Kursistportrætter:
Ditte, kursist på en teknisk skole.

Da jeg var ung, gjaldt det om at komme hurtigt ud af døren ­ nu gælder det om at  få noget med hjem.
Ditte føler sig meget mere motiveret for at lære nu end da hun var helt ung. Der er mere ro og struktur over hendes liv - og en anden målrettethed. Hendes ophold på teknisk skole har til fulde indfriet hendes forventninger med et målrettet, velstruktureret forløb i rare omgivelser.

Ditte er ved at være færdig med sit autocad-kursus for fortsættere. Hun har været igennem det første otte ugers kursus og ser frem til at skulle på endnu et kursus i et animationsprogram. Som designer ser hun det som et stor fordel, at hun er i stand til at lave noget promotion omkring sig selv og sit arbejde, og i en tid, hvor hun også ofte er free-lancer, er det godt at have en præsentation af sig selv, f.eks. på video.
­ Men udviklingen inden for design går utrolig stærkt, så med autocad, der kan jeg f.eks. på indretningsområdet tegne rummet, placere møblerne, lægge det op i forskellige perspektiver, og kombinerer man det så med 3D-Max, ja, så kan der jo komme lyd og bevægelse ind, og så begynder det for alvor at blive interessant og sjovt at kigge på.
Men jeg har også arbejdet med dtp, og tingene hænger jo meget tæt sammen i dag. I min situation som designer, der er det vigtigt at være så bred som muligt. Uanset om jeg free-lancer eller jeg sidder i en mere fast stilling. Og så forestiller jeg mig da også, at jeg på et tidspunkt kan komme til at sidde i en rimelig, måske, ledende eller koordinerende stilling, og så er det jo helt afgørende, at jeg kender hele arbejdsgangen. Derfor er jeg gået ind i det her og har taget autocad-kurserne, og jeg er altså ikke blevet skuffet. Det har været hamrende godt.

Det er nemmere at lære som voksen

Ditte mener, at der er flere grunde til, at kurserne har været så gode og givende for hende. Hun er vant til at tage uddannelse, så det har ikke været nogen omvæltning at gå på kursus. Men det har selvfølgelig også noget at gøre med selve kurset, indholdet og planlægningen, lærerne og stedet. Ditte mener så også, at det har betydning, at der nu, hvor hun er midt i 30'erne, er mere ro over hende. Det er på mange måder blevet nemmere at lære som voksen.
­ Det er helt klart en fordel for mig, at jeg er blevet ældre og har mere erfaring at trække på. Det kan da godt være, at man er friskere i hjernen, når man er 17 eller 25; men jeg ser altså anderledes på livet nu, end jeg gjorde da jeg var ung. Jeg ved ikke helt, om det har indflydelse på, hvordan jeg lærer; men det har en betydning. Det er jeg sikker på. Jeg har jo fået meget mere ro og struktur over mig liv, fået børn og gjort op med nogle ting, så jeg ved hvad jeg vil. Da jeg var yngre, tror jeg det var oprøret og opgøret, der var vigtigt. Nu er det vigtigt for mig, at jeg ved, hvad jeg vil.
Da jeg var yngre og gik i skolen, da handlede det jo om at komme hurtigt ud af døren. Nu tænker jeg på, hvad jeg får med mig, når jeg går hjem. Jeg er motiveret på en anden måde, og det gør, at antennerne er helt ude for at modtage noget nyt, ikk'.
Men samtidig så forventer jeg jo også meget mere. Jeg forventer at få tilbudt tilsvarende gode betingelser, som imødekommer mine ønsker, så det kan også godt være, at jeg er blevet mere kritisk over for, hvad jeg har lyst til og vil bruge min tid på.

Forventningerne ved informationsmødet

Forventningerne til kurset fik Ditte allerede på informationsmødet. Der fik hun en fornemmelse af, at det var et sted, hvor der var styr på tingene, uden at det virkede stift. Der var klar besked om kursets indhold og mål, hvad der skulle ske i løbet af kurset, og hvordan der skulle arbejdes, f.eks. at der skulle laves selvstændigt projekt til sidst.
Samtidig virkede skolens lokaler lyse og venlige, og det synes Ditte også er vigtigt. Endelig gik det op for hende, at der var mange håndværkere på skolen, og at det var et sted, hvor der også var yngre mennesker.
­ Og det faldt jeg jo for. Jeg kan godt lide kombinationen af nogle på min egen alder og lidt ældre og så de yngre. Det er jo ret interessant nogen gange at snakke med dem, og så forestillede jeg mig også, at det lige var det rigtige sted for mig, fordi jeg kan snakke med håndværkere om materialer og detaljer, og så selv tegne. Så det giver jo en ekstra dimension der. Jeg går så nu og pejler mig lidt ind på, om der er nogen, man kan lave noget sammen med på et tidspunkt. Der er det jo også dejligt, at der er så mange forskellige faglige baggrunde, for som designer og free-lancer er det en fordel at have så mange at trække på som muligt. Det er med hele tiden at skabe netværk. Og der er skolen altså et godt sted.

Undervisningens røde tråd

Undervisningen har hængt godt sammen. Der har været en rød tråd, der har handlet om, at kursisterne gradvist er blevet indført i autocad-programmet gennem introduktioner, øvelser og opgaver. Der er hele tiden kommet nye perspektiver og funktioner til, og det har været til at følge med.
Efterhånden som kursisterne er kommet gennem programmet, har de fået udleveret fotokopieret materiale, de har skrevet noter i og bearbejdet, sådan at de efterhånden har en lille manual eller arbejdsbog for programmet. Skal Ditte endelig pege på et par skønhedspletter på kurset, så er det, at et par af opgaverne måske skulle være kommet i en anden rækkefølge, og så er det ærgrelsen over fotokopierne. Hun er godt klar over, at det ikke er skolens skyld, men det frustrerer hende lidt med de mange kopier. Det ville have været dejligt med en bog, hvori tingene er samlet.
­ Hele tiden har vi kørt efter at løse opgaver, og de er så blevet mere og mere avancerede efterhånden, så man kommer gennem de forskellige funktioner. Opgaverne er udformet sådan, at man kører meget selvstændigt, fordi det hele er næsten slavisk skrevet op ­ man skal gøre sådan og sådan, ikk' ­ og til at begynde med laver alle det samme. På et tidspunkt begynder vi så at lave lidt mere forskellige opgaver og ender så med projektet.
Når der så er noget nyt, ja, så bliver der lige kørt lidt tavleundervisning, for det er klart, at der er jo nogle ting, som vi er nødt til at lære, og det foregår på helt traditionel vis. Der får man så nogle opgaver til bagefter, og så cirkulerer læreren rundt og hjælper.
Men ellers når vi arbejder, så finder vi selv ud af at gå rundt og kigge på hinandens arbejde og snakke om det, hvis vi har nogen problemer, så det giver en rigtig god stemning.

Det specielle ved edb-undervisningen

Umiddelbart, siger Ditte, kan det godt lyde meget mekanisk og teknisk, og undervisningsformen er også på mange måder traditionel og præget af, at hver kursist sidder ved sin skærm. Sådan er det til en vis grad også; men Ditte oplever at atmosfæren er meget rar. Der er en næsten værksteds-agtigt stemning over det og den forstærkes også af, at det i virkeligheden er en meget kreativ og skabende proces.
­ Selvfølgelig sidder vi og taster meget; men det med, at du trækker rundt med tingene med musen og former dit eget skærmbillede, det gør det jo til en meget kreativ og spændende proces. Og det synes jeg smitter af på holdet og undervisningen. Jeg elsker det, og det har også noget at gøre med, at det er dig, som styrer arbejdet. Jeg bestemmer, og jeg kan gøre tingene i mit tempo ­ udforme mit billede på min måde. Så hele tiden er det jo mig selv, der bestemmer.
Jeg tror så, at det er en krævende opgave for læreren. Han skal hele tiden vide, hvor vi er. Det kan ikke bare køre på rutinen, fordi det er nyt hele tiden. Det gør, at det opleves meget dynamisk. Jeg tror også at lærerne får meget ud af det, for der er jo mange af kursisterne, som ved utrolig meget. Men det er selvfølgelig noget andet.

Læreren skal give tryghed

Edb-undervisningen stiller også specielle krav til læreren, mener Ditte. Selvfølgelig skal han være fagligt dygtig, god til at motivere kursisterne og kunne ­ i hvert fald i første omgang ­ forenkle stoffet, så det bliver forstået.
Netop fordi hver kursist sidder ved sin skærm og tumler med sit, så er det nødvendigt, at læreren har overblik og kan hjælpe, og at han kan se om et problem, som en kursist sidder med er et mere generelt problem. Han skal have overblik og være teknisk dygtig ­ men ikke bare tænke og handle teknisk. ­ Han skal have format, sådan rent socialt og menneskelig forståelse. Det er ret vigtigt, når man arbejder med edb, for man kan meget nemt få hovedet fyldt med kommandoer og koder og hvad ved jeg. Det kan være sådan, at det bare svirrer rundt i hovedet, og hvis det så begynder at drille, så er det altså vigtigt, at læreren har touch'et og kan sige til en: "Gå du nu lige ud og hold en lille pause". Det skal være en, der har overblikket og som sørger for, at ingen føler, at det ikke går godt med deres arbejde. Altså det er også noget med, at læreren skal kunne læse kropssproget og kunne give smil og opbakning. Det er sindssygt vigtigt, når vi taler om edb-undervisning, at læreren kan tage folk på den måde. Edb- og computerskræk og -frustrationer kan jo låse en fuldkommen.

Læreren skal give tryghed, også i sin formidling og gennem sine materialer. Det skal være sådan, at han giver én en metode til, hvordan man bevæger sig rundt i materialerne, hvordan man arbejder med dem og kan slå op, hvis man vil løse nogle problemer.
Så han skal tilrettelægge sine materialer, så det kan bruges senere til at løse opgaver ud fra, og han skal give os en metode til at gå ind i det. Og hvis han gør det, så bliver man jo tryg ved det og tænker, nå, men jeg kan prøve at kigge der og der, og så kan man komme et godt stykke ad vejen.
Og så skal læreren jo også være sådan en, der kan dialogens kunst. Det lyder flot; men jeg holder utroligt meget af dialogen, at få indsigt i andres tanker og overvejelser og også selv at kunne give noget. Man lærer bare så meget af at få forklaret, selv forklare, lytte og se. Det gør også, at stoffet bliver gentaget på nogle flere måder, siger Ditte.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel