Lærerportrætter:
De voksne skal have noget med hjem

Vi skaber deltagerforudsætningerne i undervisningen, siger Kirsten, som ser det som sin opgave, at "synkronisere" kursisterne. Kirsten er uddannet som 3-sproglig korrespondent og har arbejdet 7 år i erhvervslivet samtidig med, at hun læste 3 merkonomretninger. Efter ansættelsen på en handelsskolehar hun taget faglærereksamen indenfor tysk, afsætning, kulturteknik og edb. Kirsten havde siden sin korrespondentuddannelse haft lyst til at blive lærer, men endte alligevel med at gå  ind i erhvervslivet.
I erhverslivet oplevede Kirsten en stor frustration over, hvordan kvinder blev behandlet, og en veninde fortalte, at der ikke forekom forskelsbehandling på handelsskolen. Fra merkonomundervisningen kendte hun miljøet på handelsskolen, så da muligheden kom for en ansættelse i erhvervskolesystemet, var det let for Kirsten at tage springet til lærerjobbet.
Kirsten er sidst i 40'erne, og hun har været lærer i mere end 20 år. I de første mange år var undervisningsfaget hovedsagelig tysk. Men i de senere år har kommunikation og organisation fyldt mest sammen med edb-fagene. Kirsten er i dag ansat i en kursusafdeling og fungerer også som systemadministrator.

Lærerjobbet giver nye udfordringer hver dag

Lærerjobbet er for Kirsten utrolig spændende og inspirerende. Hun kan godt lide den daglige dialog med de mange forskellige mennesker, man møder som lærer. Dagligdagen er fyldt med udfordringer, og hver dag sker der noget nyt.
­ Jeg oplever personligt, at hverdagen er udviklende for mig selv, der er hver dag nye ting og nye problemer, der skal løses.
­ Udfordringerne er for Kirsten mest af faglig karakter, men når hun ser tilbage på alle årene i lærerjobbet ser hun et skift, hvor hun tidligere oplevede store personlige udfordringer i arbejdet.
Der er ikke meget genbrug af det faglige stof, fordi Kirsten mest underviser inden for nye edb-programmer eller specielle kurser for en præcis målgruppe. Hun underviser stort set kun folk, der er i arbejde og disse kursister forventer et højt fagligt undervisningsniveau.

De voksne skal have noget med hjem

­ I undervisningen af de voksne er jeg enormt opmærksom på, at de får noget med sig fra undervisningen, som de kan gå hjem og bruge på deres arbejdsplads eller gå hjem og bruge det privat ­ ofte har vi dem jo kun i tre dage, så der er et helt andet pres på undervisningen af de voksne end af de unge.
Med de unge, ved jeg, at de indgår i et længere forløb ­ normalt mindst ét år ­ så    det, de lærer, skal de kunne se anvendeligheden af på sigt igennem deres uddannelse ­ det giver naturligvis en helt anden rytme i undervisningen.

De forskellige kursisttyper kræver hver sin "behandling"

Der er forskel på den pædagogik, Kirsten kan anvende over for de forskellige kursistgrupper. Kirsten nævner for eksempel de unge mandlige kursister, der mener, at de kan det hele i forvejen og som bruger en del tid på at fortælle, hvor dygtige, de er. Her går det mest ud på at demonstrere, at der stadigvæk er noget inden for edb, som de kan have gavn af at lære.
­ Kvinder på min egen alder, der er blevet tvunget ud i at skulle arbejde med computer og som er bange for det, møder op med en meget lille selvværdsfølelse, og min største opgave består i at give dem selvtillid, så de tør gå igang med at bruge edb. Generelt er kvinderne dog mere realistiske end mændene i deres vurdering af egen viden og kvalifikationer.
En anden gruppe er de voksne mænd, de er meget resultatorienterede, og dem skal jeg for eksempel ikke bryde mig om at fortælle om, hvordan de skal sidde ved skærmen ­ de kommer ikke for at få noget at vide om ergonomi.

Jeg kan ikke holde til at undervise de arbejdsløse hele tiden.

Der er forskel på at undervise de arbejdsløse og de kursister, der er i arbejde.
­ Jeg kan godt nok lide at undervise de arbejdsløse, men det er bare helt, helt anderledes. Der er barrierer ­ det er svært for mig at sige til dem, at der ikke er noget, de ikke kan ­ for det er jo deres oplevelse. Jeg skal bruge en meget større social indlevelsesevne for at finde ud af, hvad jeg kan give hver enkelt.
I en periode underviste jeg meget de arbejdsløse, og det endte med, at jeg bad mig fritaget for det indtil videre. Jeg skulle forholde mig til alle deres sociale problemer. De  ringede for eksempel til mig privat, fordi de ikke vidste, om de turde komme igen i morgen på kurset, fordi de var bange for at dumme sig i forhold til de andre kursister. Andre ringede for at fortælle, at de havde fået bank af deres mand og derfor ikke kom de næste dage.
Jeg kunne ikke blive ved med at holde til det psykisk, jeg havde brug for en pause, hvor jeg ikke i samme grad skulle have den sociale dimension med. Jeg går måske for dybt ind i deres forhold, men jeg synes heller ikke, at jeg kunne give en ordentlig undervisning, hvis jeg ikke involverede mig i det sociale.

Lærebøger er ikke vigtige for mig

Kirsten mener, at målene og rammerne for  fagene er vigtige for hendes tilrettelæggelse af undervisningen ­ ikke lærebøger eller andet færdigt undervisningsmateriale.
­ Jeg tager udgangspunkt i, hvad det er for nogle mennesker, der er på kurset ­ eller hvad det er for et firma, de kommer fra.
Hvis vi er flere om kurset, giver vi besked til hinanden om, hvad vi har lavet med videre.
I kursusafdelingen er vi her hver dag, og vi bruger meget pauserne til at udveksle informationer om den undervisninger, der er i gang, så det er let for os at gå ind og supplere hinanden.

Det kollegiale miljø

Kirsten oplever, at der i afdelingen er en god kollegial kontakt og støtte i det daglige.
­ Vi er gode til at udveksle ideer og materiale. Vi har en følordning, så nye kolleger introduceres til undervisningen, fortæller Kirsten.
På aftenkurserne er der mange eksterne lærere, som lærerne i dagkursusafdelingen ikke har nogen kontakt til. Efter undervisningen tager de hjem, og om dagen har de deres arbejde.
­ Vi forsøger at indrage dem i kursusafdelingen. På Store Torsdag i 1996 havde arrangementet blandt andet det formål at danne erfagrupper mellem de eksterne og de interne lærere. Men det er nu min "kongstanke", at det skal være vores egne lærere, der også underviser om aftenen.
De eksterne lærere kender, efter Kirstens mening, ikke forholdene i erhvervslivet specielt bedre end de interne lærere. Til gengæld har de eksterne lærere svært ved at give kursisterne vejledning om andre efteruddannelsesmuligheder med videre til kursisterne.

Kursusafdelingen ­ og resten af skolen

Selvom skolen er opdelt i forskellige team, oplever Kirsten, at de andre skoleafdelinger er præget af en individualistisk kultur.
I kursusafdelingen har man en fælles opmærksomhed omkring, at kursuscentret skal fungere.
­ Vores flagskib, det er kursusafdelingen, det skal fungerer ud ad til, og det er vi alle sammen meget opmærksomme på. Det er en særlig type mennesker, der trives i kursusafdelingen. Det er sjovt at komme på arbejde. Vores entusiasme smitter af på kursisterne.
Uanset hvilke kurser, der kører i afdelingen, sørger vi for at holde pauser på samme tid, så vi snakker sammen hver dag. I kursusafdelingen er man interesseret i, at alle har det godt og er meget opmærksomme på, om én af kollegerne har nogle problemer med undervisningen.
Vi er dårlige til at lave langtidsplanlægning, men det skal vi måske også være, det kræver i hvertfald, at vi altid er meget fleksible.

Jeg er både praktikeren og eksperten

Kirsten tror kursisterne opfatter hende som "praktiker", fordi hun tager udgangspunkt i deres egne eksempler, men samtidig er hun også "eksperten", der kan kan besvare alle spørgsmål, og hvis hun ikke kan, undersøger hun det altid ­ for eksempel ved at spørge en af kollegerne.
­ Hvis et problem er vigtigt for kursisterne er det også vigtigt for mig, og jeg kan godt finde på ­ efter et kursus ­ at ringe til en kursist, hvis jeg først da har fundet løsningen på vedkommendes problem.
I en kursusafdelingen er det vigtigt for vores undervisning, at vi ved hvordan en organisation er skruet sammen, så vi kan fortælle kursisterne, hvordan én bestemt opgave kan løses, hvem i organisationen, de skal arbejde sammen med for at få et optimalt resultat.
Målene for de unges uddannelse er, at  eleverne have sammenhæng i en organisation, de ikke ved noget om. Her vil det, efter Kirstens mening, være bedst  at arbejde ud fra cases.
­ På kursusafdelingen får man en faglighed på forskellige felter, og vi følger nogle sagsforløb i en virksomhed, hvor problemerne løses med de forskellige "programmer".

Det er ikke vigtigt at kende kursisternes forudsætninger

Der er nogle kursuslærere, der ønsker at vide en masse deltagernes forudsætninger inden en kursusstart, men det er ikke vigtigt for Kirsten.
­ Hvad skal jeg stille op med, at vores kursister for ekempel inden kurset har udfyldt et spørgeskema, de ville jo ikke ane, hvad de skulle besvare spørgsmålene ud fra. Du vil alligevel aldrig kunne gå ind på 16 individers helt specielle forudsætninger. Jeg ser det mere som min opgave at "synkronisere" dem igennem hele forløbet ­ få dem til "at se med de samme briller" på.
­ Vi har meget få negative kursister ­ vi er gode til hurtigt at få skabt en god stemning på holdene. Hvis jeg mærker modstand og negativitet, spørger jeg om de for eksempel er tvunget på kurset. Min opgave er at motivere dem, snakke med dem om, hvor meget de kan bruge stoffet til med videre. Når jeg byder kursisterne velkommen til et kursus, er det lige før,  jeg på deres håndtryk kan mærke, hvordan de har det med at være på kursus. Jeg er meget god til at screene kursisterne, aflæse deres mimik og kropssprog.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel