Undervisning i edb med visualiseringAf Gitte Theill, Kursuscenteret Aabenraa Købmandsskole
I vores kursuscenter er vi blevet tændt af den hellige flamme, der hedder visualisering inspireret af Bjarne Herskin, som bl.a. er forfatter til et par bøger om edb-pædagogik. Vi forsøger at udvikle undervisningen væk fra den form, hvor størstedelen af edb-undervisning har været præget af, at kursisterne opnår de edb-mæssige færdigheder ved at skrive af efter en punktvis vejledning eller manual f.eks. pkt. 1 indstil margener ved at trykke på..., stil markøren på linje 3..., skriv teksten... I denne form for undervisning anvendes computeren og tekstbehandlingen egentlig blot som en almindelig skrivemaskine. Vi vil udvikle en undervisning, der er baseret på kursisternes forståelse i modsætning til ovenstående eksempel, der er baseret på, at kursisterne forsøger at huske, hvordan en opgave skal løses huskestof kan ikke huskes alligevel. Den undervisningsform, vi udvikler, er baseret på, hvad vi kalder visualisering. For at få kursisterne til at arbejde med deres forståelse er det vigtigt at vise gode og relevante eksempler, som understøtter de faglige pointer og giver aha-oplevelser. Ved visualisering prøver vi at få kursisterne til først at forstå arbejdsopgaven og de delprocesser, der indgår for at løse opgaven. Når vi skal skrive et brev indgår f.eks både overvejelser omkring layout (æstestik og indstillinger) og selve skriveprocessen. I hvilken rækkefølge man skal udføre disse 3 delprocesser er i virkeligheden ligegyldig. Ved at visualisere opgaven bliver kursisternes løsning af opgaven baseret på, at kursisterne har forståelse for arbejdsopgaven og dens enkelte elementer. Dette er en forudsætning for, at kursisterne kan overføre deres nyerhvervede færdigheder og viden til en kvalificering af arbejdsprocesserne i virksomheden. Sammen med en kollega har jeg udviklet undervisningsmateriale, der understøtter denne undervisningsform. Mandag morgen står jeg over for 16 kursister. Efter en kort præsentationsrunde, viser det sig som sædvanlig, at nogle aldrig har turdet tænde for en computer, andre har brugt den som en elektronisk skrivemaskine og nogle vil bare gerne være sikre på, at de får alle fif med. Jeg forklarer, at de næste tre dages undervisning bygger på et undervisningsprincip, der hedder visualisering. Og at det kræver meget af dem! Det er sværere at lære at forstå end at følge en vejledning i en bog. Målet er at forstå en arbejdsproces ikke at lære noget udenad. "I har tidligere været vant til på kurser at kunne følge en brugsanvisning eller kigge i en manual med vejledningen stillet op i punktform. Men hvad sker der, hvis I mister tråden ved punkt 17 så skal I starte helt forfra igen. Og bagefter ville I ikke kunne lave opgaven igen uden brugsanvisning." Stille ansigter der nikker bekræftende det kan de godt huske. "På dette kursus gør jeg meget ud af, at I forstår, hvad det er, I laver det er mere arbejdskrævende fra jeres side, men til gengæld kan I bruge programmet (og andre tekstbehandlingsprogrammer) bagefter." Endnu har vi ikke tændt for computerne. Den første OH-planche er det startbillede, som tekstbehandlingsprogrammet starter med. Jeg spørger, hvilke ord, ikoner... der forekommer logiske og holder mig til dem ved gennemgangen. Jeg bruger med vilje ikke computerens cd-display for ikke at komme til at flimre for meget med musen og for ikke at fortabe mig i detaljer. Hvis der er mange nybegyndere på et kursus, spørger jeg også om, der er nogle taster på tastaturet, som de ikke kender. Meget af min første gennemgang sker ud fra de behov, som kursisterne har. F.eks. hvad kan I genkende? Nu er der gået ca. en time, og vi tænder computerne. De første ca. 15 minutter går med at prøve at genkende skærmbilledet og besvare de sædvanlige kommentarer: Hvorfor ser mit skærmbillede ikke ud ligesom Dortes? Ofte lægger jeg igen planchen på og besvarer nogle spørgsmål om skærmbilledet via denne. Så er der kaffepause!Nu begynder det for alvor. Min første planche er en sang, som jeg tager udgangspunkt i, fordi det ofte er det første, som de får brug for at kunne lave i tekstbehandling. Dels er det et eksempel fra deres hverdag og dels indeholder denne første opgave nogle sværere elementer, som de fleste autodidakte ikke kender. Så på den måde får jeg alle med fra starten, og de, der kan lidt mere, føler ikke, at de spilder tiden. Alles opmærksomhed bliver skærpet. Jeg gør meget ud af i dialogform at snakke med dem om, hvad der er fordelen ved at lave sangen på computer. Når man arbejder med en skrivemaskine, er arbejdsprocesserne fastlagt på forhånd. Man er f. eks. nødt til at indstille margener, før man skriver. Hvis man laver fejl, skal man skrive om osv.... Den næste planche (fig. 1) indeholder en procedureoversigt over de forskellige arbejdsopgaver/procedurer vi skal igennem for at få det færdige produkt ; layout (æstestik og indstillinger) og skriveprocessen alt foregår stadig i dialogform og uden computer. Ideen er, at de nu får opgaven udleveret sammen med en huskeseddel (se f.eks. fig. 2). Den allerførste gang gennemgår jeg huskesedlen for dem. Den er delt op i de samme faser/procedurer som den planche, vi lige har gennemgået, med svar på spørgsmålet Hvorfor? Og med de nødvendige tastetryk. Det er vigtigt for kursisterne at forstå, at man ikke kan begynde i øverste venstre hjørne og arbejde sig igennem teksten. Men at de først skal danne sig et overblik over opgaven og dernæst selv træffe beslutning om, hvor det er mest hensigtsmæssigt at starte.
