Baggrund       Indledning For at kunne arbejde med fremme af selvstændighedskulturen på uddannelsesområdet, er der iværksat særlige initiativer, hvoraf et er udmøntet i valgfaget: Selvstændighedskultur og iværksætteri. Denne vejledning er udarbejdet som et grundmateriale for denne undervisning. Endvidere henvises til Undervisningsministeriets Betænkning nr. 1301 (1995): "En samlet uddannelsesstrategi på iværksætterområdet." Valgfaget har en vejledende undervisningstid på 4,3 uger/160 timer. Målgruppen er elever, der ønsker at koble teori og praksis gennem et konkret valgfag. Fagets karakter lægger i høj grad op til tværfagligt samarbejde, men kan gennemføres som et selvstændigt valgfag. Ideen er, at eleverne skal have indsigt i forskellige livsformer, og hvad de indebærer. Hvordan kan de komme videre i et eget ønske om selvstændighed med de kvalifikationer, de har? Eleverne vælger faget, fordi de brænder efter at komme til at arbejde med deres ideer. De ønsker at se, om ideerne kan bære, finde ud af hvordan man stabler en virksomhed på benene og etablerer et netværk. Valgfaget må som udgangspunkt være et inspirerende og udviklende arbejde for lærere og elever med fokus på muligheder og udvikling. Antallet af nystartede firmaer og iværksættere er tilsyneladende faldende, ikke blot i Danmark men i en række af de industrialiserede lande. Det er et problem, ikke kun i forhold til dette at skabe arbejdspladser, men også i forhold til vores kultur, sociale liv og samværsformer. Det er også et problem for det demokratiske sindelag, hvis vi alle med tiden skal være ansat i store internationale koncerner. Vi har en udbredt lønmodtagerkultur, hvor der ikke er mange unge, der stifter bekendtskab med det at starte og drive egen virksomhed. Trods en stigende dansk og international opmærksomhed ved vi meget lidt om, hvorvidt der er pædagogiske modeller, der kan fremme iværksætterlysten og de innovative kræfter hos de unge. Vi ved fra statistiske opgørelser, hvad der kendetegner iværksættere og medarbejdere med innovative kvalifikationer, og vi har også et vist billede af, hvilke kvalifikationer iværksætter- og innovationskulturen dækker over. Disse er ikke alle nogle, der kan gøres til genstand for undervisning generelt. Der kan dog med udbytte arbejdes med en række emner som nødvendige forudsætninger i uddannelsen. F.eks. idéudvikling, analyse, problemløsning og projektarbejde samt emner som virksomhedsdrift og -ledelse. Endvidere undervisning i hvordan man starter en virksomhed, hvordan den drives, og hvordan man opbygger et netværk som en forudsætning og som grundlag for økonomisk vækst. Formen i undervisningen er også vigtig for styrkelse af den enkeltes selvtillid, for værdier og holdninger, der kan styrke udvikling af de mere personlige egenskaber. Her arbejdes med idéudvikling, kreativitet, fleksibilitet, beslutningstagning etc. Disse forhold er af mere generel karakter og ikke kun gyldige for de, der arbejder med at starte egen virksomhed. De er gældende for alle, der gerne vil arbejde mere innovativt. For at give eleverne indsigt i, hvordan en specifik virksomhed er organiseret, og hvordan sammenhængen er i hele virksomhedens produktion, kan der arbejdes med dette gennem projektarbejder, evt. som en SIMU-virksomhed eller en reel virksomhed i Ung Virksomhedskonceptet. Det betyder, at der skal rettes opmærksomhed på områder som: motivation og personlig udvikling styrkelse af de unges selvtillid "skaben plads" til egne ideer og visioner idégenerering de unges værdier og holdninger til arbejdslivet, - hvordan kan det bruges til at fremme innovation? skolekultur, udviklingskultur - kulturudvikling. Muligheder og barrierer for fremme af innovation på skolen valg af arbejde/erhverv som identitetsskabende faktor de unges ønsker og forventninger i relation til innovationskultur, selvstændighedskultur og iværksætterkultur de unges ønsker i relation til "arbejdskvaliteter" samt indhold, form og personlig udvikling i arbejdslivet. Noget meget interessant i forhold til undervisningen er forhold, som er af afgørende betydning for iværksætteren. Det er mere sandsynligt, at man overlever som iværksætter, hvis man baserer sin virksomhed på den branche, hvor man har sin faglige ballast, og "at den viden, som er erhvervet i praksis, vejer tungere end den viden, som ude-lukkende er baseret på teoretisk grundlag. "Learning-by-doing" elementet er så væsentligt, at praktiske erfaringsmuligheder bør indbygges i uddannelsesforløbene - også på de mere teoretisk baserede uddannelser." (Erhvervsministeriet, Erhvervsfremme Styrelsen. Iværksættere i 1990'erne. Et statistisk portræt. 1996) I samme materiale kan i øvrigt ses en række statistiske karakteristika for iværksættere inden for forskellige brancher. Udviklingen har siden 1970 vist, at arbejdsstyrken har været stigende, men at antallet af selvstændige i både byerhverv og landbrug har været faldende. Ligeledes har iværksætterraten for nyuddannede generelt været faldende. Det betyder, at en stor del af eleverne på erhvervsskolerne kun kender til en lønmodtagerkultur og derfor kun har et begrænset kendskab til det at være iværksætter. Det fremgår af diverse undersøgelser1), at kun 7% af iværksætterne har en lang videregående uddannelse, samt at iværksætterlysten blandt de 15- til 19-årige er meget lille (ca. 20%). Modsat viser en undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening, at ca. 78% af eleverne på erhvervsskoleområdet ønsker at få undervisning i at være selvstændig. Undersøgelserne viser, at der er et behov for undervisning i iværksætteri, som ikke udelukkende skal omhandle det at blive selvstændig. Indsatsen skal i lige så høj grad motivere og inspirere jobtagere til at blive jobskabere med lyst og evne til at sætte noget nyt i gang. Unge skal vide, hvad det vil sige at være selvstændig erhvervsdrivende. Det kan medvirke til, at flere unge får lyst og energi til at overtage eksisterende virksomheder i brancherne og dermed sikre den nødvendige tilgang eller videreførelsen af virksomheder og nødvendige arbejdspladser i fremtiden. Tilvalg og fravalg bliver nøgleord, når det gælder de unges fremtid og virksomhedernes udvikling. Det er hensigten, at der for de unge bliver tale om et ligeværdigt valg mellem to muligheder: et arbejdsliv som selvstændig erhvervsdrivende eller som lønmodtager. Forudsætningerne er, at de unge får viden om den danske kulturelle baggrund og tradition for selvstændighed, innovation og iværksætteri. Fig. 1 Udvalgte holdninger fordelt efter skoletrin, pct.   Forventer at blive lønmodtager Har lyst til at blive selvstændig Ønsker undervisning om det at være selvstændig Har fået undervisning om det at være selvstændig Handelsskolens grunduddannelse (hg) 65,7 59,5 83,9 48,8 Hhx, Handelsgymnasium 66,9 62,5 81,6 43,3 Htx, Teknisk Gymnasium 63,4 67,6 69,0 21,1 Teknisk skole 67,1 58,8 76,8 9,8 Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, 1994   Eleverne skal finde betydningen af, at det bedste i disse kulturer bliver videreført i fremtidens samfund set ud fra de krav, som fremtidens arbejde og samfundets udvikling vil stille til den enkelte. Skal det lykkes at ændre de unges holdning til at etablere sig med egen virksomhed eller til at blive jobskabere i de eksisterende virksomheder, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i de unges egen virkelighed. De unge drives snarere af en lyst til at arbejde med noget udviklende, som de synes er sjovt og udbytterigt og ikke nødvendigvis på den økonomiske side. (Se kapitel 3: Målgruppe). Målet med denne lærervejledning har ikke været at beskæftige sig med iværksætterens administrative byrder, skatteregler, tilskudsordninger mv., men snarere at plante ideen om at blive selvstændig eller jobskaber. Der er faktisk en række iværksættere, som har startet selvstændig virksomhed og endda med succes. Eleverne kan selv være med til at finde frem til nogle iværksættere, og sammen kan deres situation analyseres, således at den enkelte elev gives lejlighed til at spejle sig i relation til den pågældendes udvikling. Der kan også arbejdes med konceptudviklinger af forskellig slags og af forskellig kompleksitet. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed og forståelse for nødvendigheden af at arbejde sammen i team. Størrelse og sammensætning af teamet kan være afhængig af det enkelte koncepts omfang.   Nogle definitioner og karakteristika I Betænkning nr. 1301, 1995: "En samlet uddannelsesstrategi på iværksætterområdet," er der anvendt nedenstående definitioner. De skal ikke opfattes som endegyldige, men mere som operationelle begreber. "Iværksætterkulturen, der dækker den erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund." "Iværksætterkulturen kan søges fremmet og udviklet gennem en kombination af de mere holdningsprægede tiltag, som ligger i selvstændigheds- og innovationskulturen, og mere fagligt orienterede tiltag.... Derfor vil det måske være naturligt at se denne type tiltag som projektforløb, som praksisrelaterede opgaveforløb." "Innovationskulturen, der omfatter bestemte samarbejdsformer, metoder for problemløsning, indsamling af informationer, metoder til selvlæring, projektledelse m.m." "Innovationskulturen kan søges fremmet gennem udvikling af gode arbejdsvaner, arbejdsmetoder mv.... Her spiller pædagogikken igen en helt central rolle, idet det bl.a. er vigtigt, at elever og studerende betragtes som medarbejdere på egne læreprocesser. Samspillet i forhold til selvstændighedskulturen består deri, at man sideløbende med udviklingen af de gode arbejdsvaner o.l. vedbliver at udvikle de personlige egenskaber som samarbejds- og kommunikationsevner, der er væsentlige i projektarbejde og projektledelse." "Selvstændighedskulturen, der refererer til en række bredere, personlige egenskaber som fx initiativ, risikovillighed, beslutningstagning, fleksibilitet mv." "Selvstændighedskulturen kan søges fremmet og udviklet gennem holdningsprægede og motiverende tiltag, hvor pædagogikken er det centrale element... Et gennemgående træk ved mange af de udenlandske uddannelsestiltag på iværksætterområdet er, at holdningsbearbejdning og skabelsen af opmærksomhed er helt centrale elementer."   Hvad er en iværksætter? Begrebet kan defineres meget bredt og dækker ikke kun det at starte en virksomhed som selvstændig i privat regi. Det kan også dække det at være iværksætter af processer i forskellige sammenhænge. En iværksætter kan også være én, der i det offentlige system skaber innovation, og det kan være én, der i sociale og/eller kulturelle felter sætter noget i værk som resulterer i forandringer og fremmer nye initiativer. En iværksætter kan defineres som en person med: mod, nytænkning, risikovilje og igangsætningslyst. Det er ikke kun noget, der foregår i det private eller som privat virksomhed. En række offentlige instanser og offentlige selskaber har - og vil fortsat have brug for iværksættere. Det handler altså ikke om at starte egen virksomhed, men om at være med i en proces og måske være den igangsætter, der skaber udvikling. Altså besidde evnen til at se mulighederne og viljen til at arbejde hen imod dem, - at tro på sig selv og sine ideer og ofre de nødvendige ressourcer. Iværksætteren har måske prøvet at tabe, men giver ikke op af den grund. Iværksætteren har en stærk viljekraft og evnen til at arbejde selvstændigt, men indser også nødvendigheden af samarbejde med andre i en organisation. Der kræves en bæredygtig idé, gå-på-mod, meget enkeltmandspræstation og stor - måske endda enorm - viljekraft.   Hvad skaber en iværksætter Der er en række forhold, der er medvirkende eller forudsætninger for at skabe iværksættere. Der er først og fremmest de indre, personlige forhold - drivkraft og lyst til at sætte noget i gang. Dernæst er der de ydre omstændigheder eller muligheder for at realisere sine indre innovative kræfter og lyster. Her spiller en række faktorer ind: social baggrund, kulturnormer, uddannelsesretning og -niveau. Igen er der her også en række ydre forhold, der har indflydelse på, hvorvidt man bliver iværksætter. Der er økonomiske muligheder, traditioner og erhvervstraditioner samt den aktuelle markedssituation. Det er dog ikke sådan, at man kan opstille en række faktorer i prioriteret rækkefølge, og hvis disse så er til stede og følges i undervisningen, så opstår der så og så mange iværksættere. Så enkelt er det ikke. Den sociale arv er en meget vigtigt faktor. Når antallet af selvstændige er faldende, har det altså en forstærket virkning, fordi færre dermed får en sådan social påvirkning. (Se "En generation blev voksne", J. Hansen, Socialforskningsinstituttet, 1995 og Mandag Morgen, Danmarks Nye Helte, nov. 1995) I Erhvervsfremme Styrelsens statistiske portræt "Iværksættere i 1990'erne" fremhæves en række forhold, der karakteriserer iværksættere. "Kompetencer som faglig uddannelse, branchekendskab og generel erhvervserfaring er centrale for iværksætternes overlevelses- og vækstmuligheder. Undersøgelsen dokumenterer, at iværksættere uddannelsesmæssigt er yderst velkvalificerede. At en lang videregående uddannelsesbaggrund ikke i sig selv er vejen til succes. Omvendt er iværksættere med en faglig uddannelse bag sig bedst gearet til at overleve med egen virksomhed. Det er endvidere iværksættere med denne uddannelsesmæssige baggrund, som skaber de fleste jobs." Og som nævnt i indledningen er det i forhold til undervisningen interessant at: "den viden, som er erhvervet i praksis, vejer tungere end den viden, som udelukkende er baseret på teoretisk grundlag. "Learning-by-doing"-elementet er så væsentligt, at praktiske erfaringsmuligheder bør indbygges i uddannelsesforløbene - også på de mere teoretisk baserede uddannelser." Dette kan der planlægges efter i undervisningen. I samme hæfte kan i øvrigt ses en række statistiske karakteristika for iværksættere inden for forskellige brancher. (Erhvervsfremme Styrelsen, Erhvervsministeriet, Iværksættere i 1990'erne. Et statistisk portræt. August 1996). Note: 1) Danmarks Statistik, 1994: Få højtuddannede iværksættere. Arbejdsgiveren/Institut for Konjunktur-Analyse "Selvstændighedskultur i undervisningen": Dansk Arbejdsgiverforening, 1994 Forsiden | Forrige Kapitel | Næste kapitel