Lærerportrætter:
At være på - at blive tændt.

Mads Søndergård er 44 år og uddannet som. cand. merc. Han har arbejdet i fem år inden for revision, men har de seneste 14 år været ansat på en handelsskole . I disse år har han undervist både unge og voksne. Mads underviser bl.a. i merkonomfagene "indledning til virksomhedsøkonomi" og "virksomheds-økonomi" i et samlet forløb.

Om undervisningen

Timerne følger mere eller mindre følgende skabelon:
- Udlevering af hjemmeopgaver rettet af Mads. Kommentarer til de typiske fejl.
- Opgavegennemgang af opgaver stillet sidste gang ("på klassen-opgaver" ­ lektier).
- Opsamling på sidste uges emne. Pointering af det centrale. Tanker og overvejelser fra kursisterne tages op og behandles af Mads.
- Nyt emne. Tavlegennemgang af Mads. Ofte med udgangspunkt i "oplevede historier", kursisternes dagligdag eller privatøkonomi, en nærbutik eller andet. Simple eksempler.
- Eventuel fremgangsmåde for opgaveløsning på tavlen ­ step for step.
- Opgaveregning, individuelt eller i grupper.
Mads er "på" i  2/3 af undervisningstiden, men kun ca. en halv time i form af læreroplæg. Undervisningen er ikke direkte styret af lærebogen, som dog udgør grundlaget for undervisningen. Lærebogens disposition styrer ikke gennemgangen; men undervisningen er for en del betinget af eksamensformen i faget ­ specielt henimod slutningen af forløbet.
­ Hvis kursisterne skulle til mundtlig eksamen ­ i stedet for de skriftlige ­ ville jeg undervise på en helt anden måde, siger Mads.
Det er vigtigt for Mads, at kursisterne kan beherske fagets metoder, men han har også som mål, at kursisterne tænker over metodernes anvendelighed og "status" i forhold til virkeligheden.
­ Jeg samler på aha-oplevelser, det at kursisterne giver udtryk for, at de forstår stoffet, at det ikke bare bliver ren metode ­ men jeg gør også noget ud af at sige, at det her er ren metode, det er noget I skal lære
­ inden det kan blive rigtig sjovt.

Starten på et nyt hold

For hvert nyt hold bruger Mads tid på, at den enkelte kursist introducerer sig for holdet, bl.a. i hvilket omfang de har beskæftiget sig med økonomi, arbejdsmæssigt eller i fritiden. Det er vigtigt for Mads, at der bliver skabt tryghed på holdet. Den skabes bl.a. ved at lytte til kursisterne, tage deres erfaringer, spørgsmål og svar alvorligt ­ og ikke mindst ved at have et godt humør.
­ Vi gør alt for lidt ud af, at kursisterne kender hinanden indbyrdes. Det bør vi gøre noget mere ved ­ at skabe et miljø, det er vi ikke så gode til, siger Mads.
Han inddrager kursisterne i undervisningen, uden at de har markeret, så de ikke får lov til at "putte sig" eller falde i søvn.
Undervisningen er ikke baseret på, at kursisterne har læst i lærebogen fra gang til gang, men de bliver opfordret til at gøre det.
Det er forskelligt, hvor meget Mads anvender gruppearbejdet. På nogle kurser hader kursisterne gruppearbejde, så det kommer lidt an på stemningen. Han føler sig frem fra hold til hold, men vil gerne benytte gruppearbejdet i forbindelse med opgaveløsningen på holdet.

Kursisterne

På det sidste hold var der 20-25 kursister, og de mødte op næsten hver gang ­ i gennemsnit forberedte de sig 2-3 timer om ugen til undervisningen. Der er stor aldersspredning på holdet. De fleste kursister var i arbejde og havde bevidst valgt at følge et merkonomfag med henblik på karrieremæssig udvikling. Mange af dem møder om op med en ydmyg holdning til faget og merkonomuddannelsen. De har generelt været tilfredse med Mads' undervisningen. En af kursisterne har sagt om Mads: "Undervisningen er on-line ­ du har kontakt med os hele tiden, og der sker noget hele tiden". Kursisterne har fået indfriet deres forventninger, og de fleste synes, at faget er lettere end de havde troet. Alle er enige om, at Mads er god til relatere faget til virkeligheden ved at bruge eksempler og historier; men en del af kursisterne mener dog, at en del af fagets emner er meget teoretiske og fjerne fra deres egne erfaringsområder. Kursisterne udtrykker forskellige syns-punkter på deres erfaringer med gruppearbejde. Nogle synes, at der har været for meget gruppearbejde ­ andre for lidt. De fleste er enige om, at opgavegennemgangen på holdet (specielt i den første del af kursusforløbet) tager for lang tid. Og alle kursisterne ville anbefale kurset til andre.

Om underviseren

Mads er uddannet cand.merc. i 1980, og allerede som studerende fik han arbejde som timelærer på handelsskolen. Han har inden, under og efter studiet arbejdet inden for revisionsområdet (i alt i en femårig periode), men han blev hurtigt efter endt uddannelse fastansat på en handelsskole.
Hans fag (ud over merkonomundervisning) er markeds- og erhvervsøkonomi, logistik og organisation ­ pt. dog kun erhvervs-økonomi og logistik på markedsøkonomuddannelsen, som han har undervist på siden 1991.

At være på ­ at blive tændt

Mads blev underviser, fordi han godt kan lide at bruge sig selv. Han kan godt lide den situation, at stå over for nogen og være formidleren ­ at være på.
­ Jeg er meget engageret i, at tingene kører godt. Hvis jeg skal have en mission i denne verden, og jeg har et fag at doktrinere, vil jeg da gøre alt, hvad jeg kan, for at jeg får budskabet over katederet ­ det er jo det, det drejer sig om.
Der skal være aktivitet. Der skal ske noget, nogen gange selvfølgelig mere end andre gange. At se en flok tomme øjne forskrækker mig. Så stopper jeg op og spørger om, hvad der er løs, snakker om noget andet, holder pause eller hvad der nu skal til. Vi snakker om det.
Det at man får respons her og nu, at man møder så mange mennesker ­ det passer mig smadder godt. Man kan møde en mandag morgen, godt sur, og man kommer ind til en flok elever, der bare er glade for at se én ­ så er man på, så er man tændt! Det er egentlig utroligt.

Vi kører hver vort løb på aftenskolen

Der er stor forskel på lærersamarbejdet på dagskolen og på aftenskolen.
På dagskolen arbejder 2-3 kolleger f.eks. sammen om elevernes temaopgaver i forbindelse med markedsøkonomuddannelsen.
Om aftenen er der normalt kun social kontakt mellem de forskellige undervisere ­ og kun hvis de tilfældigvis holder pause på samme tidspunkt. Mads har dog af sin chef nogen gange fået til opgave at introducere nye aftenundervisere (eksterne folk) til lidt undervisningsmetodik med videre. Enkelte har også overværet Mads' undervisning.
Lærerne på aftenskolen ses i øvrigt én gang om året, hvor der bliver afholdt en merkonomfest.
Det kan være svært at etablere et samarbejde på aftenskolen, da de forskellige kurser begynder på forskellige tidspunkter, så lærerne er der ikke samtidig. Mads samarbejder dog lidt med et par andre dagskolelærere, der underviser i de samme merkonomfag; men ofte snakker de mest om, hvordan årets kursister er, hvordan det går osv.
­ Vi taler kun sjældent fagligt-pædagogisk. I forhold til underviserne på aftenskolen så kører vi hver vort eget løb; men selvfølgelig ville jeg gerne arbejde mere sammen med de andre undervisere. Det kræver bare, at rummet for samarbejde bliver etableret. Jeg kunne godt forestille mig et samarbejde omkring pædagogisk udvikling ­ ikke afviklingen, det kender jeg. Det skulle være for at prøve noget nyt.

Merkonomundervisere skal være pædagoger

Mads synes, at den grundlæggende merkonomundervisning (fællesfagene) bør varetages af skolens faste undervisere. Deres pædagogiske erfaring er afgørende for, hvordan merkonomuddannelsen forløber for den enkelte kursist ­ specielt i begyndelsen af uddannelsesforløbet.
­ Det er vigtigt, at det første møde med kursisten bliver succesrigt ­ ellers er de jo ikke i butikken senere. Det kan også ses af evalueringerne. Underviserne fra skolesystemet får markant bedre evalueringer.
I de mest specielle af specialefagene er det selvfølgelig nødvendigt med de eksternes specifikke faglige kompetence. Ellers risikerer dagskolelærerne at blive utroværdige, mener Mads.

De voksne elever

Mads' elever på dagskolen ­ markedsøkonomeleverne ­ opfatter han som de unge voksne. De er i begyndelsen af tyverne, og de har alle en gymnasial baggrund og evt. et udlandsophold bag sig.
Disse elever kommer for at få en kvu-uddannelse ­ med streg under uddannelse.
De er motiverede for at lære noget. De forventer også, at lærerne er engagerede og motiverende.
­ De stiller faglige og pædagogiske udfordringer - for at vi kan få tingene til at hænge sammen for dem. De er fokuserede på, at de er her hele tiden. De går jo på et 2-årigt forløb, og de vil have, at lærerne kan lære dem det faglige, de nu skal have; men de er også påvirket af, at der er mange andre ting i tilværelsen for dem end lige det faglige. Mads oplever, at det forholder sig anderledes med de voksne på merkonomkurserne. En del af kursisterne her er i samme aldersgruppe som markedsøkonomeleverne, men der er i øvrigt stor aldersspredning på holdene. Hos de voksne på merkonom-holdene er der en kolossal intellektuel spredning, ifølge Mads. Der er nogen, der lige har afsluttet hhx, der er cand.mag'er og journalister, en del fra sundhedssektoren, og der er også en del ingeniører. Altså folk der har en uddannelse i forvejen. I den anden ende af spektret er den husmoderen, der er gift med landmanden, den medhjælpende hustru, og der er også nogle, der er gledet ud af arbejdsmarkedet - eller som aldrig har været der.
­ De voksne på merkonom har meldt sig til et fag, og målet er den her eksamen. De går lidt ydmygt til opgaven, men efterhånden som trygheden bliver bygget op på holdet, og de finder en arbejdsrytme og kommer over den værste frygt, så går det.
Jeg styrer noget mere på merkonomholdene end om dagen. Vi tager fat i et emne, og så er det dét, der styrer, hvad vi snakker om.

Samspil og modstand

Mads holder meget af at undervise den voksne gruppe ­ netop på grund af deres meget forskellige baggrunde.
­ Det er en meget nuanceret gruppe, der kommer om aftenen. De er ikke så ens som de unge, og jeg føler, at jeg personligt kan bidrage med noget, som de kan bruge.
Det glæder mig selvfølgelig også, når de så siger, at det her kan de bruge til noget. Så har jeg gjort min gerning. Det svære er den gruppe, der dropper ud af den ene eller anden årsag. Det er træls med dem, der bare kommer og ikke gør noget. Jeg kan også godt blive lidt ked af det, når nogen kommer og siger, at de ikke kan finde ud af det. Så snakker vi om det ­ det er jo ikke alle, der har de samme forudsætninger for at klare det. Jeg prøver at finde ud af, hvorfor det er svært for den enkelte, om personen skal stoppe eller måske vente til næste år. Ellers prøver jeg ­ med udgangspunkt i den pågældende- at anvise en læsemetodik, fordi det er min erfaring, at det er svært at sætte sig på skolebænken igen. Det at læse igen, at finde en metodik, det burde vi kunne hjælpe noget mere med.

De svage elever

Mads ser svage elever som en pædagogisk udfordring, og hvis det lykkes at få en igennem, så oplever Mads det som "den største succes, man kan opleve".
På "Indledningen til virksomhedsøkonomi" har Mads haft en del ældre elever, specielt kvinder, med syv års skolegang. ­ Der skal vi bygge selvtilliden op. Jeg går langsomt frem og er forstående over for det, de siger ­ næsten lige meget hvor forkert, det er ­ og jeg kritiserer aldrig. Jeg stiller opgaver, de kan løse. De er normalt meget arbejdsomme, så jeg kan give dem en masse ekstra opgaver på det niveau, de nu kan klare.

Pædagogisk udviklingsarbejde

­ Jeg har behov for og lyst til at lave pædagogisk udviklingsarbejde. Jeg interesserer mig for det, der kan være med til at vende lyset ind mod en selv, og de ting man gør. Jeg synes, at det er spændende at sætte fokus på nye ting ­ vende bogen på hovedet ­ og tænke i pædagogik. Økonomifaget trænger til det.  Mads mener, at mere radikale ændringer af undervisningen på merkonom kræver, at fagets eksamensform ændres. Hvis eleverne skulle afslutte med en mundtlig prØve, ville han gerne afprØve flere arbejdsformer og -metoder i undervisningen. Men når der skal tænkes i pædagogik og udvikling, mener Mads, at det er vigtigt at holde sig for Øje, at der er forskellige kursustyper ­ og det har sin betydning, når vi taler om de voksne. ­ Vi skal huske på, at der er forskel på vore dagelever og så de voksne, der kommer til et enkelt fag én gang om ugen. For de voksne må vi skabe en pædagogisk proces, som bliver afsluttet hver gang. Vi kan ikke sende de voksne hjem med en halv vind!

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel