Kursistportrætter:
Ole, kursist på en handelsskole

Det er godt at gøre tingene selv, at øve sig.
Ole er både i gang med merkonomfag og korte kurser inden for regnskabsfagene. Hans mål er en eftergodkendelse, så han kan få et job som revisorassistent. Ole synes, at lærerne på handelsskolen giver en god og spændende undervisning, fordi de selv kender til fagene i praksis fra erhvervslivet og bruger kursisternes erfaringer i undervisningen - også selv om erfaringerne mest bruges til at eksemplificere teorien.

Efter studentereksamen  læste Ole på edb-assistentuddannelsen, men afbrød den og var herefter ved militæret i 2 år. Hjemkommet fra militæret gik han i lære og har senere arbejdet som bestyrer af en møbelforretning.
Interessen for møbler stammer fra, at familien har haft en møbelforretning. Ole var møbelsælger i 6 år, men han syntes, at der var for lidt udvikling i det og desuden blev det hårdt at arbejde i butik pga. de senere og senere lukketider, især da han fik børn. Ole fik større og større interesse for økonomi og blev motiveret for omskoling.
Da forretningen gik konkurs, greb Ole chancen og tog uddannelsesorlov og er i øjeblikket igang med en merkonomuddannelse inden for regnskab og supplerer med forskellige andre kurser. Det er Oles mål at søge en eftergodkendelse.
­ Jeg kunne måske godt være blevet under den nye ledelse, men jeg ønskede at omskole mig fra butik til regnskabsassistent, det er det, jeg gerne vil. Jeg er ikke bange for at blive arbejdsløs. Jeg er en fighter, der nok skal få et job.

Lærernes praktiske erfaringer er vigtige

­ Fagene skal have ens interesse, og læreren betyder utrolig meget. De gode lærere har en praktisk erfaring, som de benytter i undervisningen. De gode lærere er også opmærksomme på, hvad vi hver især arbejder med og er optaget af og kan komme med eksempler, vi kan bruge.
Den praktiske erfaring, lærerne har på handelsskolen, er medvirkende til en god og mere spændende undervisning.

Det er irriterende, når vi ikke har de samme forudsætninger for undervisningen

­ Indholdet og opbygningen af undervisningen er vigtig. Det er vigtigt at folk på samme hold har samme forudsætninger for at tage kurset, for der kan gå meget tid med at hjælpe nogen, der ikke har forudsætningerne. Skolen burde gå ind og sikre, at kursisterne har de grundlæggende kvalifikationer, men der er en tilbøjelighed til, at skolen bare fylder holdene op. Det er lidt irriterende.
Når vi for eksempel laver gruppearbejde, kommer vi ikke rigtig videre med opgaverne, når alle ikke har de samme forudsætninger.
­ Man vil gerne hjælpe ­ det siger alle jo ­ men det koster af ens egen tid. Vi skal også selv have noget ud af det. Lærerne kender til problemet, fordi der evalueres hver fredag, men de kan ikke gøre noget ved det, fordi de ikke selv vælger deres hold. ­ Lærerne starter altid et kursus med at finde ud af, hvilke forudsætninger kursisterne har, og det er godt, men det løser ikke problemerne med, at vores forudsætninger er så forskellige.

Vi skal ikke holdes i hånden

Lærerne har en god respekt for kursisterne bla. fordi de starter med et lille interview om baggrund og forudsætninger for faget.
Selvom Ole ind i mellem synes, at det er irriterende med de forskellige forudsætninger for undervisningen, mener han også, at lærerne er fantastisk dygtige til at få alle med.
­ For eksempel når vi har lavet opgaver, spørger de hele vejen rundt og hvis der er nogen, der ikke har nogle resulater, spørger de til, om der er problemer. Lærerne vil gerne have, at kursisterne går hjem med følelsen af at have lært noget.
Vi bliver behandlet voksent, fordi vi får uddelegeret nogle opgaver, som vi selv skal sørge for at løse, uden at man bliver holdt i hånden.

Det er vigtigt at lave lektier

­ I flere af fagene er det vigtigt at lave lektier, ellers opnår du ikke den rutine, der er nødvendig for at forstå stoffet. Det gælder for eksempel for regnskabsfagene. Andre fag kræver mere, at du kan tænke overordnet, så man skal være god til at omstille sig.
Jeg kan godt lide, hvis vi starter undervisningen med en teorigennemgang, gerne ud fra en lærebog. Men det er også vigtigt, at vi så får nogle opgaver ­ gerne en større opgave, der skal løses. Det er den bedste måde at lære det på. Jeg kan godt lide at arbejde i grupper med opgaveløsningen ­ det kræver, at vi samarbejder og arbejder selvstændigt og man tvinges til at repetere i bogen.

Et godt gruppearbejde

Det fungerer ikke, hvis de andre ikke laver deres lektier, eller hvis der er for store forskelle i det faglige niveau.
­ Det er en ting, hvis man ikke kan, noget andet er, hvis man ikke vil! Gruppearbejde kan nogle gange nå det, læreren ikke kan. Hvis det er rigtig godt, skaber vi synergi.
Generelt kører det meget demokratisk i grupperne, hvor man er fælles om at finde løsninger. Men jeg er vist slem til at tage føringen, hvis et gruppearbejde er kørt fast.

At lære som voksen

Ole har fundet ud af, at han lærer bedst ved at prøve tingene selv og at øve sig.
­ I folkeskolen lavede jeg kun det, der var højst nødvendigt, men fra slutningen af gymnasiet til nu, har jeg fundet ud af, at det er vigtigt at øve sig og også lave ekstra opgaver. Jeg har som voksen fået større selvdisciplin i modsætning til tidligere, men det er vel en naturlig modning.
I gymnasiet blandede lærerne sig mere i, hvad man lavede hjemme. Lærere, der underviser voksne, tager det som en selvfølge at der bliver lavet lektier og man bliver ikke kontrolleret. Lærerne er ligeglade med, om man laver opgaverne, og man må selv gøre opmærksom på, om der er noget, man har misforstået i undervisningen.
Ofte viser lærerne blot det rigtige resultat på tavlen, og så må vi selv sige til, hvis vi ikke kan få det samme resultat.

De voksnes erfaringer

­ I ledelse og samarbejde på merkonom har vi haft en lærer, der efter min mening var god til at involvere os i undervisningen. Han provokerede os meget ved at fortælle, hvordan han mente, at tingene hang sammen inden for de forskellige arbejdsområder ­ på en så provokerende måde, at det fik mange af os til at reagere og komme frem med vores egne erfaringer. Jeg mener, at det turde han, fordi vi var voksne, men der var nogen, der ikke kunne lide hverken undervisningen eller læreren og mente, at det var en form for scientology-undervisning, fordi han ligesom havde et skjult mål med undervisningen.
De kursister, der ikke kunne lide undervisningen, blev stille; men der var dog ikke nogen, der holdt op.
Jeg er selv god til at bruge mine erfaringer i undervisningen uden at være opfordret til det af læreren. Jeg har også oplevet, at min forståelse har ændret sig ved at andre kursister eller underviseren har kommenteret mine erfariner, selv om det ikke er sket tit. Vores eksempler og erfaringer bliver mest brugt til at underbygge eller illustrere den teori, som vi gennemgår.

Ansvaret

Ole har både i sin læreplads og som udlært fået overladt et stort ansvar for arbejdet, så hvis han begik en fejl oplevede han, at det var hans egen skyld. Men i undervisningen er det sværere. Ole oplever, at ansvaret i skolen er større for den enkelte. Det er meget motiverende for Ole, at der er en eksamen på f.eks. merkonomuddannelsen. Han går ikke meget op i karakterer, men selve eksamensbeviset er for Ole udtryk for, at man har forstået undervisningen.
­ Jeg er også den type som helst ikke vil glemme det, jeg har lært. Jeg går nogen gange i min dagligdag og repeterer stoffet for ikke at glemme det.

På arbejdspladsen fungerer hierarkiet ­ i skolen er vi mere lige

­ Arbejdspladser er bygget som et hierarki, lederen sidder for sig selv, og kun hvis man er heldig sidder man sammen ­ men på de fleste arbejdspladser er de forskellige funktioner skilt af. På en skole er man mere fælles, der er alle lige på en måde, men der dannes selvfølgelig også grupper, siger Ole. Efter hans mening sker gruppedannelsen i skolen ud fra et kvalitativt skøn om, hvem der arbejder godt sammen.
­ På en måde er der naturligvis også et hierarki på skolen, dem der er dygtige, har en højere status.
Nogen gange er jeg vist for hurtig med at komme med en løsning, men så er de andre kvikke på aftrækkeren, og siger bare "kom så, een gang til...". Det griner vi af.
Måske betyder det også noget at vi har et rigtigt godt socialt miljø på skolen, vi respekterer hinanden. På sergentskolen oplevede jeg at være i grupper med folk, hvor vi ikke kunne lide hinanden, det gik bare helt skævt.

Lærerne skal også være rådgivere

Lærerne skal være gode til at undervise, men  Ole ønsker ikke en mere personlig relation til lærerne. Lærerne skal være fagligt dygtige og lydhøre overfor at finde det rette niveau i undervisningen. De skal efter Oles mening have et overblik over hvilke kurser, skolen udbyder, og hvordan sammenhængen er mellem de enkelte uddannelser.
­ Lærerne skal også være en slags rådgivere, hvis man nu for eksempel har et fagligt problem på arbejdspladsen, så må de gerne kunne rådgive ­ lærerne må godt være en slags ministudievejledere.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel