres indsats. Eksempelvis skal gruppen have mulighed for at foretage fælles indledende besøg på bedriften en weekend, inden arbejdet for alvor går i gang. Eleverne fører logbog i projektforløbet. |
Stof Hovedvægten i opgaven bør lægges på de produktionstekniske fag, mens økonomidelen af opgaven bør begrænses. Hvis eleverne ønsker at udarbejde budgetter, kan de evt. udarbejdes i A17-form. Organisation Lærergruppen omkring faget skal indledningsvis i fællesskab afbalancere deres fagområder og definere de forskellige fags krav til projektindhold. Alle lærerne skal desuden kende og bakke op om rammerne for projektarbejdet. Skemamæssigt bør timerne ligge på to-tre hele dage om ugen i den periode, hvor valgfaget kører, alternativt alle eftermiddage, således at projektarbejdet kan fortsætte uforstyrret hen over aftenen.
Organisation Det er formålstjenligt, at eleverne kun refererer til én og samme lærer, indtil projektbeskrivelserne er godkendt. De involverede lærere fordeler opgaverne mellem sig og udarbejder plan for vejledningstjeneste. Planen skal være til rådighed for eleverne fra projektets start, således at de kan disponere arbejdet ud fra, hvornår de forskellige faglærere er til rådighed. |
Fremlæggelse og prøve Det udarbejdede materiale fremlægges mundtligt for klassen, således at eleverne trænes i at formulere og præsentere egne projekter. Som en del af fremlæggelsen redegøres for forløbet med udgangspunkt i den førte logbog. Den øvrige del af klassen fungerer som opponenter på projektet og påpeger springende punkter, mangler og fejl i fremlæggelserne. De problemer, som er opstået i arbejdet/samarbejdet undervejs, analyseres med henblik på at forbedre arbejdsgangen i senere projekter. Den mundtlige fremlæggelse for klassen skal tidsmæssigt placeres i rimelig tid før prøven, således at eleverne har tid til at rette eventuelle fejl i projektet. Efter prøven afsluttes valgfaget med en fælles evaluering. |
Læreren bør indledningsvis repetere de almindelige regler for at give og modtage kritik og fastholde eleverne på deres gensidige ansvar i denne fase. |
Forsiden | Forrige Kapitel | Næste kapitel