Så bliver opgave + huskeseddel (fig. 2) udleveret. Og så starter frustrationerne! "Hvordan får man overskriften så stor?" Kig på huskesedlen! "Hvordan får jeg det her til at stå ude til højre?" Kig på huskesedlen! "Hvorfor....?" Kig på huskesedlen! Det er en meget svær rolle som lærer, og det har taget mig et stykke tid at vænne mig til det. Jeg vil selvfølgelig gerne give dem svaret, men ved også, at det ikke giver indlæring, så jeg går med hænderne på ryggen og giver standardsvaret "Kig på huskesedlen". Der er to store pædagogiske udfordringer her dels at holde hænderne på ryggen væk fra tastaturet og dels at lade være med at give dem svaret. Til de hurtige er der ekstraopgaver, som bliver udleveret efterhånden. Når alle er kommet igennem første opgave gennemgår jeg fra OH¹en og allerede nu kommer der mange kvalificerede spørgsmål, og ofte er der en, som siger: "Jeg er kommet på kursus for at lære noget, så jeg vil gerne have et svar, når jeg spørger (det er oftest en mand). Mit standardsvar er, at "jeg jo ikke følger med ham hjem bagefter, så det er måske en fordel, at han lærer selv at finde ud af det." Først møder jeg et forurettet blik, men som regel giver han mig ret, når de første frustrationer har lagt sig. De "dygtige" har også fundet ud af, at de måske kan lære noget mere. Allerede i første opgave er der indbygget en form for "fælder", det kan være indtastninger e.a., der kan udformes på en mere hensigtsmæssig måde. Ca. 4 gange om dagen gennemgår jeg nyt stof med et kort oplæg ved hjælp af plancher og en opsamling. Til alle emner er der ekstraopgaver, så ingen når at kede sig. Alle ekstraopgaver kan løses ved hjælp af samme huskeseddel (som blev udleveret sammen med den første opgave). Efter den første introduktion, opgave og huskeseddel kan så forskellige opgaver som udformning af en avisannonce en alm. tekst et brev med lethed løses af alle kursister. Dette opleves af kursisterne som om, at der er en kraftig progression i udviklingen af deres kompetencer inden for tekstbehandling og det er der da faktisk også. Opgaverne er programuafhængige og der er ingen vejledende løsninger. Vi gør meget ud af at fortælle, at der ikke er én løsning. Undervisningen forløber konstant efter følgende, måske traditionelle model: Oplæg: Problem på OH viser vi et situationelt eksempel, som det problem der skal løses. Problemet eller arbejdsopgaven diskuteres igennem, så kursisterne kan se hvilke delelementer eller delarbejdsprocesser, der indgår i løsningen af opgaven. Herefter vises på en huskeseddel procedurekasserne, der for hver delproces angiver, hvilke tekniske funktioner der skal medgå for at udføre delopgaven mest hensigtsmæssig. Opgaveløsning Kursisterne får udleveret en opgave sammen med en seddel, som måske lidt vildledende kaldes en huskeseddel. Huskesedlens formål er bl.a. at fjerne huskestoffet fra undervisningen og tvinge eleverne til at forstå sammenhængen mellem opgaven og dens tekniske løsning. Når kursisterne under opgaveløsningen stiller spørgsmål henvises til huskesedlen. Opsamling Her gennemgås principielle spørgsmål og supplerende detaljer og fif (se eksempel i fig. 3). Erfaringerne med løsningen af de konkrete opgaver overføres til kursisternes erfaringer fra deres egen praksis. Selve undervisningen tilrettelægges efter hvilke faglige elementer, der udgør hvad vi vil kalde naturlige klumper dvs. eksempler på tekstbehandlingsfunktioner, der relaterer sig til de samme typer af arbejdsopgaver. I modsætning til megen traditionel undervisning, hvor en speciel teknisk funktion eller detalje trænes.
Evalueringen efter et begynderkursus lyder ca. således: "Det var svært at vænne sig til formen den første dag, men hvor er huskesedlerne lette at bruge, når man først har vænnet sig til dem". Der er måske en ud af 16 kursister, der hellere ville have haft den "gammeldags" facon med udførlig vejledning, men ellers er det lutter positive evalueringer. Når vi møder kursisterne igen på senere kurser, viser det sig ofte, at huskesedlerne er blevet distribueret til kollegerne derhjemme. Min egen erfaring med edb-visualisering er, at vi når meget mere stof igennem på kortere tid, samt at det stof, som jeg før syntes var svært stof at gennemgå, slet ikke er svært mere. Til gengæld tager introduktionen længere tid, og det er meget vigtigt at motivere kursisterne til at forstå, hvor vigtigt det er, at de bliver selvhjulpne, når de skal tilbage til virksomheden. |