![[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]](http://www.uvm.dk/images/uvmlogo.gif)
Resultater og formidling
Indsatsområdet "Den praktisk musiske dimension i undervisningen"
1994-96 har valgt at videregive erfaringer og ideer fra projektperioden
i form af seks særskilte beskrivelser afsluttet med en opsamling/perspektivering.
Beskrivelserne tager hver især en særlig synsvinkel op, som
kan være et element eller en "byggeklods" i forståelsen
af, hvad den praktisk musiske dimension kan handle om og tilføre
undervisningen. De seks kapitler er:
- Brug hænder og sanser
- Brug sprog
- Brug fantasi
- Brug fag
- Brug skolen og hinanden
- Brug de andre.
Beskrivelserne giver hver især eksempler på praksis og erfaringer
i tilknytning til deres særlige synsvinkel. Emnerne er valgt på
grundlag af samspillet mellem skolerne, konsulenterne og projektledelsen,
således at titlerne afspejler nogle synsvinkler, som deltagerne har
anset for meningsfulde at anlægge i drøftelserne i projekternes
forløb. Fremstillingerne kan således på hver deres måde
og tilsammen illustrere, hvorledes den praktisk musiske dimension i undervisningen
er andet og mere end undervisning, der refererer til bestemte fags indhold
og metoder.
Det er et gennemgående træk i de deltagende skolers valg
af projekter under indsatsområdet, at de i høj grad har fundet
sted i bevidsthed om andre af skolelovens opmærksomhedsfelter, og
at den konkrete udformning af forløbene har båret præg
heraf. Ikke mindst overvejelser over projektarbejdsformen og lærersamarbejdet
spiller ind, mens den praktisk musiske dimension i enkeltfaglig undervisning
ikke har haft en tilsvarende prioritering.
Beskrivelserne af konkrete praksisformer tjener først og fremmest
til illustration og inspiration og begrænser sig derfor ikke alene
til gengivelser af deltagende skolers faktiske forløb.
Alle eksempler tager dog udgangspunkt i undervisning, der har fundet
sted.
Særlige kendetegn i erfaringsmaterialets sprog og form er bibeholdt,
således at fremstillingerne fremtræder forskelligt.
De enkelte beskrivelsers emne og særlige opmærksomhedsfelt
præsenteres kort som indledning i de enkelte afsnit.
Forsiden | Indledning
| Kapitel 1 |