Om undervisning: Tirsdag aften...

Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da Søren ankommer til handelsskolen for at undervise i virksomhedsøkonomi. Der skal gennemgås hjemme-opgaver, tales om investeringer og regnes opgaver. Hvordan det går på en ganske almindelig aften fortæller læreren om i sine optegnelser.

Søren Holm-Rasmussen, Århus Købmandsskole

Ankommer til skolen kl. 16.50

Jeg skal have lavet nogle kopier af løsninger til uddeling blandt eleverne. Bliver lige færdig til kl. 17. Herefter op på 1.sal og møder et par elever, der står på gangen og får en smøg. Henvender mig og spørger: "Er I fit for fight i dag?". Kommer ind på holdet og siger, at Hanne og Jørgen lige har fortalt, at de er fit for fight i dag "ER I også det? "Ja, Søren", siger Hans, "ER du også det?"

Jeg deler rettede hjemmeopgaver ud, som jeg har set på hjemme. Der er et par henvendelser om, hvad jeg har skrevet som kommentar. Dette uddybes. Jeg spørger, om der er andre uafklarede punkter omkring den tilbageleverede opgave. Jørgen spørger om en specifik faglig ting i opgave 5 side 133 i opgavebogen (en gammel eksamensopgave om kapitalbehov i produktionsvirksomheder). Jeg svarer, at det tager jeg kort på OH i fællesskab, idet det er en generel fejl, der går igen hos flere. Der bliver sammenlignet hos naboen og efter få minutter spørger jeg: "ER I køreklar". OK.

"SÅ går vi i luften"

Fremdrager en transparentløsning af opgave 5 side 133. Lader den stå et øjeblik og går ned til det svære, nemlig beregning af kapitalbehov af varer i produktion. Jeg ved på forhånd, at mange har problemer med at forstå dette. Derfor viser jeg igen en principfigur og sætter de konkrete tal på fra opgaven. Som supplement til den vejledende løsning vises på tavlen de beregningsmæssige faser til dette konkrete punkt. Jeg spørger, "Forstår I nu dette.'". Der er tavshed, og øjnene fortæller hos mange, at det er ikke tilfældet.

Jeg bruger et eksempel fra dagligdagen med produktion af franskbrød derhjemme i køkkenet. Vi får repeteret både råvareindkøb og kapitalbehov, kapitalbehov i produktionsprocessen - her er det arbejdsløn og råvarer, der er problemet, færdigvarer osv. Jeg ser på øjnene, at nu bliver der glimtet og forståelsen er etableret. Peter: "Kan vi ikke få en opgave mere?" "Jo", svarer jeg. Vil det ikke være en god ide at lave en til næste gang? Jeg pointere, at det er frivilligt og for dem, der synes, at det kunne være godt.

Gennemgang i klassen af de forberedte opgaver: Eleverne har lavet opg. 6.24-6.28.

Jeg anfører, "I da vist har haft rigeligt af forberedelse for til i dag". "Ja, det tog tid", svarer Dorte. Det er kalkulationsopgaver og jeg gør et nummer ud af at præcisere forskellen på variable og faste enhedsomkostninger i kalkulationer. Påstår at der altid til eksamen er en sådan for opstilling. Det er en af "fælderne", man absolut skal kunne gennemskue. Vi gennemgår opgave for opgave. Jeg spørger for hver opgave, om der er uoverensstemmelse mellem løsning/resultat og deres eget. Jeg spørger Laura. "Har du haft problem med at løse opg. 6.27"? "Nej", siger hun. "Er der bred enighed om, at den er hjemme", spørger jeg. "Ja". Efter at alle de stillede opgaver er kørt igennem, udleveres opgaveløsning i nedkopieret form.

Klokken er 18.05

"Skal vi holde vores break nu? "JA". Pause på ca. 15 min.

Start på nyt emne: Investering

Jeg afgrænser, hvad der forstås ved at investere: Privatøkonomiske investeringer, investeringer på Børsen i værdipapirer, investeringer i anlægsaktiver (maskiner mv.) i virksomhedsregi - nødvendige investeringer. Investering i et nyt marked f.eks. et nyt produkt koster evt. produktudvikling, markedsføringskroner. Eksempel:

Vi laver en tidslinie. Finder ud af et eller andet produkt, der skal lanceres og som koster f.eks. 1 mill. kr. i markedsføring her og nu. Improvisere nogle dækningsbidrag for hvert år i 4 år. F.eks. 300 i år 1, 400 i år 2, 500 i år 3, 600 i år 4. Bevidst ikke noget med scrapværdi nu, tænker jeg. Spørger generelt ud på holdet. "Hvor mange år går der inden vores investering er betalt tilbage?" Peter spørger. "Hvad mener du med det?" Jeg svarer, at når vi nu ofrer 1 mill. kr. her og nu. Hvor lang tid målt i år går der så, inden disse penge er rullet hjem i kassen igen - er det efter 1 år.' Nej, siger Peter, vi skal også have år 2 med og et stykke hen i år 3. OK. Her skrives tallene op, og vi finder hurtigt ud af, at vi skal 3/5 hen i år 3.

Tilbagebetalingsmetoden, eller med et fint engelsk ord "pay back-metoden", noterer jeg, er på plads.

Jeg lægger mærke til, at klokken nu er 18.30.

Jeg problematiserer: "Hvilken forskel er der på at have 1 krone i hånden i dag fremfor en krone om 1 år". Mange markeringer. Jeg udpeger Christine, der ikke har sagt noget i 1. lektion. "Renter"! "Yes", siger jeg. Hvis nu renten er på 10%. Jeg tager 100 kr. i dag og tillægger 10%. Alt er ok. Så tager jeg 110 kr. i år 1 og får dem kørt tilbage. Beder eleverne om at finde rentetabellen bagerst i opgavebogen. Der er heldigvis kun den samme. Så det kan ikke gå galt! Vi brugertabellen som hjælpeinstrument og finder lynhurtigt ud af, hvordan den anvendes.

Tilbage til eksemplet:

Jeg laver en tabel, der nøje matcher opstillingen i den kommende opgave 7.3, vi skal lave. Får stille og roligt sammen med E stillet tabellen op og indsætter løbende de relevante oplysninger, som vi kender. Vi bliver hurtigt enige om, at vi skal have de enkelte års beløb kørt tilbage til tidspunkt i dag eller tidspunkt 0. Pointerer nu, at beløbene er udtrykt i dagens penge, og vi kan lægge sammen og se, om der er gevinst. "Er der nogen spørgsmål til det", spørger jeg. Ingen svar. Dette overskud kaldes for investeringens nutidsværdi, anfører jeg. Nogen kalder det også for kapitalværdi, men det er det samme. Tallet er positivt og projektet er rentabelt.

Break

Jeg beder eleverne om at lave en nabohøring og siger, som en slags vejledning til eleverne om, hvad de skal sige: "Kære nabo, forstod du det her". Straks går der en summen i gang. Efter et par minutter spørger jeg så Jesper. "Jesper, hvad sagde din nabo så"? Jesper tøver lidt, smiler lidt og kigger på naboen Per. Han forstod det godt. Fint siger jeg. Herefter henvender jeg mig kvikt til et par stykker mere og den sidste siger så, at hans nabo synes, det var en høj rente (10%). "Hvorfor det", spørger jeg. Der repliceres, at i banken kunne han kun få 1% i rente. "Hvem har et bud på det". Christian siger uopfordret, at det er dyrere at låne penge. Jeg spørger, hvad prisen er. Vi bliver enige om ca. 10% til virksomhedsformål.

Jeg tænker for mig selv, at bare der ikke kommer flere spørgsmål om den rente lige nu. Det er nemlig godt at starte med næste gang - eller få ind ved næste opgave. Jeg konkluderer igen. Når denne nutidsværdi er større end 0 ved den valgte rente, er projektet fordelagtigt. Jeg opfatter, at budskabet er gået ind.

Klokken er nu 18.50

Please, find opgave 7.3. siger jeg. Anne markerer nu. "Søren, hvilke hjemmeopgave skal vi lave til næste gang.'". Jeg skal lige finde dem om et øjeblik, for vi skal først have lavet nogle grupper. I laver grupper, som I sidder. 3-4 stykker sammen. Evt. lige drej rundt. Jeg ser resultatet. Der er 2-mandsgrupper, 3-mands-grupper og 4- mandsgrupper. (Organiseringen er jeg ligeglad med). Lav opgave 7.3.1. meddeler jeg. Alle kaster sig over opgaven. Imens finder jeg lynhurtigt hjemmeopgave til næste gang og opgaver til på klassen. Disse opgaver skrives op på tavle i højre hjørne.

Jeg går rundt. Der er en gruppe, der spørger. Hvad betyder "kalkulationsrente".' Jeg svarer, at det er den rente, som virksomheden anvender i sine interne beregninger!

En anden gruppe markerer. "Vi lyttede efter, hvad du sagde til den gruppe der. Kan du ikke lige gentage det.' Ok, jeg siger det til alle. "Undskyld, jeg lige afbryder - der er en ekstraudsendelse". Kalkulationsrente, hvad er det for noget. Jesper svarer, "at det er den rente, virksomheden anvender selv. "Ja", siger jeg. "Anvender i sine egne interne beregninger".

Klokken er nu 19.10

Jeg finder en transparent med løsning og lægger på. De der er færdige, kan checke. De starter ivrigt med næste 7.4. Jeg går til en 2-mands gruppe, hvor jeg først opdager, de har glemt regnemaskinen. Det går efter egen opfattelse lidt langsomt, så de låner min regnemaskine. Efterhånden er alle færdige, og jeg har været hos alle grupper. Jeg gennemgår ikke opgaven yderligere.

Jeg spørger kl. 19.20, om vi skal lukke butikken. Svaret er forventeligt, og jeg ønsker god virksomhedsøkonomisk weekend!

Efter kort tid kommer en elev og spørger, om han kan få overflyttet kursus til København, idet han af sit firma er sendt derover. Det er der vel ikke noget i vejen for, og jeg henviser ham til at ringe til kontoret.

Kirsten meddeler, at hun ikke kan komme næste gang, fordi hun skal på ferie. Jeg spørger, hvor hun skal hen. Svaret er Østrig og hun skal stå på ski. Jeg siger, at jeg er godt misundelig og "husk nu endelig bøgerne!" Grin og farvel.

Jesper henvender sig. Han siger, at han er ved at starte eget firma. Om jeg kender noget til moms. Jeg bekræfter. Jeg spørger, "hvilken slags virksomhed". Transportfirma. Ok. Han vil vide noget om registreringsrutiner og beløbsmæssige krav. Jeg spørger, om han har nogen kunder, mens jeg pakker mine sager sammen. Vi går sammen ud af lokalet og ned fra første etage. Småsnakker et par minutter.

Jeg går ned på mit kontor og smider tasken.

Tager frakken på og kører hjem. Kl. 19.40.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel