Kursistportrætter:
Mette, kursist på en handelsskole

Det er dig selv, og dig alene, der skal lære noget ­ lærerne er som en service for dig.
Mette er i gang med en række efteruddannelsesaktiviteter i forbindelse med en eftergodkendelse indenfor kontorfaget. I den forbindelse arbejder hun skiftevis i et øvelsesfirma og er på kurser inden for relevante fagområder. Efteruddannelsen har styrket hendes selvtillid, fordi hun får bekræftet, at hendes faglige viden kan bruges til noget.

Mette gik ud af 9. klasse og tog herefter en handelseksamen indenfor butik. Det blev til en butiksuddannelse, fordi hun har arbejdet i en butik fra hun var 10 år.
­ Det lå ligesom i luften, jeg kommer fra en lille by, hvor der ikke var så mange andre muligheder, og når nu jeg var interesseret i handel og godt kunne lide at have med mennesker at gøre, var valget egentlig let.
Mette har i de fleste af sine arbejdspladser haft kontorarbejde og har på et tidspunkt været medhjælpende hustru i den automobilforretning, som hun havde sammen med sin mand. Hun førte regnskabet for virksomheden.
Mette er i dag 43 år og arbejdsløs på sit 4. år. Hun forlod arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Hun er p.t. kursist på en handelsskole, hvor hun gennemgår noget "kontortræning" i en simuvirksomhed. Mette ønsker at opnå en såkaldt eftergodkendelse.

Kontakt til handelsskolen

­ Jeg har taget en del HE-kurser i min arbejdsløshedsperiode for at lære edb, for det har jeg jo ikke lært før, og efterhånden har jeg fået smag for det. Først når du er inde på handelsskolen, finder du ud af, hvilke kurser der kører ­ og så kan du nærmest ikke få nok.  Muligheden for at få en eftergodkendelse blev Mette opmærksom på via en annonce om muligheden for at få en ajourføring af en gammel kontoruddannelse. Hun troede egentlig ikke, at tilbuddet gjaldt hende, da hun er butiksuddannet, men skolen var positiv på grund af Mettes arbejdserfaringer.
­ Nu hvor jeg kører på den sidste del af de kurser, jeg skal igennem, må jeg sige, at skolen har betydet en masse for mig. Jeg tænker ikke på eftergodkendelsen til daglig. Kurserne i sig selv, synes jeg, giver mig en masse indsigt og viden, og det havde jeg ikke troet.
Ved de første kurser synes Mette, at det var svært at se, hvad det skulle bruges til.
­ Jeg var faktisk ikke glad for at være her hver dag og spurgte hele tiden mig selv om, hvad skulle jeg bruge det til. Fik jeg nu arbejde bagefter, var det besværet værd?
Da jeg var færdig med 9. klasse havde jeg mulighed for at fortsætte min skolegang, men det var mere praktisk for mig at komme i lære, og på mange måder har jeg klaret mig godt nok, og jeg synes egentlig at jeg havde uddannelse nok. Hvis nogen for 5-6 år tilbage havde spurgt, om jeg ville gå i skole igen, ville svaret afgjort have været nej. Men da jeg blev arbejdsløs inspirerede og opfordrede mine børn mig til at læse videre.
De viste mig annoncer om kurser og efteruddannelse. Til at begynde med havde jeg svært ved at tage mig sammen til at melde mig til et kursus. Måske var jeg også bange for de krav, der ville blive stillet.

Positivt at gå i skole igen

Mettes holdning til efteruddannelse skiftede, da hun begyndte på merkonomfaget ledelse og samarbejde.
­ Det viste sig, at min gamle uddannelse og erfaringer kunne bruges på ny. Jeg fik styrket min selvtillid, og jeg har fået bekræftet, at jeg kan noget inden for handel og kontor. Jeg har vekslet mellem at gå på kurser og arbejde i øvelsesfirmaet her på skolen. Den vekselvirkning har lært mig, at jeg kan faktisk noget ­ det havde jeg ikke troet, så jeg oplever, at det er rigtigt for mig at skifte til kontorfaget.

Der mangler disciplin på skolen.

Mette ser ellers med blandede følelser på de andre kursister. Hun har haft svært ved at vænne sig til stedet.
­ Jeg er vant til disciplin fra min skoletid, og den mangler jeg her. Jeg kan ikke forstå, at mange af de andre kursister for eksempel ikke overholder tiderne i forbindelse med pauserne. Det er dig selv, og dig alene, der skal lære noget ­ lærerne er som en service for dig. Det er en idé jeg har, og som jeg har haft lige fra folkeskolen, at man er selv ansvarlig for at lære noget. Du kan ikke bare bagefter sige, at det har du ikke lært i skolen, fordi man har jo et pensum, man skal igennem, og det er op til dig selv, om du vil igennem det pensum, det kan ikke være lærernes problem. Da jeg gik i skolen, og vi fik opgaver for ­ så skulle de laves, det er kun dig selv, du snyder, hvis du ikke laver opgaverne.
Mette mener, at kursisternes baggrund og motivation for igen at gå i skole er meget forskellige, fordi nogle er på kurserne frivilligt, mens andre er nødt til det.
­ Vi kommer her med forskellige forventninger, og vi har ikke alle sammen selv valgt det og det er nok afgørende.
­ Skolen kan ikke gøre noget ved den manglende disciplin blandt kursisterne, fordi vores baggrunde er så forskellige. Men jeg forventer, at læreren har nogle opgaver til os, at de er forberedt og at de ved, hvad de taler om. Mine erfaringer med lærerne har været positive, de har erfaringer fra erhvervslivet, de har erfaringer ved siden af det, der står i lærebøgerne. Det har overrasket mig, og det har betydet, at vi har kunnet diskutere på et helt andet plan. Sådan var det ikke med lærerne, da jeg tog min handelseksamen.
Vi voksne er nok mere krævende end de unge elever, vi har lært det grundlæggende, så vi vil lære finesserne. Det kræver, at lærerne hele tiden er up to date med, hvad der sker i erhvervslivet. Lærerne her på skolen er dygtige hver især indenfor deres felt, men vi kan ikke forlange, at de ved det hele.

Man går ikke i skole for at få tiden til at gå

­ Jeg bliver ofte spurgt om, hvad jeg egentlig laver og hvorfor jeg ikke går på arbejde for at tjene nogle penge. De fleste tror, at jeg bare går i skole for at få tiden til at gå, og de bliver nu overraskede, når jeg fortæller, at jeg går i skole, fordi der sker så meget inden for erhvervslivet og jeg har brug for at få fornyet min bagage.
Man går nu ikke på skole for at få tiden til at gå, man bliver nødt til at have brug for det, ellers dur det ikke.

Vi lærer at respektere hinandens forskelligheder

­ På skolen havde vi besøg fra Letland, og jeg blev spurgt om, hvad jeg personligt fik med mig fra skolen. Det var svært at svare på, og det eneste, jeg kunne komme i tanke om, var, at når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet igen, ryger jeg ihvertfald ikke ind i en konflikt med mine kollleger ligemed det samme. Vi har lært at respektere hinandens forskelligheder her. Jeg ved ikke hvordan, men jeg har en tydelig fornemmelse af, at sådan er det. Når vi ikke kan sammen i det daglige, tager vi fat i problemerne, for der er  ingen, der kan lære noget, når der er konflikter. Vi er stolte af, at vi har løst problemerne hen ad vejen, men jeg tror ikke, vi kunne have gjort det på almindelige kurser. Det er nok, fordi vi arbejder sammen i øvelsesfirmaet, at vi kan tage konflikterne op.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge gruppearbejdet til

Mette mener, at gruppearbejde er spild af tid. Hun mener selv, at hendes holdning kan hænge sammen med, at hun ofte løser opgaverne langsommere end de andre, fordi hun gerne vil sætte sig ordentligt ind i stoffet. Hun mener, at gruppearbejde kan være en god løsning for nogen, men for hende er den bedste undervisningform, når læreren styrer det.
­ Når jeg gerne vil vide noget om et emne, giver jeg ikke op, før jeg får et svar. Lærerne er tit i en presset situation og har svært ved at finde tiden. Nogen gange bliver spørgsmålene henvist til gruppearbejdet. Det er jeg utilfreds med. Jeg er en stor modstander af gruppearbejde, det må være læreren, der kan svare på spørgsmålene. Jeg kan ikke lære noget af de andre, men jeg synes, at det er interessant at høre om de andres arbejdserfaringer.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel