Undervisningsforløbets rammer og indhold

- af Kim Pedersen og Karin Svejgaard

Kurset blev gennemført under Lov om åben uddannelse og var rettet mod ledige med kontor-erfaringer. Det strakte sig over tre uger og indeholdt tre faglige elementer: tekstbehandling, regnskab (og edb-bogføring) samt arbejde med kontorfagets kvalifikationer. I afsnittet beskrives de tre læreres intentioner samt kursets rammer og indhold.

Rammen for kurset ­ skolen, lærerne og deltagerne

Filmen er optaget på Køge Handelsskole i september 1997 i voksenafdelingen. Valget faldt på netop denne skole af flere grunde: vi ville gerne finde en skole af en vis størrelse, som gennemførte kurser under Lov om åben uddannelse, og det måtte også gerne være et sted, som oplevede sig selv som aktiv og engageret. Det var ikke for at få de fine, rigtige meninger frem; men i langt højere grad fordi vi forventede, at filmprojektet ville kræve en stor åbenhed, både for at håndtere kaos og prøve nyt. Der skulle være en vilje og lyst til stede ­ og så skulle der være et kursus og nogle lærere, der ville lægge krop og sjæl til projektet. Endelig var det nødvendigt, at kurset fandt sted i omegnen af København af hensyn til filmholdet.

På skolen havde man bl.a. tidligere lavet det, man kaldte "kontor brush-up", altså kurser for langtidsledige med kontorfaglig baggrund. Kurserne havde været på otte uger og bestået i regnskab, bogføring og edb med to undervisere. Denne kursustype var man fra skolens side interesserede i at være med til at bygge på og udvikle.

Til projektet blev der i første omgang knyttet seks lærere, hvor lærerne to og to var faglige makkerpar. Denne struktur blev stort set bevaret gennem hele forløbet, således at der i tilfælde af sygdom kunne træde en anden lærer ind. (Alt andet ville være uacceptabelt, når filmholdet først var der). Lærerne underviste til daglig i regnskab og bogføring, tekstbehandling (Word) og personlig udvikling ­ eller kontorfagets kvalifikationer, som vi kaldte det senere. Det var fra starten nødvendigt med en klar aftale om, hvem der skulle deltage i selve forløbet af hensyn til skemalægningen. De tre lærere, der optræder på filmen, var alle interesserede i at deltage i projektet, selvom de ­ som dagen for kursusstart og optagelsesstart nærmede sig ­ ind imellem blev skiftevis bekymrede og skræmte ved tanken om den opmærksomhed, som filmholdet og projektlederne rettede på deres undervisning.

Lærerne var ­ og er ­ alle gode, almindelige undervisere med mindst fem-seks års undervisningserfaring, en af dem væsentligt flere; men ingen af dem havde tidligere deltaget i større udviklingsprojekter. To af dem havde arbejdet sammen tidligere, men som gruppe havde de ikke tidligere planlagt et fælles undervisningsforløb.

Kurset blev udbudt gennem arbejdsformidlingen i Køge, og på et informationsmøde blev de fremmødte orienteret om kursets indhold, hvorefter en del viste sig interesserede. Der blev derefter holdt et nyt møde med de tilmeldte, hvor filmens instruktør var til stede. Her blev de interesserede orienteret om, at et filmhold ville følge kurset forholdsvis tæt, og at man selv-følgelig var velkommen til at sige fra. En enkelt gav udtryk for, at hun ikke havde lyst til at deltage, og hun fik derefter mulighed for at starte på et andet kursus. Resten, i alt fjorten kvinder i alderen 25-50 år, accepterede, at der blev optaget film. Nogle ønskede dog ikke en fremtrædende rolle, og dette blev fuldt ud accepteret ­ både i optagelserne og i sammenklipningen af filmen. Det er også grunden til, at nogle af kursets deltagere træder tydeligere frem i filmen, end de måske har gjort det i virkeligheden.

Alle kursets deltagere havde mindst fire-fem års kontorerfaring, andre væsentligt mere, og nogle havde også en kontoruddannelse. Alle havde været ledige i mindst seks måneder, men der var også en del som havde været det i flere år. I deres ansættelser har de haft forskellige job-funktioner, og derfor havde de også meget forskellige forudsætninger i forhold til tekstbehandling og bogholderi.

Kursets faglige elementer

Planlægningen af kurset tog udgangspunkt i skolens tidligere kontor "Brush-up-kursus". Dette kursus var på otte uger, og det var derfor nødvendigt at skære det til, så det passede med de tre uger, der var til rådighed. Samtidig var det fra starten klart, at kurset skulle indeholde tre faglige elementer, nemlig regnskab og bogføring (på Concorde), tekstbehandling og endelig kontorfagets kvalifikationer. Det skulle indeholde elementer fra kurser i personlig udvikling, som skolen tidligere havde gennemført. Der blev lagt vægt på, at der blev arbejdet med deltagernes personlige udvikling i sammenhæng med udviklingen af deres faglige kompetencer.

Bag disse overvejelser lå hele diskussionen omkring de "bløde" kvalifikationer, og hvordan de kan styrkes i et sådant forløb. En sådan kvalifikation er f.eks. fleksibilitet. Et er at tale om, at de kontoransatte skal være fleksible, noget ganske andet er at træne, styrke og diskutere fleksibiliteten i kontorfaglig sammenhæng, når man befinder sig på en erhvervsskole. Her valgte lærerne at udforme opgaver til kursisterne, f.eks. i tekstbehandling, hvor deres fleksibilitet på forskellig vis kom i spil. Det kunne være en gruppeopgave, hvor der skulle udarbejdes nogle brochure til et firma. Opgaven blev gennemført under tidspres og gav naturligvis anledning til efterfølgende diskussioner om samarbejde, opgaveløsning osv. Eller det kunne være en sjusket papirlap med nogle håndskrevne notater fra en fiktiv chef om, hvilke opgaver, der skulle udføres i løbet af kursusdagen. Kursisterne skulle overveje hvilke opgaver, der var vigtige, og hvilke der kunne vente. Der kunne også være opgaver, som de kunne vælge at sige nej til.

Det var således en grundlæggende idé i kurset, at kursisterne skulle præsenteres for realistiske opgaver, de skulle løse, og at de samtidig skulle tage stilling til opgavernes karakter. Derfor brugte lærerne en del tid på at udvikle og udarbejde undervisningsmateriale til forløbet, og de valgte i fællesskab at lave en fiktiv ramme, en skovirksomhed med nogle ansatte, som alle opgaver blev udarbejdet inden for. Den fiktive ramme var delvist med til at skabe en røde tråd mellem lærernes undervisning.

Kursusforløbet

Kurset kom til at indeholde de tre faglige områder, spredt ud på de tre ugers kursusforløb således at lærerne underviste en hel dag ad gangen på holdet. I den konkrete tilrettelæggelse af skemaet var det nødvendigt at tage hensyn til, at lærerne også havde anden undervisning, der skulle passes. I nogle få timer var der dobbeltlærerdækning, og i de tilfælde var det for, at læreren, der underviste i kontorfagets kvalifikationer, kunne fortsætte de faglige diskussioner, på baggrund af det, som kursisterne havde arbejdet med.

Der var i kurset indlagt dage, hvor kursisterne arbejdede med den samme opgave hele dagen, og der var også nogle dage, hvor de selv kunne vælge, hvad de ville arbejde med inden for bogføring eller tekstbehandling. Skemaet for de tre uger var lagt fast

på forhånd af lærerne; men det blev ændret lidt undervejs, da kursisterne ønskede lidt mere tid til at arbejde med tekstbehandling.

I hvert af de tre fagområder var der et konkret fagligt niveau, som kursisterne skulle nå. I edb skulle de have kendskab til den grundlæggende tekstbehandling, i regnskabsfaget var målet, at de fik en grundlæggende regnskabsforståelse samt kendskab til edb-bogføring, og gennem arbejdet med kontorfagets kvalifikationer skulle de opnå en grundlæggende indsigt i samspillet mellem livsformer, kvalifikationer og samfundsudvikling.

De tre fagområder blev som nævnt integreret i kontormæssige opgaver, hvor både edb- og regnskabsfaget skulle anvendes i de arbejdsopgaver, der eksempelvis skulle udføres under tidspres. Opgaverne skulle bidrage til at kvalificere kursisterne på et generelt fagligt niveau, således at de gennem disse opgaver fik mulighed for at konstruere ny viden.

Lærernes afprøvning af undervisningsformer, der i en vis grad var baseret på deltageraktivitet og ­ styring skulle give kursisterne mulighed for på et basalt fagligt niveau at lære at lære, bl.a. ved at de evaluerede og reflekterede over fagenes elementer, deres egen måde at arbejde på med det faglige stof og med hinanden.

Som det fremgår var kurset i sin struktur ganske traditionel. Sammenhængen i kurset var skabt, som det allerede er nævnt, gennem den fiktive ramme, kursisterne fik opgaver stillet i; men den væsentligste sammenbinding af kurset lå i lærernes fælles planlægning og refleksion. Sammen med os havde de diskuteret og planlagt forløbet både fagligt og pædagogisk, og efter hver dags undervisning var der afsat en times tid til diskussion af dagens og næste dags undervisning.

I denne forberedelse til næste dag indgik bl.a. forberedelse af spørgsmål til kursisterne, som de kunne besvare og kommenterer i deres dagbog, som de fik udleveret den første dag. Det var en personlig og privat dagbog, hvor hver enkelt skrev det, som hun havde lyst til uden at skulle stå til regnskab for det. Der var altså aldrig krav om, at kursisterne skulle læse op fra dagbogen eller vise den til andre. Nogle dage blev kursisterne opfordret til at besvare nogle spørgsmål i den, og andre dage skrev de i den ud fra egne ønsker. Formålet med dagbogen var således, at de gennem forløbet reflekterede over deres egen læreproces.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel